Læsetid: 4 min.

EU-regler truer dansk landbrug, der truer naturen

Biologer bliver stadig mere bekymrede over den politiske indsats i forhold til dansk naturs elendige forfatning, hvor hver tredje dansk plante- og dyreart er truet. Samtidig peger juridisk ekspert på, at Danmark nu kan blive tvunget til at lukke store dele af landbruget, hvis EU's miljøregler skal overholdes
De danske naturområdet i Danmark er trængte på grund af landbruget. Hver tredje dansk plante- og dyreart er truet, vurderer biologer.

De danske naturområdet i Danmark er trængte på grund af landbruget. Hver tredje dansk plante- og dyreart er truet, vurderer biologer.

Anders Tvevad

17. februar 2009

Efter mange år med en slap dansk fortolkning af EU's miljølovgivning kombineret med et landbrug, der uhæmmet har udnyttet de frie rammer, er store dele af dansk natur nu så truet, at eksempelvis hver tredje danske dyreart risikerer udryddelse.

Sådan lyder dommen fra flere forskellige eksperter over den danske forvaltning af EU's direktiv for bevaring af planter, dyr og naturtyper fra 1992, det såkaldte habitatdirektiv.

Skal Danmark fremover leve op til EU's krav og samtidig undgå en byge af retssager i EU-systemet, kan det blive nødvendigt at lukke store dele af dansk landbrug for fremover i tilstrækkelig grad at reducere den naturskadelige udledning af kvælstoffer og fosfor.

Op mod to tredjedele af dansk landbrug skal væk, vurderer jurist og forsker i EU's naturbeskyttelsesdirektiver ved Aarhus Universitet, Trine Balskilde Stoltenborg.

Ifølge Trine Balskilde Stoltenborg er problemet, at mens habitatdirektivet udpeger plante- og dyrearter, der skal beskyttes overalt i naturen, har man indtil videre fra dansk side valgt kun at fokusere på arternes tilstand i en række udvalgte områder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ser nu ret fortrøstningsfuldt på fremtiden - selv VKO
er vel nu blevet godt og grundigt trætte af blot at være kapitalkræfternes gummistempel - og vil
i stedet sætte ind med at gendanne og bevare den danske natur.

Vi skal bevare naturens mangfoldighed så godt som overhovedet muligt.

I samme "regnestykke / ligning" har vi så også, at dagens 6,4 milliard mennesker år 2050 er vokset til 9,4 milliard (FN's befolkningsskøn) og ved udgangen af dette århundre er vi nok over 14 milliarder mennesker. Endvidere så er der ca 1 milliard mennesker, der her og nu mangler mad og en del dør af sult.

Hvis vi skal løse sultproblemet og kunne føde på 9,4 milliard , så skal den globale fødevareproduktion fordobles inden år 2050 og 4-5 dobles inden år 2100.

At løse miljøproblemerne og biodiversitetsproblemerne i Danmark og i andre udviklede lande ved frejdigt at nedlægge fødevareproduktion peger ikke på den helt store forståelse af de globale problemer.

Ligningen er "ækel" i den forstand, at man ikke undgår at skulle bekende kulør til spørgsmålet om hvorvidt menneskeliv i et fjernt land måske vejer mindre end landskabsnydelse hos os selv?

Vi har nogel naturproblemer i Danmark ( og andre lande) , men vi er nødt til i løsningsmodellerne at tænke de langsigtede globale udfordringer ind, herunder menneskets behov for mad og drikkevand.

De uundgåelige klimaændringer vil bl a gøre en række sydlige lande mindre egnede som fødevareproducenter, og nordlige lande som bl a Danmark bliver bedre egnede . Dette forhold skal også tænkes ind i fremtids-modellerne.

Personligt mener jeg, at det vil være et gevaldigt fejlskud at slagte dansk landbrug - det råder over en række spidskompetencer, som der bliver enormt brug for i allerede den nære fremtid, hvis man vil tage et globalt medansvar.

mona blenstrup

Man kunne jo sende spidskompetancerne ud i de egne af jorden, hvor der mangler mad.

Så kunne man direkte producere maden til dem, der hvor den mangler. Og den mad, som de kan og vil spise.

Det ville være både klimavenligt og menneskekærligt.

Især når spidskompetancerne i Danmark alene eksisterer på basis af vores anddres indtægter og skattebidrag. Det ville være et godt bidrag til verdens fødevaremangel.

Derefter unne vi så få ryddet op i vores natur og miljø så turisterne igen ville foretrække vort land, og dermed bidrage til landets økonomi.

Niels-Holger Nielsen

@ Robert Kroll

Jeg må desværre ile med at fortælle dig at du har en helt fejlagtig opfattelse af hvorledes vi overkommer fødevarekrisen. At der skulle være en slags vej frem ved at ignorere biodiversiteten vil også gøre ondt værre. Prøv at læse denne artikel, som bygger på flere FN-rapporter, den vigtigste spritny:

http://climateandcapitalism.com/?p=627

Dette er snart ikke nyt stof længere. Vores form for landbrug er ganske bestemt en del af problemet, og under ingen omstændigheder en del af løsningen.

Det er selvfølgelig svært at forstå i et land, hvor vi alle fra barnsben er vokset op med et overvældende sæt af myter om især det danske landbrugs fortræffeligheder. De er ligeså løgnagtige som myterne om vores sundhedssystem, vores fiskeri og vores filantropiske og medfølende folkekarakter.

I denne sag er EU åbenbart i en vis udstrækning på FNs side.

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

@ Mona Blenstrup

Som det fremgår af ovenstående dokumentation, så ville det, som du foreslår være noget nær det værste, som man kunne gøre. Man ville så at sige komme fra asken til ilden. Så, skån den tredie verden for vores tredjerangs merlinlærlinge, please.

venlig hilsen

@Niels-Holger Nielsen

Så skidt var det nyere danske landbrug nu heller ikke - oprindeligt var industrialiseringen mestensdels et fremskridt -
problemet er mere at: Man ser det virker godt - og tror så at mere og mere af det samme vil virke endnu bedre. Men alt med måde i stedet for at gå i selvsving.

Det med: Selvsving, leverer i øvrigt et ret godt hint om hvad der er de bagvedliggende årsager:

Når man ser noget gå i selvvsving - skal man huske på at i vort samfund er den mekanisme der er alle selvsvings moder: Kapitalens krav om fortsat forrentning.

mona blenstrup

NIels-Holger NIelsen

Jeg forstår godt dit synspunkt, men det var fordi denne lovprisning af spidskompetancer, som ville gå til spilde, som fik mig til at foreslå, at den blev udsendt, hvor den kunne gøre nytte.

Men mna kunne jo også omskole dem til noget samfundsnyttigt som inden for ældrepleje og andet.

Jeg mener ikke, at man skal transportere de meget uheldige forhold til andre lande, som det er gjort i
POlen og nu i de næste lande inen for dansk landbrugs økonomiske rækkevidde. Som sædvanligt finansieret af skatteborgere i Danmark og EU.

Henrik Kuske Schou

@ Robert Kroll

Der er ikke tale om at nedlægge landbruget. Men en omlægning. Du hænger meget fast i hungersnød, og den nødvendige fødevareproduktion i i-landene. Men jeg kan ikke se, hvad det hjælper at opretholde en industriel svineproduktion, som beslaglægger store arealer til kornproduktion til foder og til gyllespredningsarealer.
De sultende mennesker du taler om, tænker nok ikke på svinekød, som det første, når de står op om morgenen. Hvad gør I-landene for at fremme landbruget i u-landene? Intet. Man dumper billige fødevarer som udkonkurrerer og ødelægger den lokale og indenlandske produktion i u-landene. Man kunne komme meget længere, hvis man istedet hjalp u-landene med deres egen produktion fødevarer. Selvfølgelig med udgangspunkt i de betingelser og forhold der gælder der. Samtidig er det vigtigt, at udgangspunktet er de lokale sorter og arter, der skal danne grundlaget for den lokale fødevareproduktion.
Samtidig skal vi gøre os klart, at det i fremtiden ikke vil være bæredygtigt at flytte fødevarer i større stil mellem kontinenterne.

mona blenstrup

Robert Kroll:

" at man ikke undgår at skulle bekende kulør til spørgsmålet om hvorvidt menneskeliv i et fjernt land måske vejer mindre end landskabsnydelse hos os selv".

Man kunne jo komme til at bekende kulør til spørgsmålet, hvorvidt urentabel svineproduktion skulle have lov at beslaglægge gigantiske mængder korn for at der kunne opfødes svin til anvendelse for føde blandt rige landes befolkninger. Samtidigt med, at denne svineproduktion ødelægger naturen, hvor andre mennesker har deres erhverv. Fiskeri, jagt, gartneri, dambrug, biavl, frugtavl, turisme, rekonvalcens. Føj selv flere til listen.

Alt sammen for at promovere et totalt forfejlet og kunstigt frembåret svineeventyr.

Som der end ikke er arbejdspladser i.