Læsetid: 5 min.

'Værnepligten er den største trussel for russiske soldater'

Den russiske hær er berygtet for at være farlig for soldater i fredstid som i krig. Hvert år tager manglende medicin og lægebehandling, mord og selvmord efter bank og ydmygelser livet af flere tusinde russiske værnepligtige, hævder russisk menneskerettighedsorganisation
Ida Kuklina er leder af organisationen De Russiske Soldatermødre, hvis mål er at afskaffe værnepligt i Rusland, fordi elendige forhold og ringe uddannelse slår værnepligtige ihjel. Bag hende et diplom fra Vladimir Putin, der takker for godt samarbejde.

Ida Kuklina er leder af organisationen De Russiske Soldatermødre, hvis mål er at afskaffe værnepligt i Rusland, fordi elendige forhold og ringe uddannelse slår værnepligtige ihjel. Bag hende et diplom fra Vladimir Putin, der takker for godt samarbejde.

Julie Hjerl Hansen

19. januar 2009

Soldatens trøje glider op over ryggen, mens han bøjer sig frem, så Maria Fedulova kan se de blå mærker og hudafskrabningerne. Hendes hånd klapper ham let på ryggen, mens hun inspicerer ham over brillekanten. Så noterer hun i papirer på skrivebordet.

20-årige Vasili har været værnepligtig i halvandet år, men den 20. juni da ældre værnepligtige endnu engang krævede hans penge, sagde han nej. Så slog de ham, til han røg ned, og så sparkede de. Selv om Vasili risikerer tre til syv års fængsel ved at stikke af fra sin værnepligt, har han forladt halvandet års bank og ydmygelser.

Vasili er én af 7.000 russiske værnepligtige, som hvert år henvender sig til organisationen De Russiske Soldatermødre. Soldatermødrene har siden 1992 hjulpet soldater på nederste trin af militærets rangstige med at formulere klager om tortur, slaveri, bank og utallige ydmygelser. Og Vasili slap ud i tide.

"Værnepligten er den største trussel for russiske soldater," siger Ida Kuklina. Hun er politolog og leder af organisationen De Russiske Soldatermødre, hvis mål er at afskaffe værnepligt i Rusland, fordi elendige forhold og ringe uddannelse slår værnepligtige ihjel.

300 dødsfald blandt værnepligtige i fredstid er Forsvarsministeriets officielle tal, mens De Russiske Soldatermødres egen registrering lyder på omkring 3.000 døde hvert år.

"Mange af dem, der bliver registreret som selvmord, er reelt blevet myrdet. Det bliver først afsløret, når familierne selv sørger for en obduktion, fordi de er mistænksomme over for deres søns selvmord," siger Ida Kuklina.

Bassementalitetens vold

Andrei Sychyov tryglede sin mor om at hente ham hjem, da han i december 2006 fik fire dages orlov. Men Galina Sychyov kunne ikke forlade sin bod på markedet midt i højsæsonen for at køre i bus i 11 timer og hente sin søn på østsiden af Uralbjergene, hvor Andrei Sychyov aftjente sin værnepligt. Næste gang hun så sin 19-årige søn var på hospitalet i Chelyabinsk.

Lægerne havde amputeret hans ben, hans kønsdele og yderste led af den højre ringfinger.

Nytårsaften havde officerer tvunget Andrei Sychyov til at sidde på hug i mere end tre timer, mens de slog ham på benene. Der skulle gå flere dage, før den unge mand fik lægehjælp, og på det tidspunkt havde koldbrand bredt sig i hans underliv og truede hans lunger, nyrer og hjerne. En respirator trak vejret for ham, og kun hans øjenlåg afslørede, at han kunne høre sin mor.

Sagen om Andrei Sychyov bredte sig i internationale medier, men kulturen i den russiske hær har ikke ændret sig nævneværdigt, siger Ida Kuklina.

Officerer lukker øjnene for mishandlingen, dét der kaldes dedovschina. Princippet bag dedovschina er at knække en soldats stolthed og ydmyge ham, indtil han underkaster sig.

"De værnepligtiges uddannelse er så dårlig, at de ikke kan udføre soldaterarbejde. Derfor tvinges de til at udføre gratis arbejde for højere-rangerende soldater privat. Hvis de ikke gør det, får de tæsk. Det er slaveri i det 21. århundrede," siger hun.

"Officererne skrider aldrig ind, fordi de er bange for problemer med de kontrakt-ansatte soldater. Når værnepligtige rykker op, lader de ét års frustration og hån gå udover de nye værnepligtige. På den måde fortsætter den syge kultur."

Krigsveteranernes sejr

Det er mandag, og derfor fyldes det lille røgfyldte kontor på Moskva-gaden Luchnikov Pereulok 4 hurtigt op. Endnu en soldat kommer ind af døren med blikket i jorden og sin far i hælene. Huen drejer rundt i hænderne, mens 19-årige Vasili med lav stemme forklarer Maria Fedulova, at han også er stukket af fra et års tæsk.

Maria Fedulova og Ludmilla Borobjeva registrerer soldaterne og fører årelange klagesager gennem Forsvarsministeriets bureaukrati. Kvinderne er pensionerede, og de arbejder frivilligt i De Russiske Soldatermødres organisation.

Når der er særlig travlt, som under Tjetje-nienskrigene i 1990'erne, hvor Ida Kuklina tog til Tjetjenien for at registrere faldne soldater, samles flere end 300 kvinder i Moskva for at registrere overgreb og faldne soldater. Derfor kunne de dokumentere, at den russiske regerings offentliggjorte antal af faldne soldater var langt under det reelle. Den største sejr er dog krigsveteranernes, mener Ida Kuklina.

"I 2006 fik vi gennemført, at pensionen til veteraner fra krigene i Tjetjenien steg fra 100 rubler (20 kroner) til 3.000 rubler (600 kroner). Det tog tre år," siger hun med en stemme, der stiger et par oktaver.

"Vi har fået værnepligten ned fra to til et år, men den skal afskaffes til fordel for en professionel hær, hvor soldaterne selv søger ind, så de har en interesse i at blive ordentligt uddannet," siger hun.

Politiske vilkår

På væggen hænger et julekort fra Medvedev og et diplom underskrevet af Vladimir Putin, hvori han takker Ida Kuklina for et godt samarbejde i 2007.

"Jeg har mødt ham, trykket ham i hånden og endda givet ham et godt råd: Samarbejd med ngo'erne, du slipper aldrig af med dem," siger Ida Kuklina grinende.

Og det er ikke fordi, skiftende regeringer ikke har forsøgt. Da soldatermødrene med Ida Kuklina i spidsen og Storbritannien ved hånden forsøgte at mægle i Tjetjenien i 1994, startede en smædekampagne mod organisationen.

"Vi blev beskyldt for korruption, og nogle mente, at vi havde 15 millioner rubler (tre millioner kroner, red.) gemt i organisationen. Først kom skattevæsnet, så kom brandmyndighederne og endelig statsanklageren. Sådan lukker politikere en organisation i Rusland, men de fandt kun 2.000 rubler, som vi skyldte til skattevæsnet," siger Ida Kuklina.

I 2006 forsøgte medlemmer af Dumaen at få organisationen nedlagt ved et forbud, men da soldatermødrene fandt ud af det, arrangerede de øjeblikkelig en pressekonference, fordi "åbenhed er den bedste kur mod korruption," siger hun.

KGB's tidligere hovedkontor ligger rundt om hjørnet fra Ljublianka

Ida Kuklina frygter ikke politisk pres, selv om kvinderne ved, at de bliver skygget og aflyttet af FSB.

"Vi er ikke helt klar over, om det er Putin eller Obama, der lytter med," ler hun.

"Men regeringen er helt sikkert bange for os, for vi er kloge kvinder, der ikke er bange for dem. Soldatermødrene er en stærk organisation, fordi intet kan skræmme en kvinde, hvis barn er truet. Og hvad skulle de kunne gøre en pensionist som mig?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu