Læsetid: 3 min.

Et fags forlis

Det gik rigtig godt for fysisk oceanografi: Klimaforandringerne betød udsigt til flere forskere og en ny masteruddannelse. Så kom nedskæringer og massefyringer på Naturvidenskab på Københavns Universitet. Som sidste mand på skuden bestemte lektor Niels Højerslev sig derfor til at lukke og slukke
Institut for Fysisk Oceanografi lukker endegyldigt den 30. september, når lektor Niels Højerslev går af.

Institut for Fysisk Oceanografi lukker endegyldigt den 30. september, når lektor Niels Højerslev går af.

4. februar 2009

Verdenshavene er fyldt med røde og blå striber. I hvert fald på kortene på Niels Højerslevs kontor her i Rockefeller Komplekset bag ved Rigshospitalet.

Kortene med de kolde og varme havstrømme viser, hvordan videnskabsfolk troede, at havene hang sammen for 100 år siden.

Golfstrømmen ender blindt på kortet, men i virkeligheden går den over i den subtropiske hvirvel og den nordatlantiske strøm, forklarer Niels Højerslev.

Den 65-årige lektor i fysisk oceanografi har blandt andet forsket i og udviklet målemetoder til sporing af vandmasser og deres blandingsforhold. Forskning, der er blevet brugt til at løse problemet med iltsvind i de danske farvande.

"I dag hedder det jo klima, men dengang hed det jo miljø, og oceanografien er et af de bærende fag, fordi havet spiller en enorm rolle for vores klimaforståelse. Derfor virker det fuldstændig vanvittigt, at Danmark som søfarts- og klimanation lader central forskning som vores glide helt ud," lyder det fra en hovedrystende Niels Højerslev. Faget fysisk oceanografi blev oprettet på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet i 1963 og handler om de fysiske forhold i verdenshavene.

Brug for oceanografer

Faget er det eneste af sin art i Danmark, men forskningen i oceanografi har stor betydning for vores viden om klimaforandringer, idet verdenshavene for eksempel opsuger en meget stor del af vores CO2-udslip.

Og behovet for viden om fysisk oceanografi har da også været udtalt de seneste år.

"For et års tid siden holdt vi møde med blandt andet Meteorologisk Institut, Farvandsvæsenet og Danmarks Miljøundersøgelser, hvor det blev slået fast, at det er et stort problem, at vi ikke producerer kandidater nok i oceanografi, derefter blev vi enige om at lave en master i oceanografi, og vi fik lovning fra institutlederen om at kunne fastansætte en lektor mere, så alt kørte egentlig forrygende godt," konstaterer Niels Højerslev.

Men i slutningen af november kom budskabet så om, at Det Naturvidenskabelige Fakultet havde et underskud på 45 millioner kroner på næste års budget. Et underskud som i løbet december viste sig kun at kunne hentes hjem via nedlæggelse af 70 stillinger på fem af fakultetets institutter.

Niels Bohr Instituttet var et af dem. Og Niels Højerslevs to kolleger i fysisk oceanografi er nogle af dem, der vælger at gå af. Før jul står han derfor alene tilbage med ansvar for faget fysisk oceanografi og kan kigge langt efter en ekstra lektor og en ny masteruddannelse.

Tilfældige nedskæringer

"Jeg var egentlig indstillet på at fortsætte, fordi jeg havde glædet mig til at bygge noget nyt op omkring oceanografi, men når det hele ryger på gulvet på et par måneder, og der ikke ligefrem er lys forude, så orker jeg faktisk ikke mere," fortæller Niels Højerslev, der i starten af januar besluttede sig for at tage imod en frivillig aftrædelsesordning.

"Det kan godt være situationen er anderledes om et år eller tre, men når man ingen fornemmelse har af, at der er styr på økonomien på fakultetet, så bliver det lidt svært at tro på, at det nok skal gå."

Det, der har chokeret ham mest ved hele forløbet omkring fyringerne på naturvidenskab er, hvor svagt de enkelte institutter står. "Det går faktisk rigtig godt på Niels Bohr Instituttet, alligevel skal vi fyre 10 procent af de fastansatte. Alle er gerne fri for rigtige fyringer, så derfor bliver det jo helt tilfældigt, hvem der siger op, og hvilke fag, der dør ud," siger Niels Højrslev. Han kalder det hovedløst at lukke oceanografi ned, fordi det er kernefag for et land som Danmark og for fremtidens klimaløsninger: "Vi er et land, som er afhængig af vores viden om havet og kendt for vores klimaforskning, men uden fysikken i det, så er det kun halv viden," mener Niels Højerslev og tilføjer: "Det er rigtig ubehageligt at være med til at lukke ned for det forskningsområde, jeg selv har været med til at bygge op, men jeg føler mig presset ud af manglen på fremtidsudsigter for mit fag." Fysisk oceanografi lukker endegyldigt d. 30 september, når Niels Højerslev officielt går af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu