Læsetid: 2 min.

Store fyringsdag på naturvidenskab

De fyringsramte institutter på Københavns Universitet er ved at få det triste regnestykke over, hvem der skal gå af og fyres, til at gå op. Biologi er hårdest ramt, men også datalogi, kemi og fysik må sige farvel til en stor andel af medarbejderne
Medarbejderne på Biologisk Institut på Københavns Universitet var samlet til stormøde om nedskæringerne i fredags. 12 forskere skal afskediges som følge af et underskud på godt 30 millioner kroner.

Medarbejderne på Biologisk Institut på Københavns Universitet var samlet til stormøde om nedskæringerne i fredags. 12 forskere skal afskediges som følge af et underskud på godt 30 millioner kroner.

Lizette Kabré

21. januar 2009

Mandag var store fyringsdag på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. På Biologisk Institut blev der sat navn på de 12 forskere, der skal afskediges som følge af et underskud på godt 30 millioner kroner. 12 havde allerede sagt ja til en frivillig aftrædelsesordning. Derudover skal biologi af med 13 administrative medarbejdere. Men også andre institutter er hårdt ramt af underskuddet på Det Naturvidenskabelige Fakultets budget for i år.

Datalogisk Institut skal nedlægge syv ud af 27 stillinger. Datalogi har dog igennem de sidste fire-fem år næsten halveret antallet af studerende, derfor er indtægterne i flere år faldet betydeligt. Sommerens skærpede adgangskrav betød en yderligere nedgang på 15 procent, fortæller institutleder Martin Zachariasen:

"Det er rigtig ærgerligt nu, hvor der lige er blevet sat flere nye it-uddannelser i gang på universitetet, men vi må foretage en kraftig prioritering af, hvilke opgaver vi løser, men for mig at se, er den vigtigste opgave, at kvaliteten af uddannelserne ikke bliver dårligere."

Martin Zachariasen håber på, at det kan lade sig gøre ved at trække mere på de ansatte, der er betalt af eksterne midler. Problemet er, at mange af dem får betaling for udelukkende at forske. Han mener dog ikke, at fakultetets ledelse har holdt udgifter skjult, som de ansatte på Niels Bohr Instituttet og Biologisk Institut har antydet.

"Men fakultetet har haft en dårlig budgettering, så man kunne godt have taget den her besparelse nogle år før, så vi ikke skulle spare så meget på en gang. Men ledelsen har valgt at køre den hårde vej, og det kan selvfølgelig diskuteres, om det er godt eller dårligt," siger Martin Zachariasen.

Kemi og fysik

Også på Kemisk Institut skal medarbejderstaben skæres ned med cirka 10 procent. Her er hovedparten af dem, der går af, fundet via frivillige aftrædelsesordninger. Ifølge institutleder Mikael Bols betyder det, at de tilbageværende skal løbe hurtigere:

"Vi må beskære forskningsområder, og der vil også være kurser, der falder bort."

Kemi gik ikke nævneværdigt tilbage som følge af de strammede adgangskrav ved sommerens optag, men antallet af studerende har til gengæld været alt for lavt de sidste ti år i forhold til instituttets størrelse, mener Mikael Bols.

På Niels Bohr Instituttet skærer de også 10 procent ned på medarbejderstaben, men alle de videnskabeligt ansatte er gået med på en frivillig aftrædelse. En af dem, der alligevel skulle gå på pension, er professor Poul Olesen:

"Det væsentlige er, at folk forsvinder og ikke bliver erstattet af nogle andre. Et vigtigt forskningsområde som oceanografi forsvinder helt, og det er ikke nemt at opbygge igen."

Trængt museumsdrift

Statens Naturhistoriske Museum, der også hører under Naturvidenskab, bliver ikke ramt så hårdt, som institutterne, fordi museet er friholdt for konsekvenserne af de faldende STÅ-indtægter.

Fem procent af stillingerne på de tre museer - Zoologisk, Geologisk og Botanisk Have - skal dog alligevel spares væk, fortæller museumsdirektør Morten Meldgaard:

"Vores drift er i forvejen svækket af mange års nedskæringer, derfor betyder det yderligere forringelser i vedligeholdelsen af vores samlinger og museernes formidling til publikum," siger Morten Meldgaard.

Han mener, at nedskæringerne trækker i den helt forkerte retning, når ambitionen i museumsloven er, at Statens Naturhistoriske Museum (SNM) på linie med Statens Museum og Nationalmuseet skal være nationalt museum for den naturhistoriske del af den danske kulturarv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er selvfølgelig noget griseri med dårlig økonomistyring, men de fag- / forskningsområder, som der skal fyres mennesker på, er altså lige netop de områder, som vores erhvervsliv har mest brug for, både nu og når den aktuelle krise er forbi.

Når man kan finde milliarder til en bankpakke, så kunne man vel også finde de relativt få millioner til KU, som kunne sikre fortsat og usvækket skabelse af værdifuld ny viden til acceleration af næste økonomiske opsving.

Martin Dybdal

Ja, det er ikke mange millioner det handler om. På datalogi drejer det sig "kun" om 4,3 millioner.

At der samtidig er mangel på dataloger (og at der fortsat vil være det), gør det endnu mere paradoksalt at der bliver sparet netop her. Samfundet tjener ikke penge på ledige stillinger.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis "samfundet" har brug for storståede projekter, for at holde arbejdsløsheden lidt i ave, er der vel næppe mange projekter, der ville være mere fornuftige end at satse på, end uddannelse på alle niveauer - grundskole, gymnasier, videregående uddannelser og efteruddannelse?

Lars Jørgensen

>>Et vigtigt forskningsområde som oceanografi forsvinder helt, og det er ikke nemt at opbygge igen."<<
pyha det var da godt, at det ikke var et felt, der har samme vigtighed som vores fremtidige klima.

Det interessante er at VK-regeringens slogan om om mere naturvidenskab jo er ren lyrik, vind-frikadeller og varm luft. Regeringen påstår jo, at vi skal have mere naturvidenskab...og er biologi, kemi og fysik ikke naturvidenskab. Medmindre regeringen med naturvidenskab mener ingeniører og it-folk, men også it-uddannelserne er jo ramt af nedskæringerne. Og der kommer jo også til at mangle dataloger - i fremtiden - siges det.

Og om føje år kommer der til at mangle gymnasie-lærere - i alle fag, men især i fysik, kemi og biologi.
Og hvem skal så undervise de studerende...på universitet...

Jamen rolig nu, - der er slet ikke noget ulogisk i nedskæringerne ... de er i fuld overensstemmelse med regeringens fasttømrede princip: "Work harder, not smarter!"

Og både vores videnskabsminister og vores undervisningsminister beviser klart, at der ikke er noget der er så galt, at de ikke kan gøre det værre!

Gorm Petersen

"Work harder not smarter" er virkelig en pointe.

Hele hetzen mod de arbejdsløse (arbejde er en straf) - demotiverende kontrolsystemer (minut-rapporter der skal få medarbejderen til at føle sig om en ekstremt dum maskine).

Eneste bestående forspring (miljø) bortkastes (angiveligt begrundet i personligt had til Svend Auken).

Havde det været en film, havde det været mere logisk at lukke samtlige uddannelsesinstitutioner. Skovl og pisk er alt hvad der behøves, når arbejde blot er en straf.

Når det internationale samfund er færdige med at grine af Bush-perioden, skylder vi næsten at gøre opmærksom på Kjærsgård/Fogh konglomeratet.

Kære Ole Hansen,
jeg er 100% enig med dig i frygten for at vi skal få endnu mere privatisering af universiteterne (allerede nu er der jo en hel del der kører på sponsorater), men jeg er ikke helt enig i at placere hele aben hos universiteterne.

Det er regeringen der har fundet på reformerne, og både politireform, kommunalreform, universitetsreform osv. har vist at hverken komplikationer, økonomi eller konsekvenser i/af projekterne er blevet som forventet..

Hvis en leder i det private erhvervsliv gang på gang iværksatte nye projekter der mundede ud i fiasko, så ville vedkommendes overordnede have to valg: enten at fyre alle medarbejderne og finde nogen der kunne føre lederens projekter ud i livet, eller at fyre lederen.

(Personligt ville jeg nok fyre lederen, for hvis han/hun ikke kunne vurdere kapaciteten i den eksisterende medarbejderstab, hvorfor skulle jeg så tro at vedkommende er i stand til at udvælge en ny der kan?)

Dermed ikke sagt at jeg afviser at offentlige administratorer kan være dårligere end privatansatte. Men at bruge det argument som konstant mantra for at beskære deres budgetter, er uacceptabelt.

At f.eks. omkostningerne til sundhedssystemet stiger hurtigere end markedstakten, er jo ikke en følge af dårlig administration eller sløve medarbejdere. Der kommer hele tiden nye behandlingsformer til, og de er ikke nødvendigvis afløsere for eksisterende. Det samme gælder teknisk udstyr, hvor der ikke bare kommer nyt, men hvor det gamle også hurtigere forældes.

Og istedet for at erkende dette, vælger regeringen at prøve at holde budgettet på en nulstigning, ved at presse medarbejdernes produktivitet.

Lignende forhold gør sig gældende indenfor andre offentlige områder.

En direktør fortalte mig engang at han havde tre ledelsesværktøjer: pisken, guleroden og klejnekassen, og at det gjaldt om at lade alle smage lidt af hver.

Det gamle princip har den siddende regering svært ved at håndtere ... det er altid pisken til de offentligt ansatte, guleroden til de reaktionære nationalromantikere m.fl., og klejnekassen til det private erhvervsliv.

Dårligt håndværk!

Kære Ole Hansen,

"Da Universiteterne ikke producere meget andet end lidt forskning og nogle studerende kræver det ikke meget at ændre noget." skriver du - men politiets opgaver er vel også de samme som før reformen, så de burde vel heller ikke have problemer - og kommunerne, osv. osv.

Den leder jeg hentyder til med mit eksempel, er ikke lederen på et universitet, men regeringen (hvis det ikke fremgik klart nok af min tekst), og som du ganske rigtigt skriver, så går virksomheden ned, med sådan en dårlig ledelse.

Nå, men jeg kan forstå på din tekstat der nok ikke er nogen grund til at bruge kræfter på at argumentere imod din holdning, - du tydeligvis sat dig meget grundigt ind i universiteternes budgetter, at dømme efter den konsekvente holdning du giver udtryk for.

Min pointe er sådan set den, at regeringen står og siger pæne ord om naturvidenskab (som den åbenbart kun forstår som ingeniører?) - men er med til, i hvert indirekte, at fyre forskere, lærere mm. på fysik, kemi og biologi samt indenfor IT-området. Det hænger ganske simpelt ikke sammen.

Og ja, universiteterne, herunder Københavns Universitet har fået flere penge. Men hvad har de brugt det til; administration, Djøf'ere, informations-medarbejdere. Ikke til forskning og undervisning.
Heraf følger at den engelske Professor Parkinson kan have haft delvis ret i, at når først administration bliver indført, giver dette mere, ikke mindre administration.

Kære Ole Hansen

Du er ikke bare en tåbe, men en højlydt tåbe, der lukker mere sludder ud, end man kan nå fornuftigt at svare på.

"f.eks. datalogi blot kræver en internetforbindelse nogle lokaler og lidt computere."

Ja... og et forskningsmiljø? Du må have et helt forskruet syn på, hvad det er, der koster i forbindelse med at drive et universitet. Hvad tror du, pengene "ødsles bort" på? Hvis du har sat dine fødder på KU, bør du vide, at de ydre rammer for de teoretiske fag ikke overstiger "nogle (gamle) lokaler og lidt computere".

Siden i hvert fald Nyrups tid er der blevet skåret hvert år i budgettet. Nu nævner du Datalogi: DIKU har den største undervisningsbelastning per ansat på universitetet, og formår stadig at producere forskning som bringer os på top 50 listen blandt alle universiteter i verdenen. For sølle 30 milioner kroner om året (nu 25). Det er ikke ødselhed. Men der er grænser for, hvor dybt man kan skære, og hvor meget man kan presse de ansatte, før de knækker.

"Men der er ikke nogen der vil læse datalogi og vi kan købe alt den software vi vil, den er så bare lavet i industrien hvor de fleste faktisk ikke er dataloger?"

Tåbeligt at påstå, at vi kan klare os uden at uddanne os, og ignorerer fuldstændig globaliseringen. Vi kan ikke bare "købe fra udlandet", hvis ikke vi har en veluddannet arbejdsstyrke som producerer noget, starter firmaer og skaber værdi. Hvad vil du købe med? Og hvis vi bliver ved datalogien: En uddannet datalog tjener langt mere hjem, end det koster at producere ham. Jeg mener, statistikken var omkring 10 ekstra skabte jobs for hver ph.d.. Jeg tror ikke fysikere og kemikere er meget mindre bevendt.

Man bliver frygtelig træt... side op og side ned af antiintellektuelt fis. Drop oceanografi -- det er jo ikke fordi det er interessant at forstå klimaudviklingen eller at f.eks. olieindustrien kan bruge det. Og kemi -- ud med det. Luk Novo eller ansæt nogle indere. Samfundet kan bare købe viden fra udlandet.

Tåbeligt.

Kære Ole Hansen,

"Well, jeg må hellere påbegynde en opsparing til ungerne, så vi har råd til et universitet, nå de bliver voksne. :-(" - skriver du .... hvorfor i alverden dog det - du er jo tydeligvis allerede klogere end samtlige akademikere, så spar dog dine penge og uddan dine børn selv ;-)

Nonsens. Der er ikke 12 universiteter i Danmark. Der er kun 5 store universiteter. Andre uddannelser har bare hugget universitets-navnet da alt skulle være udenlandsk (engelsk). Landbohøjskolen hedder f.eks. noget engelsk, det samme gør Polytekniske Læreanstalt (Danmarks Tekniske Højskole mm.