Læsetid: 3 min.

Eksperter kritiserer myndighederne i Jønke-sagen

Siden knivepisoden 27. december 2007 mellem Jørn 'Jønke' Nielsen og en ung indvandrer, har myndighederne ageret uden for enhver normal praksis, for at få HA-rockeren bag tremmer. Ubegrundet isolation og unødvendig mentalundersøgelse, er blandt kritikpunkterne fra en række eksperter inden for jura og psykiatri
HA-rocker Jørn -Jønke- Nielsen blev fredag frikendt i Københavns Byret for farlig vold. Tre ud af seks nævningene mente, at han forsvarede sig selv, da han den 27. december 2007 stak en 23-årig mand.

HA-rocker Jørn -Jønke- Nielsen blev fredag frikendt i Københavns Byret for farlig vold. Tre ud af seks nævningene mente, at han forsvarede sig selv, da han den 27. december 2007 stak en 23-årig mand.

Andreas Hagemann Bro

7. februar 2009

Hells Angels-talsmanden Jørn 'Jønke' Nielsen blev i går frikendt ved Københavns Byret efter et langstrakt og kontroversielt sagsforløb.

"Det er en af de sødeste sejre, jeg har vundet," sagde forsvarer Michael Juul Eriksen efter domsafsigelsen.

Anklager Anne Birgitte Stürup var mere fåmælt og hæftede sig ved, at tre dommere og tre nævninge ville dømme, mens tre ville frifinde. Der skal fire nævninge til en dom.

Sagen er nu foreløbigt afsluttet, men flere eksperter inden for jura og psykiatri finder det 13 måneder lange sagsforløb yderst kritisabelt.

Selv om politiet kort efter knivstikkeriet var sikre på, at Jønke havde ageret i nødværge, blev han alligevel placeret under isolationslignende forhold. Senere blev en mentalundersøgelse tvangsgennemført. Den forsinkede sagen med 10 måneder og blev af institutionen, der havde foretaget undersøgelsen, betegnet som "meningsløs." Hertil kommer, at sagens dokumenter, som Information har haft adgang til, tyder på, at forsvarspapirerne i sagen knap nok er blevet læst, før der faldt dom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jesper schultz

Mulige sym- og antipatier ift. Hells Angels ufortalt (og i øvrigt også helt irelevant i denne sammenhæng), så er denne artikel jo helt utrolig.

Men hvis Informations fremstilling er troværdig, og faktisk er baseret på 'Jønke's sagsmappe, så har 'systemet' fra dag 3 (i starten var det jo klart at politien ikke så en sag mod Jønke) besluttet at denne ene borger skulle knægtes - helt uanset hvilke metoder der skulle anvendes.

Hvad ville udfaldet have været, hvis mentalundersøgelsen eventuelt havde vist et eller andet? Var borgeren så blevet buret inde, uanset retssagens senere udfald? Eller kunne et ikke fuldstændigt klart resultat fra mentalundersøgelsen have risikeret at påvirke retten i retning af at dømme 'skyldig'?

Det dur simpelt hen ikke, at 'systemet' ikke følger reglerne - denne sag bør få konsekvenser for den måde anklagemyndigheden forvalter sit ansvar på.

Jeg har svært ved at se hvorfor ikke Jønke skal få udbetalt den (ekstra store) erstatning han lagde op til i går.

Til sidst er der blot tilbage at glæde sig over at 'systemet' trods alt virkede - den lille mand i sagen, borgeren, 'Jønke' klarede frisag; men det var altså først i allersidste instans i det forløb der starter med en politiforretning, arrest, varetægtsfængsling, forlængelse af varetængsfængsling, retsmøder, tvungen mentalundersøgelse, ignorering af forsvarsmateriale osv.

Den lille mand i denne sag blev kun reddet fra et monumentalt justitsmord i allersidste øjeblik og med det yderste af neglene.

Nærværende sag bør få konsekvenser for både anklagemyndighedens arbejdsgange og beslutningsprocesser; men det bør også undersøges om den er blevet håndteret rigtigt ift. eksisterende regler. Hvis ikke, skal det have konsekvenser.

Hvis ikke man kan stole på den udøvende og den dømmende magt, falder samfundet fra hinanden.

Flere af den her slags sager du'r simpelt hen ikke.

jan henrik wegener

Uden at komme med antydning af kommentar til dom eller det pågældende individ: Bemærkningen om mediernes "kærlighed" var helt på sin plads.
Det er da lidt påfaldende hvem blandt de der går på samme jord og har samme pas der får tildelt uofficiel stjernestatus! Måske er det noget for Information? Så kan bladet overgå Se og Hor med flere længder på egen banehalvdel! Lad os få nogle støtteerklæringer for de forfulgte uskyldigheder - den nye klientminoritet efter eller sammen med indvandrere! alternativt kan bladet finde frem til de blandt sidstnævnte der bruger de samme midler eller endda overgår dem! Stakkels ham der stak er jo helt anonym - har I ikke en journalist der kan fremhæve hans "X-faktor" så vel som hans uskyldighed!
A propos:I Politiken søger man "årets danske idealist 2008"! Blandt Advokatstanden - også i udvidet betydning til delas medierne inkluderet - må der da være nogle kandidater! Det må da være idealisters adelsmærke at de gennemhuller (!) myterne om forbrydere i dette land og viser at der i virkeligheden er tale om det modsatte; det er helte, som bekæmper systemet er det! Det er vores allesammens drenge og vi synger med på "for "he´s a jolly good fellow", "for han er en af vor egne..."

Inger Sundsvald

Det er da temmelig vigtigt at se når retssystemet virker. Med mindre man mener, at fordi ’Jønke’ er den han er, og opfører sig som han gør, så er han så at sige selv skyld i, at nogen forsøger at stikke ham og hans kammerater ned, og at han derfor skal mentalundersøges, dømmes og bures inde.

Dette har ikke noget med støtteerklæringer at gøre. Også jeg finder det idiotisk at medierne behandler ham som en rockstjerne, men dette her har med lov og ret at gøre.

Hans Houmøller

Et sidespring:
jeg synes, det er en utrolig kæmpe, gratis reklameindsats, de danske medier (herunder Information) yder i forbindelse med den eksponering, der bliver visse personer og grupper til del. Bare ikke rekrutteringen står mål med eksponeringen!

Jeg er tilhænger af at retssystemet skal være fair og ens for alle.

Men ligefrem at ha' ondt af Jønke synes jeg er lidt svært. Manden har taget mindst et liv. Og så siger han bare at "det er længe siden". Ja fint nok. Han er jo stadig i live, det er Makrellen ikke.

Hvorfor skal sådan en IDIOT have nogen som helst plads i medierne?

Torben Petersen

Ingen tvivl om, at Jønke har symbolværdi i rockermiljøet, hos politiet og blandt indvanderer med forbindelse til bandekriminalitet.

Jønkes afhuggede hoved ville pynte i enhver politidirektørs trofæsamling, og det afhuggede hoved på en stage foran Københavns Politigård ville også sende et signal til både befolkning, indvanderer og rockere - og udløse lidt blik til benådning af knaphullet fra kongehuset.

Når det så er sagt, skal man også være opmærksom på, at sagen i sin essens drejede sig om, hvorvidt Jønke var gået over stregen for "nødværge".

Overfaldsmanden havde fået bank og var blevet sparket efter man havde fået kniven fra ham, og politiets ide var vist at tegne et billed af ham som en der yndede den slags situationer, og så var uden de nødvendige stopklodser for at kunne holde op.

Det psykiatriske system kunne ikke levere en sådan beskrivelse af Jønke, og i retten lykkedes det ham at overbevis de tre lægdommere om, at han måske var gået for vidt, men ikke havde haft forsæt til det, og man måtte forstå, at der i en så ophidset situation var en vis "bremselængde" før man var klar over man rent faktisk havde kontrol over situationen.

De tre juridiske dommere ville dømme Jønke (for en gentagelse af situationen for syv år siden). De ville de tre lægdommere ikke, og når der ikke er flertal for at straffe, så skal der frifindes. Og det skete så.

Det er ikke så sort /hvidt som jeg synes man lægger op til - og der er masser af ondt blod mellem de forskellige parter.

Steffen Dickhudt Christensen

Ja, det skulle lige ha' været olsen med søn på 5 år, som rendte ind i en knivbevæbnet overfaldsmand.
Så ville olsen jo være en helt.

At jønke så har nogle tidligere domme, hmm, han er jo på fri fod, og så er han vel en fri mand ?

Men det er man altså bare ikke, hvis man har tidligere domme bag sig ?

Jo, han er en fri mand, men det bringer jo ikke den han har fyldt med bly i live igen vel? Hvorfor al denne sympati med en gemen morder?

Det det trick med at få ham erklæret mentalt forstyret minder meget om Stalins og efterfølgerers metode for at slippe af med dissidenter de ikke bare kunne forsvinde.

Torben Petersen

@Steffen

- Hvis flere vidner havde sagt, at Olsen havde sparket til manden efter du havde bemægtiget dig hans våben, og tilmed brugt det mod ham, så ville man selvfølgeligt have overvejet om det nu var en rimelig "bremselængde" du udviste.

Uden en forhistorie ville man - og det er jeg så enig med dig i - måske bare have ladet sagen passere - manden havde jo ingen erfaring.

Med Jønkes forhistorie forstår jeg godt man gør sig overvejelserne. Hvad jeg til gengæld ikke forstår, er at man ikke dropper sagen, når det psykiatriske system ikke kan lave en profil på Jønke er svare til det gerningsindhold man går i retten med.

Det er hen filmen knækker for mit vedkommende, og jeg måske får smagen af, at man har spillet højt spil og satset på sit "dommertække" og "almindelige autoritet" overfor lægdommerne.

Her er man måske ude i nogle overvejelser om "den kan vi nok godt hive i land", og hermed har bolcherne i posen ikke været lige objektive alle sammen (sådan som retsplejeloven forudsætter).

jan henrik wegener

Halleluja hvor er det pragtfuldt så mange gode oprørere vi har mod det onde system her i landet! Hvad er vel Mandela, Politkovskaja og alle de under Sovjetunionen mod vore egne martyrer!
Her i tyrelortenes og helvedesenglenes og hvad de nu ellers hedder fædreland! Jeg husker selv i spøg i mit andet land omtalen af "Bullshit" ernes land! Men hvorfor spøge? I stedet for at diskutere om det skal hedde Israels Plads eller Palæstinas kald den da "Bullshit-pladsen"! Og drop bagatteller som sidste verdenskrig og alt det der fra historietimerne - fejr i stedet nogle af de sidste tiårs helte. Beklager for resten at jeg ikke nævner navne men ophøjer samtligwe til et fælles Pantheon!