Læsetid: 3 min.

Vismand: Velfærdsreformen bør fremrykkes

De hårdtarbejdende danske familier har ikke mange reserver at trække på for at øge arbejdstiden i fremtiden, viser ny undersøgelse. Økonomisk vismand foreslår, at man fremrykker velfærdsreformen
Indland
26. januar 2009

En skattereform og en arbejdsmarkedsreform vil næppe batte tilstrækkeligt til at løse den mangel på arbejdskraft, der ligger og lurer på den anden side af den økonomiske krise. Derfor foreslår den nyudnævnte økonomiske vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen nu, at politikerne fremrykker den velfærdsreform, som blev vedtaget i 2006 - men som først træder i kraft fra 2019.

"Hvis man bare rykkede hele indfasningen af velfærdsforliget fem år frem - til 2014 - ville det være et væsentligt bidrag til at finde den manglende arbejdskraft," siger han.

Ifølge velfærdsforliget vil efterlønsalderen fra 2019 til 2022 gradvist blive hævet fra 60 til 62 år. I samme periode vil pensionsalderen stige til 67 år - og herefter vil tilbagetrækningsalderen stige automatisk med levetiden i befolkningen.

Fra en bred politisk front har man hidtil afvist at stramme yderligere i efterlønnen. I stedet foreslår Whitta-Jacobsen nu at sætte forligets mekanismer i gang fem år tidligere - uden ellers at ændre på dets indhold.

"Det ville være en mild måde at gøre det på. I 2014 er vi nok kommet igennem ledighedskrisen, og det vil igen blive relevant at få nogle flere ud på arbejdsmarkedet," siger vismanden.

Hårdtarbejdende familier

Hans forslag kommer på en bekymrende baggrund. Som tidligere beskrevet i Information er det endnu ikke lykkes politikerne at blive enige om tiltag, der for alvor vil skaffe de mindst 50.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet, som der ifølge regeringens Arbejdsmarkedskommissionen vil være brug for i 2015.

Regeringspartierne sætter deres lid til, at en kommende skattelettelse vil give danskerne lyst til at lægge nogle flere arbejdstimer på jobbet. Men økonomer er enige om, at det formentlig ikke vil batte tilstrækkeligt.

Og en ny stor arbejdsmarkedsundersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) dokumenterer, at der ikke er mange reserver at tage af hos de i forvejen hårdtarbejdende danske familier.

Hvor de danske kvinder for 20 år siden i udbredt grad var hjemmegående eller på deltid, er forskellene mellem mænd og kvinder nu ved at udjævne sig, forklarer analysechef Karina Ransby fra DA:

"Vi har fået en kultur af at være to udearbejdende i en familie, hvor rigtig mange er på fuld tid. Der er stadig mange kvinder på deltid, men hvor dét tidligere var det samme som halv tid eller 27 timer om ugen, så arbejder mange i dag måske 32 timer om ugen".

Hvor mænd i 1986 arbejdede 20 procent mere end kvinderne, så er forskellen i dag kun fem procent, viser undersøgelsen.

"Kvinderne deltager stadig en smule mindre på ar-bejdsmarkedet - men om-vendt uddanner de sig mar-kant mere," siger Karina Ransby.

Balance med familielivet

Lægger man arbejdstimerne brugt på jobbet og i hjemmet sammen, arbejder mænd og kvinder lige meget.

Det er stadig kvinderne, der henter og bringer børnene mest og laver det meste af husarbejdet - men i takt med, at de er begyndt at lægge flere timer på jobbet, er mændene også begyndt at arbejde en smule mindre og tage mere del i de hjemlige pligter.

Det viser ifølge Michael Svarer, der er professor på Aarhus Universitet og medlem af Arbejdsmarkeds-kommissionen, at der i alle husholdninger foregår en "afvejning af, hvad man til-sammen kan udbyde af ar-bejdskraft".

"I takt med, at kvinderne øger deres arbejdsudbud, så sænker mændenes deres. Det er en måde at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen på, for man kan ikke begge arbejde mere og stadig få det til at fungere. Der er jo også en restriktion på, hvor længe man kan få børnene passet på institution," siger han.

Derfor har Danmark langt større udfordringer med at øge arbejdsstyrken, end man har i for eksempel Tyskland og Holland, hvor kvindernes erhvervsdeltagelse er langt lavere.

"Vi må se på at skabe nogle rammer, der gør, at folk gerne vil arbejde noget mere. Men folk kan jo godt lide at have fri - så selv om man giver dem mulighed for at arbejde meget, er det ikke sikkert, at de udnytter den mulighed," siger Michael Svarer.

Også han peger med slet skjult hentydning til efter-lønsalderen på "folk, der ikke er i kernealderen på arbejdsmarkedet" som der, hvor de ekstra hænder mest effektivt skal findes.

S afviser - VKO tavse

Men dét kan økonomer og vismænd godt slå ud af ho-vedet, siger finansordfører Morten Bødskov (S):

"Det, de reelt siger, er at dem, der har slidt og slæbt længst på arbejdsmarkedet, det er dem, der skal betale for de ufinansierede skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti har givet. Det vil Socialdemokraterne ikke være med til," siger han.

Information har i flere omgange prøvet at få kommentarer fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det har ikke været muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her