DTU-leder kører de ansatte i sænk

Kemi på Danmarks Tekniske Universitet er et institut som mange andre, men med en kedelig hale af sager i fagforeningerne om konflikter mellem ledelse og ansatte. Medarbejderne føler ikke, der bliver lyttet til deres problemer. Fyringer og andre trusler bliver uddelt med løs hånd. Og en ny trivsels-undersøgelse er ifølge flere ansatte så kritisk over for ledelsen, at selv ikke de ansatte må få den udleveret eller udtale sig om den.

"Folk på det institut har det simpelthen ikke godt," siger Peter Szabo, der er tillidsrepræsentant for ingeniørerne på DTU Kemi, men ansat på et andet institut.

Også Dansk Magisterforening har fået usædvanligt mange henvendelser fra medarbejdere på DTU Kemi. Tillidsrepræsentant fra DM, Irene Shim, der er ansat på DTU Kemi, forklarer hvorfor: "Det kan godt være, at vi ikke må snakke om de kon-krete resultater af trivselsundersøgelsen, men vi må vel godt have lov til at tale om, hvor utroligt deprimerende og demotiverende det er for folk at arbejde under en ledelse, der ikke lytter eller taler med nogen, men sender dekreter ud pr. mail."

Tillidsrepræsentanterne på DTU har aldrig haft så mange personalesager, som der er lige nu. Det gælder især DTU Kemi, men også andre institutter. Det skyldes efter Peter Szabos mening, at de ansatte ikke har andre steder at gå hen, hvis de får problemer med ledelsen:

"Vi har fået nogle ledere, der rigtig gerne vil være ledere, men mangler de mellemmenneskelige kompetencer. Det kunne spare masser af tid, penge og bekymringer, hvis de forstod at behandle folk pænt. Men institutlederne er blevet meget magtfulde efter den nye universitetslov. Det går nok, så længe institutlederen regerer med elegance og hensynsfuldhed, men de steder, hvor institutlederne ikke gør det, har vi nu en masse konflikter."

En dyr gave

Kort tid før den nye institutdirektør på DTU Kemi, Ole W. Sørensen, træder til for godt to år siden, donerer en stor dansk virksomhed en dyr maskine til en forsker på DTU Kemi, som han glad takker ja til.

Men det skulle han aldrig have gjort. Den nye institutdirektør er nemlig utilfreds med, at forskeren ikke har truffet aftale om, hvem der skal betale for bortskaffelse af maskinen den dag, den ikke skal bruges længere. Så utilfreds, at der vanker en skriftlig advarsel, som er skridtet før en fyring. Medarbejderen vælger at betale 35.000 kroner af sine forskningsmidler til institutlederen for den fremtidige bortskaffelse af apparatet for at undgå yderligere konflikt.

En anden medarbejder søger et løntillæg, fordi hun har undervist dobbelt så meget som normalt i en periode. Dansk Magisterforening og personaleafdelingen på DTU bliver enige om et engangstillæg på 10.000 kroner, men den aftale huer ikke institutdirektøren: Hvis lektoren tager imod det tillæg, vil han nedlægge det kursus, der er hendes speciale. Fagforeningen mener, at medarbejderen bør tage imod tillægget. Resultatet er, at kurset er lukket nu.

I en sidste sag på Kemi har et spørgsmål om lokalefordeling udløst endnu en skriftlig advarsel. Tillidsmand Peter Szabo mener, at forholdet mellem forseelsen og straffen er helt ude af proportioner i de nævnte sager.

"At give advarsler for relativt små forseelser er et skråplan, som flere institutter er på vej nedad. Men en skriftlig advarsel er en meget kraftig sanktion, som normalt kun bruges, hvis du groft forsømmer dit arbejde. Man bør ikke bare kunne skubbes ud, fordi man rent holdningsmæssigt er ubekvem for ledelsen. Det element af uangribelighed, som jeg synes, forskere skal have, skrider nu, fordi ledelsen er blevet så enevældig, og det er et problem," siger Peter Szabo.

Institutleder Ole W. Sørensen mener ikke, at der er specielt mange sager eller konflikter på Kemi. Og når der er, skyldes det primært, at folk er uenige i nogle nødvendige beslutninger:

"Det er jo ikke et mål i sig selv at få mange sager, men jeg tager beslutninger ud fra, hvad jeg synes, der er bedst at gøre, og en gang imellem sker det altså, at nogen ikke kan lide det. Og så kan det da godt være, at der kommer nogle konsekvenser af det, som jeg helst havde været foruden."

Frygt for konsekvenser

Flere af de medarbejdere på DTU Kemi, som Information har talt med, vil ikke citeres med navn af frygt for, hvad konsekvenserne er for deres fremtid på DTU. E-post via DTU's mailadresser er de også nervøse for.

Problemet på Kemi er ifølge Peter Szabo den såkaldte instruktionsbeføjelse, hvor lederen kan pålægge forskeren bestemte opgaver, som er en del af universitetsloven og ifølge kritikere et problem for den frie forskning.

"Instruktionsbeføjelsen er flere gange blevet misbrugt til at pålægge folk opgaver, så de ikke har tid til den forskning eller undervisning, som de virkelig brænder for. Det har presset nogle stykker ud, som har fundet andet arbejde eller er gået af før tid," siger Peter Szabo.

En af dem er Susan Schäffer, der forlod DTU Kemi for halvandet år siden på grund af umenneskelig arbejdsbelastning, som hun kalder det:

"Jeg havde 16-17 konfrontationstimer om ugen. Men selv om jeg havde tre gange så meget undervisning som de andre fastansatte, var det ildeset, at jeg ikke forskede så meget som andre. Da institutdirektøren ville lægge et ekstra kursus oveni, tænkte jeg, at nu var det nok."

Flere af de ansatte mener, at arbejdspresset på instituttet er for stort, fordi antallet af faste forskere og under-visere er faldet med en tredjedel de seneste to år. Men det skyldes ifølge Ole W. Sørensen langtfra, at DTU Kemi er et institut i krise.

"Vi har en god økonomi, og hvis jeg kunne finde en håndfuld rigtig gode forskere, så ville jeg da gerne ansætte dem."

Magtfulde ledere

DTU var prøvekanin for den nye styreform med ansatte ledere og mindre medarbejderdemokrati, som blev virkelighed på de øvrige universiteter fra 2003, da universitetsloven trådte i kraft. Universitetet i Lyngby har dermed haft en del år mere til at vænne sig til de nye ledelsesforhold, og ifølge Peter Szabo, der også er medlem af bestyrelsen på DTU, er det generelle indtryk, at det nye ledelsessystem levner meget lidt plads til medarbejdernes utilfredshed. Tillidsrepræsentanten og fagforeningen er det eneste sted, man kan gå hen, hvis der er problemer. Det øgede antal sager mellem ledelse og ansatte taler deres eget sprog.

"Det her handler jo i bund og grund om, at lederen vil have ret til at lede uden at blive sagt imod eller kritiseret. Hvis der er nok af sådan nogle sager som på DTU Kemi, der får lov til at passere, så skaber de jo præcedens for, at sådan kan du altså godt opføre dig som leder på universitetet, men spørgsmålet er, om det giver mening på arbejdspladser, hvor de ansatte lever af at stille spørgsmål og forholde sig kritisk."

Lektor Rolf Berg mener, at det enstrengede system er et stort problem, fordi top-ledelsen ikke har pligt til at lytte og grib ind, hvis der er problemer:

"Det er dette enevælde, der bevirker, at sådan nogle arbejdsforhold kan lade sig gøre. For os medarbejdere virker det, som om vi ingen indflydelse har på noget som helst, og selv om man ikke kan se det på vores forskningsproduktion endnu, tror jeg, at resultatet på sigt bliver, at vi sakker bagud, for sådan nogle arbejdsforhold skræmmer gode folk væk," siger Rolf Berg.

Siden universitetsloven blev indført i 2003, har de ansatte ikke længere mulighed for at vælge deres ledere via demokratiske valg. Rektor er udpeget af bestyrelsen, der har et flertal af eksterne medlemmer. Og rektor udpeger den øvrige topledelse på universitetet.