Læsetid: 4 min.

VK's mangelfulde forberedelse kan forhale bankpakke

De danske banker undrer sig over, at de overhovedet ikke er blevet hørt af regeringen op til forhandlingerne om den nye bankpakke. For regeringen risikerer at stå med en bankpakke, som bankerne siger nej til, lyder kritikken
Inden januar er omme, bør der foreligge endnu en bankpakke, der kan sætte gang i bankernes udlån, har Anders Fogh sagt. I går gik opvarmningen til pakken 0i gang

Inden januar er omme, bør der foreligge endnu en bankpakke, der kan sætte gang i bankernes udlån, har Anders Fogh sagt. I går gik opvarmningen til pakken 0i gang

Indland
9. januar 2009

Erhvervslivet fortæller igen og igen, at Danmark er havnet i en kreditklemme, hvor selv sunde virksomheder med sunde projekter ikke længere kan låne penge i bankerne.

Fra økonomerne lyder det samtidig, at en kreditklemme er det værst tænkelige, der kan ske oven i en i forvejen bekymrende dansk recession.

Derfor skal Danmark også hurtigst mulig og senest inden måneden er omme, have endnu en bankpakke, der kan sætte gang i bankernes udlån, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Men manglende kontakt mellem regeringen og de danske banker i optakten til de politiske forhandlinger, der blev indledt i går, kan være med til af udsætte den endelige bankpakke - på trods af det akutte behov, lyder det nu fra bankerne selv.

Der har nemlig - stik imod almindelig politisk praksis - ikke været forhandlinger mellem bankernes brancheforening Finansrådet og regeringen om det udspil til en ny bankpakke, som de politiske forhandlinger nu drejer sig om, lyder det fra Finansrådet.

"Vi har slet ikke været inddraget, for regeringen har ikke henvendt sig én eneste gang. Og det ærgrer mig, at vi har ikke har haft mulighed for at komme med faglige og tekniske input," siger direktør Jørgen A. Horwitz.

Lange udsigter

Flere store banker, bl.a. Jyske Bank, har ved flere lejligheder udtalt, at bankerne ikke vil sige ja til en hvilken som helst bankpakke. For mange krav kan få dem til at sige nej, lyder det fra bankerne.

Da den næste bankpakkes endelige form endnu ikke er kendt, ønsker Jørgen A. Horwitz ikke, at fortælle om pakken er spiselig eller ej for de danske banker.

Han peger dog på, at man med kontakt mellem de to parter, bedre kunne have sikret sig mod en situation, hvor politikerne nu bruger hele januar på at forhandle en pakke på plads, som bankerne bagefter siger nej til. Med det resultat at kreditklemmen for alvor begynder at stramme ude på de danske virksomheder.

"Vi har ikke været med til at drøfte udspillet, så det er jo ikke til at sige om politikerne rammer plet i første forsøg eller om det modsatte kommer til at ske," siger Jørgen A. Horwitz.

Professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid undrer sig over, at bankerne slet ikke er blevet hørt i processen. Dels fordi det er helt normal praksis i Danmark at invitere de relevante parter i samfundet til at drøfte så store politiske udspil, dels fordi tiden er helt afgørende i forbindelse med den nye bankpakke.

"Det ville da kun have været fornuftigt at høre bankerne, inden man gik i gang. For bliver kravene for hårde, så siger bankerne bare nej," siger Jesper Rangvid og peger på, at i det tilfælde kan tidshorisonten for de pengetrængende danske virksomheder pludselig være meget lang.

"Inden virksomheder kan stå med penge i hånden, skal bankpakken naturligvis først vedtages af politikerne. Så skal man - som regering lægger op til - have udvalgt de banker, der er veldrevne nok til at få del i bankpakken. Derefter skal virksomhederne søge om lån og kreditvurderes af bankerne inden de kan få adgang til lånet," siger Jesper Rangvid, og tilføjer, at den samlede proces kan gå hurtigt, men også trække ud i lang tid - særligt hvis forhandlingerne trækker ud og udvælgelsen af de veldrevne banker, skal foregå efter komplicerede kriterier.

Frygter folkestemningen

Jørgen A. Horwitz mener, at regeringen har udelukket Finansrådet af nervøsitet for folkestemningen.

I forbindelse med den første bankpakke fra oktober sidste år, var der intens kontakt mellem regeringen og Finansrådet. Senere i starten af december begyndte medlemmer af oppositionen så i pressen at kritisere regeringen for i hemmelighed at samarbejde med bankerne om endnu en pakke. Kritikken var - ifølge Jørgen A. Horwitz - forkert for der var ingen kontakt mellem de to parter, men i en tid, hvor finanssektoren er meget udskældt, fik det den konsekvens, at regeringen helt lukkede af for kontakt til Finansrådet og de danske banker.

"Det ærgrer mig, at der ikke har været kontakt, men politisk set synes jeg, det er forståeligt nok - den uberettigede kritik taget i betragtning," siger Jørgen A. Horwitz.

I erhvervslivets interesseorganisationer, vil man ikke kommentere regeringens forberedelser.

Samstemmigt lyder det dog fra både Håndværksrådet og DI, at jo hurtigere bankpakken bliver gennemført, jo bedre vil det være for dansk erhvervsliv.

Begge organisationer understreger også, at trækker det for meget ud med bankpakken, bliver det dybt problematisk for de virksomheder, der her og nu ikke kan få adgang til lån, og i anden omgang dansk økonomi som sådan.

"Lige nu er vi ikke voldsomt bekymrede, men det bliver vi, hvis processen går i stå," lyder det fra adm. direktør i Håndværksrådet, Paul Mollerup.

Erhvervsøkonomisk chef i DI, Kent Damsgaard, er enig i, at hastigheden er vigtig.

"Vores krav er en hurtig løsning, der virker og giver mulighed for afgørende handling," siger Kent Damsgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jamen er det ikke bare regeringens almindelige fremgangsmåde ikke at forhandle med de parter der sidder inde med erfaringer og viden.
I mine øjne er det mere blevet undtagelsen, at regeringen rådfører sig med faggrupper før den kommer med sit forslag.
Men det kan måske ændre regeringens vanlige adfærd, når det er erhvervslivet der råber op. Det sås fx med beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen syn på de tvungne 4 job ansøgninger, når det var arbejdsgiverne, der ikke ville spille tid på alle disse pligt ansøgninger.