Læsetid: 2 min.

Dansk Folkeparti: Elever, der faster, skal kunne bortvises

Dansk Folkeparti vil gøre op med religiøs hensyntagen til muslimske børn i folkeskolen. Derfor skal både halalkød, faste og badeforhæng forbydes, foreslår de. S kalder det hetz og undervisningsministeren vil slet ikke diskutere den slags
Dansk Folkeparti vil gøre op med religiøs hensyntagen til muslimske børn i folkeskolen. Derfor 
skal både halalkød, faste og badeforhæng forbydes, foreslår de. S kalder det hetz og undervisningsministeren vil slet ikke diskutere den slags
20. februar 2009

Slut med badeforhæng i svømmehallen. Slut med en fridag under ramadanen. Slut med halalkød i skolekøkkenet.

Står det til Dansk Folkeparti, skal det i det hele taget være slut med, at folkeskolen tager hensyn til den gruppe muslimske elever, der kræver særlige foranstaltninger eller hensyn i skolen.

I dag fremsætter partiet et beslutningforslag, der vil forbyde alle former for religiøs hensyntagen særligt til islam, men også til andre trossamfund end kristendommen. Reglerne på området er for uklare, og der er behov for, at Folketinget hjælper skolerne, mener Dansk Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører Martin Henriksen:

"Halalkød og badefaciliteter er noget, man engang har sagt ja til, fordi ingen andre tager skade af det. Sådan har det ene særhensyn taget det andet, og nu tør ingen sige, hvor grænsen går," siger Martin Henriksen.

Specifikt nævner lovforslaget badeforhæng ved omklædning og badning, halalkød i offentlige institutioner og fridage under ramadanen, som hensyn, der skal forbydes fremover. Desuden forslås det, at regeringen gennemgår samtlige offentlige hjemmesider, pjecer og lignende for at se, om der er steder, hvor staten opfordrer til religiøse særhensyn.

Faste skal forbydes

Hvis forældrene ikke formår at følge reglerne, skal skolen kunne bruge sanktioner, foreslår DF. Det kunne være, hvis elever møder op på fastende mave under ramadanen, forklarer Martin Henriksen:

"Lærerne skal forpligtes til at forklare forældrene, at det ikke er hensigtsmæssigt at sende sine børn i skole på tom mave. Hvis dialogen ikke virker, så kan man bortvise eleverne."

Forslaget er målrettet muslimske elever, og det vil ikke påvirke mulighederne for at bede fadervor eller synge salmer på skolerne, understreger Martin Henriksen. Den danske kultur og religion skal prioriteres over andre kulturer, mener han og vurderer, at forslaget kan gavne integrationen:

"Vi skal integrere de her mennesker ind i det danske samfund. De skal ikke bare kunne læse og skrive dansk, men de skal også have kulturen med, og derfor må de opgive dele af deres egen," siger.

I dag er der ifølge Martin Henriksen så store problemer med religiøse elever, at det spænder ben for "dem som gerne vil integreres":

"Vi belønner dem, der gør det forkerte, og straffer dem, der gør det rigtige. Der er år efter år børn, som udsættes for religiøs mobning, fordi de ikke er gode nok muslimer," siger han og kritiserer de andre partier og regeringen for ikke at have gjort det godt nok.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har flere gange nægtet at lovgive omkring den slags, og han afviser også Dansk Folkeparti denne gang:

"Jeg er hverken minister for badeforhæng, tørklæder eller leverpostej. Det her er noget, man afgør lokalt," repeterer Bertel Haarder.

Martin Henriksen mener dog, at klare regler kunne spare skolerne for at bruge tid og ressourcer på at diskutere, hvilke særhensyn de skal tage, forklarer han. Det er sund fornuft, mener han:

"De må godt være forskellige, de må godt have deres religion og deres små finurligheder, men det skal bare foregå inden for de her rammer," siger han, og mener skoleledere og lærere vil opfatte det som en stor hjælp.

Men Socialdemokraternes ordfører Christine Antorini tager kraftigt afstand fra forslaget, som dermed ikke får meget opbakning i folketingssalen:

"Det viser det værste af DF, fordi det er et ensidigt angreb mod muslimer. Det er diskriminerende og generaliserende," siger hun og kalder det for "den sædvanlige hetz".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Kære Hans Hansen,
hash er nok ikke mere afhængighedsskabende end alkohol, - men på det område ved vi jo klart hvad de kriminelle følgevirkninger af et forbud medfører (selv USA mente at det ikke var problemerne værd at opretholde forbudet ;-)

Og så er der selve logistikken, - har du i forvejen en rute og et distributionsnet for hash, så er det jo fristende at tage en vare med, som der er endnu større fortjeneste på (jf. mine tanker om den kriminelle "markedseffekt").

Så selv uden liberalisering af den hårde narkotika, er jeg ret sikker på at lovliggørelse af hash vil ramme importørerne af de hårde stoffer.

Og så er der selvfølgelig det "kapitalistiske" element: fri hash kan naturligvis kun eksistere under samme afgiftsforhold som tobak, og det skatteprovenu vil uden problemer betale for både en præventiv oplysningskampagne, til at sikre at vi ikke drukner i tjadvrag, og en eventuel midlertidig ekstraomkostning til behandling af en peak i antallet af hashbrugere.

De frigivne ressourcer indenfor politiet, og en indskrænkning af det kriminelle miljø, vil til gengæld betyde en mere effektiv indsats overfor hård narko, og hvis man kombinerer det med receptordinerede stoffer til alle narkomaner, så kan man skabe et koordineret markedskollaps ... tror jeg ;-)

Kære Sven

Som du selv nævner er vi helt på bølgelængde ;-) Måske skal man være vant til IT verdenens hurtige tankegang for at opfatte løsningerne i disse emner ;-)

Spøg til side... min eneste indvending er kun, at jeg tror at alcohol er mere fysisk vanedannende end hash, men jeg ved det ikke med sikkerhed ;-)

Eftersom alt tyder på at det er de samme bagmænd der sidder på hash markedet og hård narkotika, tror jeg du har ret ;-)

Jeg vil lige tilføje at man i den forbindelse skulle holde snuden væk fra Christinia, og istedet bruge pengene på indvandre/rocker kriminalitet i selve københavn.

Kære Hans Hansen,
re.: Staden: .. to sjæle, - én tanke!

Re.: Sprit og tjald: sprit er nok mere vanedannende, mens tjald desværre er længere om at slippe taget i kroppen (nedbrydes i systemet), - ihvertfald såvidt jeg har forstået på de "kloge" ;-)

Kære Hans Hansen,
perioden husker jeg ikke, men ellers mener jeg at det er rigtigt ... og så er det jo et stort problem, hvis brugere ikke kan rådgives klart og korrekt om hvornår de kan forvente at være tilstrækkeligt fri af en rus, til at det ikke påvirker f.eks. deres evne til at føre bil.

Hvis man kun er til alkohol (som ego), så har man en sikker retningslinie, - ikke en sand retningslinie, men i det mindste en retningslinie for, hvornår ens rusmiddelsbrug vil skærpe en straf i forbindelse med f.eks. en færdselsforseelse.

Det har bevisligt været medvirkende til at sænke antallet af spritbilister og dertil relaterede færdselsulykker.

Men i kraft af at hash ikke er et legitimt rusmiddel, findes der heller ikke nogen officielle retningslinier for, hvornår man er for påvirket til f.eks. at køre bil ... hverken i relation til hvornår det nedsætter ens evne i betydende grad, eller hvornår man en straf vil blive skærpet.

Har fundet lidt info. Trans-Tetrahydrocannabinol THC, det aktive stof i Hash nedbrydes efter tre måneder, hvor det alvorligste afhængigheds symptom er korttidshukommelsessvigt (indlæringsproblemer), som skulle forsvinde helt efter rehabilitering. Altså ingen varige påviste skader på hjernen.

Noget jeg ikke har hørt om hverken alcohol eller hårde stoffer.

Som nævnt af en bruger, har denne debat forlængst bevæget sig langt væk fra artiklens indhold, så den bliver hermed lukket for yderligere indlæg.

Debatvært Espen Fyhrie

Sider