En udsendt dansk soldat koster 14,6 millioner kr. En udsendt britisk soldat koster 27,8 millioner kr., og en norsk 37,5 millioner kr.
I en ny sammenligning af en række landes væbnede styrker, ligger Danmark i top, når det gælder antal udsendte soldater for færrest skattekroner.
Sammenligningen er udarbejdet af konsulentbureauet McKinsey & Company for den danske Forsvarskommando, og tallet er fundet ved at sætte de samlede forsvarsudgifter i forhold til antallet af aktuelt udsendte soldater.
Ud af forsvarets små 15.000 militært ansatte er omkring 1.300 soldater konstant udsendt, og det er procentuelt langt flere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig har Danmark et langt mindre forsvarsbudget målt på BNP.
Derfor er det med god grund, at de danske soldater længe har våndet sig over belastningen på forsvaret, der både mangler materiel og mandskab til at opfylde målsætningen om 2.000 udsendte soldater, mener Dr. Bastian Giegerich, der forsker i europæisk sikkerhedspolitik for den anerkendte britiske tænketank International Institute for Strategic Studies.
Tænketanken har netop udgivet sin årlige opgørelse over verdens væbnede styrker og når til samme konklusion for Danmark som Forsvarskommandoens sammenligning.
"Siden 1999 har Danmark konstant haft en meget høj procentdel af de væbnede styrker udsendt. Det høje tal står virkelig i kontrast til andre lande," siger Dr. Bastian Giegerich over telefonen fra London.
Presset stiger
Men de danske soldater skal ikke sætte næsen op efter at få lettet arbejdspresset de næste mange år. Forsvarskommissionen er gået ind i sin afsluttende fase, hvor den konkrete beretning om fremtidens forsvar skal forhandles på plads, og i det foreløbige udkast består målet om 2.000 udsendte soldater.
Det er især Venstre og De Konservative, der tror på, at forsvaret kan leve op til den nuværende målsætning, hvis blot budgettet bliver forøget.
"Det kan godt ske, at der mangler et antal udsendte soldater et eller to år endnu for at nå målet, men det bliver færre og færre år for år," siger forsvarsordfører Helge Adam Møller (K).
Han understreger, at Danmark ikke konstant skal have 2.000 soldater udsendt, men blot have muligheden for at have så mange udsendt i kortere perioder af gangen.
Arbejdspresset og de hyppige udsendelser får forsvarets ansatte til at sige op i massevis, og forsvaret kæmper med at finde soldater nok til de nuværende missioner. Alligevel mener Helge Adam Møller, at forsvaret sagtens kunne sende endnu flere soldater ud, hvis der kom øgede bevillinger.
"Vi kunne godt sende 500-600 mand ekstra ud i morgen for en kortere periode. Vi har bare ikke pengene til det," siger Helge Adam Møller.
Urealistisk ambition
Også forsvarsordfører Karsten Nonbo (V) er optimistisk over for at løse forsvarets mandskabsmangel.
"De sidste par år har forsvaret været inde i en omfattende lønkonkurrence med resten af samfundet. Men jeg tror, vi kommer ind i et leje nu, hvor det bliver nemmere at få ansøgere. Og med de nye højere udetillæg er soldaterne kommet på niveau med de civile rådgivere, så jeg er fortrøstningsfuld med det nuværende system," siger Karsten Nonbo.
Men Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, vil ikke øge forsvarsbudgettet. Han mener, de 2.000 soldater er en urealistisk ambition og har bedt om at få ændret den del af kommissionens beretning.
"Jeg synes, det er et meget simpelt mål at nævne et antal støvler, vi gerne vil have på jorden. Jeg kunne godt tænke mig alternative målsætninger som supplement til de 2.000 mand. Forsvarstoppen virker meget fleksibel, for de kan godt se, at det er et urealistisk tal," siger John Dyrby Paulsen.
Selv om det danske forsvar er spændt særligt hårdt for, er tendensen den samme i hele Europa, siger forsker Dr. Bastian Giegerich. Alle forsøger at få flere soldater for færre penge, og Danmark bliver nødt til at effektivisere endnu mere.
"Problemet er, at presset for at deltage talstærkt i såvel NATO- som EU-missioner ikke går væk. Det er ikke den rigtige vej at skære ned, og det burde være muligt at nå målet på 2000 soldater. Det er ikke en urealistisk ambition," siger Dr. Bastian Giegerich.
