Læsetid: 3 min.

Skattereformen kan øge ulighed og koste velfærd

En skattereform, der ikke er finansieret krone for krone, vil koste velfærd og øge uligheden, mener økonomer. De tvivler på, om regeringen kan leve op til løftet om, at en reform skal være socialt afbalanceret
Indland
19. januar 2009

Skattereformen handler mindst ligeså meget om ideologi, som om økonomi. Reformen kan medføre store forskydninger i fordelingen af samfundets goder mellem rig og fattig og mellem offentligt og privat forbrug, viser en rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt fem økonomer.

Resulterer en reform i en lettelse af topskatten, som et flertal på Christiansborg lægger op til, vil det ifølge økonomerne kræve ualmindeligt kreative løsninger, hvis reformen samtidig skal være fordelingsmæssigt afbalanceret. Især hvis udgangspunktet er en lavere marginalskat, der skal betales med højere grønne afgifter, som også vil ramme den del af befolkningen, der ikke får glæde af lettelser i topskatten. De højtlønnedes privilegier spiller ifølge direktør i AE-rådet, Lars Andersen, en stor rolle: "Kunsten er at lade de højtlønnede selv betale for de lettelser, de får i topskatten," siger han til A4 og peger på muligheden for at fjerne de skattefri frynsegoder og sætte en øvre grænse på de beløb, man må sætte ind på pensionsordninger med skattefradrag.

Ifølge cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, kan man mindske effekten på uligheden ved at reducere erhvervstilskud og tilskud til f.eks. Det Kongelige Teater 'og andre ting, hvor velstillede får tilskud fra staten'. Men:

"Der er ikke mangel på lighed i Danmark, der er mangel på arbejdskraft," siger han.

Strid om finansiering

Hos LO betoner cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen, at det vil give en bedre fordelingsmæssig profil, hvis politikerne nøjes med at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Det vil nemlig betyde, at langt flere danskeren får gavn af lettelserne, end hvis man sænker selve satsen. Cheføkonomen peger dog også på, at beskæftigelsesfradraget skal hæves, hvis ikke de lavestlønnede skal ende som eneste betalere af skattelettelsesgildet.

Politisk er der bred enighed om, at skatten på arbejde skal ned. Men der er lige så stor uenighed om, hvorvidt man kan medregne de såkaldte dynamiske effekter - altså hvorvidt lettelserne finansierer sig selv helt eller delvist ved, at vi arbejder mere. Regeringspartiernes ordførere ønsker at medregne de dynamiske effekter, men det afvises foreløbig af både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Blandt de adspurgte økonomer afviser fire ud af fem, at en underfinansieret reform kan undgå at koste på velfærden i sidste ende.

"Der er, som om folk tror, at det nærmest giver overskud at sætte skatterne ned, men det koster altså noget," siger vismand og professor i Det Økonomiske Råd, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til ugebrevet A4.

Og danskernes lyst til at arbejde mere, hvis de får skattelettelser, er da også begrænset. I sidste uge viste en Gallup-måling for Berlingske Tidende, at kun otte procent er villige til at tage flere timer på jobbet, hvis skatten sænkes.

Tocifret milliardbeløb

Blandt de fem økonomer er det kun DI's cheføkonom Klaus Rasmussen, der mener, at reformen kan underfinansieres uden omkostninger for den offentlige velfærd - forudsat at lettelserne gives til de højtlønnede:

"Uden topskat vil det give mere fornuftige forhold, der både vil få lægen og håndværkeren til at arbejde mere og i øvrigt gøre, at unge kan se perspektivet i at tage en uddannelse," siger han til A4.

Mens der altså hersker tvivl om såvel finansieringen af reformen, som dens effekter på offentligt velfærd og ulighed, så får regeringen ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen også svært ved at indfri målsætningen om, at hente 20.000 par hænder:

"En skattereform kan måske bidrage med 10.000 flere til arbejdsmarkedet. Men hvis man ikke bruger de penge, de afleverer i skat, til at finansiere det stigende antal ældre, der skal forsørges af det offentlige i det kommende år, så er vi jo lige vidt."

Ifølge beregninger, som Danske Bank, CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Ritzau kan målet om 20.000 hænder nås, hvis skatten sænkes med et tocifret mia. beløb.

"Hvis man skal have 20.000 flere i arbejde, skal man som minimum fjerne topskatten helt, hvis man bruger Skatteministeriet egne beregninger. Man skal også lempe mellemskatten en smule. Det beløber sig til en skattelettelse på 20 milliarder kroner i runde tal," anslår Las Olsen - Danske Banks talsperson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her