Læsetid: 2 min.

Tvivl om bankpakkens virkning

Både banker, erhvervsliv og eksperter tvivler på, om bankpakken vil give den stigning i udlånet, som politikerne håber på. Den nye bankpakke strider imod den gamle, siger professor
Indland
20. januar 2009

Det er ikke sikkert, at den vil virke efter hensigten. Og selv hvis den gør, vil virkningen først vise sig alt for sent.

Sådan lyder den blandede modtagelse, som både ban-ker, erhvervsliv og eksperter giver den bankpakke på 100 milliarder kroner, som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) opnåede et bredt politisk forlig om i forgårs.

Pakken skal polstre bankerne med nødvendig kapital - og dermed give dem større mod på igen at låne penge ud til kredittrængende virk-somheder.

Men der er ikke noget i aftalen, der sikrer, at dén hensigt bliver opfyldt, siger professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School.

"De eneste sikre resultater er, at de udenlandske investorer, der har skudt penge i danske banker, nu er blevet reddet. Og at det nu er usandsynligt, at bankerne selv kommer til at skulle dække tabene, hvis en bank går ned," siger han.

Ifølge aftalen skal de banker, der modtager lånene, halvårligt offentliggøre, hvordan deres udlån har udviklet sig.

Men der er ingen målsætning om, hvor meget de skal øge udlånet - og dermed heller ingen sanktionsmuligheder, hvis bankpakken ikke fører til den udlånsstigning, om politikerne håber på.

"Man kunne have gjort på samme måde, som bankerne selv gør: At sige, at lånene bliver opsagt og forfalder, hvis nogle betingelser ikke er opfyldt. Hele den mulighed har man spillet sig af hænde her," siger Finn Østrup.

Ikke mangel på likviditet

Spørger man bankerne selv, er det også tvivlsomt, om kreditklemte virksomheder nu i større omfang vil kunne få udvidet kassekreditten. Både Nordea og Danske Bank oplyser i hvert fald til Økonomisk Ugebrev, at det ikke er mangel på likviditet, der har fået dem til at stramme op i långivningen.

"Men der er ingen tvivl om, at kreditværdigheden hos mange små og mellemstore virksomheder er under pres. Nogle af de virksomheder, der ikke kan få kredit i øjeblikket, skal måske heller ikke have kredit," siger erhvervskundedirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank til uge-brevet.

Først til sommer

Alligevel håber regeringen og forligspartierne, at den ekstra kapitalindsprøjtning vil dæmpe bankernes nervøsitet og dermed sikre "en udlånsaktivitet, der er normal på det økonomiske niveau, vi er i dag", som Lene Espersen udtrykker det.

Men samtidig må regerin-gen erkende, at pengene først vil nå ud til bankerne til sommer - og til den tid kan flere banker og lånetrængende virksomheder risikere at være gået ned, påpeger både eksperter og brancheorganisationer.

Således melder flere end hver fjerde medlem af Dansk Erhverv om problemer med likviditeten.

Dét problem kunne man have løst meget mere effek-tivt på en anden måde, me-ner Finn Østrup:

En statslig låneordning, hvor sunde virksomheder kunne få en ny chance for at skaffe kredit, hvis de havde fået nej af en overnervøs bank.

"Men det er paradoksalt, at hele krisen skyldes, at ban-kerne har lånt for meget ud. I bankpakke 1 sagde man så, at de skulle udvise tilbageholdenhed i de kommende år. Men så, når de rent faktisk prøver på at gøre det - så skal de endelig begynde at låne noget ud igen. Der er en diametral modsætning mellem de to bankpakker," siger Finn Østrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Det paradoks Finn Østrup beskriver er helt i overensstemmelse med det grundlæggende misforhold; at ville uhæmmet vækst samtidig med en nænsom omgang med Planeten - kognitiv dissonans - blæse og have mel i munden.

John Fredsted

Finanskrisen er en stadig tiltagende skandale.

Verden er på vej mod et katastrofalt sammenbrud i pengesystemet: For nu at bruge Ludwig Von Mises' ord, som citeret af Chris Martenson i kapitel 15 af hans crash course om økonomi, http://www.chrismartenson.com/crashcourse :

“There is no means of avoiding the final collapse of a boom brought about by credit expansion.

The alternative is only whether the crisis should come sooner as a result of a voluntary abandonment of further credit expansion, or later as a final and total catastrophe of the currency system involved.”