2015-planen er i krise. Efter at politikerne i efteråret kasserede et forslag om at hæve efterlønsalderen, er der ikke længere nogle gode svar på, hvordan Danmarks økonomi skal klare sig, når de store efterkrigsårgange i de kommende år går på pension, mener økonomisk vismand Michael Rosholm. Regeringen sætter megen lid til den kommende skattereform - men det tror han ikke på.
"Vi står stadig med nogle forudsætninger i 2015-planen, som ikke er opfyldt. Nu hænger rigtigt meget på skattereformen - men den kan næppe løse alle problemer. Jeg har svært ved at se, hvordan politikerne skal klare det uden at gå tilbage og åbne nogle af de døre, de ellers har lukket: Stramninger af dagpengereglerne og hævelse af efterlønsalderen," siger Michael Rosholm, der er professor på Handelshøjskolen under Aarhus Universitet.
2015-planen er regeringens køreplan for, hvordan man skal stoppe det hul på 14 milliarder kroner i statskassen, som bliver resultatet af, at antallet af pensionister vil vokse i de kommende år. Og spørger man Morten Helveg Petersen (R), er den godt på vej til at køre af sporet.
Planen er brudt sammen
"2015-planen er efter min mening brudt sammen. Regeringen har ikke villet reformere nok og kan derfor ikke leve op til sine egne økonomiske målsætninger," siger han.
Den radikale finansordfører har derfor trukket finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i folketingssalen i dag for at få svar på, hvordan regeringen vil komme tilbage på kursen.
"Hvis ikke vi handler nu, står vi over for et meget brutalt valg i fremtiden: Enten at skære i velfærden eller at gennemføre nogle mærkbare skattestigninger. Det er regeringen nødt til at forholde sig til," siger Morten Helveg Petersen.
Socialdemokraternes Morten Bødskov har aldrig været tilhænger af 2015-planen, der ifølge ham underprioriterer den offentlige velfærd.
"Men det er regeringen selv, der er hovedårsagen til, at dens økonomiske plan nu er skudt sønder og sammen," siger han.
Kernen i planen er, hvordan man i de kommende år skaffer mere arbejdskraft. Selv om krisen får ledigheden til at stige i de kommende år, vil der stadig være en mangel på især offentligt ansatte på landets skoler, sygehuse og i plejesektoren. Efter at politikerne opgav de store arbejdsmarkedsreformer i efteråret, har bl.a. skatteminister Kristian Jensen (V) talt for, at yderligere, men mindre reformer kan blive nødvendige - selv efter at skattereformen er vedtaget. Men heller ikke dét vil batte tilstrækkeligt i forhold til at opfylde målene, mener Michael Rosholm
"Jeg ved ikke, om det er sidste udkald for at lave en arbejdsmarkedsreform, der virker. Men det skal snart være - og det er bedre at gøre det nu, så folk også får tid til at tilpasse sig," siger han.
K er ikke bekymret
Også overvismand Peter Birch Sørensen og de tidligere vismænd Nina Smith og Jan Rose Skaksen er kommet med samme opfordringer - men det rokker ikke den konservative finansordfører Mike Legarth:
"Det er stadig min opfattelse, at vi kan løse det her problem i forbindelse med skattereformen. Og når vi ikke helt i mål, må vi finde nogle andre håndtag at skrue på - men lad os nu se, hvad forhandlingerne bringer."
