Fagbevægelsen i oprør over skatteudspil

En række fagforeninger lægger nu pres på især Socialdemokraterne i debatten om den kommende skattereform. Over en bred kam vender de sig mod forslagene, som de mener vil øge uligheden i samfundet og smadre fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

"Det her forslag har en helt skæv social fordeling. Det er de bedst lønnede, der får mest ud af det - og man planter en masse usikkerhed hos helt almindelige lønmodtagere, i en tid hvor fyresedlerne deles ud med rund hånd," siger 3F-formand Poul Erik Skov Christensen.

Det er især forslagene om at skære i en fradraget for a-kasse- og fagforeningskon-tingent og en række andre ligningsmæssige fradrag, der vække vrede. Samtidig er der ikke en tilstrækkelig social balance i, hvem der får glæde af skatteindtægterne, siger LO-formand Harald Børsting.

"De rigeste får de fleste skattelettelser, mens de typiske LO-lønmodtagere ikke får noget, der står mål med det, som de skal finansiere med. Jeg håber, at man i forhandlingerne kan finde nogle løsninger, der retter op på det," siger han

FOA-formand Dennis Kristensen ser sig med forslaget bekræftet i, at "de hø-jestlønnede igen og igen tilgodeses", når skatten bliver ændret.

S: Ingen garantier

Og FTF-formand Bente Sor-genfrey har en direkte op-fordring, inden skatteforhandlingerne går i gang:

"Hvis man fastholder forslaget om at sænke fradragsretten for medlemskab af fag-foreninger og a-kasser, bør oppositionen ikke gå med i en aftale".

Selv om ingen af fagfore-ningsbosserne vil sige det direkte, lægger de med deres udmelding et mærkbart pres på især Socialdemokraterne i skatteforhandlingerne. Her erklærer skatteordfører Nick Hækkerup sig enig i "store dele af" kritikken.

"Vi tager de almindelige lønmodtageres og pensioni-sternes interesser med til forhandlingsbordet. Men vi vil ikke fremsætte ultimative krav før eller under forhandlingerne. Det betyder også, at vi ikke kan give garantier," siger Nick Hækkerup.

Formanden for Skattekommissionen, den tidligere socialdemokratiske skatte-minister Carsten Koch, gjorde i går selv meget ud af at understrege, at kommissionens forslag er "fordelingsmæssigt afbalanceret". Godt nok er en tredjedel af lettelserne forbeholdt de højestlønnede. Til gengæld vil stigende aktivitet blandt de højestlønnede bidrage med to tredjedele af de ekstra syv milliarder, som skattereformen vil skæppe i statskassen, understregede han.

Dé penge er nødvendige for at sikre den langsigtede velfærd, når de store generationer går på pension. Alter-nativet er nedskæringer:

"Og er der nogen, der kan garantere, at sådanne ned-skæringer ikke netop ville ramme de lavestlønnede," siger Carsten Koch.

Ros fra overvismanden

Økonomiprofessor Bent Greve har som en af få øko-nomer kritiseret de effekter af stigende aktivitet og ar-bejdslyst, som også skatte-kommissionen regner med bliver resultatet af skattelet-telser.

Han roser, at forslaget er fuldt finansieret, men tror ikke, at det vil bidrage nævneværdigt til den langsigtede holdbarhed.

"Det er en forholdsvis be-skeden reform, der mest vil komme folk med høj ind-komst til gode," siger han.

Fra overvismand Peter Birch Sørensen er der der-imod stor ros til forslaget. Vælger politikerne at følge det til punkt og prikke, vil det give et stort bidrag til at fylde det langsigtede hul i statskassen, mener han.

"Det er fornuftigt set, at skattesystemet i mindre grad skal præmiere gæld og i højere grad skal belønne arbejdsindsats. Samt at en af finansieringskilderne er miljøafgifter, som også kan hjælpe med at opfylde de grønne politiske mål," siger han.

Men selv om sigtet med forslaget først og fremmest er den langsigtede økono-miske holdbarhed, så kan man også tage mere kortsig-tede hensyn til den nuvæ-rende krise, mener Peter Birch Sørensen. Han henviser til, at også den tidligere SR-regering havde held til at "kickstarte" økonomien med en skattereform, der var underfinansieret i begyndelsen.

"Det var med til at trække økonomien ud af lavkonjuk-turen. Det samme kan en kommende skattereform medvirke til," siger han.