Læsetid: 4 min.

Sidste danskere tog hjem, før irakerne var klar til at overtage

Den 20. december 2008 forlod de sidste danske soldater koalitionen i Irak. Trods regeringens løfter, er irakerne ikke klar til at tage over. Nu må amerikanerne gøre vores arbejde færdigt
Selv om det irakiske politi endnu ikke kan stå på egne ben, er de danske rådgivere taget hjem. Opgaven er overladt til USA.

Selv om det irakiske politi endnu ikke kan stå på egne ben, er de danske rådgivere taget hjem. Opgaven er overladt til USA.

Thaier al-Sudani

22. januar 2009

"Den dag, hvor irakerne overtager ansvaret, da trækker vi os ud."

Sådan fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen den danske politik i Irak, da Ekstra Bladet endelig fik lov til at interviewe ham i 2007.

Nu har Danmark i tavshed lukket sin Irak-mission, men irakerne har ikke overtaget ansvaret. Den 20. december 2008 forlod de sidste seks danske officerer det multinationale hovedkvarter i Bagdads grønne zone, og hermed trak Danmark sig officielt ud af Irak-koalitionen.

De danske officerer har hjulpet den irakiske regering med at genopbygge det irakiske militær og politi. Regeringen skriver specifikt i sin Irak-analyse fra maj 2007, at officererne først skulle trækkes hjem "i takt med, at irakerne overtager ansvaret for egen træning og uddannelse".

Men de irakiske styrker kan endnu ikke stå på egne ben, og derfor har amerikanske officerer måttet overtage arbejdet efter danskerne. Det oplyser den amerikanske oberstløjtnant Bill Gazis, der er presseofficer i Multi-National Security Transition Command - Iraq, hvor de danske officerer var.

@Fortsættes:Fortsættes side 6

Alligevel mener de konservatives forsvarsordfører, Helge Adam Møller, at Danmark har gjort arbejdet færdigt.

"Vi har sagt, vi ville hjælpe så længe, der var behov for det og FN-mandat til det, og så længe vi havde kræfter til det. Nu bliver opgaven løst af nogle andre, og det har jeg det fint med," siger Helge Adam Møller (K).

- Men irakerne har jo ikke overtaget ansvaret?

"Det vigtigste er, at opgaven bliver løst. Om det så er svenskere, danskere, irakere eller amerikanere kan være lige meget. Men det bedste ville selvfølgelig være irakere," siger Helge Adam Møller.

Arbejdet er ikke færdigt

Ved udgangen af året udløb Irak-koalitionens FN-mandat, og Danmark valgte i modsætning til USA og andre koalitionslande ikke at indgå en ny aftale med den irakiske regering. Det strider stik imod, hvad udenrigsminister Per Stig Møller (K) tidligere har sagt.

"Hvis jeg ser på alternativerne til at blive i Irak, så kan jeg ikke anbefale en tilbagetrækning af koalitionen. Og jeg mener, at det, der gælder for Danmark, også må kunne være gyldigt for de andre lande i koalitionen. Man kan ikke bare sige: Vi kan godt trække vores styrker, bare I andre bliver," sagde Per Stig Møller til Berlingske Tidende 5. november 2006.

Nu ser man det i Udenrigsministeriet som et tegn på en positiv udvikling, at Irak ikke længere har bedt om Danmarks hjælp. Men ifølge lektor i sikkerhedspolitik fra Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen, er det ikke på grund af udviklingen i Irak, at Danmark nu trækker sig ud.

"Hvis målet var at opbygge et stabilt og demokratisk Irak, som man sagde, da vi gik ind, så er arbejdet ikke gjort færdigt. Men hvis målet var at gøre vores amerikanske og britiske allierede glade, så er arbejdet færdigt. Vi har hjulpet dem over den værste hurdle, og vi scorer ikke længere point hos amerikanerne ved at have seks mand i Bagdad. Det gør vi ved at bruge krudtet på Afghanistan, og derfor er det ikke så underligt, at vi har trukket os ud af Irak," siger Peter Viggo Jakobsen.

Vi har gjort noget godt

Chef for Dansk Institut for Militære Studier, ph.d Mikkel Vedby Rasmussen, er enig i, at Danmark har større behov for soldaterne andre steder end i Irak. Han mener, det er umuligt at sige, om målet er nået i Irak, for det har aldrig været klart defineret.

"Lige så meget mening, det giver på Christiansborg at tale om at gøre arbejdet færdigt, lige så lidt mening giver det i Basra og Bagdad. For hvornår er man færdig? Hele missionen har lidt under, at målene har været så abstrakte, så man ikke kunne nå dem. Men der er ingen tvivl om, vi har gjort noget godt i hvert fald," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Hverken forsvaret eller regeringen har aktivt oplyst om, at Danmark har trukket sig ud af koalitionen, og det er ikke en tilfældighed, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

"Opfattelsen i befolkningen er, at vi trak os ud af Irak for flere år siden, og det er regeringen godt tilfreds med. Irak har altid været kontroversiel og nu vil man gerne bare lægge den krig bag sig," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Den nærmest hemmeligholdte tilbagetrækning møder markant kritik fra Enhedslistens Frank Aaen.

"Det er et svigt af soldaterne, og mangel på lydhørhed over for det man selv tidligere har sagt. Det viser bare, at regeringen ikke ønsker at få mere lys på det danske medansvar i Irak," siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K), der er i Sydafrika. Men nu vil han på foranledning af Frank Aaen skulle redegøre for baggrunden for, at de seks danske soldater blev trukket hjem netop nu og for, hvorfor det er sket i al ubemærkethed og uden parlamentariske drøftelser.

Fakta

I alt har 19 koalitionslande trukket sig ud af Irak i 2008 og tilbage står USA, Australien, Storbritannien, El Salvador, Estland og Rumænien.

Selv om Danmark ikke længere er en del af koalitionen, har forsvaret stadig 40 soldater i Irak. De arbejder i NATO Training Mission og som livvagter for den danske ambassade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

”Sidste danskere tog hjem, før irakerne var klar til at overtage”

Kan det overraske nogen? Man skal være mere end normalt naiv, hvis man tror at det danske militær var i Irak for irakernes skyld…

ja.. de begyndte på at give operationen navnet:
Operation Iraqi Liberation(OIL), men det var for åbenlyst, for ikke at nævne alle de fine kontrakter Bush lovede de lande der valgte at være med i ' The coalition of the willing', firmaer fra disse lande ville kunne få kontrakter i Irak alle andre ville være eksluderet.

Beslutningen om dansk tilbagetrækning blev næppe truffet af hensyn til irakerne, men snarere for at spørgsmålet ikke skulle forstyrre Fogh's genvalg i november 2007.

At der så alligevel ikke var tale om en egentlig tilbagetrækning, og at det nu endelig sker uden nogen form for opmærksomhed, beviser jo bare endnu en gang, at Danmarks deltagelse i den krig fra start til slut har været baseret på løgn.

Det understreger endnu engang - selv om yderligere beviser burde være overflødige - vores statsministers helt enestående løgnagtighed, som det er et under, at han ikke for længst er blevet stillet til ansvar for.

Jens Thorning

Jeg mener, at Fogh trak "os" ud, dels på grund af meningsmålingerne, dels fordi han troede, at Storbritannien ville trække sig ud, idet han misforstod et Ritzau-telegram.

Det er basalt en forvrøvlet artikel, der blander tingene sammen.

Når statsministeren talte om tilbagetrækning fra Irak, talte han om vores bataljonskampgruppe, hvis ansvarsområde lå nord for Basra.

Deres område blev overdraget til irakerne i 07, og det har ikke været et problem.

De seks mand der her er tale om, har alle arbejdet i en stab i Bagdad som en del af Coalition Military Assistance Training Team. Det rene planlægningsopgaver, de har udført.

Vi har iøvrigt stadig soldater i Irak, der passer på ambassader og NGO,er, samt NATO Training Mission in Iraq, der uddanner officerer på højere niveau, og hjælper irakerne med at bygge deres eget forsvarsakademi.

Der hvor misforståelsen kommer ind, er at de seks var de sidste, som var en del af den amerikansk leddede koalitionsstyrke, mens de tilbageværende arbejder under andre mandater.

Invationen byggede på en løgn, og undskyldningen for at stikke halen mellem bennene, var også en løgn.
Fogh er en ......!