Læsetid: 5 min.

Det bliver stadig billigere at forurene med CO2

Økonomisk krise og kapitalmangel i erhvervslivet fører til prisfald og udsalg af CO2-kvoter i EU. Det betyder mere kulfyring her og nu og udskydelse af vigtige investeringer i klimavenlige løsninger
Priserne på CO2-kvoterne er styrtdykket, blandt andet fordi virksomhederne tænker mindre grønt på grund af den finansielle krise.

Priserne på CO2-kvoterne er styrtdykket, blandt andet fordi virksomhederne tænker mindre grønt på grund af den finansielle krise.

Pascal Rossignol

17. januar 2009

Det europæiske marked for handel med CO2-udledningstilladelser er i frit fald.

I går nåede EU's CO2-kvotepris det laveste niveau i to år med 12,50 euro for retten til at udlede ét ton CO2. Det er mere end en halvering på et halvt år, og flere af branchens analytikere forudser, at prisen vil dykke yderligere.

Dermed er der opstået ny usikkerhed om stabiliteten og effektiviteten af det markedsbaserede reguleringssystem, som er en grundpille i EU's klimastrategi.

Kritikere tvivler på, at kvotesystemet kan sikre den rettidige omstilling af EU's energisektor og industri til lavere energiforbrug og mere klimavenlige energikilder.

I baghovedet rumsterer billederne af kollapset for CO2-kvotesystemets Fase 1, der løb fra 2005-07. Her faldt kvoteprisen fra foråret 2006 hastigt til nul, fordi politikerne havde fastsat et alt for generøst CO2-loft, og ingen virksomheder derfor fik brug for at købe kvoter, endsige blev økonomisk presset til at investere i grønne alternativer.

Resultatet blev, at der stik mod hensigten ikke skete nogen reduktion i det samlede CO2-udslip fra de europæiske virksomheder i kraft af kvoteordningen.

"Dette ligner en forfilm til skrækfilmen om Fase 1," sagde en CO2-kvotehandler for nylig til Reuters om de aktuelle prisfald.

Prisfaldet skyldes først og fremmest den økonomiske krise, der får erhvervslivets produktion til at falde og dermed energiforbrugets vækst til at aftage. Det mindsker CO2-udledningerne og dermed behovet for udledningstilladelser i form af kvoter.

"Samtidig ser vi, at pressede industrivirksomheder for at skaffe sig hurtig kapital sælger ud af deres CO2-kvoter. Konsekvensen er, at kvoteprisen falder yderligere," siger Henrik Hasselknippe, direktør i den ledende internationale analysevirksomhed Point Carbon.

"I nær fremtid kan vi komme helt ned på 10 euro pr. ton CO2. Kommer vi så langt ned, vil det få dramatiske konsekvenser for markedet," spår Hasselknippe.

Uventet

Udviklingen er kommet bag på kvotemarkedets aktører og iagttagere. Så sent som i sommer spåede brancheanalytikere, at prisen for CO2-kvoter på EU's kvotemarked ville nå 40-45 euro pr. ton inden udgangen af 2008. På sigt ville prisen stige markant mere, sagde bl.a. de ledende fagfolk hos Deutsche Bank.

"De udledere, der har for få kvoter til at dække deres CO2-udledninger, vil blive presset af manglen på kvoter, og en stigning til mindst 100 euro synes uundgåelig," spåede den tyske banks globale chef for værdipapirhåndtering, Kevin Parker, i juli. I dag sender Deutsche Bank ganske andre signaler.

"Eftersom kvotehandelssystemet er et meget ineffektivt marked, er kvoterne meget sårbare over for yderligere fald i olieprisen, og en bevægelse ned under 10 euro pr. ton i 2009 kan meget vel indtræffe, hvis olieprisen falder yderligere," skriver banken i sin seneste status over EU's CO2-kvotemarked.

Det regeringsfinansierede britiske Carbon Trust skriver tilsvarende i en aktuel rapport, at uden politiske indgreb i kvotesystemet "vil priserne sandsynligvis falde til et gennemsnit på under 10 euro pr. ton CO2 i 2009 og fremprovokere en større rystelse på de globale CO2-markeder."

CO2-prisfaldet vækker bekymring.

"Prisfaldet er et paradoks," siger Point Carbons Henrik Hasselknippe.

"Ifølge vore prognoser skal prisen for perioden frem til 2012 være over dobbelt så høj som nu. Men selv om alle er enige om, at prisen skal op, oplever vi nu virksomheder sælge ud af deres kvoter for at skaffe kortsigtet kapital, og så falder prisen jo."

De færreste fagfolk venter et egentligt kollaps som i kvotesystemets første fase, hvor prisen gik i nul. I lyset af den økonomiske nedtur skønner Deutsche Banks forskningschef, Mark C. Lewis, ganske vist nu, at industriens udledninger i tiden frem til 2012 bliver mindre end de tilgængelige kvoter - altså en gentagelse af Fase 1-problemet - men til gengæld har EU besluttet, at overskydende kvoter i denne anden fase fra 2008-12 kan 'spares op' og bruges af virksomhederne og elselskaberne i den tredje fase fra 2013-20, hvor der fortsat ventes at blive kvoteknaphed på grund af det vedtagne kvoteloft.

Den aktuelle bekymring går derfor mere på, at de store prisudsving og det aktuelle fald giver en usikkerhed, som får virksomhederne til at aflyse eller udskyde de grønne investeringer, der skal føre til mindre CO2-udledning.

"Det er et problem, at prisen svinger så meget, og det kan blive et meget konkret problem for vore egne investeringer i vedvarende energi," siger forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, ekspert i miljøøkonomi ved Danmarks Miljøundersøgelser.

"Incitamentet til at foretage en omstilling til et mere klimavenligt energisystem bliver svækket af en lav CO2-kvotepris, og så kører man måske bare videre med de systemer, man har i dag."

Skou Andersen tilføjer, at den lave oliepris har samme negative virkning.

Marc Jeilman, bestyrelsesformand i investeringsselskabet KlimaInvest, udtrykker sig nok så stærkt.

"Det, der sker på kvotemarkedet nu, er dårligt for klimaet på alle fronter. Det er blevet billigere at udlede CO2, og det er blevet urentabelt at være grøn."

- Men det at den økonomiske vækst er gået i stå, og hjulene kører langsommere, betyder til gengæld, at CO2-udledningerne bliver mindre end ellers. Går det ikke lige op?

"Nej, for der sker nu en markant opbremsning i investeringerne i alternativ energi, fordi det er blevet billigere at udlede."

Marc Jeilman siger, at kvoteprisen på sigt vil stige, fordi EU-kvoteloftet skal overholdes, og fordi den aktuelle tendens til at bruge mere fossil energi vil genskabe presset på kvotemarkedet.

"Så i bedste fald bliver der kun tale om en udskydelse af investeringerne i de klimavenlige løsninger og grønne energiprojekter. Men der er ikke brug for forsinkelser, og de betyder, at der i en periode bliver udledt mere CO2, end der ellers ville. Det er ikke godt for klimaet, og vores vurdering er, at denne mer-udledning overstiger det fald i udledningerne, som selve den økonomiske recession måtte indebære," siger Marc Jeilman.

Deutsche Bank skønner, at den økonomiske krise i sig selv vil føre til et fald i EU-industriens CO2-udledninger på 10 procent i 2009. Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentselskabet EA Energianalyse, påpeger, at denne umiddelbare gevinst ikke vil komme klimaet til gode, sådan som systemet er indrettet.

"Man skal ikke tro, at den økonomiske krise gavner på dette område. Inden for kvotesystemet har krisen overhovedet ingen CO2-dæmpende effekt: De kvoter, som måtte blive ledige i kraft af et aktuelt krisedyk i udledningerne på måske 10 procent, bliver bare fordelt ud på den resterende tid frem til 2020. Det vedtagne kvoteloft bliver dermed i praksis også en kvotebund. Og dermed en garanti for, at man hverken får reduceret mere eller mindre, end politikerne har bestemt," siger Hans Henrik Lindboe.

Den vedtagne kvoteordning skal være med til at sikre, at EU's CO2-udledninger i 2020 er reduceret med 20 pct. Mange klimaforskere - senest William Hare, medlem af FN's klimapanel, i gårsdagens avis - appellerer nu om større og hastigere reduktioner, men det spærrer de gældende beslutninger om kvotesystemet altså for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer