Læsetid: 10 min.

En 88-årig siger tillykke til en 50-årig

Tidligere overbetjent Herluf Rasmussen er en af de sidste overlevende af de tidligere kommunister, der for 50 år siden besluttede at danne SF. Det folkesocialistiske parti er i de forløbne år blevet et pænt og borgerligt parti, mener han og opfordrer SF til at vælge et rødt kabinet – ’det ville Aksel have syntes om’
Under gulvtæppet. Da en gruppe udbrydere fra DKP ville starte SF, opsøgte Herluf Rasmussen en gammel kammerat fra modstandsbevægelsen for at låne penge til valgkampen: -Efter besættelsen havde han et markenderi ude i frihavnen, hvor han serverede øl, snaps og gule ærter til havnearbejderne. Det tjente han tykt på. Vi sad i hans fine stue, og så bad han sin kone om lige at gå ud i køkkenet. Da hun var gået, tog han 30.000 kroner frem, som han havde gemt under gulvtæppet. Dem kunne jeg låne, bare konen ikke fik besked,- fortæller Herluf.

Under gulvtæppet. Da en gruppe udbrydere fra DKP ville starte SF, opsøgte Herluf Rasmussen en gammel kammerat fra modstandsbevægelsen for at låne penge til valgkampen: -Efter besættelsen havde han et markenderi ude i frihavnen, hvor han serverede øl, snaps og gule ærter til havnearbejderne. Det tjente han tykt på. Vi sad i hans fine stue, og så bad han sin kone om lige at gå ud i køkkenet. Da hun var gået, tog han 30.000 kroner frem, som han havde gemt under gulvtæppet. Dem kunne jeg låne, bare konen ikke fik besked,- fortæller Herluf.

14. februar 2009

"Kommer du herud, eller skal jeg selv skrive et par ord," lyder en velkendt stemme en formiddag i telefonen. I den anden ende er Herluf Rasmussen, forhenværende kommunist, modstandsmand, byrådsmedlem, folketingsmedlem, automobilforhandler og entreprenør. For mere end 50 år siden var han med i den inderkreds af kommunister omkring partiformand Aksel Larsen, der tog beslutningen om at bryde med kommunisterne og i stedet stifte et socialistisk parti på dansk grund, uafhængigt af Moskva. Partiet kaldte de Socialistisk Folkeparti, og i morgen kan partiet sætte 50 lys i lagkagen. Den mærkedag skal markeres, synes Herluf, selv om han personligt forlod SF allerede i 1964. Det vender vi tilbage til.

Herluf bor stadig i sit lille parcelhus ved stranden i Hvidovre, og han har det efter omstændighederne sådan nogenlunde. Før jul mistede han Ida, sin elskede kone gennem 65 år, så nu lever han endnu mere på minderne.

Bag sin skrivebordsstol har Herluf en reol fuld af ringbind, proppet med fotos, avisudklip, papirer og notater om sit lange og begivenhedsrige liv. Med øvet hånd rækker han bagud og fisker det ene ringbind efter det andet frem, efterhånden som han får talt sig varm.

"Se nu her," siger Herluf og peger på et foto af en stor, firskåren mand på en talerstol. "Det er mig. Jeg var dirigent på SF's stiftelseskongres, og det var også mig, der som byrådsmedlem her i Hvidovre havde sørget for, at vi kunne låne Holmegårdsskolen til det formål," siger han. Da Herluf var 18 år, meldte han sig ind i det kommunistiske parti, DKP. Det var i 1938, og i en årrække efter besættelsen var han politibetjent, senere overbetjent, i Københavns Politi samtidig med, at han var medlem af den lokale partiafdeling i Hvidovre.

"Ved kommunalvalget i 1958 blev jeg valgt ind i byrådet her i Hvidovre. Det gjorde, at jeg sådan steg lidt i graderne, så jeg nu fik flere informationer fra DKPs hovedkvarter i Dronningens Tværgade."

I lokaldelingen i Hvidovre udkrystalliserede der sig - ikke mindst i kølvandet på opstanden i Ungarn i 1956 - i stigende grad to fløje i partiet: Dem, man kaldte den hårde kerne, som fortsat ønskede at slutte 100 procent op bag Sovjetunionen, og dem, der lige som partiformand Aksel Larsen ønskede en mere selvstændig kurs, inspireret af de jugoslaviske kommunister under Tito.

"Jeg må indrømme, at jeg i lang tid forsøgte at holde mig neutral, men i løbet af sensommeren og efteråret 1958 blev jeg fan af Aksel. Men det holdt hårdt, for den hårde kerne sad tungt på apparatet, også her i Hvidovre. I starten havde Aksel mest støtte fra nogle få fagforeningsfolk og byrådsmedlemmer."

Dannebrog til Aksel

Som byrådsmedlem blev Herluf valgt som delegeret til DKP-kongressen, som blev holdt i Landstingssalen på Christiansborg i slutningen af oktober 1958. En kongres, som den hårde kerne vandt, og det blev markeret ved, at beretningen fra Centralkomiteen blev afleveret af en partisekretær i stedet for af formanden.

"Da Aksel, som trods alt var partiformand, ville på talerstolen, skar dirigenterne taletiden ned til et kvarter. Og da jeg så ville på talerstolen for at støtte ham, skar de taletiden ned til fem minutter. Stemningen var så hadsk, at da jeg gik ned fra talerstolen, var der sgu en, der ville slå mig. Heldigvis var han ikke så stor som mig," griner Herluf.

Aksel Larsen og hans støtter tabte som sagt kongressen, hvor Knud Jespersen blev valgt til ny formand for DKP. Kort efter blev Aksel ekskluderet.

"Vi var så 30-40 af Aksels støtter, som mødtes. Og det var her, at vi blev enige om at undersøge, om man kunne stifte et nyt parti. Vi mødtes i Folketinget, og da jeg skulle ind til mødet, mødte jeg den fremtrædende DKP'er Alfred Jensen. 'Nåh, skal du ind og danne et nyt parti', spurgte han - og allerede da jeg kom hjem om aftenen, havde Dronningens Tværgade ringet og bedt mig om at aflevere mit mandat i Hvidovres byråd. Men det gik jeg ikke med til."

Planerne om et nyt parti for landet rundt, og snart blev Herluf bedt om at arrangere en stiftelseskongres for det nye parti. Kunne han ikke låne en folkeskole i Hvidovre, spurgte Aksel Larsen en dag.

"Jeg husker en sjov episode fra stiftelseskongressen. Aksel var ude og inspicere lokalerne og indgangen til Holmegårdskolen, og pludselig sagde han, at der også skulle være nogle dannebrogsflag foruden alle de røde faner. Dannebrogsflag var jo ikke lige noget, vi havde liggende, så Ida måtte i huj og hast køre ind til en flagudlejning. Hun kom så tilbage med to flagstænger med dannebrogsflag spændt op på taget af vores bil."

Herluf kom med i bestyrelsen for SF, ja endog med i partiets første forretningsudvalg. I bestyrelsen kom også flere markante fagforeningsfolk, f.eks. formanden for de københavnske typografer Willy Brauer og formanden for Metal afd. 15 Ove Petersen.

To dage efter stiftelsen afholdt SF et kæmpemøde i KB Hallen, hvor Aksel holdt tale sammen med Brauer og professor Mogens Fog. Herluf var også dirigent på det møde, hvor flere end 4.000 tilhørere var mødt op.

"Jeg husker mest fra det møde, at der var en mand, der ville op og overfalde Aksel. Men på forreste række sad der to gadehandlere, som jeg kendte fra Vesterbro, og de var hurtige til at tage fat i manden og få ham båret ud af salen."

En af de første opgaver for det nystiftede parti var at samle underskrifter, så SF kunne opstille til folketinget. Det gik forrygende, og derfor blev der snart brug for kandidater. Og her fik Herluf så en særlig opgave.

"Vi ville ikke have, at nogen af vores kandidater havde noget at gøre med nazisterne. Og da jeg stadig var overbetjent, skulle jeg finde ud af, om alle kandidater var 'rene' nok. Jeg turde ikke bare spørge i Rigsregistraturen, for så ville jeg blive fyret. Men jeg fandt på en udvej, og så kunne jeg f.eks. se, at en af de foreslåede kandidater havde været straffet for landsforræderi. En anden havde været aktiv SS-mand," siger Herluf og tilføjer: "Hvis vi dengang havde vidst, at Gert Petersen i sin pure ungdom havde været kortvarigt medlem af nazipartiet, så havde han sgu' aldrig fået lov at opstille."

Penge under gulvtæppet

Et andet problem var økonomien: SF havde ingen penge til at føre valgkamp for. Også det fik Herluf løst. "Ja, jeg fik skaffet lidt penge fra en, jeg kendte. Han havde også været med i modstandsbevægelsen BOPA. Her efter besættelsen havde han et markenderi ude i frihavnen, hvor han serverede øl, snaps og gule ærter til havnearbejderne. Det tjente han tykt på. Ham opsøgte jeg, vi sad i hans fine stue, og så bad han sin kone om lige at gå ud i køkkenet. Da hun var gået, tog han 30.000 kroner frem, som han havde gemt under gulvtæppet. Dem kunne jeg låne, bare konen ikke fik besked. Senere betalte partiet så pengene tilbage," siger Herluf.

En tredje opgave for det ny parti var at udgive en avis, SF-bladet. Som redaktør for den lille tryksag var Gert Petersen et oplagt valg:

"Han var dygtig, meget dygtig. Jeg kendte ham lidt fra mit arbejde for den internationale sammenslutning af modstandsfolk, hvor han havde været tolk for mig flere gange. Jeg var meget imponeret, og han var også meget loyal over for Aksel. Gert kom ind i hovedbestyrelsen i 1961, og da han blev formand i 1974 for SF, kunne man mærke, at han skelede til, hvad Aksel ville have gjort i den ene eller anden situation."

Ved valget i november 1960 blev Herluf valgt til Folketinget med stort personligt stemmetal. Han blev også af Aksel Larsen udpeget til posten som næstformand i folketingsgruppen på 11 medlemmer.

"Det var mest, fordi Aksel på den måde kunne komme uden om både Holger Viveke, den bandit, og Kai Moltke," smiler Herluf.

Preben tog kortet

Snart skulle Herluf opdage, at de fløjkampe, han havde kendt fra DKP, også levede i bedste velgående i SF. I sidste instans førte de til, at Herluf valgte at forlade SF forud for folketingsvalget i september 1964.

"Det var især en sag om SFs folketingskandidat i Esbjerg, Anders Storgaard. Han var tidligere socialdemokrat, så han var en vigtig mand for os, for vi ville jo gerne have, at SF var andet og mere end bare forhenværende kommunister. Storgaard var opstillet i Esbjerg, men der var nogle kræfter i SF, som var utilfredse med det. De havde en anden mand, som de hellere ville have valgt."

En af de utilfredse var det senere højt respekterede folketingsmedlem for Venstresocialisterne, Preben Wilhjelm. Ham er Herluf stadig ikke alt for begejstret for.

"Jamen, jeg fik en opringning fra en togkontrollør, og det lød meget spændende. Han sagde, at en bestemt mand rejste meget frem og tilbage mellem København og Jylland, og han rejste altid på et af Folketingets togkort med navnet Freddy Brek. Togbetjenten mente bare ikke, at det var Freddy, men derimod Preben, der altså 'lånte' togkortet, når han rejste rundt og lavede undermineringsarbejde mod Aksel."

Samtidig var der sket det, at et af Venstres folketingsmedlemmer, Køges politimester Vagn Bro, havde behandlet en lignende sag om en venstrekandidat fra grenåkredsen, der havde 'glemt' at aflevere sit togkort. Han blev prompte smidt ud af Venstre.

"Jeg talte med Aksel om det, og Aksel ville have Preben ud af Forretningsudvalget. Men det var ikke alt for nemt, for Mogens Fog og de andre intellektuelle aber ville helt sikkert støtte ham."

Herluf talte så med stationsforstanderen på Hovedbanegården, og sammen fik de en ide: "Jeg har aldrig før fortalt det til nogen, men en gang skal jo være den første. Jeg havde aftalt med togkontrolløren, at han skulle bede om yderligere legitimation, næste gang Preben viste det grønne togkort frem. Den gang var reglerne sådan, at hvis en kontrollør bad om legitimation, og det blev nægtet, havde han lov til at anholde den pågældende og overgive ham til politiet. Og det skete så, da toget kom til Odense, hvor de kunne se, at det ikke var Freddy, men Preben."

Derefter forelagde Herluf sagen i forretningsudvalget og fortalte, hvad Venstre gjorde. Ifølge Herluf røg Preben Wilhjelm derefter ud af SF's forretningsudvalg på den konto.

"Det blev jeg selvfølgelig ikke populær på. Han var jo en af partiets unge løver. Men jeg har altid levet efter det råd, som min mor gav mig, da jeg var dreng: Lad aldrig begærlighed vinde over ærlighed."

Ville ikke støtte kup

Endnu en begivenhed var medvirkende til, at Herluf forlod SF. På SFs kongres i oktober 1963 blev han ikke genvalgt til hovedbestyrelsen. Ifølge Herluf var det en tak-for-sidst, fordi han ikke ønskede at deltage i et kup imod Aksel Larsen.

"Jeg havde sagt nej til at stå på en liste, som ville decimere partiformandens indflydelse. Det havde jeg ikke lyst til, jeg kunne ikke svigte Aksel. Men efter kongressen var Aksel i mindretal i hovedbestyrelsen. Det var jo den bande, der allerede var på vej til at blive VS'ere."

Også tidligere var Herluf blevet spurgt, om han ville intrigere mod partiformanden. Brauer, der nu var sporvognsborgmester i København, havde kaldt Herluf op på sit kontor og spurgt, om han ville være med til at afsætte Aksel Larsen som partiformand. Nej, var svaret fra Herluf.

De sidste måneder inden sin udmeldelse tilbragte Herluf som SF's repræsentant ved FN's Generalforsamling i New York. Så kom han hjem og meldte sig ud.

"Aksel sad herude næsten en hel dag og forsøgte at få mig til at gøre beslutningen om. Men jeg var så træt af de fraktionskampe, at jeg ikke orkede mere."

Også på andre områder skiftede Herluf spor. Han stoppede som overbetjent og begyndte i stedet at bygge industribygninger rundt omkring i Hvidovre. Lidt senere blev han også automobilforhandler på Gl. Køgelandevej og endnu senere importør af alpacauld fra Peru med forretning i St. Kongensgade. I sin høje alder er han nu begyndt at importere japanske silkekimonoer. På et tidspunkt blev han også medlem af Centrum-Demokraterne og fik endda endnu en periode i Folketinget som afløser for Mimi Jakobsen. Men det er en helt anden historie.

Et velment råd

"SF i dag er blevet et pænt borgerligt parti, der har indordnet sig," siger Herluf.

- Men så passer det vel godt til dig?

"Jo, måske, hvis det ikke lige var for det med udlændingene. Det er for sent, at den gode Søvndal har bedt de mest radikale muslimer om at skride ad helvede til," siger Herluf og tilføjer, at han efter hans mening er det alt for ofte de forkerte flygtninge, der kommer til Danmark.

"Det er alle høvdingesønnerne fra Somalia, der har råd til at betale for et pas og komme ud af landet. De fattigste har ikke råd, så dem ser vi aldrig i Danmark," mener han.

- Har du et fødselsdagsråd til SF?

"Jeg vil sige til Søvndal, at han skal holde sig langt væk fra et samarbejde med radikale. De er en stopklods for al udvikling. Man kan ikke leve af at kalde sig humanist, man må også være realist. Vælg et rødt kabinet - det ville Aksel have syntes om."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu