Læsetid: 3 min.

Skolekammeraternes uddannelsesvalg smitter

Langt flere elever fra ressourcesvage familier tager en videregående uddannelse, hvis de har gået på en socialt blandet folkeskole fremfor en belastet skole. Det viser undersøgelsesresultater offentliggjort i en ny bog af socialdebattøren Lars Olsen
Langt flere elever fra ressourcesvage familier tager en videregående uddannelse, hvis de har gået på en socialt blandet folkeskole fremfor en belastet skole. Det viser undersøgelsesresultater offentliggjort i en ny bog af socialdebattøren Lars Olsen
23. januar 2009

Hvis en ung med forældre uden uddannelse eller job har gået i folkeskole med mange andre unge i samme situation, er der kun 47 procents chance for, at han/hun har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse, når vedkommende er først i tyverne.

Derimod stiger tallet til hele 65 procent, hvis den unge har gået på en mere velstillet og socialt blandet folkeskole.

At de stærke elever kan trække de svage op, er allerede velkendt fra blandt andet PISA-undersøgelserne. Nyt er det derimod, at klassekammeraterne har stor betydning for valg eller fravalg af uddannelse efter grundskolen.

Unge synes således ikke blot at være forbilleder for hinanden i den daglige undervisning, men også i de mange valg videre frem i voksenlivet.

Det fremgår af journalist Lars Olsens nye bog Den sociale smeltedigel. Bogen bygger på en større undersøgelse foretaget af COWI, som stiller skarpt på de 23-årige i landets fem største kommuner.

I undersøgelsen sammenholdes de unges sociale baggrund med den type folkeskole, de har gået på, og hvilken ungdomsuddannelse, de efterfølgende har taget. Eller ladet være med at tage.

Værn om blandingen

"Undersøgelsen viser, at blandede skoler øger den sociale mobilitet i samfundet. Derfor er det vigtigt at værne om den blandede skole, hvor familier fra forskellige miljøer i hundrede år har kunnet møde og hjælpe hinanden," siger Lars Olsen.

Det er ikke kun unge fra ressourcesvage familier, der nyder godt af den blandede skole.

Også børn af forældre med en almindelig faglig uddannelse er langt mere tilbøjelige til at tage en ungdomsuddannelse, hvis de har gået på en blandet fremfor en belastet skole.

Således kan et godt skolemiljø næsten fordoble andelen i videregående uddannelse - fra 19 procent på de belastede skoler til 35 procent på de mere velstillede.

Undersøgelsen viser, at skolekammeraternes betydning som forbillede kan trække begge veje. 'Dårlige' kammerater forstærker den negative sociale arv, mens 'gode' øger den sociale mobilitet.

Det fremgår af tal om forholdene i forskellige kommuner.

Blandt de faglærtes børn er det i den velstillede kommune Lyngby-Tårbæk 43 procent, der tager en videregående uddannelse. Mens det kun er 24 procent blandt tilsvarende unge i en mindre uddannelsesvant kommune som Brøndby.

Forsker: Spred børnene

Præsenteret for undersøgelsens hovedresultat siger seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, at den stigende opdeling af samfundet i sociale enklaver slår igennem i folkeskolen og fastlåser den sociale ulighed.

"Det kan være vanskeligt at flytte de voksne og dermed ændre den socialt skæve bosætning. Men man kan nøjes med at flytte børnene," anfører Hans Skifter Andersen og henviser til gode erfaringer fra blandt andet Albertslund Kommune, der gennem 15 år har fordelt de ressourcesvages børn på skolerne for at undgå skolemæssig ghettodannelse.

Niels Egelund, der er centerleder ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er derimod ikke overbevist om, at det er vejen frem at fragte eleverne rundt mellem en kommunes forskellige kvarterer.

"Det kan man ikke være bekendt. Man tvinger jo børnene til at være sammen med nogen, der ikke bor i nærheden. Det splitter skolen og fritiden op," siger Niels Egelund.

Når idealsamfundet uden ghettodannelse næppe kan skabes, vil han hellere sætte ind på den pædagogiske front og stramme for løse rammer i undervisningen.

Lars Olsen peger som Hans Skifter Andersen på betydningen af at bevare såvel en blandet by som en blandet skole.

"Der behøver ikke være nogen modsætning mellem nye pædagogiske tiltag, som Niels Egelund ønsker, og en ordning, hvor børn køres i bus til andre kvarterer. Problemet med fritiden kan afhjælpes gennem fritidsordninger," siger Lars Olsen og understreger vigtigheden af, at de veluddannede forældre får indgående information om betydningen af den blandede skole.

I privatskoler

Ellers vil de ikke støtte busordninger, og de vil være tilbøjelige til at sætte deres børn i privatskole.

"Akademikere behøver ikke bekymre sig over, at deres børn skal gå i en gennemsnitligt blandet skole," siger Lars Olsen.

Undersøgelsen viser nemlig, at op til en tredjedel af eleverne på en skole kan komme fra ressourcesvage familier, uden at det får nævneværdige negative konsekvenser for akademikerbørn i form af fravalg af videregående uddannelse.

Truslen mod folkeskolen kommer ikke fra blandingen, mener han, men især fra regeringstiltag som det skævvridende frie skolevalg og en boligpolitik, der fremmer den almene boligsektors deroute.

Interview med Lars Olsen i Paradoks side 8-9

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu