Læsetid: 3 min.

'Fogh svigter de ledige'

Regeringen har fortsat ikke forstået alvoren af den økonomiske krise, mener den socialdemokratiske formand. Helle Thorning-Schmidt beskylder nu statsministeren for at svigte de ledige
Den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, vil s©-s©°tte den mest omfattende redningsplan i nyere tid og pumpe 36 milliarder ud i dansk ©-konomi. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kalder det for °Øpanikagtigt°Ø.

Den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, vil s©-s©°tte den mest omfattende redningsplan i nyere tid og pumpe 36 milliarder ud i dansk ©-konomi. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kalder det for °Øpanikagtigt°Ø.

Henning Bagger

18. februar 2009

'Panikagtig', 'useriøs' og 'ugennemtænkt'. Sådan betegnede statsminister Anders Fogh Rasmussen i går den 36 mia. kr. store vækstpakke fra Socialdemokraterne.

Men den kritik imødegås nu med et hårdt modangreb fra S-formanden. Hun beskylder statsministeren for direkte at svigte danskere, der i stort tal får en fyreseddel i hånden som følge af krisen.

"Hele vejen igennem 2008 havde regeringen meget svært ved at forstå den økonomiske situation. Regeringen har konsekvent fejlvurderet den økonomiske krise, og den er i færd med at gøre det igen i 2009," siger Helle Thorning-Schmidt.

Pakken, der beløber sig til to procent af BNP, omfatter statslån til virksomheder, krisepakke til energibesparelser og alternativ energi, trafikinvesteringer, afskaffelse af det kommunale anlægsloft og nye tilbud til fyrede medarbejdere.

"Vi står foran en ekstraordinær hård krise, og for at vende den udvikling, er der brug for historisk omfattende indgreb," siger S-formanden.

Ikke for Stein Bagger

Helle Thorning-Schmidt peger på, at omkring 1.000 danskere hver uge mister deres job - i går gik det ud over 860 medarbejdere på Danish Crown.

"Når statsministeren ikke synes, at vores medicin er den rette, er det, fordi vi er uenige om situationen. Ledigheden vokser til over 100.000, og væksten falder drastisk, men man må forstå, at statsministeren ikke synes, at det er et problem. Vi synes, det er et kæmpeproblem," siger hun og fortsætter: "Jeg mener, at statsministeren svigter de ledige, når han tøver med at komme i gang med en vækstplan."

Helle Thorning-Schmidt understreger, at man i mange andre lande allerede har vedtaget vækstpakker for at imødegå stigende ledighed.

"Det skulle være mærkeligt, om ikke også vi har brug for det i Danmark nu."

- Hvad betyder det, at vi har en statsminister, der fejlvurderer krisen?

"Det understreger, at vi har behov for et nyt flertal, som synes, det er en hjertesag, at vi opnår fuld beskæftigelse i Danmark. Socialdemokraterne kommer aldrig til at sidde på hænderne."

Hverken de radikale eller regeringen vil høre tale om en statsbank. Fogh mener, at staten vil komme i klemme, fordi den bank vil skulle tage sig af de kunder, som ikke kan få lån andre steder.

- Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) siger sågar, at du vil lade staten stå for udlån til IT Factory- agtige folk?

"Stein Bagger overlader vi trygt til Danske Bank. Men for små og mellemstore veldrevne virksomheder er der behov for risikovillig kapital," siger Helle Thorning-Schmidt og henviser til, at man med bankpakke II faktisk lavede et lignende tiltag. Her gennemførte politikerne i regi af Eksport Kredit Fonden en treårig låneordning med en ramme på 20 mia. kr. En ordning, der skal sikre finansiering af danske virksomheders eksportforretninger.

"Derfor er det ikke et helt nyt forslag. Og hvis vi ser passivt til nu, vil flere sunde virksomheder komme i en kreditklemme, der vil føre til flere fyresedler," siger S-formanden og understreger, at de statslige lån skal ske på forretningsmæssige vilkår.

Et sygt argument

- Både regeringen og de radikale advarer imod, at en for stor og for hurtig vækstpakke risikerer at medføre lønpres og inflation?

"Det er helt hen i vejret. Ledigheden er problemet, og statsministeren bør komme væk fra den tanke, at der er mangel på arbejdskraft. Det er et ret sygt argument at anvende."

Om to dage afslutter Fogh sit sidste af to møder på danske virksomheder med deltagelse af erhvervsledere og beskæftigelsesråd - først derefter vil han tage stilling til behovet for en vækstpakke. Begrundelsen for besøgene har været, at ledighedsstatistikker hurtigt bliver forældet og ikke siger noget om fremtiden.

- Er det ikke et udmærket initiativ?

"Statsministeren skal tage ud i alle de virksomheder, han vil, og det kan bestemt være gavnligt. Men han skal ikke spilde tiden i mellemtiden. Vi kan ikke bruge 36 mia. kr. på kort tid; hvis vi skal have gang i væksten, skal det være stort - jo senere, vi kommer i gang, desto værre. Tid er job."

SF har foreslået, at man forhandler en vækstpakke sammen med en bankpakke. En ide, S-formanden ikke er begejstret for.

"Skattereformen er vigtig, og den skal vi tage os god tid til at forhandle. Vækstpakken skal sættes i gang hurtigt. Eksempelvis kan man fjerne det kommunale anlægsstop allerede i morgen. Vi skal i gang med de første skridt," siger Helle Thorning-Schmidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Evindelig vækstpræk.

Hvad med at vise lidt solidaritet og lade os deles om det nødvendige arbejde - og så satse lidt mere på kærlighed og kildevand.

Mads Kjærgård

Næ det eneste regeringen kan finde ud af er at lave forbud og reguleringer og at folk bliver arbejdsløse, det er de squ da ligeglade med. Økonomisk genopretning, nej det er da vigtigere at regulere hvor hurtigt folk kører på knallert, hvor de ryger henne, hvad de spiser og hvilke modelnr. der skal stå på autobarnestole, presse dødsyge mennesker ud i arbejde etc. Nå men de kommer jo nok igang når erhvervslivet begynder at pive.

Mads Kjærgård

Nå ja, finanskrisen må da være en god ting i tider med global opvarmning. Meeen det kunne squ være rart lige at få fixet vinduerne og brusebadet på ungernes skole!

"Elendigt vækstpræk"

Ser ud til at kapitalisterne lader sig inspirere af :
Astronomiens: Sorte Huller - de laver heller ikke andet end at suge til sig og selv vokse ( inde midt i hver galakse ).

Mht. til de Sorte Huller er der dog lidt grund til optimisme - det siges nemlig at DE kan fordampe.

Såkaldte almindelige menneskers liv. De der står tidligt op hver morgen, og går på arbejde og kæmper en kamp, for at skabe en tilværelse for deres familier – disse mennesker, har altid været socialdemokratiets mål. Med vækstparken bekræftes dette indtryk, at godt håndværk i den rette ånd.

Ralph Sylvestersen

Godt håndværk?? -
Regnedrengene, disse bogholdere og halvtuddannede såkaldte økonomer...- har jo helt simpelt lavet et spil hvor (matador)-pengene bare forsvinder i selvskabte labyrinter (credit default swaps o.a), hovsa…- lidt af et kunststykke og så har de oven i købet bildt befolkningen ind at det nærmest er en naturlov...- hvornår bliver de mon sat tilbage i båsen for der at nøjes med at tælle mønterne i stedet for at lege med dem...

martin sørensen

Fogh er indkompetent handlings lammet. Totalt ligeglad med de stakkels danskere, der nu bliver arbedsløse.

Danner det ikke genstand for almen socialistisk forundring, at det var den selvsamme regering der bare for. JA KUN 3½ MÅNDER !!!!. siden ville sænke dagpenge retten til KUN 2 ÅR..

Der er gået selvsving i den borgerlige ophednings debat, nej det lyder stadigt at
"man skal ikke male fanden på vægen " fanden han er her og han har været her længe, dansk økonomi er ca ligeså overophedet, som en dejlig varm sibirisk snestom i januar.

Fogh evner ikke at løse krisen, nej fogh har som statsminister. kun oplevet et Danmark i evig vækst.

Fogh overtog i 2001. Et danmark der var ca 250% selvforsynet med olie og naturgas, det danmark som Fogh nu giver vidre ja det er nu kun ca 140% selvforsynet med olie og ca 150% selvforsynet med naturgas. Den stigede olie pris og store produkton af olie ja det gav Fogh en sikker solid indtægt som Fogh fejlagtigt og augant, kaldte " flødeskummet på lagkagen" i et intivue til en artikkel i berlinske tidne fra d27.10.2005. her afviser fogh katagorisk at olien har nogen indflydelse på dansk økonomi nej vi har, overskud uden olien påstår fogh. nu her i det herens år 2009 hvor olie produktionen er ca 27% mindre end den var i 2004, ja der ved vi at Fogh løj så stærkt som en hest kunne rænne da han påstod at det danske overskud ikke var pga olien.

Tænk det var bare for 4 år siden der sage Fogh at olien den bare var, flødeskummet på dansk økonomi ( citat fra en Artikkel fra berlinske tidne fra den 27.10.05) Idag ved vi at olien og naturgassen, det er stor del af kagen.

http://www.business.dk/article/20081206/okonomi/81206011/

Ja vi ved at det er et stort velfærds problem når danmark går fra at være olie exportør til at blive importør af olie og naturgas.Danmark producere nu ca 27% mindre olie end vi gjore i 2004 og vi taber ca en månedes olie produktion pr år dette har vi gjort siden 2004 om 6- max 8 år der går danmark fra at være exportør til en status som importør.

http://www.business.dk/article/20090214/okonomi/90214029/

Finanskrisen og den kickstartes pakke ja det udgør en unik chance for at sætte nyt liv i økonomien ved at invistere i vedvarnde energi til at erstatte den olie og gas der nu kommer i et stadigt lavere tempo, op af danmarks undergrund. Hvad skal væk fra velfærds staten når danmark bliver importør af energi,

SU, det gratis sundheds væsen, eller skal vi skære i folkepentionen. ja så ubehagelige kan valget blive hvis vi ikke invistere kraftigt i vedvarnde energi som socialdemokraterne nu foreslår,
nej det er ikke en overreaktion fra socialdemokraternes side det er rettidig omhug

Foghś politik bære skylden for at Danmark nu står i den situaltion det er Foghs mangel på rettidig omhug der ændre danmarks status at være energi exportør til at blive energi importør. Fogh brugte pengede til at financere sit skattestop dette var og er årsagen til at der intet sker.

Søren Kristensen

Ro på. Regeringen og Dansk Folkeparti er lige på trapperne med et bud på hvordan krisen (hvis der er nogen) skal takles og så længe der stadigvæk er mangel på arbejdskraft er det nok ikke så slemt. Måske er vi bare ved at vende tilbage til normale tilstande. Selv vejret er normalt, med sne og frost, som i de gode gamle dage. Det går nok. Før vi får set os om er det forår og så begynder feriesæsonen. Man kan komme til New York for under 3.000 tur/retur.

Lars Peter Simonsen

Ikke for at gøre grin med Martin Sørensen som jeg har den dybeste respekt for og er 100% enig med, men rettidig omhug, yes! Fjern Fogh og hans sorte lejesvende v.hj.af rettidig omhug! Vælt dem, jo før jo bedre det var jo ikke længe før man kan stille dem et mistillidsvotum, eller?

martin sørensen

hmmm der er følge kalenderen, ca 2 år ,7 månder og 23 dage til der skal være valg igen i Danmark . Det er hvis du spøger mig ca 2 år og 7 månder for lang tid, 23 dage det passer vist lige til at få væltet Fogh i et nyt valg,

""Ro på. Regeringen og Dansk Folkeparti er lige på trapperne med et bud på hvordan krisen (hvis der er nogen) skal takles og så længe der stadigvæk er mangel på arbejdskraft er det nok ikke så slemt"

@ Søren Kristensen

hvor bor du. På månen ?.

Det er i hvertifald et sted hvor du ikke har adgang til dansk tv eller dansk internet, eller en dansk radio.

Et land hvor det bliver 4000-7000 arbedsløse hver månede ja dette land er i dyb økonomisk krise, 4000x 12 = 48000 7000x 12=84000

DVS danmark har i løbet af dette år fra 48000-84000 flere arbedsløse. og lur mig om ikke vi er nærmere potintelle 84000, arbedsløse når vi har de nye tal januar tal i næste uge,

Grin bare af mig og mine holdninger men om få år der vil i se et Danmark der er i en krise, som vi har meget svært ved at komme ud af. har i overhovet set set det link, citat fra liknet fra berlinske ," I mange brancher er antallet af opslåede job 70-80 procent færre end sidste år. Det gælder inden for industri, transport og byggefag, men også mange andre brancher er hårdt ramt, herunder service-, design- og telebranchen. På sidstnævnte område er antallet af jobopslag f.eks. faldet med 72,2 procent."

Ledige jobs ?, kære Søren Kristensen hvor længe og kan ex industri arbejdere bare søge exembelvist lære stillnger eller soco asistent stilllinger ?. Afgjort så er der nogen der kan men kan alle ?. og er der jobs nok til alle der vil ha de jobs ?. nej forsklen er at i borgelige i ser på mensker som om vi var robotter der bare med et snup tav kan omprogrameres til alt, i har generent problemer med at se mensker som, humane væsner af kød føleser og blod. der har indvuduelle evner. ja der er faktisk folk der er bedre til at køre truck end at passe ældre og det er umilbart og omvendt ja alle kan da tage et truck kort men betyder det at man kan køre truck ?. ihar et kvalmede nivue af borgerlig hovmod, overfor den normale arbejede danske mand og kvinde.

http://www.berlingske.dk/article/20090217/danmark/702170113/

Behøver jeg virkeligt, at finde links der viser at det kun var 3½ månde siden at VK ville sænke dagpenge retten til kun 2 år, åbenbart det var den 12 november at regeringen var nødtil at opgive de 2års dagpenge ret, idag afskedes der 1000 af danskerne hver uge.

Her er linket hvor DF ( heldigvist ) lukker den debat ved at gå imod regeringen.

http://www.information.dk/171658

her er Claus Hjorts perfide angreb på HTS over at socialdemokraterene ikke ville være med til at beskære dagpenge retten.

Michael Skaarup

Jeg sidder som socialrådgiver i Århus. d.d. findes 623 jobs.
Herfra er der 15 jobs som kan besættes af ufaglærte. eller dvs. at for hvert ufaglært job, har jeg 6.6 klient som gerne vil have det. Jeg har 15 kollegaer i min afdeling. så dvs. at der findes 100 klienter til hvert job i min afdeling.

Så jeg ved ikke hvordan vil kan mangle arbejdskkraft.??? Herfra hvor jeg ser, er det sgu jobs vi mangler....!!!!

dertil kommer det hyklerisk element ind. Alle ledig skal aktiveres og kontrolleres. Det har kun det formål at det ser god i statistikkerne, og at kommunen får 65% refusion , imod 35 %, for de borger der ikke kan aktiveres.
Vi aktivere ikke borgerne fordi det bringe dem tættere på arbejdsmarked.
Der er INGEN JOBS
nej vi aktivere dem, fordi ridefogden claus hjort, er sikker på at de arbejdsløse snyder ham...

Johannes Nielsen

"Helle Thorning-Schmidt understreger, at man i mange andre lande allerede har vedtaget vækstpakker for at imødegå stigende ledighed. 'Det skulle være mærkeligt, om ikke også vi har brug for det i Danmark nu.'"

Det her er essensen af den socialdemokratiske diagnose. Man kigger sig lidt omkring, ser at andre lande med USA i spidsen har åbnet for sluserne og konkluderer, at så er der nok ræson i at gøre noget tilsvarende herhjemme. Og hvis der ikke er ræson i det, er det også lige meget, for så er der sikkert vælgere i det.

Der er den KÆMPE forskel på Danmark og langt de fleste andre OECD-lande at arbejdsløsheden var kommet meget længere ned i Danmark. Det betyder umiddelbart at de andre landes medicin ikke umiddelbart kan kopieres og at enhver ædruelig økonom (fx vismændene) må anbefale at vækstpakker af den af HTS skitserede slags gemmes til senere.

martin sørensen

ja helt enig Michael Skaarup

Hvordan ville det ha gået hvis claus hjort fik sin 2 årige dagpenge ret ? 2 års dagpenge ret + 450 timers regel = social katastrofe. i det jylland hvor jeg bor der er der mange virksomheder hvor mand og kone arbejder i samme firma. enten en dør fabrik, eller en vindues fabrik eller ligende. fælles er det for den sektor de afskeder folk i hobetal,

bliver mand og kone arbedsløse samtidigt, var der en 2 års dagpenge ret, med den nuværnde 450 timers regl ja så ville rigitgt mange gå fra 2x dagpenge til 1 gange kontant hjælp pga precist denne kompination.

30% flere flere virksomheder, er tæt på at gå konkurs, det er virkeligheden i dagens danmark,

Der mangler jobs ikke ledige, hænder

martin sørensen

læser i nyhederne kære borgerlige ?.

@ Johannes Nielsen.

vi taler om at antallet af ledige jobs, er reduceret med ca 70-80% ja i høre rigtigt 70-80%.

Det er ren ketup effekt, og vi har kun mærket de første ryst på flasken.

Dette er virkeligeheden i den "overophedet danske økonomi", nej vores danske økonomi er pt ca ligeså overophedet, som en dejlig varm sibirisk januar snestorm.

hold nu op med den vi skal ikke male fanden på vægen debat det er en hån overfor dem der nu bliver arbedsløse.

Al respekt for Helles "rettidige omhu", men måske burde man tænke lidt anderledes end lige at fokusere på at genskabe de tabte arbejdspladser?

Der er jo sandsynligvis en del unge blandt de fyrede, så hvad med at overveje at sætte hårdt ind på f.eks. at få nogle af dem til at tage en uddannelse som sygeplejerske, skolelærer, eller nogle af de andre områder hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft?

Steen Rasmussen

Jeg mener der er brug for et helt nyt "Oprør fra midten".

Jeg kan ikke tage hverken socialkammerater eller liberalister alvorligt.

Der er alt for mange ureflekterede antagelser under den måde man ser på beskæftigelsesproblematikken på, til at jeg over hovedet gider gå ind i den som den kører.

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-52.pdf

Ingen grund til panik - men i Tyskland(!) åbner de nu mulighed for at kunne nationalisere banker !

Men vor regering ved at samfundsøkonomi egentlig bare er biting - at det er værdikampen der tæller !

Er vor regering begyndt at tro på sin egen propaganda, om det ?

Ralph Sylvestersen

Kære Steen

Fortræffelig beskrivelse og analyse du der har begået.

(Igen må jeg glæde mig over min høje "pjækkeprocent" fra barndommens opdragelsesanstalter -læs skoler :-))

Heinrich R. Jørgensen

Steen Ole Rasmussen:
"Jeg mener der er brug for et helt nyt "Oprør fra midten"."

Helt enig. Eller en helt ny oplysningstid. Det er bestemt ikke blot socialkammerateri, nyliberalisme osv. der ikke kan tages seriøst.

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jamen, hvordan skal man få folk til at interessere sig for samfund og polititk, når de fleste jo mener at det kører så'n nogenlunde ok?

Bare tag lykkeindekset, - det er da meget muligt at det kan diskuteres lidt om DK er det lykkeligste folkefærd i den vestlige verden, men egentlig så ligger der vel også den skjulte sandhed i det, at hvis man ikke ved bedre, så ser det hele jo meget godt ud?

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"hvordan skal man få folk til at interessere sig for samfund og polititk"

Det tror jeg egentligt ikke lader sig gøre, helt generelt. Og jeg mener grundlæggende ikke, det tjener noget fornuftigt formål heller.

Man kan sikkert få en del af befolkningen til at bekymre sig, eller tro at de bekymrer sig, men selv i en højt oplyst befolkning med en demokratisk sindet befolkning er der klare tegn på, at kommunikationen om den fælles fremtid mislykkes så godt som totalt. Vi kan jo ikke enes om nogen begreber, vi formår ikke substantielt at tale om samfundets mål, midler og prioriteringer, og tankeaffald fra historiens møddigt hives afladeligt frem og præsenteres som svar på nutidige problemer.

Jeg mener, vi har brug for en en ny oplysningstid, der kan lede frem til at vælger ét sæt visioner, mål, midler, prioritering osv., indfører dette som statsideologi og alle adopterer samme begreber og anskuelser, og forsøger at få utopien til at virke.

Og med statsideologi tænker jeg på et venligt folkestyre eller teknokrati, og ikke politistat, fasciststat, totalitær stat, diktatur. teokrati eller andet menneskefjendsk.

Ja, det lyder givetvis dumt og tåget, og er det måske også, men jeg tror ikke den menneskelige forstand er i stand til at kapere noget der er mere kompliceret end dette.

Hvad jeg forslår er såmænd ikke udemokratisk. I praksis foreslår jeg, at befolkningen skulle vælge mellem et antal forslag på en fælles vision for nationens fremtidige indretning, som siden ophøjes med ny forfatning der henviser til den den vedtagende statsideologi, hvorved statsideologien siden kan justeres ved folkeafstemning.

Dernæst erstattes det repræsentative folketingsvalg, fra at være at valg af hvem der tjener vælgerens interesser bedst, til at være et parlament bestående af personer med reel interesse og talent for lovgiving og kontrol med regeringsførelse, og i stedet blev valgt ved lodtrækning blandt egnede kandidater der har ladet sig opstille. Dermed behøvede disse ikke spilde tid på en politikerkarriere og konstant være optaget af selvpromovering.

Til gengæld kunne vi stemme om hvem der skulle være regeringsleder.

Nå, nu har jeg sikkert krænket samtlige tabuer, så måske skulle jeg holde inde ;-)

Kære Heinrich R. Jørgensen,
du støder såmænd ikke mig, - men det største spørgsmål til din plan vil nok være: hvordan skulle vi få politikerne til at opgive magten?

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

atter må jeg skuffe og sige, at det ikke kommer til at ske med deres vilje. Statskuppet har fundet sted forlængst, stik mod vores Grundlovs bestemmelser.

Min lynskarpt, at du straks så hvor det haltede.

Men der er vel en logisk mulighed, nemlig dannelse af et parti, der ønsker at en folkestemning om modellen? Hårde odds...

Christoffer Sørensen

Sven Karlsen:

En af teorierne bag, hvorfor vi alle skal arbejde så meget, er at vi har et finansielt system som er ustabilt - idet det grunder på lån, Bla. beskrevet i Grip of Death af Michael Rowbotham.

Rowbotham går som Milton Friedman også ind for en borgerløn som vil stabilisere økonomien, så vi ikke får bobler og kæmpe nedture derefter.

Faktisk er hvad du beskriver meget liberalistisk og i tråd med hvad jeg selv har gået og funderet over: det er staten, der er problemet.

Dog er jeg bange for, at det nemmeste er at flytte til et land med en minimal stat, da det vil være svært at få ændringerne igennem i Danmark.

Kære Christoffer S,
jeg tror at du gør mig større ære end jeg fortjener ... er det ikke nærmere Heinrich R. Jørgensens indlæg du refererer til?

;-)

Men jeg vil da gerne tillade mig at kommentere dit indlæg alligevel:

uanset hvor meget sheit staten roder sig ud i, så er det i sidste ende en sandhed, at i et demokrati er staten folket, og omvendt.

At staten så langtfra fungerer optimalt, hænger sammen med at vælgeren også så langtfra lever op til idealet.

En lille ting som partimedlemsskab, - der jo er grundlæggende i vores demokratiform, fordi det er herigennem at vælgeren har adgang til første trin: opstillingen af kandidater - er jo ikke særligt udbredt. Og selvom politikerne så burde repræsentere alle vælgere (i det mindste fra pågældendes parti), så er det jo også i vid udstrækning den lille gruppe partimedlemmer der styrer mange vigtige ting, som f.eks. partiprogrammet.

Jeg tror ikke rigtigt på, at en samfundsmodel bygget på andet end demokratisk styring af de tre magtinstanser, kan nærme sig et retfærdigt system. Mennesker der er tilhængere af den ene eller den anden politiske linie, og tror at alle ville indse det rigtige i denne politik, hvis blot de prøvede at leve under den i 3-7 års tid, er dybt naive ... det er næsten en naturlov at der altid vil være mindst en trediedel der er uenige, uanset hvor godt det går ;-)

Christoffer Sørensen

Sven,

det er rigtigt, at staten i virkeligheden er en samling af uperfekte individer, nemlig os selv.

Ville livet være perfekt uden staten? Det tror jeg ikke. Jeg vil påstå, at vi har brug for en stat, dog i en minimeret udgave, der ikke giver gaver til højre og venstre.

Steen formulerer det nok bedre end mig. Grundlæggende er problemet vel, at vi efterhånden alle betragtes som nogle individer, der skal generere nogle skattekroner, som systemet kan bruge. Arbejde er gud, derfor betragtes de ledige som affald.

Det kan godt være du har ret i, at den demokratiske model er den bedste og man skal søge ind mod midten. Dog synes jeg, at den nuværende model presser folk ind i kasser, som det er svært at komme ud af.

Heinrich:

din ide om en fælles vision mm. kræver at folk er oplyste og ikke bare stemmer, at de er ligeglade.
Folk skal netop ikke stemme: de skal selv finde ud af det. Hvilket liv vil du have? Vil du gå på arbejde 37 timer om ugen resten af dit liv eller vil du noget andet?
Der skal være plads til de skæve.

Heinrich R. Jørgensen

Christoffer,

jeg ser bestemt meget gerne, at folk er oplyste, engagerer sig og tager ansvar for hvordan de vil bruge deres liv.

Jeg ser blot ikke nogen synderlig pointe i, at folk skal bruge den store energi på at forholde sig til ideologi, når der er så meget andet mere relevant og vedkommende at lære mere om, og bruge tid på.

Og ja, jeg forstår godt, at mange vælger blot at følge strømmen og gør som forventer - 37 timer på job, og hjernen koblet på statspropaganda skærmen om aftenen.

Hvis nu ikke folk skulle forholde sig politikere og deres rænkespil, intriger, manøvrer og selvpromovering dagligt, men kunne beskæftige sig med nyheder og analyser om virkeligheden i stedet, blot for at nævne ét område, hvor der kunne ske en forskel.

Kære Heinrich R. Jørgensen,

du skriver "Og ja, jeg forstår godt, at mange vælger blot at følge strømmen og gør som forventer - 37 timer på job, og hjernen koblet på statspropaganda skærmen om aftenen.", og jeg kanikke være mere enig med dig.

Jeg har godt nok ikke haft et fast job i mange år. Min seneste lønmodtagerstilling var kun nummer to som jeg egentlig har lagt min identitet og sande engagement i (hvilket stoppede da bestyrelsesformanden dømte "anakronisme!" i 2003, - et traume der tvang mig ud i selvstændighed ;-), og i den øvrige periode af mit lønmodtagerliv, stræbte jeg absolut ikke efter et arbejdsliv med indhold, - mit fokus lå 100% på bundlinien.

Det betyder ikke at jeg forkaster tanken om at få noget positivt ud af sit "arbejdsliv", men mennesker er som bekendt forskellige. Og min egen erkendelse er, at eftersom jeg er seriel monoman, så er det mindre belastende at acceptere at 40-50 timer om ugen er en permanent prøvelse, som til gengæld giver mig frihed til at forfølge mine hobbyperversioner resten af tiden, frem for at skulle forklare at jeg er supereffektiv i et job det ene halvår, og nærmest fraværende det næste;-)

Nå, - blev jeg lidt forvrøvlet?

Lidt enklere udtrykt: hvis prisen for 56 timers frihed, er 40 timers afsavn, så er det ok i min opfattelse.

Og som en lille sidebetragtning (som ofte slår mig, når jeg hører om diverse "kulturarbejderes" krav på at ligge på ryggen og afvente inspirationens ankomst), så husker jeg med stor nostalgisk glæde tilbage på min ungdom, hvor jeg kunne bruge en arbejdsdags intellektuelle overskud på at formulere f.eks. en politisk tekst, et elektronisk print lay-out eller en synopsis til et computerprogram, uden at det hindrede mig i at tjene max på akkorden. ... Det monotone fysiske krav provokerer ofte til den exceptionelle mentale ydelse ... så hvorfor betale for motionsinstitut, hvis man kan få penge for det på en fabrik?

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"et traume der tvang mig ud i selvstændighed"

Selvstændighed er en aldeles fremragende mulighed, som sikkert passer til mange.

Særligt har man er ikke kan udholde idioti, snæversyn og nonsens i mange minutter, uden at man følger trang til at hæve niveauet, hvilket ikke altid er så heldigt på en almindelig arbejdsplads med soap-TV entusiaster, glorificerede ignoranter en masse og jantelov ad libitum.

Du har ret i det med at bruge en fysisk arbejdsdag til at samtidigt at udføre intellektuelt arbejde. Jeg har arbejdet mange somre med trippel job, hvor første vagt var fabriksarbejde, alt i mens jeg planlagde og gennemtænkte aftenens tankevirksom, mens aftens arbejde skete med dobbelt hast pga. den mentale forarbejde. Det var super effektivt.

Christoffer Sørensen

Heinrich, Sven:

Tak for kommentarerne.

Jeg fornemmer, at der er en del, der kører deres eget private oprør mod mainstream-samfundet.

Heldigvis eksisterer nettet, så alle kan blive hørt, også alle dem, som samfundet ikke vil lytte til. Nettet, som nationalstaterne forgæves prøver at regulere :)

Heinrich R. Jørgensen

Christoffer S:
"Nettet, som nationalstaterne forgæves prøver at regulere :)"

Selv tak for kommentarer.

Det lykkes nu nationalstaterne temmeligt effektivt at regulere nettet. Big Brother samfundet er sat i værk, og al internettrafik, telefoni, sms beskeder og meget andet, logges, således at efterretningstjenester kan overvåge os alle, og bruge deres registreringer som bevisførelse.

Heinrich R. Jørgensen

At vi har digital totalovervågning, at alle digitale registreringer samles til efterforskningsregistrere det hemmelige politi kan anvende, er selvfølgelig ikke skjult for befolkningen.

Det hele er hjemlet klar og tydeligt på et prominent sted i lovgivningen, nemlig Retsplejelovens § 786, stk. 4, der henviser til at to ministeriet kan aftale detaljerne for logningen (og det har de så gjort et helt syttende sted, i en bekendtgørelse).

Jo, jo, ingen kan sige, at det ikke går lovligt til, eller at nogen skjuler noget.

Christoffer Sørensen

Heinrich:

Jeg er klar over, at Danmark har indført logning. Det er klart en overtrædelse af mine rettigheder.

De skal nok opgive, jeg er stadig pessimist. Det er simpelthen for dyrt og for ineffektivt.

Heinrich R. Jørgensen

Christoffer S:
"De skal nok opgive, jeg er stadig pessimist. Det er simpelthen for dyrt og for ineffektivt."

Jeg er nu svært bange for, at det kan være meget effektivt. Og dyrt behøver det bestemt ikke være.

@Heinrich R. Jørgensen

"meget andet, logges, således at efterretningstjenester kan overvåge os alle, og bruge deres registreringer som bevisførelse."
-------------

Det er jo ganske vist, men hvad sker der lige hvis en evt. anklaget i en retsag gør opmærksom på at
alle elektroniske data er fuldstændigt og vilkårligt frit konstruerbare ( de er jo pt. uden nogen unik sikker krypteret: Tid og sted - stempling ) - hvem som helst kan have fiflet hvilke som helst elektroniske data sammen som de vil. Juridisk set er det jo så påstand imod påstand.

Som bevisførelse er det ugyldigt - efterretningstjenersternes eneste godtagelige påskud for at foretage den slags elektroniske registreringer bliver: At de så selv kan se hvor de skal sætte ind og planlægge deres indsats; men evt. bevismateriale til evt. efterfølgende retsager - må være af en anden type end rent elektroniske data.
----

Læs evt. Michael Larsen: Uden sikker viden.
IMO: Elendig som litteraturværk, men den beskriver meget glimrende problemstillingerne her.

Helt rigtigt, kære Kim Gram,

er det ikke det der hedder "circumstantial evidence" på engelsk?

Ved egentlig ikke hvad det hedder på dansk, eller om man i det hele taget har et lignende retsligt begreb, men det bør vel aldrig kunne bruges til andet end underbygning af en anklage, - ikke som primær bevisførelse?

Kære heinrich R. Jørgensen,
tak, - denne evindelige "hollywoodificering" ødelægger mit forråd af hjemlige latinske afledninger ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

du er ikke eneste offer for "Hollywoodificering". Symptomerne for > 95% af de eksponerede er dårligt engelsk, dårligere dansk og sammenblanding af sprogene, og ikke mindste manglende erkendelse af miseren.