Etniske danskere og herboende førstegenerationsindvandrere er enige i deres støtte til demokratiet som styreform.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. I interviewundersøgelsen er 1.500 førstegenerationsindvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan blevet spurgt om deres holdning til religion og demokrati. En gruppe på 1.000 repræsentativt udvalgte etniske danskere er blevet stillet de samme spørgsmål. Og ifølge undersøgelsen er der ingen forskel på de to gruppers støtte til demokratiet og afvisning af alternative styreformer som f.eks. diktatur.
"Tanken om at folk med muslimsk baggrund skulle have en mere fjendtlig indstilling til demokratiet end danskere passer altså ikke," konkluderer lektor og ph.d. Peter B. Andersen, som har lavet undersøgelsen med kollega Peter Lüchau.
Både blandt de adspurgte med muslimsk baggrund og de adspurgte med kristen baggrund er kun en femtedel åbne over for at sætte demokratiet ud af spil i tilfældet af en økonomisk krise. Lidt flere er villige til at overlade magten til eksperter og embedsmænd. Men både blandt danskerne og de etniske minoriteter foretrækker flertallet demokrati.
"Det betyder, at blandt de muslimske stemmer, der høres i debatten, er det de demokratiske, der nyder størst opbakning," siger Peter B. Andersen.
Islam og demokrati
Ifølge forkvinde for Forum For Kritiske Muslimer, Sherin Khankan, giver undersøgelsen et mere nuanceret billede, end den undersøgelse som tænketanken Cepos fremlagde i sidste uge. CEPOS' undersøgelse konkluderede, at en stor del af første- og andengenerationsindvandrerne i Danmark har holdninger, der er i modstrid med de liberale frihedsrettigheder.
"Den her undersøgelse viser det stik modsatte af den, Cepos lavede. Undersøgelsen gør op med, at der skulle være en modsætning mellem islam og demokrati, og den viser, at modsætningerne mellem islam og religionskritik er manipulerede og konstruerede," siger hun.
Efter Sherin Khankans mening blev karikaturkrisen ofte fremstillet som et sammenstød mellem to forskellige værdisystemer.
"Det blev gjort til et opgør mellem Koranens hellighed og den generelle ytringsfrihed. Men den her undersøgelse bekræfter, at muslimer godt kan være troende og tilhængere af en sekulær stat på samme tid. Majoriteten af aktive muslimer hylder både hellighed og ytringsfrihed, og det skal der også være plads til," siger hun.
Fortsættes side 22
Sherin Khankan håber derfor, at undersøgelsen fra Københavns Universitet kan være med til at nuancere den debat, som Cepos' undersøgelse satte i gang.
"Det er absurd, at der er så mange, der på baggrund af Cepos' spørgsmål har konkluderet, at der skulle være et problem med integrationen af muslimer i Danmark. Spørgsmålene i undersøgelsen var manipulerende og usaglige, og der var forudsat et bestemt svar. Det giver ingen mening, at man skal angribe religionen, sådan som et af spørgsmålene lagde op til. Men derfor kan man jo sagtens gå ind for religionskritik. Den distinktion lavede undersøgelsen slet ikke."
Integrationskonsulent Manu Sareen tvivler dog på, at den nye undersøgelse vil påvirke debatten.
"Der er før kommet undersøgelser, som har vist, at muslimer bakker op om demokratiet. Derfor tyder det på, at uanset hvad man siger, så er det samme fastlåste holdning til etniske minoriteter, som får lov til dominere," siger han.
Ifølge integrationskonsulenten skyldes det især den negative kontekst, som indvandrere ofte optræder i.
"Medierne skaber et negativt billede, og og når nu undersøgelser har vist, at størstedelen af danskerne får deres information om indvandrere gennem medierne, så er der ikke noget at sige til, at den generelle holdning bliver negativ, siger han. Manu Shareen håber alligevel, at undersøgelsen kan påvirke debatten i en mere positiv retning.
"Der er bare en tendens til, at vi fokuserer mest på de undersøgelser, der viser et dårligt resultat. Derfor er det også det ikke-demokratiske mindretal, som får lov til at dominere det samlede billede," siger han.
Radikale stemmer
Det var netop mediernes fokusering på de ikke-demokratiske muslimer, som gav Peter B. Andersen og Peter Lüchau lyst til at undersøge, hvad de muslimer, som ikke kommer til orde i debatten, egentlig mener.
"Det er trods alt flertallet af muslimerne i Danmark," siger Peter B. Andersen. "De udemokratiske muslimer har taget de demokratiske muslimer som gidsler, fordi de får så meget plads i pressen. Den her undersøgelse er et forsøg på at give en stemme til de anonyme muslimer, som ellers ikke ytrer sig i debatten. Langt de fleste muslimer er jo demokrater præcis ligesom de etniske danskere".
Manu Sareen har et bud på, hvorfor de ikke-demokratiske muslimer fylder så meget.
"Der er en tendens til, at de danske muslimer bliver betragtet som én stor homogen gruppe. Medierne har meget lidt kontakt til muslimske grupper, og derfor bliver det tit imamer og radikale stemmer, der får lov til at repræsentere muslimerne og styre debatten," siger han.
Ifølge Manu Sareen er det problematisk, fordi det med til at bekræfte fordomme i befolkningen.
Efter Sherin Khankans opfattelse rejser undersøgelsen - ligesom Cepos's undersøgelse - et vigtigt spørgsmål.
"I begge undersøgelser laver man et kunstigt skel mellem etniske danskere og danske muslimer med flerkulturel baggrund. Jeg gad godt vide, hvor mange generationer der skal gå, før vi holder op med at opfatte dem som to forskellige grupper" siger forkvinden.
