Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danmark halter bagud i kampen mod ulighed i sundhed

Selvom dødelighed og antallet af år med sygdom er stigende for folk med en kortere uddannelse, har der fra statslig side ikke været iværksat projekter, der skal rette op på den sociale ulighed i sundheden
Indland
5. februar 2009

I mere end 25 år har dødeligheden blandt folk med en kort uddannelse været stigende. Mens lande som Sverige, Norge og Storbritannien målrettet forsøger at komme uligheden i sygdom og dødelighed til livs, har Danmark ikke set skyggen af et statsligt initiativ, der direkte går på at få vendt den voksende forskel i den danske befolknings sundhed. Sådan lyder anklagen fra professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Finn Diderichsen.

"I Danmark har staten ikke sat nogen projekter i gang, der målrettet gør noget ved den sociale ulighed i sundheden, eller formuleret en politik for, hvordan det kan gøres," siger han.

Og det er et problem, mener flere eksperter, der peger på, at den individorienterede løsningstilgang, regeringen har lagt, ikke er tilstrækkelig til at løse de sociale forskelle i sundhed. En af dem er Jacob Nielsen Arendt, der er lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

"Jeg synes, at fokuset i for høj grad er på det individuelle ansvar. Sundhed hænger i høj grad sammen med uddannelsesniveau, så man er nødt til at tænke sociale forskelle med i løsningerne," siger han.

Den opfattelse deler Hans Dankert, konsulent i firmaet Det Inkluderende Arbejde.

"Staten har ikke udviklet metoder, der målretter sig det her problem. De har valgt at lægge fokuset på det individuelle niveau frem for at se på betydningen af de kollektive faktorer," siger han.

Regeringens mål og strategier for den danske folkesundhed er nedfældet i rapporten Sund hele livet fra 2002, hvori der står, at "den sociale ulighed i sundhed skal reduceres". I rapporten opstilles en række målgrupper, som blandt andet omfatter ældre, langvarigt syge og voksne udsatte. Men disse kategorier handler om særligt udsatte områder og ikke om en anerkendelse af de store forskelle i uddannelsesniveau, pointerer Finn Diderichsen.

"Det er afgrænsede grupper, der unægtelig har en høj sygelighed. Men de udgør en meget lille del af befolkningen og er oftest folk, der ikke hjælpes bedst med forebyggelse, men med rehabilitering," siger han og forklarer, at det selvfølgelig er vigtigt at få dem til eksempelvis at holde op med at ryge, men at det for disse grupper oftest handler om at skaffe dem en bolig, hjælpe dem ud af misbrug eller lignende.

Ulighed i behandling

Som Information skrev i mandags, går langt færre med en kort uddannelse til speciallæge end dem med en lang uddannelse. Finn Didrichsen fortæller, at man i Storbritannien som en del af den målrettede indsats mod den sociale ulighed i sygdom og dødelighed har indført et belønningssystem for læger, der får hevet de 20 procent dårligst stillede patienter til kontrol for livmoderhalskræft.

"I England har det reduceret uligheden på det her område betydeligt," siger han.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at dobbelt så mange hjertepatienter i den laveste tredjedel af den danske indkomstgruppe dør af blodpropper sammenlignet med den indkomstgruppe, der placerer sig inden for den højest lønnede tredjedel. Læge Jeppe Nørgaard Rasmussen, der står bag undersøgelsen, peger blandt andet på medicinens pris som en af årsagerne til de store forskelle. Og netop de økonomiske faktorer som årsag til forskellene i sundhed slår også Jacob Nielsen Arendt hårdt ned på.

"Vi har godt nok en stor offentlig finansiering, men der er jo stadig en forventet brugerbetaling, som blandt andet inkluderer receptmedicin. Det er faktisk 20 procent af alle sundhedsydelserne i Danmark, der er brugerbetalt. Derfor mener jeg også, at udviklingen hen imod private sygeforsikringer er dybt bekymrende," siger han.

Forebyggende arbejde

Men at få folk med lavere uddannelse til speciallæger og sikre dem medicin er ikke i sig selv tilstrækkeligt, hvis Danmark skal op på niveau med det øvrige Europa, mener Finn Diderichsen.

"I Danmark har vi ikke gjort meget for at få folk til at kvitte alkohol og cigaretter. Cigaretterne koster jo i dag det halve af, hvad de kostede i 1960'erne, og står for næsten halvdelen af den ulighed, der viser sig mellem de bedst og de dårligst uddannede i Danmark. Alkohol står for 15 procent, og det samme vurderer man arbejdsmiljø til at stå for," siger han og forklarer, at det ikke er nok med kampagner rettet mod den individuelle borger, men at man må sætte ind med forbud og restriktioner, hvis man vil se en udvikling hos de folk, der har sværere ved at finde overskuddet til selv at sige fra.

Hans Dankert mener også, at arbejdspladsen og det kollektive fællesskab om sundhedsvaner bør tænkes ind, hvis man vil ændre på uligheden i sundheden.

"De, der har en kortere uddannelse, tager slet ikke imod sundhedskampagner på samme måde som højtuddannede. Når de bliver spurgt til, hvad der har betydning for deres sundhed, vægter gode venner, familie og godt psykisk arbejdsmiljø meget højere end faktorer som rygning, mad og motion. Mange mener eksempelvis, at det betyder mere, at man spiser sammen, end hvad man putter i munden," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johannes Nielsen

Denne debat om ulighed i sundhed er altså lidt mystisk. På baggrund af et sådant begreb kan det jo faktisk opfattes som et problem at en del af befolkningen bliver sundere, fordi det øger uligheden - eller hvad?

Danmark er det mest indkomstudlignede land i verden med den laveste ginikoefficient - d v s, at forskellen på gruppen af "rige" og gruppen af "fattige" er økonomisk / forbrugsmæssigt / uddannelsesmæssigt /kompetencemæssigt mindre end noget andet sted i verden.

Denne udligning er tilvejebragt med respekt af individet - individet er ikke til for statens skyld, men er et selvstændigt væsen med ret til at passe sig selv.

Det er en del af de danske "værdi-normer" , at vi ikke kan lide forbud og restriktioner - og sådan skal det helst fortsætte med at være. Brug guleroden - ikke pisken - det er anerkendt pædagogik..

Halløjsa, hvor har Robert Kroll været henne de seneste 7-8 år ?

Men jeg er til dels enig med dig. Overskriften burde snarere have lydt: " Danmark tordner foran i kampen for at øge ulighed på sundheds området ... og iøvrigt på flere andre områder. "

Der ser ud til at være enighed om at forebyggelse er vejen frem - jeg er enig.

Vi har idag et ministerium for "Sundhed og Forebyggelse" - altså samme øverste ansvarlige og budget for de 2 områder.

Mit løsningsforslag, er en opdeling i 2 ministerier: Sygdomsministeriet og Sundhedsministeriet (forebyggelse) med hver sin minister og budget.

Problemet er, tror jeg, at skrækhistorierne med patienter, der dør på venteliste, dårlig cancerbehandling etc. naturligt fylder det meste af de ansvarliges bevidsthed. Derfor ikke meget "krudt" til overs til forebyggelse.
Hovedindsatsen ligger derfor idag på behandling, men kan man behandle sig til sundhed?

Hvis man nu startede med de nuværende budgetter for sygdom og forebyggelse, og så i de efterfølgende år holdt totalbeløbet konstant men hvert år overførte måske 1% fra Sygdomsministeriet til Sundhedsministeriet, så burde problemet formindskes hen ad vejen.

Sundhedssektorens succeskriterie vil være faldende efterspørgsel i sygdomssektoren.

Sygdomssektorens succeskriterier vil være de sædvanlig - hurtig, effektiv og venlig behandling af de (færre) patienter, den behandler.

Begge dele vil kunne måles og derfor ledes.

Er det i virkeligheden ikke så simpelt?

"Danmark halter bagud i kampen mod ulighed i sundhed"

Hvad er det lige i taler om? Påstår i ramme alvor, at der i Danmark foregår en kamp mod ulighed? det forholder sig jo lige omvendt.

Sundhedspolitiken og udlændingepolitiken er de to politikområder, hvor regeringen har valgt at føre benhård og traditionel borgerlig politik. Det er er de to politikområder hvor Anders Fogh Rasmussen undtagelsesvis ikke har "stjålet" socialdemokraternes politik.

Regeringen har målrette og direkte siden 2001 brugt millarder af skattekroner på at opbygge et privat sygehusvæsen.

Privathospitaler og forsikringsordninger på sundhedsområdet har jo ene og alene til formål at sikre, at det er størrelsen på bankkontoen og ikke diagnosen, der afgør hvilken behandling en patient får.

Formålet med et privat sygehusvæsne er med andre ord at skabe ulighed i sundhed,og derfor er det lige lovlig kækt, når forfatterne i overskriften insinuerer, at der i øjeblikkket i Danmark forgår en kamp for ligehed i sundhed.