Læsetid: 2 min.

S og SF afviser at røre ved dagbladsstøtte

Medieekspert og opposition ønsker at frede dagbladenes momsfritagelse, som Skattekommissionen ellers foreslår fjernet
Indland
20. januar 2009

Både Socialdemokraterne og SF afviser pure at røre ved dagbladenes momsfritagelse, der sikrer billige aviser i Danmark.

Skattekommissionen fremlægger sit udspil til februar, og ifølge dagbladet Børsen består et af forslagene ellers i at afskaffe denne ordning.

Men hvis det står til Socialdemokraterne, kommer det forslag aldrig til at se dagens lys. De lægger ikke stemmer til en skattereform, hvis den omfatter en afskaffelse af momsfritagelsen.

Medieordfører Mogens Jensen frygter for konsekvenserne, hvis forslaget gennemføres:

"Det vil betyde avisdød. Ikke alene vil en række centrale dagblade givetvis ikke kunne overleve, men en lang række lokale dagblade vil også gå tabt," siger Mogens Jensen.

SF er enig. Partiets medieordfører, Holger K. Nielsen, advarer kraftigt imod at gennemføre forslaget:

"Det vil få store økonomiske konsekvenser for dagbladene, der i forvejen befinder sig i en vanskelig situation. Det er absolut et problem for demokratiet," siger ordføreren og understreger, at det er nødvendigt med levende dagblade i et demokrati.

S vil som udgangspunkt ikke skære i den samlede støtte til medierne.

Uigennemtænkt

Mogens Jensen kalder forslaget for "uigennemtænkt":

"Det forekommer helt ved siden af, at Skattekommissionen kommer med sådan et forslag, når man er vidende om, at der er et udredningsarbejde i gang," siger han med henvisning til den redegørelse, der kommer til efteråret om den samlede danske mediestøtte. Kulturministeriet har selv bestilt redegørelsen, der koster to millioner kroner at få gennemført.

Medieforsker Preben Sepstrup fremhæver ligeledes fornuften i at vente på redegørelsens resultat. Han peger på, at det vil få negative konsekvenser, hvis Skattekommissionens forslag føres ud i livet, blandt andet fordi det bliver 25 procent dyrere at købe dagbladene:

"Man risikerer, at nogle blade dør, og andre sammenlægges eller bliver købt billigt op. Dagbladene bliver mindre udbredte og får mindre betydning," siger han og tilføjer:

"Hvis de trykte medier svækkes, er det ubetinget et demokratisk problem. Avissalget kommer til at afhænge mere af folks indtægter."

Preben Sepstrup var selv med til at lave den midtvejsrapport om mediestøtten, der udkom i november sidste år - og hvor den endelige rapport altså kommer til november i år.

Også salget af annoncer kan løbe ind i hård modvind, hvis forslaget får gang på jord, fastslår medieforskeren:

"Det ondskabsfulde ved forslaget er, at når aviserne, på grund af den højere pris, får færre læsere, bliver det også sværere at sælge annoncer," siger Preben Sepstrup og påpeger, at de største dagblade som Politiken og Jyllands-Posten får halvdelen af deres indtægter fra annoncesalg. Ud over dem vil det ligeledes ramme tabloidaviser som Ekstra Bladet og B.T. særdeles hårdt, fordi de er afhængige af løssalg.

Mere støtte til tv

Skattekommissionens forslag kommer frem blot få uger efter, at politikerne har lavet en aftale, der yder ekstra økonomisk støtte til TV 2 og DR.

"Det mindsker ikke opfattelsen af en uretfærdig behandling af de trykte medier," lyder det fra Preben Sepstrup, der kalder forslaget overilet.

DF og de konservative ønsker ikke at kommentere på sagen, før Skattekommissionens endelige udspil er kommet. Den konservative medieordfører, Henriette Kjær, siger dog, at det ville være naturligt at vente med at røre ved støtten, til eksperternes redegørelse kommer i november:

"Det har overrasket mig, at Skattekommissionen har det med. Man bør se på det i en større mediemæssig sammenhæng," siger Henriette Kjær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her