Læsetid: 3 min.

S: Brug for etik i økonomi-undervisningen

Erhvervs- og handelshøjskolerne skal have mere etik indi undervisningen, når de uddanner bankrådgivere og folk til finanssektoren, mener Socialdemokraterne. SF og Venstre er enige, men vil ikke pålægge skolerne et etisk pensum
En kvinde kan øge sin chance for at blive gravid ved en enkelt IVF-cyklus med 150 pct., hvis hun fik gemt eventuelle overskydende fostre, som lægerne fandt egnede til nedfrysning.

En kvinde kan øge sin chance for at blive gravid ved en enkelt IVF-cyklus med 150 pct., hvis hun fik gemt eventuelle overskydende fostre, som lægerne fandt egnede til nedfrysning.

12. januar 2009

Finanskrisen har vist, at der er brug for mere etik i undervisningen på landets erhvervs- og handelshøjskoler. Det mener det socialdemokratiske folketingsmedlem Orla Hav, der er berørt af de historier om griskhed og svindel, der har præget medierne på det seneste:

"Jeg er harm over den mangel på respekt for andres penge, som er kommet til udtryk under denne finanskrise. At bankrådgivere eksempelvis alene har profit for øje - og ignorerer, at der er en virkelighed. At det er mennesker, der skal kunne betale husleje, som de rådgiver," siger Orla Hav. Derfor mener han, at der er brug for mere etik i uddannelsessystemet:

"Jeg mener, at det skal med som et fast parameter i undervisningslokalerne. Så det ikke kun handler om, hvor meget profit, man kan lave, men man også har øje for de etiske problemer, der kan opstå," siger Orla Hav og tilføjer:

"Det kan lyde lidt gammeldags, men det er vigtigt, at værdier i samfundet ikke kun måles i kroner og ører."

Også SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, mener, at der er et problem:

"Jeg er meget enig. Når der eksempelvis sidder et ægtepar i banken, og bankrådgiveren så ikke oplyser om, at den pension, som de betaler ind til, ikke kan komme hende til gode, hvis de går fra hinanden, så er det ikke god virksomhedspolitik. Og det vil være godt, hvis uddannelserne tager den slags op," siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun vil dog ikke gå ind fra politisk side og lovgive om spørgsmålet:

"Det er fra skolerne, det skal komme. Jeg synes ikke, vi skal gå ind og diktere, hvad de skal undervise i. Men det vil være hensigtsmæssigt, hvis skolerne i højere grad ville gøre det. Så de studerende lærte at tænke mere på samfundets interesser og mindre på virksomhedernes økonomiske interesser."

Hos Venstre er man også positive over for idéen, men afvisende over for at lovgive:

"Skolernes bestyrelser bør overveje, om ikke det er fornuftigt at opprioritere etikken. Men det er ikke noget, jeg vil gå ind og være med til at pådutte dem. Der er ingen hindringer for at gøre det, og det er det vigtigste," siger uddannelsesordfører Anne-Mette Winther.

Også hos organisationen Danske Erhvervsskoler er man positive over for idéen om mere etik i undervisningen:

"Det er et udmærket forslag, for det er en misforståelse, at økonomi kun handler om beregninger og matematiske formler. Så der er god grund til at tage diskussionen op," siger formand Ingo Østerskov og tilføjer:

"Hvis man går tilbage til den økonomiske teoris oprindelse med Adam Smith osv., så startede det faktisk som en moralvidenskab. Og der er en god pointe i at trække lidt tilbage til rødderne, så det hele ikke handler om profit, men også om personlig adfærd," siger Ingo Østerskov, som understreger, at etik allerede er en del af undervisningen:

"Men det kunne være godt at få det ind som en fast del af undervisningen - også i tider hvor det går godt."

Rammer ved siden af

På Niels Brock, som er Danmarks største udbyder af merkantile uddannelser, mener direktør Anya Eskildsen imidlertid, at kritikken fra Socialdemokraterne rammer ved siden af:

"Jeg tror, man skal rette fokus et andet sted hen end mod undervisningen, for etik er allerede en væsentlig del af vores uddannelse. Vi lærer de studerende, hvad der er god og dårlig etik, og hvordan skal man gebærde sig i banker og i finansverdenen. Vi har blandt andet folk fra pengeinstitutternes ankenævn inde og fortælle om de problemer, der har været," siger Anya Eskildsen og tilføjer:

"Men naturligvis kam man altid gøre det bedre, og jeg er sikker på, at finanskrisen har skærpet interessen for etik både hos banker, uddannelsessteder, realkreditinstitutter og blandt de studerende. Man kan sige, at finanskrisen er fyldt med oplagte eksempler på, hvorfor etikken er vigtig."

Anya Eskildsen mener, at politikerne nok også er farvede af de mange historier om fusk og vildledning, der har præget mediebilledet de seneste måneder.

"Der er brodne kar i alle erhverv, og det er vigtigt at huske, at der også er mange gode rådgivere i bankerne, som aldrig kunne finde på at vildlede. Der har været nogle uheldige eksempler, men det er jo ikke det samme, som at alle bankrådgivere er en flok knallerter, der ikke tænker på andet end at fylde ting i hovedet på kunderne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu