Tørklædelov splitter partier på tværs

Domstolsstyrelsen. Dommerforeningen. Dommerfuldmægtigforeningen. Advokatrådet. DJØF. Og Institut for Menneskerettigheder. Adskillige foreninger og eksperter har stået i kø for at lade kritikken hagle ned over den såkaldte tørklædelov, som Folketinget førstebehandlede i går.

Det bliver forbudt for juridiske dommere at bære religiøse eller politiske symboler, der kan så tvivl om deres neutralitet, hvis forslaget vedtages.

Men kritikere anklager forslaget for både at være unødvendigt og diskriminerende over for muslimske kvinder, der bærer tørklæde.

Ikke kun eksterne organisationer har været fremme med riven. Selv i regeringens egne rækker blev forslaget kritiseret. Den konservative Charlotte Dyremose valgte for første gang i sine næsten otte år som medlem af Folketinget at stemme anderledes end sine partifæller:

"Jeg er imod. Jeg mener, at forslaget er på kant med ånden i den grundlovssikrede ytrings- og religionsfrihed," fortalte hun til Information under behandlingen i går.

Intern K-uenighed i salen

Blot få minutter forinden marcherede hun målrettet gennem folketingssalen hen til partifællen og øverste ansvarlige for forslaget - justitsminister Brian Mikkelsen (K). Med rynkede bryn, løftet pegefinger og en ganske bestemt mine gav hun sig til at diskutere med ministeren.

"Vi er uenige i argumentationen og drøftede både indhold og procedure, for det er ikke normalt, at én går imod," forklarede Charlotte Dyremose bagefter.

Det var især den konservative retsordfører, Tom Behnke, der fik Dyremose op på dupperne. På talerstolen gav han nemlig udtryk for, at der med en samlet indstilling fra den konservative folketingsgruppe var enighed om forslaget.

"Men jeg synes godt, han kunne have nævnt mit navn," lød det fra Dyremose, der beklagede sig til ministeren efter Behnkes optræden.

Dyremose forklarede, at hun har det skidt med at gå imod gruppen.

"Men når forslaget går på kant med ånden i den grundlovssikrede ytrings- og religionsfrihed, siger det 'nej' dybt inde i mig."

Og det var ikke kun fra Dyremose, der blev sagt nej. Der var så mange uenige politikere, der havde meldt sig i taler-rækken, at debatten strakte sig over hele fem timer.

"Hr. Kim Andersen har ikke for fem flade øres tillid til domstolene, som de er i dag. Det her er en mistillidserklæring," lød det fra Pernille Frahm (SF).

"Forslaget taler til menneskers fordomme om udseende frem for færdigheder," kritiserede Lise von Selen (S), der ligesom Dyremose går imod sit partis officielle linje.

Den radikale Morten Østergaard formulerede sin modstand således:

"Der saves i retsprincipperne."

Forskellige forslag

Og sådan blev det ved. Regeringen og DF ønsker, at dommerne også skal bære kapper. Det er Socialdemokraterne uenige i, selvom de altså bakker op om resten af forslaget. Radikale, SF og Enhedslisten er imod et forbud, mens DF ønsker at udvide det til også at gælde lægdommere.

Med god hjælp fra Dansk Folkeparti gjorde regeringen, hvad den kunne for at mane oppositionens kritik i jorden:

"Det er uacceptabelt at bøje sig for et mindretal - det skriger til himlen, at noget er rivravende galt, når dommere kan gå iklædt islamistiske gevandter," lød det fra DF's Marlene Harpsøe, mens partifællen Jesper Langballe ikke så nogen grund til at tage hensyn til dommernes "trang til at holde maskerade."

Regeringen fremlægger forslaget, efter Domstolsstyrelsen forrige år gav udtryk for, at det var i orden at bære tørklæde i retssalen. Trods den massive kritik holdt justitsminister Brian Mikkelsen fast i forslaget og ønskede til sidst at "afdramatisere sagen".

"Det er bestemt ikke ment som mistillid. Men der er brug for loven - den er til gavn både for domstolene og for befolkningen."