Læsetid 4 min.

EU-regler truer dansk landbrug, der truer naturen

Biologer bliver stadig mere bekymrede over den politiske indsats i forhold til dansk naturs elendige forfatning, hvor hver tredje dansk plante- og dyreart er truet. Samtidig peger juridisk ekspert på, at Danmark nu kan blive tvunget til at lukke store dele af landbruget, hvis EU's miljøregler skal overholdes
De danske naturområdet i Danmark er trængte på grund af landbruget. Hver tredje dansk plante- og dyreart er truet, vurderer biologer.

De danske naturområdet i Danmark er trængte på grund af landbruget. Hver tredje dansk plante- og dyreart er truet, vurderer biologer.

Anders Tvevad
17. februar 2009

Efter mange år med en slap dansk fortolkning af EU's miljølovgivning kombineret med et landbrug, der uhæmmet har udnyttet de frie rammer, er store dele af dansk natur nu så truet, at eksempelvis hver tredje danske dyreart risikerer udryddelse.

Sådan lyder dommen fra flere forskellige eksperter over den danske forvaltning af EU's direktiv for bevaring af planter, dyr og naturtyper fra 1992, det såkaldte habitatdirektiv.

Skal Danmark fremover leve op til EU's krav og samtidig undgå en byge af retssager i EU-systemet, kan det blive nødvendigt at lukke store dele af dansk landbrug for fremover i tilstrækkelig grad at reducere den naturskadelige udledning af kvælstoffer og fosfor.

Op mod to tredjedele af dansk landbrug skal væk, vurderer jurist og forsker i EU's naturbeskyttelsesdirektiver ved Aarhus Universitet, Trine Balskilde Stoltenborg.

Ifølge Trine Balskilde Stoltenborg er problemet, at mens habitatdirektivet udpeger plante- og dyrearter, der skal beskyttes overalt i naturen, har man indtil videre fra dansk side valgt kun at fokusere på arternes tilstand i en række udvalgte områder.

"Men i EU's habitatdirektiv står der, at landene både skal udpege særligt beskyttede naturområder og samtidig beskytte en række plante- og dyrearter, uanset hvor i naturen de er," siger Trine Balskilde Stoltenborg.

Indtil for nyligt har man fra dansk side valgt kun at fokusere på arternes tilstand i de særligt beskyttede områder.

"Skulle Danmark leve op til habitatdirektivets ordlyd, og fortolkede man det restriktivt, som nogle kommuner er begyndt at gøre, så ville et godt estimat være, at direktivet ville lukke to tredjedele af dansk landbrug."

Vanskeligt at komme igen

For plante- og dyrelivet i Danmark er konsekvenserne af den mangelfulde danske naturindsats - ifølge flere biologer - katastrofal. Ingen af biologerne vil sætte præcise tal på, hvor meget dansk landbrug belaster naturen. Men melding er den samme: Dansk natur lider som aldrig før, og landbrugets forurening er den væsentligste årsag.

På Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet offentliggjorde man sidste år en analyse, der viser, at 80 procent af de naturtyper i Danmark, der er omfattet af habitatdirektivet, nu er i en ugunstig situation - hvilket betyder, at de er stærkt truede.

"I øjeblikket leder landbruget så mange næringsstoffer (kvælstoffer og fosfor, red.) ud i naturen, at det bliver meget vanskeligt at opnå en gunstig bevaringsstatus i vores natur, siger Rasmus Ejernæs, der er senioranalytiker ved Danmarks Miljøundersøgelser.

Dominerende landbrug

Professor i biologi på Københavns Universitet, Carsten Rahbek, peger på, at Danmark nu på den baggrund kan være på vej mod en række retssager i EU-systemet.

"Der er ingen tvivl om, at den danske tolkning af direktivet fra starten af har været forkert og ulovlig efter EU's regler. Lige nu ligger der derfor også flere varslinger fra EF-Domstolen om, at Danmark skal rette til, hvis ikke det skal ende med en række retssager," vurderer Carsten Rahbek

Han peger på, at dansk landbrug har været dygtig til at manøvrere i forhold til, hvad der var politisk opportunt.

"I de 10-15 år, hvor Danmark har undladt at implementere direktivet, har landbruget haft frit slag. Landbruget har overgødsket med både kvælstof og fosfor, fordi gevinsten for dem ved at forurene har været langt større end deres grønne afgifter, som er meget lave, i forhold til det resten af dansk erhvervsliv betaler. Man har tilladt landbruget at være altdominerende og alle rapporter viser, at det går meget skidt for dansk natur. Alene det, at hver tredje danske dyreart i dag er truet, siger vel det hele," siger Carsten Rahbek.

Udland bærer ansvar

I landbrugets interesseorganisation Dansk Landbrug er man på ingen måde enig i, at landbrugets forurening bærer den største del af ansvaret for dansk naturs dårlige tilstand.

""Jeg kan slet ikke genkende billedet af manglende dansk regulering," pointerer viceformand i Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack.

Han peger på, at dansk landbrug siden 1985 har reduceret kvælstofoverskuddet med 56 procent og fosforoverskuddet med 77 procent, og tilføjer:

"Det er også vigtigt, at understrege at omkring to tredjedele af kvælstofsnedfaldet i Danmark kommer fra udlandet. Og faktisk er det sådan, at selv om man lukkede hele det danske landbrug ned, så ville man alligevel ikke nå målene i habitatdirektivet for de særligt følsomme naturområder," siger Michael Brockenhuus-Schack.

Hårdeste udnyttelse

At landbruget på den måde fralægger sig ansvaret for naturs tilstand bliver dog mødt med hovedrysten blandt flere forskere.

"Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men også fuldstændigt uinteressant, når landbruget taler om procentvise reduktioner. Hvis de vil gøre noget for naturen, skal de se på reduktionerne af deres forurenings negative effekter på naturen. Og alle data viser, at de negative effekter af landbrugets overgødskning stadig er store og negative. Så at tale om procentvise reduktioner er bare at fjerne sig fra problemets kerne," lyder det fra Carsten Rahbek.

Hans kollega Peter Esbjerg, der er professor i land- og havebrugszoologi på det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, kan heller ikke genkende landbrugets udlægning af problematikken.

"Det kan ikke passe, at to tredjedele kommer fra udlandet. Det viser en kun et år gammel undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser. Det er sådan, at på nær omkring København, hvor der er mange biler, så er landbruget den største udleder af kvælstof i Danmark," siger Peter Esbjerg.

Han vil dog gerne medgive, at landbruget ikke står med den største del af ansvaret. Det gør de danske politikere.

"Miljø- og Fødevareministeren har administreret miljøpolitikken på en måde, der har gjort ubodelig skade på naturen. De har foregivet, at tingene blev passet og gjort, mens det stik modsatte var tilfældet. De har brugt frivillige aftaler, som ingenting har rykket, og derfor står man nu i en situation, hvor det danske landskab er en af de hårdest udnyttede i verden, og mange arter er forsvundet eller på vej til at forsvinde," lyder det fra Peter Esbjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Gram

Ser nu ret fortrøstningsfuldt på fremtiden - selv VKO
er vel nu blevet godt og grundigt trætte af blot at være kapitalkræfternes gummistempel - og vil
i stedet sætte ind med at gendanne og bevare den danske natur.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Vi skal bevare naturens mangfoldighed så godt som overhovedet muligt.

I samme "regnestykke / ligning" har vi så også, at dagens 6,4 milliard mennesker år 2050 er vokset til 9,4 milliard (FN's befolkningsskøn) og ved udgangen af dette århundre er vi nok over 14 milliarder mennesker. Endvidere så er der ca 1 milliard mennesker, der her og nu mangler mad og en del dør af sult.

Hvis vi skal løse sultproblemet og kunne føde på 9,4 milliard , så skal den globale fødevareproduktion fordobles inden år 2050 og 4-5 dobles inden år 2100.

At løse miljøproblemerne og biodiversitetsproblemerne i Danmark og i andre udviklede lande ved frejdigt at nedlægge fødevareproduktion peger ikke på den helt store forståelse af de globale problemer.

Ligningen er "ækel" i den forstand, at man ikke undgår at skulle bekende kulør til spørgsmålet om hvorvidt menneskeliv i et fjernt land måske vejer mindre end landskabsnydelse hos os selv?

Vi har nogel naturproblemer i Danmark ( og andre lande) , men vi er nødt til i løsningsmodellerne at tænke de langsigtede globale udfordringer ind, herunder menneskets behov for mad og drikkevand.

De uundgåelige klimaændringer vil bl a gøre en række sydlige lande mindre egnede som fødevareproducenter, og nordlige lande som bl a Danmark bliver bedre egnede . Dette forhold skal også tænkes ind i fremtids-modellerne.

Personligt mener jeg, at det vil være et gevaldigt fejlskud at slagte dansk landbrug - det råder over en række spidskompetencer, som der bliver enormt brug for i allerede den nære fremtid, hvis man vil tage et globalt medansvar.

Brugerbillede for mona blenstrup
mona blenstrup

Man kunne jo sende spidskompetancerne ud i de egne af jorden, hvor der mangler mad.

Så kunne man direkte producere maden til dem, der hvor den mangler. Og den mad, som de kan og vil spise.

Det ville være både klimavenligt og menneskekærligt.

Især når spidskompetancerne i Danmark alene eksisterer på basis af vores anddres indtægter og skattebidrag. Det ville være et godt bidrag til verdens fødevaremangel.

Derefter unne vi så få ryddet op i vores natur og miljø så turisterne igen ville foretrække vort land, og dermed bidrage til landets økonomi.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

@ Robert Kroll

Jeg må desværre ile med at fortælle dig at du har en helt fejlagtig opfattelse af hvorledes vi overkommer fødevarekrisen. At der skulle være en slags vej frem ved at ignorere biodiversiteten vil også gøre ondt værre. Prøv at læse denne artikel, som bygger på flere FN-rapporter, den vigtigste spritny:

http://climateandcapitalism.com/?p=627

Dette er snart ikke nyt stof længere. Vores form for landbrug er ganske bestemt en del af problemet, og under ingen omstændigheder en del af løsningen.

Det er selvfølgelig svært at forstå i et land, hvor vi alle fra barnsben er vokset op med et overvældende sæt af myter om især det danske landbrugs fortræffeligheder. De er ligeså løgnagtige som myterne om vores sundhedssystem, vores fiskeri og vores filantropiske og medfølende folkekarakter.

I denne sag er EU åbenbart i en vis udstrækning på FNs side.

venlig hilsen

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

@ Mona Blenstrup

Som det fremgår af ovenstående dokumentation, så ville det, som du foreslår være noget nær det værste, som man kunne gøre. Man ville så at sige komme fra asken til ilden. Så, skån den tredie verden for vores tredjerangs merlinlærlinge, please.

venlig hilsen

Brugerbillede for Kim Gram

@Niels-Holger Nielsen

Så skidt var det nyere danske landbrug nu heller ikke - oprindeligt var industrialiseringen mestensdels et fremskridt -
problemet er mere at: Man ser det virker godt - og tror så at mere og mere af det samme vil virke endnu bedre. Men alt med måde i stedet for at gå i selvsving.

Brugerbillede for Kim Gram

Det med: Selvsving, leverer i øvrigt et ret godt hint om hvad der er de bagvedliggende årsager:

Når man ser noget gå i selvvsving - skal man huske på at i vort samfund er den mekanisme der er alle selvsvings moder: Kapitalens krav om fortsat forrentning.

Brugerbillede for mona blenstrup
mona blenstrup

NIels-Holger NIelsen

Jeg forstår godt dit synspunkt, men det var fordi denne lovprisning af spidskompetancer, som ville gå til spilde, som fik mig til at foreslå, at den blev udsendt, hvor den kunne gøre nytte.

Men mna kunne jo også omskole dem til noget samfundsnyttigt som inden for ældrepleje og andet.

Jeg mener ikke, at man skal transportere de meget uheldige forhold til andre lande, som det er gjort i
POlen og nu i de næste lande inen for dansk landbrugs økonomiske rækkevidde. Som sædvanligt finansieret af skatteborgere i Danmark og EU.

Brugerbillede for Henrik Kuske Schou
Henrik Kuske Schou

@ Robert Kroll

Der er ikke tale om at nedlægge landbruget. Men en omlægning. Du hænger meget fast i hungersnød, og den nødvendige fødevareproduktion i i-landene. Men jeg kan ikke se, hvad det hjælper at opretholde en industriel svineproduktion, som beslaglægger store arealer til kornproduktion til foder og til gyllespredningsarealer.
De sultende mennesker du taler om, tænker nok ikke på svinekød, som det første, når de står op om morgenen. Hvad gør I-landene for at fremme landbruget i u-landene? Intet. Man dumper billige fødevarer som udkonkurrerer og ødelægger den lokale og indenlandske produktion i u-landene. Man kunne komme meget længere, hvis man istedet hjalp u-landene med deres egen produktion fødevarer. Selvfølgelig med udgangspunkt i de betingelser og forhold der gælder der. Samtidig er det vigtigt, at udgangspunktet er de lokale sorter og arter, der skal danne grundlaget for den lokale fødevareproduktion.
Samtidig skal vi gøre os klart, at det i fremtiden ikke vil være bæredygtigt at flytte fødevarer i større stil mellem kontinenterne.

Brugerbillede for mona blenstrup
mona blenstrup

Robert Kroll:

" at man ikke undgår at skulle bekende kulør til spørgsmålet om hvorvidt menneskeliv i et fjernt land måske vejer mindre end landskabsnydelse hos os selv".

Man kunne jo komme til at bekende kulør til spørgsmålet, hvorvidt urentabel svineproduktion skulle have lov at beslaglægge gigantiske mængder korn for at der kunne opfødes svin til anvendelse for føde blandt rige landes befolkninger. Samtidigt med, at denne svineproduktion ødelægger naturen, hvor andre mennesker har deres erhverv. Fiskeri, jagt, gartneri, dambrug, biavl, frugtavl, turisme, rekonvalcens. Føj selv flere til listen.

Alt sammen for at promovere et totalt forfejlet og kunstigt frembåret svineeventyr.

Som der end ikke er arbejdspladser i.