Læsetid: 3 min.

Skattelettelser vil ikke afhjælpe mangel på plejepersonale

Otte ud af 10 FOA-medlemmer siger nej til at arbejde mere, selv hvis skatten på arbejde bliver sat ned. Topskattedebatten handler ikke om velfærd, men om at 'nogen vil rage mere til sig', mener FOA's formand, Dennis Kristensen
Regeringen har forregnet sig, hvis den tror, at skattelettelser kan løse manglen på arbejdskraft i plejesektoren. FOA-s medlemmer agter nemlig ikke at arbejde mere, selv om der lettes på skatten, viser en ny undersøgelse.

Regeringen har forregnet sig, hvis den tror, at skattelettelser kan løse manglen på arbejdskraft i plejesektoren. FOA-s medlemmer agter nemlig ikke at arbejde mere, selv om der lettes på skatten, viser en ny undersøgelse.

Henrik Sørensen

28. januar 2009

Et centralt argument for regeringens ønske om en skattereform - nemlig at skattelettelser vil give flere 'varme hænder' i ældreplejen og i sundhedssektoren - bliver nu undermineret af en medlemsundersøgelse, som fagforeningen FOA har lavet.

Ifølge undersøgelsen, der offentliggøres i dag, afviser otte ud af 10 FOA-medlemmer, at skattelettelser vil få dem til at lægge flere timer på arbejdet.

"Man kan lige så godt se i øjnene, at skattelettelser hverken vil få medarbejdere i social- og sundhedssektoren til at arbejde mere eller blive nogle år ekstra på arbejdsmarkedet," siger FOA-formand Dennis Kristensen.

Hans medlemmer i bl.a. ældreplejen og sundhedssektoren regnes blandt 'kernetropperne' i det danske velfærdssystem - og der vil blive stigende mangel på dem i de kommende år.

Men kun fire procent af FOA's medlemmer erklærer, at de vil arbejde mere efter en skattelettelse. 73 pct. vil arbejde det samme, mens 9 pct. ligefrem vil foretrække at arbejde mindre. 14 pct. svarer 'ved ikke'.

"I hele topskattedebatten opfatter jeg hensynet til social- og sundhedsområdet som ren camouflage for, at dem, der tjener mest i vores samfund, vil rage noget mere til sig selv. Det løser i hvert fald ikke de grundlæggende udfordringer, vi står over for," siger Dennis Kristensen og henviser til, at under seks procent af hans medlemmer tjener så meget, at de betaler topskat.

Øvre grænse for arbejde

Ifølge Dansk Folkepartis skatteordfører, Mikkel Dencker, dokumenterer FOA's undersøgelse det, "som vi længe har haft mistanke om":

"Især i plejesektoren er der jo en øvre fysisk grænse for, hvor meget folk kan klare at præstere på deres arbejde uden at slide sig selv op. Derfor kan resultatet af en skattelettelse lige såvel være, at mange ønsker at arbejde mindre, fordi de så kan tjene det samme," siger Mikkel Dencker.

Han vil ikke umiddelbart drage nogle konsekvenser i forhold til den kommende skattereform.

"Men det er rart at have med i baghovedet, når vi snart skal ind og forhandle," siger han.

Også Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, mener at undersøgelsen bekræfter det, der hele tiden har været Socialdemokraternes hovedkritikpunkt i skattediskussionen.

"Denne undersøgelse viser tydeligt, at de såkaldte dynamiske effekter af en skattereform er meget tvivlsomme. Derfor er det afgørende, at skattelettelserne bliver fuldt finansierede," siger Nick Hækkerup.

Han frygter, at en underfinansieret skattereform kan betyde ekstra offentlig gæld eller forringet velfærd, hvis de forventede effekter udebliver.

"Ufinansierede skattelettelser giver ikke megen mening i forhold til at skaffe flere hænder i plejesektoren - og slet ingen mening, når der i øjeblikket er 1.500 familier om ugen, der mister en del af deres forsørgelsesgrundlag på grund af den økonomiske krise," siger han.

Opgør med solidariteten

Dennis Kristensen mener, at skattelettelserne bliver brugt som en nem, men "ikke-eksisterende" genvej til at løse de grundlæggende problemer med at skaffe mere arbejdskraft til social- og sundhedssektoren.

"Jeg frygter, at den kommende skattereform bliver de højtlønnedes opgør med de solidariske dele af vores skattesystem. Det er jo det, man har varmet op til de sidste to-tre år," siger han.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, mener ikke, at undersøgelsen ændrer noget ved den grundlæggende præmis om, at lavere skat på arbejde skaber mere arbejdskraft.

"Jeg har ikke truffet en økonom eller vismand, der siger andet. Og det er uanset, hvordan man så reagerer i en spørgeskemaundersøgelse," siger han.

Selv hvis skattelettelserne "mod forventning" ikke skulle skabe flere hænder i plejesektoren, vil skattelettelserne stadig være en fordel, mener Torsten Schack Pedersen:

"Det samlede arbejdsmarked vil udvide sig - og det gør samfundet rigere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark er det mest (eller næstmest efter Sverige?) indkomstudlignede land i verden med en rekord-lav ginikoefficient.

Det er en konsekvens af vores skatte- og afgiftspolitik og af de deraf finansierede store indkomst-omfordelinger via velfærdssystemet.

Man kan godt lave fornuftige skatte-og afgiftslettelser i mellem- og topniveauet , uden at det behøver at berøre Danmarks internationale placering som et super-indkomstudlignet land.

Hvis velfærdsstaten skal opretholdes og måske endda udvides, ( vi bliver flere ældre fremover) så skal vi i årene der kommer have flere skatter og afgifter i kassen - og eftersom vi nu p t er sæt på et ekspropriativt skatte - og afgiftstryk, der begrænser lysten til at sætte ting i værk og bestille lidt mere, så må vi sænke skatte- og afgiftstrykket lidt, så der kommer mere gang i iværksætterlysten og lysten til at give den en ekstra omgang - derved øger vi skatte- og afgiftsgrundlaget og får derved flere penge ind i sidste ende.

FOA's linie er tilsyneladende , at man skal finansiere velfærden ved om nødvendigt at slagte de høns , der lægger guldæggene - min liner er, at vi skal få os nogle flere høns, der kan lægge guldæg til os alle sammen.

Jeg har stor sympati for FOA's medlemmer, men deres fagforenings-repræsentanter er altså m h t samfundsforståelse på et forældet ideologisk niveau fra en svunden tid.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Kære Nillerboy,

Jeg tror ikke helt du har forstået Dennis Kristensens pointe, som er, at påstanden om, at skattelettelserne løser nogle grundlæggende problemer med arbejdskraft, ikke har rod i virkeligheden. Dennis Kristensen siger, at der ligger et andet ønske bag skattelettelserne, og det er at der skal flere penge ud til de, der betaler topskat.
Jeg forstår, at du reagerer på, at der tales om 'at rage til sig', hvilket selvfølgelig er et uheldigt valgt af ord, men i og med, at der ikke meldes rent ud om årsagerne til de ønskede skattelettelser begynder man jo også helt naturligt at tro, at der ligger noget lumpent bag ønskerne.
Det er da også bemærkelsesværdigt, at man ikke melder rent ud og siger, at man ønsker skattelsettelser fordi man synes, at de, der tjener mest betaler for meget i skat - de vil have flere af de penge de tjener i lommen. Så har man jo mulighed for at debatere for eller imod det synspunkt.
Men at påstå, at det er for at få flere til at arbejde mere - noget som for øvrigt igen og igen tilbagevises - er jo at forpurre diskussionen.
Så måske skal du reservere dit hidsige 'føj for pokker' til de, der prøver at bilde os ind, at det er i alles interesse at deres kernevælgere får flere penge mellem hænderne?

Martin Bæksgaard Jakobsen

@ Nillerboy:

Ad 1)
Jeg giver dig fuldstændig ret i, at spørgeskemaundersøgelser vedr. forventet adfærd i tilfælde af x giver tvivlsomme resultater, når man forsøger at klarlægge et givent kausalt årsags-virknings forhold.
Dog kan sådanne undersøgelser i nogen grad forsøge at minimere de hermed forbundne usikkerheder, hvilket bedst gøres ved at være så specifik i spørgsmålet som muligt; sørge for, at den interviewede bedst muligt kan forestille sig den hypotetiske situation. I nævnte undersøgelse er præmisserne rimeligt klare og det er for den interviewede ikke vanskeligt at forbinde de faktorer, der her og nu influerer vedkommendes forhold til arbejdstid med den hypotetiske skattelettelse.
En nylig undersøgelse af den forventede udbytte af de planlagte underjordiske parkeringsanlæg i København bad den interviewede om at prioritere mellem to svarmuligheder; ’jeg er tilfreds med den nuværende parkeringssituation i København’ eller ’jeg er villig til at betale op til 500 kr. om måneden for underjordisk parkering’. Ikke underligt var der lav svarprocent i undersøgelsen, men konklusionen var, at man burde indføre underjordiske parkeringsanlæg, da københavnerne øjensynligt var så begejstrede for ideen, at de ville betale op til 500 kr. om måneden for dem. Præmisserne i undersøgelsen var uklare og den interviewede kunne ikke identificere sig med de opstillede valgmuligheder i beskrivelsen af deres handlen. Derfor vil den undersøgelse med al sandsynlighed have en meget ringe forudsigelseskraft.
Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder omkring den i artiklen nævnte undersøgelse, men fra mit perspektiv virker det som en plausibel forudsigelse af effekten af en tre procents skattelettelse på FOA’s medlemmer.

Ad 2)
Jeg er ikke sikker på, at modviljen mod at diskutere skattelettelser ud fra et retfærdighedsprincip skyldes, at man opfatter status quo som helligt. Jeg tror det har mere at gøre med, at det simpelthen ikke er særlig sexet at sige, at man vil have, at de rige i morgen skal være bedre begunstiget end de er i dag, mens de fattige i morgen har det ringere. Det vil simpelthen ikke få den folkelige opbakning, der skal til for at en sådan ændring kan ske. De fleste vil nok mene, at en omfordeling af goder skal gavne de dårligst stillede eller i det mindste gavne ligeligt.
Og netop derfor tages diskussionen ikke på dette niveau. Det har intet at gøre med, at man (du mener formodentlig venstrefløjen?) får det til at ligne tyveri – det handler om, at den brede mening er, at en omfordeling, som udelukkende tilgodeser de bedst stillede, er uretfærdig. Det handler ikke om, at hvis man sagde, hvad man virkelig mente, så ville ’de’ fordreje ordene og få det til at lyde som noget andet end det virkelig er – det handler om, at det, det virkelig er, bare ikke har folkelig opbakning.
Derfor lader man så som om, at det, der på overfladen ser uretfærdigt ud i virkeligheden er retfærdigt – at det, der ser ud til udelukkende at gavne de bedst stillede i virkeligheden gavner alle.

Det er derfor også absurd, at bevisbyrden ligger hos dem, der påstår, at det ikke gavner alle. Hvorfor skal FOA selv bevise, at påstanden om, at FOA’s medlemmer vil arbejde mere (til gavn for os alle) er usand, når vi ikke har én eneste pålidelig bevisførelse for, at det rent faktisk er tilfældet, at de vil arbejde mere? Havde undersøgelsen – med alle de metodiske forbehold – vist det modsatte, havde vi da i det mindste skyggen af et validt argument for, at FOA’s medlemmer ville arbejde mere i tilfælde af skattelettelser.
Men en sådan undersøgelse findes så vidt jeg ved ikke...

Vi ser også en interessant drejning af lejligheds- eller skinargumenterne for skattelettelserne, som debatten skrider frem:
Som udgangspunkt er det et centralt argument, at ”skattelettelser vil give flere 'varme hænder' i ældreplejen og i sundhedssektoren” – dette er en ikke-underbygget påstand og intet peger på, at dette rent faktisk vil ske. En ny undersøgelse sandsynliggør følgende, at skattelettelserne ikke vil give flere varme hænder.
Næste argument:
”Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, mener ikke, at undersøgelsen ændrer noget ved den grundlæggende præmis om, at lavere skat på arbejde skaber mere arbejdskraft.
"Jeg har ikke truffet en økonom eller vismand, der siger andet. Og det er uanset, hvordan man så reagerer i en spørgeskemaundersøgelse," siger han.”

Undersøgelsen har sandsynliggjort, at det felt, der var helt central i argumentet for skattelettelser ikke påvirkes som man havde håbet - at ”skattelettelser vil give flere 'varme hænder' i ældreplejen og i sundhedssektoren”. Men det er ikke længere interessant, da andre felter nok vil påvirkes positivt af skattelettelserne.

I et øjeblik er det afgørende, at der er sammenhæng mellem skattelettelser og flere varme hænder i ældrepleje og sundhedssektoren – i næste øjeblik er det uinteressant at denne sammenhæng muligvis ikke er der alligevel.

Det er argumentforskydninger som disse, der forleder én til at tro, at argumenter for skattelettelser ikke har noget med de positive effekter at gøre. Argumenterne med de positive effekter er kun tilsat for at gøre det uspiselige spiseligt.

Inger Sundsvald

Hvad gør en klog, som tjener over 60.ooo kr./md.? Han tilslutter sig Parkinsons Lov og går ned i tid, og betaler i øvrigt til den fælles kasse og anser sig som heldig. (Læg mærke til at jeg skriver ’klog’).

Hvad gør en hjemmehjælper som støvsuger, skifter sengetøj, ordner badeværelse o.s.v. hos min. 5 personer om dagen og har en arbejdsuge på ca. 28 timer/uge? Hun betaler sin skat til den fælles kasse og er så træt når dagen er slut, at hun ikke orker flere timer om ugen. – Og hun holder garanteret ikke til pensionsalderen i dét job. Mon hun anser sig selv som heldig?

Heinrich R. Jørgensen

Hvis vi kollektivt skal betale mindre i skat, er det jo ganske enkelt. Staten skal drive sin virksomhed mere effektivt, mere lønsomt og måske knapt så generøst på nogle områder, og hvad der således spares, kan bruges til noget andet, f.eks. skattelettelser.

Jeg mener afgjort, at statens konfiskation af borgernes penge er meget for høj, men det nytter ikke at drømme om ufinancierede skattelettelser, eller fordelingspolitik af den type, hvor alle gerne vil have andre til at betale noget mere, for at man selv kan slippe billigere.

At samtlige politiske partier undlader at forholde sig rationelt og pragmatisk til hvordan statens udgifter kan nedbringes, demonstrerer til fulde, at skåltaler om lavere skatter eller forbedringer af den offentlige service blot er uansvarlige fantasier.

Det aktuelle forslag om ufinancierede skattelettelser er dybt uansvarligt - desværre, da ambitionen i sig selv ikke fejler noget.

Det er en syg ide at udtale at topskatteydere "vil rage mere til sig". Hør nu her Dennis. Det er sgu topskatteydernes egne penge du snakker om. At det så foreslås at der skal stjæles en anelse mindre fra dem, ansporer at ulækre udtalelser om grådighed er da så absurd som det kan blive.

De virkelige egoister er da de som vil have de værdier som andre skaber, uden at yde tilsvarende selv. Det er perverst at man kan vende den om på den måde.

Jeg har fuld sympati for at FOA's medlemmer gerne vil have mere i løn. Det er et helt reelt ønske og der er sikker også mange der fortjener det. Men så må man enten lade sig ansætte i private virksomheder, eller stemme for privatisering, så der kan komme markeds vilkår i den branche.

Vil du have en "rigtigt" løn skal du være ansat i et "rigtigt" firma på et "rigtigt" frit marked. Vil du have tryghed, kan du bare poste masser af penge i at Dennis forhandler sig til en lidt mindre utålelig løn for dig.

@Heinrich R. Jørgensen.
Hvorfor skal man ikke "drømme om ufinancierede skattelettelser" ?

Hele pointen er jo at staten skal slankes, overalt hvor det er muligt. Således får vi hver især ansvaret for vort eget liv tilbage.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Daniel Andersen,

som du selv siger, skal man arbejde på at kunne realisere financierede skattelettelser. Det lader desværre ikke til at være på den politiske dagsorden.

Hvis skattelettelser ikke financieres, er de jo illusoriske. Så er det blot fordelingspolitik, og måske også økonomisk uansvarlighed.

@Heinrich R. Jørgensen.
Hmmm jeg tror vi misforstår hinanden.

Jeg mener at der skal skæres ned i velfærden og at pengene skal bruges på skattelettelser. Det er det jeg forstår ved ufinancierede skattelettelser.

Efterlønnen kan afskaffes, som mange eksperter foreslår og der er en hel del andre støtte ordninger (Kultur, Teater, Landbrug, etc.). Danskerne skal selv vælge hvad deres penge skal gå til, istedet for central planlægning af forbruget.

Inger Sundsvald

Nå, men så vil jeg bestemme, at mine skattekroner under ingen omstændigheder må bruges til krigsførelse, subsidiering af landbruget og nye motorveje.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Daniel Andersen,

du må hjertens gerne være beton-liberalist, hvis du har lyst til det. Hellere folk med visioner og ønske om at bedre vilkårene for menneskene, end folk uden :-)

Men lad mig dog vove to profetier:

1) hvis du gør midlet (liberalisme) til målet, ender du med at blive lige så rablende som andre fundamentalister.

2) der er lige så stor sandsynlighed for at dit projekt vil blive indført, og at det vel at mærke vil fungere i praksis, som er tilfældet for kommunisme og anarkisme.

Jeg har i praksis intet mod støtteordninger til kultur der reelt beriger os alle (kultur, teater, aviser, o.m.a.), men jeg er ganske enig hvad angår subsidier til erhvervslivet.

@Heinrich R. Jørgensen.
Hvorfor skal der altid puttes underlige prædikater på? Hvad fanden er beton-liberalisme? Liberalisme går vel ud på ultimativ frihed og det kan vel således ikke kvantificeres eller kvalificeres yderligere?

ad 1.
Liberalismen som ideologi er ikke målet i sig selv, men friheden er og det er vel et nobelt projekt. Det er vel næppe rablende?

ad 2.
Lad bare mig om sansynligheden. At anarkisme fungerer i praksis kan du jo se national stater imellem. Der er ingen overstat til at styre tingene.

Hvem skal bedømme om en støtte ordning beriger os alle? Der er megen støttet kunst, som jeg på ingen måde føler mig beriget af og en masse ikke-støttet kunst, som rammer mig dybt.

Skulle vi ikke overlade det til folk selv at bestemme hvad der er godt for dem? Det du advokerer her er jo lidt det menings-politi som socialismen var kendt (berygtet) for.

@Inger Sundsvald.
Helt enig. Jeg synes slet ikke andre skal bestemme hvad dine skattekroner skal gå til. Det synes jeg du selv skal bestemme, ligesom at jeg selv ønsker at bestemme over mine. Jeg synes faktisk slet ikke at nogen skal betale skat.

Alle har en absolut lige ret til at danne de fællesskaber de vil, med præcis de formål de selv ønsker og præcis det medlemskontingent de ønsker. Så kan man jo lave velfærdsfællesskaber og støtte hinanden frivilligt.

Således ingen tvang.

Gert Hjembæk

Næh!
Jeg har nu gået hjemme, i ti år og passet mine egne børn!
Hvem burde betale? Ja du har ganske ret! Den der tjener på det!
Ved at give mine to børn en tryg opvækst, har jeg pr år indtjent ca. 70.000, før skat, sparet daginstitutions afgift. ( Eller hvad det nu kaldes)
Hvorfor forære penge væk, til nogle der vil tjene mere og mere.
Kig på grundydelserne!

Heinrich R. Jørgensen

Jan Daniel Andersen:
"Liberalisme går vel ud på ultimativ frihed"

Jeg har med vilje holdt mig væk fra den meget lange tråd om liberalisme m.v., så jeg lader mig lokke til en lang diskussion her heller.

Den gode Adam Smith gjorde sig mange gode tanker, og havde de bedste intentioner, og jeg giver ham ret i mangt og meget. Men at kalde liberalisme for opskriften på den ultimative frihed, er noget dogmatisk fis. Uafhængighed er bestemt fint, og langt bedre end afhængighed, men de fleste modne mennesker foretrækker interdependence (hvad de så end lige hedder på dansk).

Og reelt er det vel også interdependence man bør stile efter iflg. Adam Smith? Driver man en virksomhed, er man afhængige af både ansatte, kunder og leverandører, og i bedste fald, gensidigt afhængige eller gensidigt forpligtede.

Gad vide hvad Adam Smith ville have tænkt om uddannelse, hvis han havde været i stand til at forestille sig det aktuelle teknologiske stade? Mon ikke han ville have reflekteret over, om det gav mening, at staten påtog sig et ansvar for at tilvejebringe uddannelser af en vis ensartethed? Det er ikke ligefrem håndværkere og agerbrugere der bruges flest af længere.

@Heinrich R. Jørgensen.
Jeg har vist ikke og vil aldrig hævde at liberalismen er "opskriften på den ultimative frihed". For det lyder i mine øre, som om det er en endegyldig sandhed. Men intet menneske og ingen igeologi besider en endegyldige sandhed.

Det jeg siger er at Liberalisme stiler efter og sætter ultimativ frihed, som det højeste ideal. Men ingen liberalister hævder jo at mennesker skal klare sig selv alene. Så jeg er 100% enig i at interdependance eller gensidig afhængighed, som det vel er på dansk, er helt afgørende for menneskets success.

Jeg vil mene at dette ligger i grundlaget for Kapitalismen, som danner grundlag for Liberalismen. Division og Labour, er jo netop et eksempel på gensidig afhængighed, som du rigtigt påpeger at Smith advokere for.

Friheden i liberalistisk tankegang er jo forstået som fraværet af tvang, eller fraværet af ekstern tvang, for at være helt specifik. Indtern tvang er vel i sigselv en absurditet. Så man kan altså godt være fri fra ekstern tvang og stadig være afhængig af andre mennesker - kunder, leverandører, medarbejder, etc - som du skriver.

Mht. dit sidste spørgsmål, ville det have været fint om du havde deltaget i boglanceringen på CEPOS igår aftes (hvilket jeg jo ikke ved om du faktisk gjorde). Der blev der stillet mange spørgsmål om "hvad mon da gamle tænkere ville mene om...". Det er et ganske interessant spørgsmål, men jeg er håbløst ukvalificeret til at svare på det, da jeg ikke har studeret Smith i bybden.

Dog kan man sikkert let vedkende sig Mikael Jalving's udsagn om at alt hvad man kan tolke sig til af hvad de gamle tænkere tænkte om en nutidig situation, ville være den pureste spekulation og genstand for beskyldninger om historiefofalksning. ;-).