Skattereformen må under ingen omstændigheder føre til større økonomisk ulighed i Danmark. Sådan lyder den klare besked til politikerne fra 7 ud af 10 danskere i en helt ny måling, foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.
En opmuntrende melding, mener Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der glæder sig over at hele 9 ud af 10 af Socialdemokraternes og SF's vælgere bakker op om det markante udsagn: "Målingen viser, at danskerne ikke bare tænker på egen pengepung, når det gælder skat. Danskerne ønsker et solidarisk samfund uden stigende ulighed," siger Mette Frederiksen.
Også SF's leder Villy Søvndal er stolt over, at danskerne ikke lader sig bestikke til at acceptere større økonomiske skel:
"Vi mener, at de svageste også skal have noget ud af den her skattereform, og jeg er glad for, at vi har så stor rygdækning til det synspunkt. At vi også repræsenterer halvdelen af de borgerlige vælgere i den sag, er da en umanerlig dejlig viden at have med os, når vi sætter os til forhandlingsbordet," siger Villy Søvndal.
Vælgernes holdning står imidlertid i skarp kontrast til det forslag til en skattereform, som regeringens skattekommission fremlagde i sidste uge. Selv om kommissionens formand har gjort sig store anstrengelser for at servere forslaget som fordelingsmæssigt neutralt, så står det faktisk sort på hvidt i kommissionens egen rapport, at forslaget vil forøge den økonomiske ulighed.
Ifølge kommissionens egne beregninger, betyder reformen, at uligheden målt på den såkaldte gini-koefficient vil stige med 0,7 procentpoint til omkring 24 procent. Gini-koefficienten er et internationalt anerkendt mål, som økonomer bruger til at angive indkomstforskelle i samfundet.
Forgylder de rige
Endnu værre ser det ud med uligheden, hvis man også medregner de afledte effekter af reformen, som ifølge arbejderbevægelsen vil belaste lavtlønnedes økonomi efter en reform. De mener, det er rimeligt at forvente, at lønmodtagerne kommer til at betale en del af regningen, når højere grønne afgifter gør det dyrere for supermarkedet at holde varerne kolde og butikken varm. Samme mekanisme gør sig gældende for en mængde af de afgifter og stramninger over for erhvervslivet, som ikke indgår i kommissionens uligheds-regnskab, mener LO's formand, Harald Børsting:
"Jeg nægter at tro, at dansk erhvervsliv bare æder en regning på syv milliarder kroner, uden at nogen mærker det som et pres på lønnen eller priserne på de varer, erhvervslivet sælger."
Tager man disse afledte effekter med i regnestykket, vil en enlig dagpengemodtager ifølge LO miste 102 kroner om måneden, mens en middellønnet LO'er i egen bolig får 196 kroner mindre om måneden til at klare terminen. Til sammenligning vil direktøren ifølge LO's beregninger få 2.601 kroner mere til sig selv om måneden efter skattereformen.
"Vi regner med, at op mod halvdelen af LO's medlemmer vil komme negativt ud af den her reform. Den forgylder den mest velstillede del af befolkningen helt urimeligt," siger Harald Børsting.
Grænsen for topskat
Også målt på familie-indkomst ser skattereformen ud til at give nye, store uligheder. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet).
Beregningerne tegner et tydeligt billede af et Danmark, hvor de, der allerede har, vil få mere. En direktørfamilie med to høje lønninger vil således kunne gå fra skattereformen med et overskud på over 8.000 kroner, mens lavindkomstfamilier i egen bolig får 65 kroner ud af reformen. Hvis den ene forældre er på dagpenge, må familien ligefrem aflevere to kroner om måneden til at finansiere de højtlønnedes skattelettelser.
Det scenarie bekymrer Socialdemokraterne.
"Vi ønsker ikke en reform, der øger den økonomiske ulighed. Derfor har vi også sagt meget klart, at skattelettelser skal ske i bunden, før de sker i toppen. Og der skal også være den nødvendige fokus på, at danskere på overførselsindkomst skal have noget ud af reformen," siger Mette Frederiksen. Hun understreger, at det vil hjælpe gevaldigt på uligheden, hvis man hævede grænsen for topskatten - så færre middelklassedanskere betaler rigmandsskatten - i stedet for at sænke selve satsen.
Den strategi er SF enig i, for "det har aldrig været meningen, at en million lønmodtagere skal betale topskat", siger Villy Søvndal. Til gengæld så han gerne, at man fokuserede lidt mere på de lønmodtagere, der ikke er i nærheden af at betale topskat: "Man har så travlt med at fortælle, at 20 pct. af LO's medlemmer betaler topskat. Men det betyder jo også, at 80 pct. ikke gør. Og det er de mennesker, der kan ende med at tabe, hvis vi giver det hele til toppen."
http://www.truthdig.com/cartoon/item/20090210_charles_darwin_on_the_orig...
Er begrebet Retfærdig Skat andet end mundsvejr ?
Hvem kan afgøre hvad retfærdighed er i en beskatning ?
En moderne velfærdsstat har brug for midler til at løse de opgaver som vi ønsker fællesskabet skal stå for.
Derfor opkræver man de skatter, som erfaringen viser giver mest uden for mange protester.