I Tyskland har de allerede gjort det, Helle Thorning-Schmidt (S) gerne vil. Nemlig sat et lønloft for bankdirektørerne i de banker, der gerne vil have del i landets bankpakke. Og det har haft en direkte skadelig effekt, siger professor i økonomi ved Universitetet i München og præsident for det anerkendte Ifo-instituttet for økonomisk analyse, Hans-Werner Sinn, til Information.
Syd for grænsen kan de tyske banker kun få adgang til pengene i bankpakken, hvis de forpligtiger sig til at sætte et loft over deres direktørlønninger på 500.000 euro om året, hvilket svarer til en fjerdedel af de nuværende bankdirektørlønninger.
"Og den betingelse er en alvorlig fejltagelse, for den har været medvirkende til, at bankerne afholder sig fra at sige ja til bankpakken og kapitalen i pakken," lyder det fra Hans-Werner Sinn, der tidligere også har været tilknyttet London School of Economics og i dag er kendt som en af Tysklands førende økonomer.
Stik imod hensigten
Som det også er hensigten med den kommende danske pakke, var det målet med bankpakken i Tyskland, at sende penge ud i samfundet via bankerne og på den måde undgå en kreditklemme, hvor sunde virksomheder ikke kan låne til sunde projekter. Til stor skade for det tyske samfund, der lige nu befinder sig i den værste recession i mange år.
"Bankerne bruger ikke bankpakken, for der er for mange betingelser knyttet til den, bl.a. betingelsen om lønloftet over topledelsen. Det, der nemlig karakteriserer de tyske banker, er, at langt de fleste kan klare sig uden yderligere kapital. Kun én (Commerzbank, red.) har brugt pakken til at låne kapital. De andre har i stedet valgt at skrue ned for deres udlånsaktiviteter," fortæller Hans-Werner Sinn og peger på, at den tyske bankpakke dermed - indtil videre - virker stik imod hensigten.
Tyskland befinder sig lige nu i den værste recession i mange år, hvilket kun bliver forstærket af, at virksomhederne har svært ved at få adgang til ny kapital og derfor er nødt til at afskedige medarbejdere i stor stil.
Hans-Werner Sinn understreger, at det ikke er kravet om et lønloft, der alene får bankerne til at undlade at benytte sig af pakken.
"Men lønloftet er en væsentlig del af en række betingelser, som bankerne opfatter som unødvendig indblanding fra statens side, og som dermed får dem til at sige nej tak til bankpakken."
Herhjemme mener professor i finansiering og ekspert i præstationsaflønninger Ken L. Bechmann, at forslaget fra Socialdemokraternes formand er forståeligt nok som et politisk signal til vælgerne. Han advarer dog mod, at de dårlige tyske erfaringer med bankpakken hurtigt kan blive danske, hvis lønloft og andre betingelser på samme måde kommer til at fylde for meget i den kommende danske bankpakke.
"Det er sikkert nogle banker, som for eksempel Fionia Bank, der nok vil forsøge at få del i en kommende pakke, uanset hvilke betingelser de skal leve op til. Men der er også mange banker, der formodentlig godt kan klare sig - uanset om de får kapital fra pakken eller ej. De går kun med i pakken, hvis det ikke begrænser dem for meget. Så hvis politikerne - som udmeldt - vil have så mange banker med som muligt, skal de ikke hæfte for mange betingelser på lånene," vurderer Ken L. Bechmann.
Han peger også på, at Thorning-Schmidts forslag af flere andre grunde kan få en svær gang på jorden. I praksis er lønloftet vanskeligt at gennemføre, fordi det er svært at pille ved direktørernes ansættelseskontrakter, som bankerne har forpligtiget sig juridisk til. En anden ting er - siger Ken L. Bechmann - at et lønloft på 2,5 millioner kroner risikerer at ramme de helt forkerte.
"Sætter man et loft på 2,5 millioner kroner, får det især betydning for bankdirektørerne i de største banker, for det er dem, der har lønninger over dette niveau. Men flere af de banker, der har drevet deres bank uansvarligt, er de mindre banker, hvor lønningerne ikke er over de 2.5 millioner kroner," siger Ken L. Bechmann og tilføjer:
"Indfører man loftet, rammer man ikke de små ufornuftige banker. De går tværtimod fri, fordi deres topfolk ikke tjener nok. Samtidig bliver kun de større banker - hvor af mange trods alt har opført sig mere fornuftigt - påvirket af loftet."
Svært at rekruttere
Ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, Gert R. Jonassen, er uenig med Ken L. Bechman i, at de danske banker vil fravælge bankpakken, hvis den er knyttet til bestemte betingelser. Bankerne gør, hvad der er bedst for driften - uafhængigt af om der kommer et loft over lønnen, siger han.
Gert R. Jonassen understreger, at hans løn ikke vil blive påvirket af et eventuelt lønloft på 2,5 millioner kroner. Alligevel mener han, at det grundlæggende er forkert at sammenligne lønninger, og - som Helle Thorning-Schmidt har sagt - sige, at grænsen for bankdirektørers lønninger maksimalt bør være det dobbelte af statsministerens løn på 1,25 millioner kroner.
"Der er stor forskel på, om man driver en lokal, en national eller en stor international bank med 10.000-20.000 ansatte. Er der tale om en international bank, så kan et lønloft på 2,5 millioner være med til at forhindre, at banken får fat i de rigtige folk. Og hvem siger i øvrigt, at det ikke er statsministeren, der tjener for lidt?" lyder det fra Gert R. Jonassen.
I det demokrati er det vel en god ting, at borgerne også må deltage i debatten og debatter de løsnings muligheder som vore folkevalgt er ved at forhandle om. Jeg forstår ikke at Fogh Rasmussen mener at det er bedre at komme med et færdigt forslag og sige sådan bliver det basta.
Derudover indeholdt bankpakke 1 allerede et loft for aktieejerne så hvorfor skulle de være værre at sætte et loft for bankdirektør lønnen.
Prøv lige at forestille dig, hvor slemt det vil være at skulle klare tilværelsen med en indtægt på kun to og en halv million kroner i årsindtægt.