Læsetid: 4 min.

'Slip den faste kurs'

Den fælles valuta giver stigende ulighed mellem eurolandene og spænder ben for Europas fremgang, siger økonomiprofessor Jesper Jespersen
Stod det til økonomiprofessor Jesper Jespersen blev den fælles økonmiske kurs i EU droppet.

Stod det til økonomiprofessor Jesper Jespersen blev den fælles økonmiske kurs i EU droppet.

Claus Bjørn Larsen

19. januar 2009

Jesper Jespersen smækker et A4-ark med en vigtig tabel på cafébordet:

Betalingsbalancernes udvikling i eurolandene fra 1998 til 2008.

I de sydeuropæiske lande er underskuddet blevet stadigt større, omvendt er der massive overskud i de nord-europæiske lande - først og fremmest i Tyskland.

I koncentreret form er tabellen økonomiprofessorens væsentligst anke mod ØMU'en:

"For øjeblikket finder der en massiv omfordeling sted fra Sydeuropa til Nordeuropa. Syden taber i konkurrenceevne, mens Norden vinder. Det er den langsigtede, men hidtil undervurderede risiko for ØMU-samarbejdet. Udlandsgæld skal altid forrentes og afdrages. Det problem vokser i de sydeuropæiske lande."

"For nok siger vi, at inflationsraterne har nærmet sig hinanden, så der ikke er mere end to procents forskel - men hvis du ganger to procent med ti år, så er vi i dag oppe på 20 procents forskel i omkostningsniveauet. Og hvor længe kan det fortsætte?"

- Men i efteråret måtte Danmarks Nationalbank flere gange hæve renten og være aktiv med støtteopkøb på valutamarkedet for at holde kronen på plads over for euroen. Tyder det ikke på, at det er sårbart for Danmark at holde sig uden for euroen?

"Naturligvis. Når det gælder valutakursudviklingen er ØMU-landene beskyttede."

Sund økonomi i fare

- Ja, men gælder det så ikke bare om at komme ind i varmen?

"Der er ét alternativ til fastkurspolitikken, som vil mindske den umiddelbare konsekvens af en akut finansiel krise. For ti år siden kunne man sejle nogenlunde trygt igennem med en fastkurspolitik, hvis blot der var styr på budgetter, gæld og betalingsbalance. Men den eksplosive udvikling i de finansielle markeder har gjort, at selv en sund økonomi som den danske kan få problemer i finansiel søgang."

- En mere fleksibel valutapolitik har da ikke gavnet Sverige og England.

"Du må lige tænke på olien. Det er jo først og fremmest betalingsbalancen, som afspejler behovet for valutakurspolitik - og jeg vil nødig tænke på, hvordan det var gået med betalingsbalancen, hvis vi ikke havde haft olien. Når eksempelvis Sverige har sejlet igennem de seneste ti år med en højere vækst både på statsbudgettet og en bedre betalingsbalancen end Danmark, hænger det sammen med en mere fleksibel valutakurs."

Det bliver kun værre

- Den danske rente er over europæisk niveau.

"Kun på en meget begrænset del af det finansielle marked, nemlig i de kortfristede lån, hvilket boligejere med flekslån mærkede i efteråret. På de tiårige statsobligationer ligger renten i Danmark, Sverige, Storbritannien og Finland tættest på Tyskland - mens lande, som ikke har orden i butikken, får en overrente, selvom de er med i ØMU'en. Det kan man se på alle de sydeuropæiske lande. Og det bliver kun værre i løbet af de kommende år."

- Krisen har svækket både den svenske krone og det britiske pund.

"... og det hilser både svensk og britisk industri velkomment. En såkaldt svag valuta er jo gunstig for erhvervslivet, fordi det forbedrer konkurrenceevnen og ruster erhvervslivet til det økonomiske uvejr, som vi kun har set de første vindstød af."

- Men før ØMU'en opstod der altid spændinger mellem de europæiske valutaer, når kursen på den amerikanske dollar faldt.

"Dengang var der faste, men justerbare kurser. Spekulanterne spillede på forventninger om devalueringer. Og selvom de finansielle markeder var mere begrænsede dengang, var det tilstrækkeligt til, at en George Soros kunne blive milliardær på at spekulere mod det britiske pund."

- At slippe den faste kurs ville give ustabilitet?

"Så længe der er overskud på betalingsbalancen, vil den danske krone kunne holde niveauet, naturligvis med udsving afhængig af blandt andet olieprisen og den finansielle uro. And so what? Kursstabilitet er blevet politisk oversolgt. Tag for eksempel kapitalmarkederne, hvor man nu med stolthed taler om, at man fører en aktiv rentepolitik, hvor renten det ene år er seks procent og det næste år kun to procent."

Svensk og finsk styrke

- Men det er politisk problematisk at devaluere.

"Ja, det politiske system er ikke gearet til at justere en fast valutakurs. England blev smidt ud af valutaslangesamarbejdet i begyndelsen af 90'erne. Ligeså forlod Sverige, Finland og Norge slangen, og det tabte de en masse politiske point på. Men samfundsøkonomisk har det været en betydelig fordel."

"Du kan se, at Sverige og Finland har klaret sig nogenlunde lige godt, selvom den ene er medlem af ØMU'en og den anden er uden for. I midten af halvfemserne nedskrev begge deres valuta kraftigt, hvilket gavnede deres konkurrencekraft og gav vækstrater, fald i arbejdsløsheden gennem perioden."

- Kan man forbedre ØMU'en?

"Ja, helt klart. På grund af Stabilitetspagten er hele seks lande blevet pålagt at stramme finanspolitikken i en situation, hvor væksten i forvejen er utilfredsstillende. Man bør flytte fokus fra statsbudgettet til betalingsbalancen, og forpligte de lande, som har overskud på betalingsbalancen til at indbetale en vis del til en fælles kasse, som underskudslandene kunne låne til en fornuftig pris. Man kan sammenligne med dansk kommunal udligning, hvor Bornholm, Nordjylland og Lolland får penge fordi de ikke kan devaluere deres valutaer og derfor må støttes på anden måde. Hvis man vil ØMU'en, så må man være mere realistisk. Den stigende ubalance er ved at spænde ben for den økonomiske udvikling i Europa."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu