Interview
Læsetid: 6 min.

'En død stofbruger er i hvert fald billig'

Danmarks narkopolitik koster unødvendigt mange menneskeliv, lyder anklagen fra gadejuristen Nanna W. Gotfredsen, der i mere end ti år har arbejdet blandt stofbrugere i København
Advokatbistand i øjenhøjde. I 10 år har juristen Nanna W. Gotfredsen arbejdet med stofbrugere på Vesterbro i København. Her møder hun dagligt virkeligheden bag regeringens officielle narkopolitiske målsætning om at gøre stofbrugerne stoffrie: Det er helt urealistisk, siger hun.

Advokatbistand i øjenhøjde. I 10 år har juristen Nanna W. Gotfredsen arbejdet med stofbrugere på Vesterbro i København. Her møder hun dagligt virkeligheden bag regeringens officielle narkopolitiske målsætning om at gøre stofbrugerne stoffrie: Det er helt urealistisk, siger hun.

Kristine Kiilerich

Indland
20. februar 2009

Hvis jurist Nanna W. Gotfredsen vil, kan hun hver dag gå ned gennem Istedgade bag ved Københavns Hovedbanegård og opleve samme syn: Store og stærke uro-betjente ligger på lur og overmander forhutlede stofbrugere, der tvinges til at aflevere den pakke heroin, som de netop har købt. Stofbrugerne slipper i dag med en advarsel, og uro-betjentene kan dag efter dag gøre det samme og det samme og det samme...

"Jamen, det er da vanvittigt! Man burde holde op med at jage livet af stofbrugerne og i stedet indrette fixerum, så brugerne kunne indtage deres stof under kontrollerede og mere sikre forhold," siger Nanna W. Gotfredsen, der har base i Gadejuristens ydmyge lokaler på Gasværksvej midt på det københavnske Vesterbro.

Efter at have arbejdet mellem stofbrugere i København i mere end 10 år sammenfatter hun myndighedernes syn således: En god stofbruger er en død stofbruger. I hvert fald en billig stofbruger!

Fik ændret karrieren

"Jeg ved godt, at det lyder provokerende, men jeg er ikke i tvivl om, at den førte narkopolitik koster unødvendigt mange menneskeliv," siger Nanna W. Gotfredsen.

På jurastudiet ville hun skrive speciale om heroin som kriminologisk fænomen. Hun kendte ikke meget til stofbrugere, men et møde med den nu afdøde Heidi og de mange stofbrugere, der fast holder til på Maria Kirkeplads i Istedgade, ændrede karrieren. I stedet for at blive fuldmægtig på et advokatkontor, oprettede Nanna W. Gotfredsen organisationen Gadejuristen, hvor hun siden har arbejdet i daglig øjenhøjde med stofbrugere.

I modsætning til myndighederne er Nanna W. Gotfredsen ikke i tvivl om, hvorfor antallet af narko-relaterede dødsfald har holdt sig konstant i den seneste halve snes år - på et ifølge regeringen "foruroligende højt" niveau.

"Mange steder i Danmark er den medicinske behandling af stofbrugere under al kritik, lige som mange stofbrugere ikke kan få udleveret gratis 'værktøj', og der står intet sted, at myndighederne er forpligtet til at udlevere det. Selv om der siden midten af 1990'erne er tilført flere ressourcer til området, så findes der ikke en koordineret og konsekvent skadereducerende indsats, som er forpligtende for myndighederne.," indleder hun.

- Hvorfor er der ikke det?

I stedet for at svare leder Nanna W. Gotfredsen efter noget på sin computer:

"Her! Her er regeringens handlingsplan 'Kampen mod narko' fra 2003. Læs, hvad der står i afsnit 10," siger Nanna W. Gotfredsen (se faktaboks, red.).

Blæser på erfaringerne

"Hvad står der her? Der står, at lige præcis på det her område vil man ikke tage hensyn til de erfaringer, som eksperter i Danmark eller andre lande gør sig. Derfor har man de sidste mange år ikke gjort andet end at fortsætte i samme skure og gøre mere af det samme, selv om alle burde kunne se, at det ikke ændrer noget," siger hun.

Narkotikaindsatsen består traditionelt af indsatser på tre områder: kontrol, forebyggelse og behandling. Men i Danmark foregår det ifølge Nanna W. Gotfredsen fuldstændig ukoordineret og fragmenteret. Indsatsen er først og fremmest defineret politisk, mens fagfolk nærmest er forment adgang.

"VK-regeringen startede jo med et opgør mod smagsdommere i 2001, og her røg Narkotikarådet ud i mørket. Selv om rådet ikke var optimalt, så var der dog tale om et tværfagligt forum," siger hun og fortsætter:

"Vi forholder os temmelig stedmoderligt til skadesreduktion, som ellers kunne sikre både liv, helbred og - ikke mindst - værdighed for stofbrugerne. Skadesreducerende tiltag har været og er desværre stadig udsat for en enorm stigmatisering og dæmonisering herhjemme. Man taler således om en 'skjult dagsorden om legalisering' eller en 'glidebane mod legalisering'. Ofte har man kun været tilbøjelig til at åbne sig for sådanne tiltag, hvis de frembød klare gevinster for andre end stofbrugerne," siger Nanna W. Gotfredsen og peger på, at udenlandske beregninger viser, at heroinbehandling giver reduceret følgekriminalitet og en nettogevinst på 100 millioner kr. ved heroinordination til et tusinde heroinafhængige.

Lær at fixe ordentligt

I mangel af offentlige initiativer inden for skadesreduktion har Gadejuristen følt sig tvunget til at gå i spidsen over en bred front: Organisationen har i samarbejde med foreningen Dugnad bl.a. udgivet hæftet Fixeteknik for stofbrugere med gode råd om, hvordan 'værktøjet' bruges bedst muligt og desuden udarbejdet informationsmaterialet 'J-Key Cards'. Kortene, som i millionvis er delt ud i København sammen med gratis 'værktøj', fungerer i ultrakort kort form som rådgivningstjeneste for stofbrugere: Hvad gør jeg, hvis jeg er på heroin og er blevet gravid? Hvad er symptomerne på smitsom leverbetændelse? Hvad gør jeg, hvis jeg trækker, og kondomet springer?

Det tydeligste eksempel på myndighedernes modstand mod skadesreduktion gælder etablering af et fixe-/rygerum. Et sådant rum, hvor stofbrugere kan indtage deres stof under overvågede former, vil være oplagt på Vesterbro og formentlig også i Århus og Odense, men ifølge Nanna W. Gotfredsen ikke andre steder i landet.

"Efter al sandsynlighed vil fixe-/rygerum reducere antallet af fatale overdoser, fordi overlevelseshjælpen er lige ved hånden. Samtidig vil skadevirkninger ved non-fatale overdoser, f.eks. hjerneskader på grund af for lang ventetid på ambulance, kunne reduceres, mens tilgangen til behandlings- og hjælpeapparatet vil kunne øges. I det hele taget vil et sådant rum være et genialt forum for øget fokus på skadesreduktion, f.eks. italesættelse af at ryge stoffet frem for at injicere, uddannelse i bedre og mere sikre injektionsteknikker, hvorved risikoen for skader og smitte formindskes," siger hun og tilføjer:

"Derudover vil det være en kæmpe hjælp for en hårdt prøvet lokalbefolkning på Vesterbro, som i dag må bære byrden af fraværet af fixe-/rygerum. Det er dem, der må leve med risikoen for, at deres børn kan finde brugte kanyler i opgange eller baggårde i kvarteret."

Stoffrihed er urealistisk

Hovedmålsætningen for kampen mod narkoen i Danmark er stoffrihed. Men det er fuldstændigt urealistisk for langt de fleste stofbrugere, mener Nanna W. Gotfredsen: "Hovedparten bliver nu en gang ikke stof- og medicinfrie, og det mest almindelige behandlingsresultat er et såkaldt 'tillbagefald'."

"I Danmark har vi kun nogle vage og uforpligtende udsagn om, at skadesreduktion skal være en del af den samlede indsats, mens utopien om stoffrihed bevidstløst fastholdes. Hvis målsætningen for den sociale indsats og stofbehandlingen tog udgangspunkt i virkeligheden, i hvad der kan dokumenteres, i evidens og ikke var overvejende politisk defineret, så ville det være lige omvendt. Så ville man primært fokusere på at holde folk i live og så raske som muligt frem til, at stoffrihed eventuelt blev muligt. Når vi ikke gør det, så koster det liv," understreger Nanna W. Gotfredsen.

Hun er også også utilfreds med, at den offentlige behandlingsgaranti ikke omfatter medicinsk behandling med f.eks. metadon, Subutex eller Suboxone.

"Det er end ikke et retskrav at få sådan behandling som opioidafhængig stofbruger, selv om det er en af de bedste dokumenterede behandlingsformer overhovedet i forhold til reduktion af både død og smitterisiko samt involvering i kriminalitet. Det er stort set overladt til de enkelte læger, om de vil imødekomme stofbrugeren. Lægen skal godt nok lægge betydelig vægt på et sådant ønske ... Men alligevel! Og får stofbrugeren et nej, er klagesystemet helt uanvendeligt: Det kan tage helt op til 14 måneder at få en afgørelse fra Patientklagenævnet. Stofbrugeren kan således let være død forinden," siger Nanna W. Gotfredsen.

Sundheds- eller justitsminister

Hun mener, det er på tide, at stofbrugerne får en rigtig sundhedsminister - i stedet for at have hele to justitsministre!

"Det burde med stofbrugernes sygelighed og store dødelighed være åbenbart for enhver. Ikke desto mindre har stofbrugerne i mange år stort set helt været uden en sundhedsminister, fordi vores sundhedsministre uanset partifarve i narkotikapolitisk sammenhæng mest har opført sig som justitsministre," siger hun og henviser som et aktuelt eksempel til et indlæg i dagbladet Politiken fra midten af januar af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Her skriver ministeren, at fixerum bygger på "en umulig ide om en fredet narkozone, der ender med at beskytte pusherne".

"Selv om han er sundhedsminister, er han mest optaget af at afkræve svar på, hvordan politiet skal klare at forholde sig til stofbrugernes ulovlige besiddelse af næste fix, hvis vi etablerer fixe-/rygerum," siger Nanna W. Gotfredsen og tilføjer:

"Det er simpelthen for dumt, og det er slet ikke en sundhedsministers ressortområde. Vores politi er ikke dummere end politiet i f.eks. Tyskland, Holland, Spanien, Schweitz eller Norge, og selv om de internationale narkotikakonventioner forpligter Danmark til at modvirke ikke-medicinsk anvendelse af p.t. illegale rusmidler, ved alle jo - også uro-betjentene på gaden - at konfiskation af næste fix ikke gør stofbrugerne stoffrie. Det øger i stedet følgekriminalitet og også omsætningen af illegale rusmidler, fordi stofbrugeren nu skal ud og 'lave flere penge' for at skaffe sig endnu en pakke."

Serie

Narkopolitik på pumperne

Seneste artikler

  • FN's kamp mod narko er slået fejl

    13. marts 2009
    10 års FN-indsats for at komme narkotikaproduktion og -handel til livs er slået fejl. Nu mødes FN's medlemslande for at lægge en strategi for de næste 10 år. Men hvis de ikke erkender, at de sidste 10 års indsats har været en fiasko, nytter det intet, lyder kritikken
  • Minister afviser fixerum

    9. marts 2009
    Der bliver ikke rokket en tøddel ved regeringens klare nej til fixerum, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forud for FN-topmødet om narko
  • Vesterbro vader i kanyler

    5. marts 2009
    Hver dag renser frivillige fra SprøjtePatruljen det københavnske Vesterbro for kanyler og andet sprøjteaffald. Men det er svært at følge med, når stofbrugerne kun har gaderne at fixe på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som altid når dette emne er oppe og vende er tavshedden larmende .. Jeg gider egentlig heller ikke skrive mere om det, sidst jeg gjorde var mit indlæg det eneste, alligevel fandt den vagthavende praktikant det passende at slette det .. måske fordi jeg ikke bare skrev at i DK er en god narkoman en død narkoman, men også at der er nogen der har en interesse i at det forholder sig sådan .. f.ex har man aldrig hørt (URO)-politiet klage sig over de STASI-lignende forringelser af såkaldt "borgerlige" friheds-rettigheder alle vi ikke-narkomaner må finde os i fordi vore politikere er på lyserøde drømme-piller .
Og hvis der ikke var narko-handlere og narkomaner hvordan skulle CIA finansiere deres hemmelige krige og hvem skulle de sælge deres rendition-fly til når de er blevet for kendte ?

Inger Sundsvald

Det er vist ikke fordi man synes at alt er som det skal være, at der ikke er kommentarer. Nok mere fordi de såkaldte ’sundhedsministre’ får én til at føle at det er håbløst. Jeg tror i det mindste, at det er håbløst - med den regering og det støtteparti.

Jesper Kristensen

Ak ja, hvis man bare kunne sige, at der ikke var en populær efterspørgsel efter den døde narkoman.

Det er sådan noget Rip, Rap og Rup i en ond dimension (altså lidt som vores, bare med ænder), hvor Rip og Rap finder ud af at man skal "forbyde narko". Rup har bare lyst eller behov for at prøve, og fordi han skal ud på det sorte marked og hente stoffet for at gøre sit eksperiment, så får han en dødelig overdosis. Hvorefter Rip og Rap sviner afdøde Rup til overfor deres vælgere, fordi "der kan I bare se allesammen, hvor farligt det er".

Så de indfører et forbud, øger Rups risiko, og så sviner de bagefter Rup - selv om de faktisk selv har bidraget til at øge risikoen for dødsfaldet.

Det er bare ligesom om Rip og Rap ikke bare kunne lade Rup gøre, hvad Rup nu havde lyst til - og skulle noget skidt tilstøde Rup, så var det i det mindste hans egen skyld.

Nej, de skulle absolut rigge spillet til, så de fik den nødvendige, selvopfyldende profeti til at blive virkelighed.

Urealistisk. Tja, se her hvad vores forbillede i USA for nylig udtalte:

http://stopthedrugwar.org/chronicle/447/drug_czar_on_philadelphia_heroin...

"But the drug czar's office is worried that providing addicts with the means to survive an overdose would prove "disinhibiting," much the same way social conservatives argue that providing teenagers with condoms to prevent pregnancy and disease "disinhibits" them from remaining abstinent. ONDCP doesn't want to appear to condone drug use. "We don't want to send the message out that there is a safe way to use heroin," said Jennifer DeVallance, an ONDCP spokesperson told the AP."

Uhyggelig tankegang ... men så sandelig også én vi har hørt fra visse kanter mod konceptet med "fixerum". Selv om det er ganske klart at den slags sænker sygdom og dødelighed hos gruppen.

Egentlig burde man jo stifte foreningen "Narkomaner imod alkohol".

Ville det ikke være rimeligt?

At f.eks. et par narkomaner mødte op når Pind, Løkke, og de andre alkofile sidder og hælder sprit i halsen, og påpegede overfor dem, at de udgør et eksempel som får svage sjæle til at begive sig ud i et misbrug, som ødelægger livet for både dem selv familie og venner?

Alkoholisme, kriminalitet, narkomani - de ting er ikke følgen af alkohol, penge og narkotika ... de er alle tre blot symptomer på, at vi ikke har fundet ud af, hvordan der bliver en tålelig og fornuftig plads til ethvert indvid i vores samfund.