Børnesagerne hober sig op på socialrådgivernes skriveborde, og det går ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, viser ny undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening.
Meldingerne fra omkring 800 adspurgte sagsbehandlere er klare:
"Jeg sidder med 86 tunge familiesager." "Der er alt for mange til at kunne gøre sit arbejde tilfredsstillende og fagligt forsvarligt." "Da jeg startede som nyuddannet, sad jeg med 59 sager fra dag ét," svarer nogle af de frustrerede socialrådgivere i undersøgelsen.
De, der udtrykker bekymring, er langtfra alene. Sagsbehandlerne i de danske kommuner har samlet set langt flere børnesager, end Dansk Socialrådgiverforening anbefaler.
Nogle steder sidder enkelte medarbejdere med op til 110 børnesager, mens det anbefalede maksimum er 55 sager.
Undersøgelsen konkluderer, at kommunerne gennemsnitligt overskrider de anbefalede sagstal med 17 procent på 'børnefamilieområdet' og 60 procent på 'børnehandicapområdet'.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post er bekymret, fordi problemet rammer både borgere og sagsbehandlere:
"De har væsentligt flere, end vi anbefaler. Problemet rammer børnene og familierne, men også socialrådgiverne, som bliver syge og stressede af deres arbejde," siger hun.
Behov for loft
Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at alle kommunerne lever op til deres ansvar. Derfor opfordrer de politikerne til at sætte et loft over antallet af børnesager.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) mener, at det er kommunernes ansvar.
"Det er ledelsen i den enkelte kommune, som er bedst til at sætte rammerne for, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler skal have. Og vi kan jo også konstatere, at der er mange kommuner, som godt kan håndtere denne ledelsesopgave og nødig ser, at andre blander sig. Der er jo stor forskel på tyngden i de forskellige sager og på organiseringen omkring sagsbehandlerarbejdet. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, hvis det er den enkelte forvaltningsledelse, som sørger for at fordele ressourcerne og tilrettelægge organiseringen af arbejdet ud fra de lokale behov- skriver ministeren i en mail til Information.
Men det er ikke svar nok, mener Bettina Post:
"Når vi kan se så mange steder, hvor kommuner ikke påtager sig ansvaret, så må man gøre noget," siger hun.
Dansk Socialrådgiverforening henviser til, at deres egne anbefalinger allerede har fået nogle kommuner til at sætte flere ressourcer af på området. De vurderer derfor at et lovpligtigt loft, vil have en god effekt.
Opposition bakker op
Ønsket om et loft over børnesager bakkes op af Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen:
"Lige netop når vi ser på børnesagerne, så er vi klar til at sætte et loft," siger hun og kritiserer velfærdsministerens holdning:
"Det er pinagtigt, at uanset hvilke sociale problemer der opstår, så siger ministeren, at det ikke er hendes ansvarsområde."
Også hos Enhedslisten efterlyser socialordfører Line Barfoed et loft på børnesagerne:
"Vi er nødt til at sætte et loft, fordi kommunerne ikke løser problemet af sig selv. Hvis der laves ny lovgivning, skal folketinget også være med til at skaffe de penge, der kræver," siger hun og vurderer, at en tidlig indsats også vil mindske det samlede antal sager på sigt.
De Radikale og Socialistisk Folkeparti har også flere gange efterlyst et loft, og Özlem Cekic (SF) vil rejse kravet i forbindelse med kommende forhandlinger på området:
"Det handler om de mest udsatte børn og unge, og der er gode erfaringer med et maksimum på børnesager," siger hun.
Men Dansk Folkepartis familieordfører, René Christensen tror ikke, loftet er den rigtige løsning:
"Der er jo mangel på socialrådgivere. Jeg mener i stedet, at man skal bruge flere HK´ere til noget af arbejdet," siger han.
René Christensen rækker dog en hånd ud til Dansk Socialrådgiverforening, som han gerne vil lytte til, hvis de vil forklare ham, hvordan et loft kan virke, når der er mangel på socialrådgivere.
Velfærdsminister Karen Jespersen går ikke ind for et loft, men henviser til, at Ankestyrelsen undersøger situationen.
"Ankestyrelsen er netop for øjeblikket ved at undersøge, hvordan det ser ud med antallet af sager pr. sagsbehandler, sagstyngden samt organiseringen i udvalgte kommuner. Undersøgelsen forventes færdig primo april, og vil indgå i de kommende overvejelser omkring barnets reform- skriver ministeren i en mail til Information.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.
Karen Jespersen dog.... år efter år efter år efter år.... hører vi om dette stigende problem. Du vil have undersøgelser, jamen flot Karenpigen, så brug du en masse tid og penge på dét istedet for at leve op til dit ansvar som som velfærdsminister. Kommunerne kan IKKE føfte dén opgave og børnene lider.
Tak for dét Karen Jespersen, Velfærdsminister ...!
Nu er det jo imod min natur at være perifid. Derfor vil jeg heller selv sige disse ting, men tænker alligevel på de ting Karen Jespersen er blevet kaldt, siden hun svigtede de svageste i samfundet, dengang hun blev kaldt de svages beskytter.
Siden hun er blevet ældre er meget forandret for hende, og nu fyger det med betegnelser som genfærdsminister, kameleonen og meget mere. At venstre kan bruge hende til noget, giver grund til eftertanke, for alt hvad hun har rørt ved er gået ned. Venstre Socialisterne, Socialdemokratiet og nu måske snart også Venstre.
Et bravt farveskift. 110 tunge sager pr. sagsbehandler, og mangel på socialrådgivere.
Men så kommer René Christensen fra DF også ud med et, for Dansk Folkeparti, sædvanligvist uigennemtænkt foreslag, at lade underuddannede træffe afgørelser på så vigtigt et område. Som om der ikke er tragedier nok i forvejen.
Børnesager, hvad er det?
Det er dog umanerligt mange sager om handicappede og andre behandlingskrævende børn, somcialrådgiverne sidder med.
Er der ingen sunde og raske børn mere, eller gør systemet børnene syge?
AAge, børn der har brug for hjælp i kommunerne er mange forskellige. F.eks. er diabetes hos et barn f.eks. noget der tager tid til vurdering af et. medicintilskud hos selvsamme sagsbehandler som behandler sager med børn som måske har været udsat for vold eller omsorgssvigt.
Dér kunne man måske godt optimere på en fordeling af kompetencer...
Jeg har arbejdet i et fritidshjem, hvor legepladsen var mikroskopisk og lå i skygge det meste af dagen. De børn som ikke havde det godt hjemme, f.eks. hyperaktive dårligt stimulerede drenge, havde ringe muligheder for brænde krudt af og nogle af dem lignede potentielle børnesager. Hvis den generelle standard i institutionerne blev højnet er jeg sikker på at det kan mærkes på socialrådgiversiden. Det handler om forebyggelse, der som bekendt er billigere end behandling. Spørgsmålet er således om forældrene vil betale mere i skat, for denne service og selvfølgelig om kommunen kan finde ud af bruge midlerne, der hvor der er brug for dem.