Læsetid: 6 min.

USA's grønne kættere: Drop Barack Obamas CO2-kvoter

Se bare på EU: Kvotesystemet bliver aldrig effektivt, siger kontroversiel klimatænketank. Prøv hellere med CO2-afgift og offentlige investeringer
19. januar 2009

Barack Obama skal ikke forvente støtte til sit planlagte CO2-kvotesystem - på amerikansk: cap & trade - fra Teryn Norris og hans kolleger ved The Breakthrough Institute i Oakland, Californien. Norris, der har en baggrund i økonomi ved Johns Hopkins University, er en af den californiske tænketanks ihærdige fortalere for en skærpet amerikansk klimaindsats.

Blot mener han og hans kolleger ikke, at et kvotesystem, der sætter et loft over det amerikanske erhvervslivs CO2-udledninger og skaber et CO2-kvotemarked, er svaret.

"Vi vil aldrig få et kvotesystem, der er vidtgående nok til at sikre de CO2-reduktioner, der er brug for," siger Norris til Information. Folkene ved Breakthrough Institute er en slags kættere i USA's grønne miljø. Hvor flere af USA's store miljøorganisationer i torsdags allierede sig med en række ledende virksomheder i en fælles støtteerklæring til et amerikansk cap & trade-system som det, den ny præsident slås for, så siger tænketanken nej tak.

Det er bl.a. sporene fra EU's kvotesystem, der skræmmer, mener Teryn Norris.

"Et system med et stramt CO2-kvoteloft og høje CO2-priser er en smuk mental model, men den bliver aldrig til virkelighed. Alle kendte og foreslåede kvotesystemer har indeholdt regler, der sørger for, at omkostningerne for de involverede energiselskaber og virksomheder bliver holdt nede."

"I EU's interne kvotesystem skete det i Fase 1 fra 2005-07 ved, at der blev bevilget alt for mange kvoter, så kvoteprisen endte i nul. Og i den aktuelle Fase 2 sker det ved at tillade alt for udstrakt brug af de såkaldte CO2-kreditter fra u-landene. Det gør, at efterspørgslen og dermed prisen på EU's egne CO2-kvoter bliver for lav, og at industriens hjemlige indsats for at bremse udledningerne derfor bliver for ringe," mener Norris.

"Det europæiske kvotesystem har været i gang siden 2005, men der er stadig omkring 50 kulkraftværker under planlægning i EU. Elselskaberne finder det tydeligvis billigere at bygge kulkraftværker og købe de nødvendige kvoter og kreditter end at investere i klimavenlige energisystemer," bemærker han. Teryn Norris siger, at de forslag om cap & trade-systemer, der hidtil er blevet fremlagt i den amerikanske kongres, alle har haft bestemmelser, der skulle sikre, at omkostningerne for industri og forbrugere ikke blev for høje. "Det gælder også det seneste Lieberman-Warner-forslag, der blev behandlet i Senatet i sommer. Men selv med denne hensyntagen til erhvervslivet blev forslaget afvist."

På daværende tidspunkt var et af argumenterne, at man ikke kunne hæve prisen på fossil energi, når olieprisen var så høj. I dag, hvor olieprisen er i bund, fremfører modstandere af Barack Obamas forventede udspil, at man ikke kan pålægge erhvervsliv og energiforbrugere ekstra økonomiske byrder i krisetid. Selv Obamas tiltrædende energiminister, den meget klimabevidste videnskabsmand Steven Chu, erkendte i tirsdags under Senatets høring af ham, at "hvad den amerikanske familie ikke vil, er at bruge en stigende andel af sit budget, sine dyrebare dollar, på energiregninger, både til transport og til at holde deres boliger varme og oplyste."

Lave priser

På denne baggrund tror Breakthrough-holdet ikke på, at politikere vover at etablere så skrappe kvotesystemer, at CO2-priserne bliver høje nok. Som forløber for et muligt nationalt kvotesystem i USA har 10 østamerikanske stater introduceret deres eget system med et loft, der pålægger stedlige elselskaber at reducere CO2-udledningerne med 10 pct. frem til 2018. Det loft er så tilpas generøst, at de første kvoter nu sælges til en pris så lav som 3,38 dollar pr. ton CO2.

Hvis f.eks. den eksperimentelle teknologi til indfangning og deponering af kulkraftværkers CO2 - CCS-teknologien - skal blive konkurrencedygtig, skal kvoteprisen op på 45-64 dollar, mener konsulentfirmaet McKinsey. Jeremy Bentham, vicepræsident hos Shell, sagde sidste år, at prisen på CO2-kvoter skal stige til "over 50 dollar og under 100 dollar pr. ton", før de store energiselskaber vil begynde at introducere CCS-anlæg i stor skala. Hvis en bred vifte af CO2-fri energiteknologier skal blive økonomisk tilgængelige i en grad, der kan sikre tilstrækkelige reduktioner til at bremse de globale temperaturstigninger ved to grader, så skal der ifølge FN's klimapanel gælde en global CO2-pris i størrelsesorden 100 dollar pr. ton midt i dette århundrede.

Modstand

"Skal vi nå klimamålene, må vi stort set afvikle brugen af kul og olie. Hvis metoden er at sætte pris på CO2-udledningerne, skal prisen så højt op, at det vil give politisk bagslag," siger Teryn Norris.

Han henviser til, at der ikke kun blandt republikanske politikere, men også i Barack Obamas eget parti er omkring 15 senatorer, der allerede taler imod det forholdsvis moderate kvotesystem, præsidenten ventes at foreslå.

Bemærkelsesværdigt er det, at den 'støtteerklæring', som alliancen af en række store virksomheder og fire store miljøorganisationer præsenterede i torsdags, faktisk rummer et svagere 'cap & trade'-system end det, Obama har talt for. Bl.a. foreslår alliancen, at amerikanske elselskaber og virksomheder skal have CO2-kvoter tildelt gratis - et af de punkter, der har fået andre miljøfolk til at angribe alliancens forslag for at være for svagt.

Nok så bemærkelsesværdigt er det, at selve ideen om kvotesystemet afvises fra vidt forskellig side. Økonomen Robert Shapiro, leder af tænketanken US Climate Task Force og vicehandelsminister under Bill Clinton, udsendte forleden sammen med Al Gores tidligere indenrigspolitiske rådgiver, Elaine Kamarck, en erklæring, der undsiger cap & trade-forslaget. De henviser bl.a. til erfaringerne fra Europa, hvor kvotesystemet ikke har formået at sikre tilstrækkelige CO2-reduktioner, og hvor svingninger i CO2-prisen gør systemet uforudsigeligt.

"Et betydeligt fejltrin på USA's vej til at bremse CO2-udledningerne," skriver Shapiro og Kamarck om et amerikansk kvotesystem.

Alt lagt sammen tror Teryn Norris ikke, at et kvotesystem, der også er effektivt, kan indføres i USA.

"Selv før recessionen ramte, var der megen politisk modstand. Nu er opmærksomheden fokuseret på skattelettelser og forbrugsstimulering - det gør det endnu sværere at få indført en høj pris på CO2," siger han.

Breakthrough Institute vil derfor gå en anden vej.

Offentlige investeringer

"Frem for fokus på at gøre den fossile energi dyrere, bør der sættes fokus på at gøre de CO2-fri energiteknologier billigere. Og vejen til det er offentlige investeringer."

Teryn Norris beskriver, hvordan f.eks. mikrochips faldt dramatisk i pris i 1950'erne, da det amerikanske forsvarsministerium investerede i storindkøb, og han nævner den danske stats investeringer i form af støtte til vindkraft, der sikrede et globalt gennembrud i 1990'erne, ligesom den japanske regerings investeringer i solceller og hybridbiler har gjort japanske firmaer verdensledende.

"Når man oven i købet tager i betragtning, at USA nu står over for et muligt fald i den økonomiske vækst på 2,1 billioner dollar, er der brug for økonomiske genrejsnings-initiativer, der kan skabe arbejdspladser, øge den økonomiske produktivitet og mindske det nationale handelsbalance-underskud," skriver Breakthrough Institute i et aktuelt forslag til beslutningstagerne i USA.

Forslaget er at anvende 50 milliarder offentlige dollar pr. år til en kombination af direkte investeringer i vedvarende energianlæg, energieffektiv teknologi m.m. i USA's energisystem og statslig støtte til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter, der kan gøre de klimavenlige teknologier billigere.

- Det er meget godt at afvise et besværligt kvotesystem, der sætter en pris på CO2-udledning og så sige, at det offentlige i stedet skal betale alting. Hvordan skal det finansieres?

"Vi er ikke imod, at der sættes en pris på CO2-forureningen, men vi tror ikke på, at cap & trade-systemet kan blive effektivt. Vi ser hellere en CO2-afgift, der f.eks. starter på ni dollar pr. ton CO2 og stiger med fire-seks pct. over inflationen hvert år," siger Teryn Norris.

En sådan afgift på alle amerikanske udledninger vil med dagens udledningsniveau give omkring 50 mia. dollar årligt, har Breakthrough-folkene beregnet. Dertil foreslår de at omprioritere de 23,2 mia. dollar, som over de næste fem år er afsat til skattelettelser til olie- og gasindustrien. Og at ændre de offentlige forskningsbudgetter, hvor 60 pct. i dag går til militær forskning, mens mindre end tre pct. går til klimavenlig energiteknologi.

Forslaget om en CO2-afgift som alternativ til et CO2-kvotesystem har mange fortalere i USA. Nogle fordi de tror på det. Andre fordi de håber, at et afgiftsforslag kan blokere præsidentens cap & trade-strategi og dermed helt forhindre økonomiske klimabyrder på det trængte amerikanske erhvervsliv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

For at gentage mig selv: Vi kan ikke løse klimakrisen indenfor det eksisterende økonomiske paradigme.

Handel med CO2-kvoter er ikke bare håbløs utilstrækkelige, det er grundlæggende udtryk for den samme banale tankegang, der stort set altid har karakteriseret økonomi (som så meget andet i vore liv): En manifestation af den biologiske aggression - at besejre sine konkurrenter.

Helt grundlæggende har vi to valgmuligheder: Enten lærer vi for første gang i menneskehedens historie virkelig at arbejde sammen som art (meget usandsynligt), eller også fortsætter vi (stadig mere voldsomt i de kommende årtier) med at slås mod hinanden på stort set alle niveauer.

Christian de Coninck Lucas

Men jer er nu ret overbevist om, at Obama og Co. har mere oppe i ærmerne i og med at Podesta har været så aktiv i Apollo Alliance, som er meget fokuseret på avanceret teknologi.

Spis den IPCC.