Læsetid: 6 min.

Dansk landbrug går barsk fremtid i møde

Dansk landbrug har voldsomme gældsposter, og landmændene risikerer nu en lavine af tvangsauktioner eller at leve på bankernes nåde. Dertil kommer, at dansk landbrug ingen penge tjener og kun løber rundt med landbrugsstøtte. Det er på tide at omstille sig til en tid uden støtte, lyder det fra både forskere og landbruget selv
Sidste år gav landbruget et underskud på næsten en milliard kroner, hvilket fik præsidenten for dansk landbrugs egen interesseorganisation Landbrugsrådet, Peter Gæmelke, til at sige, at indtjeningen var skræmmende lav i forhold til gælden og advare mod en lavine af tvangsauktioner.

Sidste år gav landbruget et underskud på næsten en milliard kroner, hvilket fik præsidenten for dansk landbrugs egen interesseorganisation Landbrugsrådet, Peter Gæmelke, til at sige, at indtjeningen var skræmmende lav i forhold til gælden og advare mod en lavine af tvangsauktioner.

Thomas Vilhelm

13. februar 2009

"Og rugens de krøllede blade / sig ranker i solen, som spejles i hav / Jeg griber med længsel, jeg ved knap deraf, / min hakke, min skovl og min spade."

Der er langt, meget langt, fra Johan Skjoldborgs gamle overromantiserende husmandssang om glæderne ved hårdt arbejde i marken til 2009's moderne milliardeksporterende danske landbrug. Men lad det være sagt med det samme. Det her er ikke artiklen, der begræder, at de dage er forbi.

For mere interessant er alt det, der fulgte efter hakken og skovlen og spaden: Dét danske landbrug, der - kørende i store 500-hestekræfters John Deere-traktorer - blev topmoderne, mens det gjorde dansk bacon mytisk i hele verden, udviklede sig til en af de mægtigste grupper i riget og blev kaldt alt fra kulturbærer til nasserøve af parnasset.

Hvordan går det egentlig med det landbrug? Hvordan klarer det sig økonomisk her midt i finanskrisen?

Ikke godt, hvis man spørger på Fødevareøkonomisk Institut på det, der tidligere hed Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole. Paradoksalt nok er slangen i paradis den jord, landbruget altid har levet af. Eller rettere prisen på jorden, der betyder, at dansk landbrug i dag er dybt forgældet.

Ingen indtægter

"Landmændenes gældsætning har været stærkt stigende i de senere år," siger Henrik Zobbe, der er lektor i landbrugsøkonomi og direktør på Fødevareøkonomisk Institut. Som helhed skylder dansk landbrug lige nu 60 procent af deres værdier væk, hvilket svarer til en samlet gæld på 317 milliarder kroner.

Endnu værre står det til, hvis man ser på de yngre landmænd - branchens fremtid. De skylder 80 procent væk.

Problemet for landmændene er, at prisen på landbrugsjord, har været kraftigt stigende i de senere år. Helt præcist med 285 procent over 10 år. Mange landmænd har brugt prisstigningerne til at tage usikre lån med variable renter i deres jord. Landmændene havde ikke andre muligheder, fordi mange af dem reelt ikke har haft andre indtægter end prisstigningerne, for i samme periode eksploderede deres omkostningerne til foder og energi. For svineproducenternes vedkommende kommer dertil, at lovgivningen kræver, at de skal købe mere jord, hvis de vil udvide deres produktion. Og det vil svineproducenterne.

Bankernes velvilje

"Men problemet er," siger Henrik Zobbe, "at landmændene med deres store lån er blevet meget følsomme over for prisfald på jord. Der skal ikke meget til, før landmændene bliver insolvente. Altså skylder mere væk end de ejer."

Og prisen på landbrugsjord falder nu kraftigt. Hvor meget ved ingen rigtigt, for handlen med landbrugsjord er gået totalt i stå. Derfor findes der ikke data for prisfaldet, men Jyske Bank oplyser, at banken forventer, at prisen på landbrugsjord vil falde med 20 procent alene i år og med mindst 10 procent mere året efter.

Det forgældede landbrug kan altså - uden at røre en finger - lægge 30 procent oven i deres gæld, og pludselig er det ikke landmændene selv, salget af bacon & eggs i Storbritannien, Mariann Fischer Boel eller aggressive franske vinbønder, der bestemmer over dansk landbrugs fremtid. Det gør bankerne.

Konkurs eller ikke konkurs? Måske endda sammenbrud eller ikke sammenbrud i dansk landbrug bliver med et slag et anliggende for bankernes velvilje - de banker, der selv i forvejen er usikre som et kornneg i vinden.

"The dark horse er helt klart bankerne. Mange af bankerne er begyndt at sortere ud i dårligere kunder, og det kan blive et problem for landmænd med underskud, fordi de er helt afhængige af øget kredit i bankerne, indtil tiderne bliver bedre," siger Henrik Zobbe.

Historisk lave priser

Afgørende er altså tiderne. Ikke mindst om de bliver bedre. Gør tiderne så det, vil bankerne nok gerne have svar på, når landmændene kommer ind for at udvide kassekreditten?

Sidste år gav landbruget et underskud på næsten en milliard kroner, hvilket fik præsidenten for dansk landbrugs egen interesseorganisation Landbrugsrådet, Peter Gæmelke, til at sige, at indtjeningen var skræmmende lav i forhold til gælden og advare mod en lavine af tvangsauktioner.

Det bliver heller ikke bedre i år men sandsynligvis året efter, lyder det inde fra Axelborg midt i København, hvor Landbrugsrådet holder til.

Prisen på både mælk og svinekød er historisk lav, og derfor er bunden for indtjeningsmulighederne - ifølge Landbrugsrådet - ganske enkelt nået.

"Der er ikke i sig selv noget bekymrende i gældsprocenter på 60-80 procent. Det er ikke overraskende. Heller ikke, at de yngste landmænd har de højeste gældsprocenter. Sådan vil det altid være fordi, det er meget dyrt at etablere sig som landmand," lyder det fra chefkonsulent i Landbrugsrådet Klaus Jørgensen, der tilføjer om udsigterne til bedre indtjening i de kommende år:

"Gældsætningen er først kritisk i det øjeblik indtjeningen over lang tid ikke kan følge med, men lige nu er der udsigt til, at fødevarepriserne vil rette sig op i de kommende år, og når det sker, vil dansk landbrug stå rigtig godt, fordi de udenlandske konkurrenter i mellemtiden er bukket under."

Aldrig en god forretning

En bedre forretning. Måske om nogle år. Men dansk landbrug bliver aldrig en god forretning for Danmark, vurderer lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet Jan Holm Ingemann. Ikke så længe landbrugets vigtigste kilde til indtjening er støttekroner fra staten og EU.

Baseret på OECD-standarder for den slags lavede Jan Holm Ingemann for nogle år siden en analyse, der viser forholdet mellem den økonomiske støtte et gennemsnitligt landbrug får om året fra EU samt den danske stat og landbrugenes privatforbrug. Resultatet kan få enhver liberal til at bøje hovedet, og enhver planøkonom til at løfte det.

Jan Holm Ingemanns analyse viser, at dansk landbrug får lidt mere end 18 milliarder kroner i støtte om året, når man både tæller de direkte og indirekte støttekroner med (indirekte støtte kan bl.a. være værdien af toldmure der favorisere dansk landbrug, støtte til konsulenter og regnskab m.m., red.).

Den samlede støtte bliver delt ud, så hver danske bedrift i gennemsnit får 392.000 kroner i støtte efter skat.

"Det beløb er særligt interessant i forhold til bedrifternes gennemsnitlige privat forbrug, som er 206.000 om året. Samfundet kunne altså med andre ord sige til landmændene: 'Vi betaler hele jeres private forbrug mod, at I ingen statsstøtte får'. Hvis de sagde ja, ville samfundet spare 186.000 kroner pr. bedrift," siger Jan Holm Ingemann, og understreger at hans beregninger ikke er helt opdaterede.

"Opdaterede man analyserne ville statens tab formentlig være lidt større. I hvert fald ikke mindre, for der er ikke sket nogen radikal ændring i støtten eller den måde den bliver fordelt på," lyder det fra Jan Holm Ingemann.

Fremtid uden støtte

Klaus Jørgensen, chefkonsulenten fra Landbrugsrådet, mener det lyder overdrevet, når Jan Holm Ingemann med sine beregninger konkluderer, at landbruget i alt modtager 18 milliarder kroner om året i støtte. Selv har Landbrugsrådet dog ikke nogle tal for den samlede støtte dansk landbrug modtager, men Klaus Jørgensen peger på, at landbruget samtidig bidrager til dansk økonomi med, hvad der svarer til to procent af BNP.

"Men det er da rigtigt, at de milliarder landbruget får i direkte støtte, har stor betydning. Uden de penge ville indtjeningen være negativ," siger Klaus Jørgensen.

Mens chefkonsulenten og lektoren altså er uenige om støtten og værdien af dansk landbrug, er de enige om, hvordan den bedst mulige fremtid ser ud for landbruget. Det er nemlig en fremtid uden en eneste landbrugsstøttekrone.

Kun i skåltalerne

"Vores holdning er, at landbrugsstøtten skal aftrappes. Det skal ikke være i morgen, eller næste år, men det skal være en gang i fremtiden. Det er bare svært at sætte en præcis dato på," siger Klaus Jørgensen.

Jan Holm Ingemann så gerne det gik en anelse hurtigere.

"Gennem 50 år har dansk landbrug været ekstremt subsidieret. Ingen andre erhverv er på den måde blevet holdt kunstigt i live og milliarderne havde været givet langt bedre ud andre steder, for eksempel i vindmølleindustrien. Landbruget bliver nødt til at omstille sig til markedsvilkår," siger han og tilføjer skeptisk:

"Spørgsmålet er om landbruget vil? I skåltalerne siger de ja. Men det var også 700 landmænd fra Sjælland, der brændte en dukke af landbrugskommissær Ray MacSharry af, da han forsøgte at omlægge EU's landbrugspolitik."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne løsningen ikke være at nationalisere bankerne - og give landmændene og andre debitorer, meget lempelige statsdikterede vilkår - her og nu - og så en gang når det hele på længere sigte falder til ro - da må de afregne med det øvrige samfund.

Godt nok er jeg ikke økonom - men er det ikke lige netop måden at takle finanskrisen ? Og kun bankerne kan jo være uenige - så hvad er egentligt problemet for alle os mange, mange andre med hakker, skovle og spader?

Per Erik Rønne

Danmarks Riges Grundlov tillader ikke en nationalisering af bankerne, kun en ekspropriation - hvor bankejerne, aktionærerne, får fuld erstatning for deres mistede værdier.

Og når man ikke kan stjæle aktionærernes aktier, bliver det jo pludselig morderligt dyrt ...

@Per Erik Rønne

"Danmarks Riges Grundlov tillader ikke en nationalisering af bankerne, "

Næh - men de mange, mange med hakker, skovle og spader tillader det måske.

martin sørensen

Væksten dræbes af grådige banker.

VKO/BANKER: Jeg gik forleden mine renteindbetalinger igennem på mine lån.

Jeg havde samlet set afdraget ca. 50.000 kr. i 2008. Trods ette pæne kraftige afdrag på mine låns hovedstol var renteudgiften steget med hele 400 kr. pr. kvartal. Altså på samme lån, som nu var ca. 50.000 kr. mindre. Tænk bankerne kan nu låne hele 1-2 pct. billigere end de kunne i 2008. Og jeg har sammen med resten af danskerne, jo i gennem statens bankpakker version 1-2, ja, alle vi ærlige danskere har hjulpet selvsamme banker med deres likviditet med hele 100 milliarder kr. - ca. 20.000 kr. pr. dansker - trods billigere rente pg billig statslig kredit oplever jeg den normale, hårdtarbejdende dansker bare stadig dyrere banker. De skal jo have finansieret deres ”Stein Bagger"-eventyr og ligende luftkastelprojekter.

Mens jeg betaler nu to tre pct. mere på mine lån på trods af, at jeg er normalt kreditværdig og faktisk har afdraget på mine lån.

Ja, tænk bankernen Stein Bagger-eventyr og ligennde luftkasteller og rene bedrageri skal nu gå ud over den almindelige, hårdtarbejdende, ærlige dansker. Med dette har bankerne bevist, at de ikke er en del af løsningen på finanskrisen. Nej, de er i høj grad hovedproblemet i finanskrisen med deres nu kraftigt opstrammede kredit- og rente-politik over for de ærlige hårdtarbejdede, overfor dem, der kan betale. Ja, denne politik stopper alt, gentager ALT, i dette land. Det gælder både de ærlige små og halvstore erhvervsdrivende og ærlige, normale lønmodtagere.

Som ærlig, hårdtarbejdende dansker, der har min personlige respekt til denne bank sektor, har lidt et kraftigt tillidsbrud. Frie, ikke politisk kontrollerede banker evner tydeligvis ikke at støtte op om den normale dansker i sine normale, næsten risikofrie finansierings forretninger.

Nej, vi er i det frie kapitalistiske markedet reduceret til at være et simpelt stykke malkekvæg, der skal presses til det yderste, så det gør bevidst ondt, for at banditter i habitter risikofrit skummer fløden af vores sure slid. Bankpakke version 2:0 er åbenlyst ikke nok, kære politikere, årsagen til dette er helt enkelt bankernes politiske venner i VKO. Rigtige venner kan godt købes for penge.

Bankernes politiske venner pillede behændigt det meste ud af bankpakke version 2.0, som oppositionen havde

fremlagt, forslag, der gjorde bevidst ondt på bankernes vellønnede topchefer. Mens samme forslag vil gøre min og de andre normale, hårdtarbejdende danskeres hverdag lidt lettere. Ja, de forslag blev væk. For vi fra oppositionen evner ikke kunsten at kunne tælle til 90, kære danskere. Nej, dette ansvar gav i uansvarligt til VKO, bankernes rigtige venner.

Derfor gør det nu ondt på os, de ærligt, hårdtarbejdende danskere.

Vi mangler en vækstpakke, der kan gøre livet lettere for den normale, ærlige hårdtarbejdende dansker, så vi ikke risikerer arbejdsløshed og økonomisk ruin som følge af de grådige bankeres negative påvirkning på det danske samfund. En vækstpakke, der går direkte uden om bankeres ækle edderkoppe spin og støtter direkte, så livet bliver lettere for den normale, ærlige, hårdtarbejdende dansker.

Vi skal bevare gode danske arbejdspladser. Opgaverne holder bogstaveligt i kø på motorvejen. Vores skolers toiletter ligner en udbombet krigszone. Vores samfund kunne drives med vedvarende energi, det gavner både vores handelsbalance og klimaindsatsen og statsfinanserne på sigt. Vores huse mangler nærmest alle ca. 200 mm isolering i hulmuren og nye lavenergivinduerne.

Det eneste, der mangler, er risikovillig kapital. En kapital, vi troede at vi allerede har givet til bankerne. Cepos, VKO's ideologiske bagland, anbefaler, at samfundet skal gå helt i stå, før vi laver en sådan vækstpakke. Ikke før vi har over 100.000 arbejdsløse i Danmark bør vi - ifølge Cepos - lave en vækstpakke. Det samme Cepos, der har været den største fortaler for kun to års dagpengeret og et dagpengesystem, der kun dækker en brøkdel af den nuværende sats.

Kære Cepos og VKO, denne for jer "gavnlige" arbejdsløshed kommer, før I forventer det, for jeres poltik er direkte arbejdsløshedsskabende. Tænk det er kun tre måneder siden, at VK-regeringen foreslog en kun to års dagpengeret i Danmark. Danner det ikke almen forundring nu?

Det er jeres grådige kapitalistiske banker, der bevidst kvæler alt vækst.

"Mange landmænd har brugt prisstigningerne til at tage usikre lån med variable renter i deres jord. Landmændene havde ikke andre muligheder, fordi mange af dem reelt ikke har haft andre indtægter end prisstigningerne, for i samme periode eksploderede deres omkostningerne til foder og energi. "

Jeg har flere steder set moderne landbrug beskrevet som "brugen af jord til at konvertere olie og gas til fødevarer".
Og "hvad der før var levende muld er idag et dødt dyrkningsmedie, der kræver tilførelse af store mængder gødning, pesticider og herbicider...."

Den model har nok begrænset fremtid i en verden med faldende produktion af olie og gas, så nu er nok et godt tidspunkt til at omtænke modellen.
Mon ikke fremtiden vil byde på et betydeligt mere arbejdsintensivt landbrug - der til gengæld producerer sunde fødevarer?

Landbrugsvareeksporten androg ca. 65 milliarder kroner i 2008 (heraf knap 500 millioner i EU-eksportstøtte).

Oveni skal man lægge eksportværdien af landbrugsmaskiner og fødevarelateret processing udstyr o s v, så den samlede danske fødevaresektor er - uanset de enkelte landmænds økonomi - vigtig for dansk økonomi. Afskaffer man landmændene , så afskaffer man også fødevareindustrien og dem, der lever af at lave landbrugsmaskiner m v., som også genererer eksportindtægter.

I følge FN er vi idag ca. 6,4 mia menneskr på jorden ( ca 1 mia heraf sulter) og år 2050 er vi 9,4 mia mennesker .

For at klare de ekstra 3 milliarder og samtidig fjerne sultproblemet skal vi inden 2050 fordoble den globale fødevareporoduktion (FN vurdering).

År 2100 er vi formantlig mere end 14 milliarder mennesker på jorden og det kræver et yderligere gevaldigt "boost" af den globale fødevareproduktion.

Klimaændringen vil (uanset hvad vi gør) på den nordlige halvkugle svække de sydlige landes muligheder for at producere fødevarer og tilsvarenede forbedre de nordlige landes muligheder, og de nordlige landområder får dermed en central position som fødevareproducenter i dette århundrede.

Det vil være dette århundredes tåbeligste handling , hvis man ikke bevarer dansk landbrug.

Fødevarer og drikkevand bliver hen ad vejen dette århundredes vigtigste varer, og i mange områder vil der være konstant mangel på mad og vand - medmindre man allerede nu sørger for at have produktionsgrundlaget i orden og fremtidssikret..

Mennesket klarede sig i mange tusind åt uden olie ,gas , vindmøller, atomkraft o s v - men det har aldrig kunnet klare sig uden mad og vand.

"Mennesket klarede sig i mange tusind åt uden olie ,gas , vindmøller, atomkraft o s v - men det har aldrig kunnet klare sig uden mad og vand."

- rigtigt, men vi skal lære at skaffe os vand og mad uden brug af olie og gas.

Fint, at Information nu har forstået, hvad vi i Frie Bønder - Levende Land /Via Campesina Danmark længe har sagt. Anden halvdel af historien mangler dog: Forklaringen på den økonomiske vanvidskurs er, at ganske bestemte, snævre grupper har profiteret stort ved at sætte sig på stadig mere landbrugsjord. Nu med krisen vil de søge at tage næste stik hjem. Alternativet, og den eneste vej til et økonomisk, miljø- og klimamæssigt bæredygtigt landbrug er ikke blot at fjerne støtten.

Fortsat kommentar: Det eneste, som virker, er at udstykke de store, urentable enheder i mange mindre, hvorigennem kapital, ideer og omsorg for land, dyr og mennesker kanaliseres ind i et nyt, moderne husmandsbrug. -Nej, kke Morten Korch: Vi kender godt både minilæsseren og brinttraktoren!.

Kære Jens Bryndum og Ole Kjærulff Davidsen.

Hvis vi regner med at et menneske i gennemsnit skal have ca 10.000 kilojoule (fedt , kulhydrat og protein )for at kunne leve , så svare det til ca 1 kg fødevarer pr dag (-der skal lidt mere til + vand , men for nemheds skyld , så lad os sige 1 kg)

D v s, at hvis dagens 6,4 milliard mennesker skal have mad nok, så skal der laves mindst 1 kg mad til hver hver eneste dag - det bliver til 6.400.000 tons mad hver eneste dag året rundt uanset klimavariationer geografi o s v. Der skal også være mad til dem " i Sibirien"m v , hvor det ikke er let at drive landbrug.

Dette tal skal så ganges med 365 for at få årsbehovet , der bliver 2.336.000.000 tons mad årligt.

Dette tal skal fordobles inden år 2050 hvor vi bliver 9,4 mia mennesker (jf mit forrige indlæg) o s v..

Det kræver energi og stordrift og superindsigt i miljøets balance.

Hvis man forestillede sig, at vi ophævede den tekniske udvikling , og skruede tilbage til stenalderniveauets tekniske formåen, så måtte formentlig 5-6 mia ud af dagens 6,4 mia mennesker indstille sig på en hurtig og ubehagelig sultedød.

Vi har brug for mere viden og innovation og en hurtig teknisk udvikling plus masser af energi ( atomkraft ? brintenergi ? solenergi ? olie ? biobrændsel?) for at klare skærene fremover.

Egon Kjær Sørensen

Hvorfor al den snak om, at det er banker der er noget galt med.
Nej, det er landmændene og deres rådgivere, der selv bærer skylden for den ulykkelige situation de er havnet i.
De har glemt al sund fornuft og investeret ufornuftigt. Når jorden steg to kr. lånte de to mere og investerede dem alle.
sund bondefiornuft ville have været at investere den ene i vidreudvikling af deres landbrug, og så konsolidere sig for den anden.
De uansvarlige bønder skal naturligvis have hjælp, men det skal ske ved at staten overtager deres gæld og jord.De kan så som gammeldags husmænd sidde på jorrentevilkår.
En ny gældsanering, hvor de blot styrger gælden af sig, men vi frie bønder, der har svaret og kan svare enhver sit endnu engang kommer til at betale deres gæld i foderstoffen og kreditforeningen.
De ligger som de selv har redt.

mona blenstrup

Robert Kroll:

en af de mest forslidte løgne er at det danske landbrug er nødvendig for suletn i verdenen.

At det danske ´landbrug skal være stor for at være rentabelt.

Dansk landburg har opdyrket arealer der er beskyttet af fredning, beskyttet af frivillige aftaler om dyrkningsfri zoner samt sant andre følsomme områder.
FOR AT DYRKE BRÆNDSEl OG SVINEFODER.

Dyrkningen til dette brug sker i en størrelsesorden: mad til en MILLION mennesker.

Samtidigt piber man i dansk landbrug over at der ikke er fut nok i udvidelsesmulighederne, da kommunerne er for sløve til at give miljøgodkendelser.

Hvorfor blive ved med at udvide et totalt urentabelt alndbrug i den form det fremstår i idag?

Hvorfor skal mine og andres skattepenge i en størrelse af 100 millioner sættes ind på at fremskynde den proces?

Vores lille land er ved at omdannes til skattefinansiererde kemifabrikker, hvor man dyrker svin med hjæp af kasseret brød og andre industriaffaldsprodukter, antibiotika og anden medicin, kobber (200 ton årligt), zink plus en masse andet.

Disse fabriksfremstillede produkter sælges til rige lande, men indbringer ikke glæde og indtægter hos danske skatteborgere.

Vorees landskab foranrer sig fra frodigt og afvekslende natur og kulturområder med varieret landbrug til golde flade og meget store ensrettede miljøfattige områder.

Og så kan der ikke engang tjenes penge på det.

Hvis landbruget kunne leve og levere skattekroner kunne man måske se en rimlelighed i denne adfærd, men det er ikke tilfældet.

Dansk landbrug er forgældet og forarmet og finansieret af alle os andre.

Det kan gøres på en anden måde.

www.levende-land.dk

Kære Mona Blenstrup.

Det var dog en grusom salve.

Jeg er slet ikke enig med dig.

Danmark producerer mad nok til ca 18 -22 mio mennesker.

Hvis vi skar ned og kun lavede mad til os selv, så ville dem ,der plejede at købe vores madvarer blot købe fra andre o s v - og i sidste ende ville denne mad så mangle hos dem, der bor i de fattigste områder i verden ( domino-effekten).

( Hvis der er global mangel på en vare, så er det altid de fattigste lande , der kommer til at mangle.)

Der er i flg FN 1 milliard mennesker der mangler mad i dag - dette tal stiger, hvis de fødevareproducerende lande ( bl a Danmark )skærer produktionen ned.

Dansk landbrug er - som jeg skrev ovenfor - grundlaget for en fødevare-eksportindtjening på ca 65 mia kr årligt - og fødevarevirksomhederne og deres ansatte betaler mange skatte- og afgiftskroner til statskassen. Så uanset landmændenes aktuelle finansproblemer, så er den samlede fødevaresektors regnestykke meget gunstigt for dansk økonomi.

Jeg mener ikke, at dansk landbrug kan komme afsted med at krænke fredningslovgivningen uden at der straks rejses sag, og jeg kan helle ikke se dine "skattefinansierede kemifabrikker" ?

Ser man på levnedsmiddelkontrollens rapporter/ årsrapporter og taler man med folk på fødevareudstillinger i udlandet, så er danske fødevarer og landbrugsprodukter iøvrigt helt i top m h t fødevarehygiejne o s v.

Jeg er ked af at antyde det, men du er helt galt på den i din kritik.

Venlig hilsen

mona blenstrup

Ja men vi er absolut ikke enige.

Dansk landbrug har i mange år ikke været rentabelt og vil i mange år fremover heller ikke være det
Det er en kendsgerning

Du skriver, at der ville mangle mad andre steder, hvis dansk landbrug skar ned i produktionen.

Hvem i de fattige lande ville mangle mere mad end de gør allerede, hvis industrilandbruget i Danmark ophørte?

Hvilke madvarer forsyner dansk landbrug de fattige og dermed købe udygtige landes befolkninger med?

Jeg konstaterer at dansk landbrug er sluppet særdeles heldigt fra at dyrke i randzonerne langs vandløb, opdyrke fredede arealer samt at opdyrke marsken for eksempel.
blot for at tilfredsstille det helt uacceptable svinebrugs behov for foder og forsøg på at få gang i dyrkningen til biobrændstof.

At der i forskellige fjorde befinder sig pesticider som har været forbudt i Danmark i mange år i en mangde, der gør, at dette kun kan skyldes landbrugets forstsatte brug af disse stoffer er ligeledes en kendsgerning.

Resistente bakterier er et stigende problem og sammenhængen med de mere end 120 ton medicin, der årligt hældes i de sunde danske landbrugsdyr i Danamrk er nærliggende.

"mine" skattefinansierede kemifabrikker alias svinefabrikker er også en realitet. Idet ingen svineindustri kan opføres drives uden tilskud fra stat og EU. Landbrugets rådgivere har været ret så optimistiske i forbindelse med lån og tilskud.
Men også gjord det særdeles svært for den unge lnadmand at starte sin egen bedrift eller arve sin gård.
.

Ja landbruget får sikkert en hel masse ros af de mennesker, der kommer på landbrugets messer.

Men tror du at skatteborgerene i Danmark alle synes, at det er en vældig god ide, at der skal tilføres 100 millioner for at skubbe ansøgniger om opførelser af urentable virksomheder som svinefabrikker frem i køen?

Men den undersøgelse af MRSA smitte hos deltagerne i forsamling i Herning i efteråret, den skal hemmeligholdes, fordi den kan skade landbruget. man tier risikoen for smitte med resistente bakterier i svinestalde helt ihjel. Helelre end at deltage i bekæmpelsen af disse bakteriers opståen.

Det er en hån mod de mennsker, der skal arbejde i svinestaldene. og en hån mod samfundet, der skal bruge mange ressourcer for at hjælpe syge mennesker.

Henrik Kuske Schou

@ Robert Kroll

Der er ingen grund til at falde i svime over en eksport på 65 mia. kr. Den skyldes udelukkende højere kornpriser og mælkepriser, som allerede sidst på året faldt igen. De sidste år har eksporten ligget på 60 mia. (gartneri - og landbrugseksport) og udgår således kun 11% af den samlede vareeksport på 550 mia.
Jeg kan derfor ikke se, at du tillægger landbrugseksporten så stor betydning, når andelen ikke er større. Eksporten af landbrugsvarer udgør mindre og mindre i forhold til den samlede eksport, og dermed er opretholdelse af inustrilandbrug for lave eksport fuldstændig uden mening. Arbejdspladser i landbruget er også faldende. Antallet af beskæftigede på slagterierne faldet fra 23236 i 2003 til 16929 i 2007. Mejerierne faldt med ca 1200. Grovvarebranchen har i samme periode sagt farvel til ca. 1000 medarbejdere. Hvor er lige de gode arbejdspladser og dermed det skattegrundlag og betydningen for landets økonomi.
Omkring svineproduktion skal det nævnes, at allerede idag udgør eksporten af levende smågrise og slagtesvin 20% af den samlede produktion. Der skal derfor ikke herske tvivl om, at der vil komme flere slagterilukninger, og dermed færre ansatte i denne branche.

Der ingen tvivl om, at det danske landbrug står ved en skillevej, hvor nytænkning og innovasion er et must. Nu har vi igennem de sidste 10 år set, at industrilandbruget ikke har tjent penge, med mindre der har været mund- og klovsyge på Taiwan eller andre ulykker i andre lande, der har hævet priserne i en kort. Ligeledes er det utroligt, at landbruget trods muligheden får større bedrifter, flere husdyr, større stalde og ikke mindst en højere støtte på 2 mia. kr i forhold til 2001, ikke har fået ikke har fået en forbedret økonomi. Så er det fuldstændig ligegyldigt, om vi får mejerimeddaljer og roses til skyerne, hvis ikke vi kan tjene penge på det.

Der er kun en udvej. En større spredning i ejendomsretten. De fastkørte industrisvinebrug udstykkes til etiske, miljømæssige og økonomisk bæredygtige landbrug.

se mere på www.levende-land.dk

@Robert Kroll: Du skriver, at "Danmark producerer mad nok til ca 18 -22 mio mennesker."

- men er det ikke sådan, jeg er ikke ekspert, at vi også importerer store mængder soya fra bl.a. Argentina? Soyabønner, der kunne brødføde mange mennesker, og laver vi ikke denne soya om til svinekød, der kan føde væsentligt færre mennesker?
Forværrer vi ikke dermed det problem, at verdens fødevareproduktion pr. global borger er faldet siden 1985?

I 1970 var vi ca 4,2 mia mennesker på jorden og ca 1 mia manglede mad.

Idager vi 6,4 mia mennesker, og efter en kort bedring mangler ca 1 mia menneske atter mad.

Procentuelt sulter færre idag end i 1970 - d v s , at man har formået at øge fødevareproduktionen til dækning af befolkningstilvæksten siden 1970, men man mangler altså stadig den ene sultne milliard. - og det er hamrende uacceptabelt.

Vi gør altså globalt noget af det helt rigtige m h t at øge fødevareproduktionen - vi skal bare gøre det meget mere målrettet og energisk for at "knække" sulten.

HVis man reducerer fødevareproduktionen i en mangelsituation, så er det ikke de rige lande, der kommer til at lide - det er de fattige lande, som ikke har penge at købe for.

Korrekt, at vi globalt har øget fødevareproduktionen, men fordi befolkningen er vokset endnu mere, er fødevareproduktion pr. person faktisk faldet lidt siden 1985, hvor den toppede.
Hvis Danmark laver mange portioner mad (soya) om til få portioner (svinekød) er vores bidrag vel negativt.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Jens Bryndum:

Du har helt ret. Vores regnskab er negativt, fordi vi bidrager til ressourcemisbruget, der finder sted ved foderforbruget.

Robert Kroll:

Fremtiden for dansk landbrug er produktion af primært vegetabilske, økologiske fødevarer. Det er den bedste løsning for såvel landmændenes egen økonomi som for miljøet og den globale fødevaresikkerhed. Desuden kan verdenssamfundet angiveligt spare (mindst) 110.000 milliarder kroner på bekæmpelse af klimaforandringer.

Eskild Nielsen

Grisebaroner i knibe
20. februar 2009

Den økonomiske krise er hård kost for storlandbrugene.Der nu bønfalder om støtte fra Christiansborg. Men kære storskrydende chanceryttere, grib lige i egen barm og spis brød til, hvis I vil bevare en vis ære og status.

Storlandbrugerne har de senere år finansieret driften ved de samfundsskabte værdistigninger konjukturgevinster kalde landbrugets spindoktorer det med en perle fra deres eufemistiske synonymordbog. Vi andre kalder det friværdi.

Nu tigger landbruget jamrende om krisehjælp fra samfundet. Skamløsheden er stadig frisk som en havørn. Men har man betalt af sit overskud til samfundet i de gode år? No, no man har henlagt overskuddet på skattefrie investeringsfonde og andre bevar os lovlige skattefiduser fra de griske svinebaroners grønspættebog.

Landbruget får i forvejen 18 mia. kr. om året i tilskud fra samfundet/skatteborgerne.

Man har spillet højt spil i de gode tider og ladet grådighedsgenet styre hjernen og glemt gode, gamle bondedyder, historiske erfaringer og alm. sund fornuft, så nu må samfundet sige: ”I må ligge som man har redt.”

”Lad falde hvad ikke kan stå” er en sætning velkendt i landbrugets strukturudvikling– væk med de små, alt til de store, frække og grådige. Det er jo også en hovedsætning i Den lille Grønne dogmebog for liberalister. Ik´?

Venlig hilsen
Eskild Nielsen

Jeg har lige fået FN organet FAO's "The state of food insecurity in the world , 2008" (High food prices and food insecurity - threaths and opportunities).

Den kan også findes på FAO's hjemmeside.

Den er rimelig afbalanceret og faglig i sin tilgang til de globale fødevare-udfordringer, og dens indhold bekræfter vel , at det vi kan i Danmark m h t fødevarer nok ikke er så ringe endda. Læs den.