Læsetid: 4 min.

Foghs monster

Venstre og Anders Fogh Rasmussen har selv bygget Villy Søvndal op. Han er blevet kaldt oppositionens sande leder og bliver taget alvorligt som direkte modpart. Fogh har været med til at skabe et monster, som nu er ude af kontrol og kun venter på det endelige kvælertag. Derfor er strategien over for SF nu ændret
Villy Søvndal fejrer den seneste valgsejr med partimedlemmer. Hans voksende popularitet igennem de seneste par år er blandt andet sket ved hjælp fra Venstre, der systematisk har bygget Søvndal op. Det har de gjort med stor ihærdighed for at genere socialdemokraterne mest muligt. Villy Søvndal er blevet kaldt for oppositionens -sande- eller -åndelige- leder.

Villy Søvndal fejrer den seneste valgsejr med partimedlemmer. Hans voksende popularitet igennem de seneste par år er blandt andet sket ved hjælp fra Venstre, der systematisk har bygget Søvndal op. Det har de gjort med stor ihærdighed for at genere socialdemokraterne mest muligt. Villy Søvndal er blevet kaldt for oppositionens -sande- eller -åndelige- leder.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

14. februar 2009

Borgerlige ordførere er holdt op med at kalde Villy Søvndals parti for SF. Prøv at lægge mærke til det. SF er for neutralt og ufarligt, nej nu hedder det konsekvent So-cia-lis-tisk Folkeparti med tydeligt tryk på alle stavelserne. Understregningen af, hvor SF'erne kommer fra, er ikke tilfældig, det skal stå klart for enhver, der kunne tænkes at ville sympatisere med dagens 50 års fødselar. En gang kommunister altid kommunister. Det fremadstormende SF - omkring 20 procent i meningsmålingerne og garanten for rødt flertal - skal udgrænses og sendes langt tilbage bag jerntæppet sammen med alle de andre utopiske drømme på historiens losseplads. Da SF for nogle uger siden vedtog et nyt halvkedeligt reformprogram, som ikke indeholdt meget nyt, men blandt andet understregede, at SF vil bremse udlicitering af offentlige opgaver, så var reaktionen fra Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, at der her var tale om "klassisk socialisme". Hverken mere eller mindre.

Angst for SF

Den borgerlige strategi er tydelig, og den er ny. Den vidner om, at der i de nuværende regeringspartier er en stigende bekymring eller direkte angst for SF's og Villy Søvndals popularitet. Socialistisk Folkeparti er blevet en trussel.

Ifølge analyser er SF nemlig begyndt at hente stemmer hen over midten fra både Venstre og især Dansk Folkeparti. Afstanden mellem SF's og Dansk Folkepartis vælgere er ikke så stor, som man umiddelbart skulle tro. De deler den samme skepsis over for EU, det elitære, snobberi og de bonede gulve. De har stort fokus på retfærdighed og økonomisk lighed og en ordentlig offentlig sektor for alle. Ofte, viser analyser, ser man i en familie, at kvinden er offentligt ansat - pædagog eller sosu-assistent - og stemmer på SF, mens manden er automekaniker eller lignende og stemmer på Dansk Folkeparti. SF's nye islamkritiske linje har medvirket til at gøre vandringen inden for det samme sociale segment mere gnidningsfri. Og det skræmmer de borgerlige strateger.

Opbyggede selv Søvndal

Men paradoksalt nok har især Venstres top selv været med til at bygge Villy Søvndal op. Det har de gjort med stor ihærdighed for at genere socialdemokraterne mest muligt. Villy Søvndal er blevet kaldt for oppositionens 'sande' eller 'åndelige' leder. Anders Fogh Rasmussen har i tv-debatter bestræbt sig på at henvende sig direkte til SF-lederen for at signalere, at det er de to, der udkæmper slaget om magten. Snedigt fundet på, fordi det har været med til at udmanøvrere Helle Thorning-Schmidt (S).

Men i dag viser det sig, at det er et Frankensteins monster, som Fogh Rasmussen har frembragt. I bedste mening for hans eget projekt har han forsøgt at konstruere og bygge en figur op, som han kunne håndtere og styre - en socialistisk modpol, der kunne skærpe hans egne midtersynspunkter og oven i købet som sidegevinst kunne blæse til den interne rivalisering i oppositionen. Men monsteret har nu i stedet allieret sig med Socialdemokraterne, gjort sig stueren politisk og går målrettet i søvngængertempo med begge arme frem foran sig mod statsministeren - for at kvæle sin skaber.

Væk med det gamle

Derfor skal SF's fornyelse afvises og negligeres for enhver pris. Og i SF-toppen er man meget bevidst om faren og forsøgene på at koble SF's ideologi i dag til parolerne fra for 50 år siden. Det er festdagen i dag et udtryk for. Lokalerne for fejringen af den runde dag er det moderne IT-Universitet på Amager, og væk er alt, hvad der minder om Arne Würgler og Benny Holst og de kan ikke slå os ihjel ...

Da SF for nylig fik sig presset ind i forhandlingerne om bankpakke II, bestod sejren først og fremmest i, at den tidligere DKP'er Ole Sohn overhovedet sad med ved bordet, der hvor kapitalismens ypperstepræster og deres templer - bankerne og bankdirektørerne - fik afgjort deres skæbne. Sohns profil var under forhandlingerne holdt så lav, at havde den været lavere, var han blevet usynlig. Intet var lettere i den situation end at beskylde SF'erne for gammelkommunisme, for at ville nationalisere bankerne og begrænse markedskræfterne. Derfor var det Socialdemokraterne, der kørte frem med det eneste krav, der overhovedet kunne genere bankerne - nemlig kravet om at lægge loft over bankdirektørernes løn. Imens fik Ole Sohn uld i mund.

Idealisterne har ondt

Men hvad er der ved at blive et stort parti og måske endda komme i regering, hvis man i mellemtiden på vejen dertil har mistet sine tænder og har aflagt sig alle gamle mærkesager. Det er den bekymring, som spores i baglandet og i dele af folketingsgruppen. SF'ere er idealister - nogle af dem ligefrem brændende og er gået ind i politik for at forandre, og når de ikke længere må skælde ud og sige hvad de mener, så gør det ondt.

Derfor holder roen om kursen i SF også kun så længe, det går fremad for Villy Søvndal, så længe alle kan se, at strategien og fornyelsen giver resultater.

I SF-ledelsen vil man til gengæld sige til kritikerne: Se på Venstre og den forvandling, der skete med partiet efter Fogh Rasmussens overtagelse af partiet i 1998. Venstre blev et midtersøgende velfærdsparti, der blev udstedt brøleforbud til Venstre-løverne, og man lugede ud i de gamle liberalistiske slagord. Og vil nogen sige, at Venstre i dag er uden for indflydelse?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Tja, mon ikke der bliver nogle SF'ere der får kaffen galt i halsen når S, SF og DF finder sammen?

med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Lennart,

der er flere andre konstellationer SF på sigt kunne indgå i, og som jeg anser for mere sandsynlige, nemlig:

SF + RV + K = de pæne humanister.

SF + RV + S = klassisk rød blok

Den konstallation jeg frygter mest (og er uden SF) er dog:

V + DF + S = populistisk visionsløshed

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Den slags burde det være forbudt bare at tænke."

Når man forsøger at tænke, kommer man nogle gange til uventede resultater.

Jeg tror bestemt, at SF+RV+K kunne blive en mulig konstellation om få år. Jeg frygter også at Lennarts S+SF+DF kunne blive det, og værst af alt V+DF+S.

Den første konstellation anser jeg ikke for skrækindjagende - tværtimod. En regering baseret på moderate holdninger og verdslig humanisme er i min optik et fremragende grundlag.

Klassisk rød blok er kedeligt, og jeg har svært ved at tro, at dynamikken i partierne bag (SF+RV+S) vil have dynamikken til at finde en recept der kan holde.

De to konstellationer med DF anser jeg ikke for usandsynlige, omend S+SF+DF nok skal gære noget længere førend det kan blive spiseligt.

Jeg er meget interesseret i at høre, hvis de mener, at disse konstellationer er urealistiske, og i så fald hvorfor. Partipolitik er ikke min stærke side, så jeg kan sagtens tage grueligt fejl.

Hvis du kan få øje på andre konstellationer (udover V+K) hører jeg også gerne om det.

Sålænge den eneste måde at forholde sig til regeringsdannelse på, er en absurd opdeling mellem "de røde" og "de blå", kommer der næppe en ny regering på banen. Vi må kunne artikulere nogle andre politiske skillelinjer, hvis der skal ske noget...

Bjarne F. Nielsen

Læserne og Information kan altid være trygge ved artikler fra Bent Winther.

Man kan læse med sindsro og se gyldne agttagelse
og faste holdninger. Prisfornuftige kaffe kan nydes, og der kan omrøres på fattet vis.

Venstreløven må have skabt en SF-dinosaurus, der vil fortære den svækkede liberalløven ved næste valg.

Noget i den retning. Og som man nu har forstand til.

Vi skal have en regering bestående af EL, SF,
Socialdemokratiet og de radikale. Og uden for megen intern ballade.

Heinrich R. Jørgensen:

"Den konstallation jeg frygter mest (og er uden SF) er dog: V + DF + S = populistisk visionsløshed"

Mon ikke den mest sandsynlige konstellation er, at de tre sociale og nationale partier S, SF og DF danner regering sammen?

Der er jo efterhånden ikke meget der skiller dem ad, og jeg vil gerne vædde en flakse cognac på at Helle Thorning Schmidts og Villy Søvndals taburetkløe er langt stærkere end den symbolske og rituelle modvilje mod DF, som de eventuelt stadigvæk måtte være i besiddelse af.

Dagbladet Informations helt egen stand-up kommentatorer, Eric Meier Carlsen, har ved Gud skrevet meget sludder gennem år og dag, men man må dog medgive, at han har haft nogle meget overbevisende argumenter, de gange han har demonstreret, hvor tæt de tre partier i realiteten er på hinanden, efter at S og SF har overtaget DFs udlændingepolitik, og hvor logisk og nærliggende et regeringssamarbejde mellem S, SF og DF efterhånden er blevet…

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Mon ikke den mest sandsynlige konstellation er, at de tre sociale og nationale partier S, SF og DF danner regering sammen?"

Jeg afviser det ikke, men jeg har meget svært ved at se det ske de nærmeste par valgperioder. Men hvis VKO ved næste valg ikke havde flertal, så er det en mulighed. Så længe DF kan få nogle aftaler på plads, hvor de får lov til at bestemme hvem der må inddrages i forhandlingerne, og den slags, har de ikke noget at tabe, uanset om deres roller bliver som støtteparti eller som regeringsmedlem.

Den slags ender også med tilfældigheder. Hvis S, SF og DF tilsammen har 90+ mandater efter et valg, er det et tænkeligt scenario, men der vil også være andre mulige konstellationer.

Bjarne F. Nielsen

Per Thomsen er humørødelæggende. Som sædvanlig.

Det er igen rød aalborg i et svævende violet univers, der blafrer og vælter rundt i neuroniseret æter uden form og indhold.

Den rædsomt dyrt købt årgangscognac er til den dag Enhedslisten komme ned på fodfast grund og følger de andre "klasseforræddere", så det borgelige misregimente kan få en ende. Det må
kunne forståes.

Erik Meier Carlsen har med en højere indsigt givet en lang række kompetente, politiske analyser med klare konklusioner.

DF's indflydelse rækker langt i venstrefløjen. Det er så også tilgået Per Thomsens bevidsthed. Dog givetvis ad andre kanaler.

Politikere og vælgere på venstrefløjen er i beklageligt omfang i alsang på ntegrationsområdet.
Der er for meget politisk tøseangst, slaphed og rådvildhed.

Men skulle så mene, at behovet for EL's nærvær i en kommende regering ville være så meget desto mere nødvendigt.

Vejen frem til magtens centrum og atletik over spærregrænsen for EL burde vel være at appellere
til det et vist mål af fredsommelig enighed på venstrefløjen og så ellers fortsætte beskydningen
af VKO-aksen med tunge argumenter. Og der er nok at tage af.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Tør du vædde, Heinrich?"

Jeg finder det temmeligt usandsynligt, at regeringen efter næste valg skulle være S+SF+DF, eller S+SF med DF som støtteparti, men afvises kan det ikke.

Det er et væddemål, jeg har ualmindelige gode odds for at vinde, så naturligvis tager jeg imod tilbuddet :-)

Men for at være retfærdig, og for at have noget at heppe på, tilbyder jeg at ændre væddemålet, at hvis dit bud bliver en realitet, vinder du, og hvis mit lykkeligste bud (SF+RV+K) bliver en realitet, vinder jeg.

Du har muligvis lidt bedre odds end jeg, men i fald jeg vandt, ville det være en dobbelt sejr.

Hvis jeg vinder, ønsker jeg mig en flaske god champagne eller to. Og hvis får din Pyrrhus-sejr, ville en måneds forbrug af blodtryksnedsættelse medicin og sovetabletter vel være et udtalt ønske?

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Det værste scenarium for mig, og som jeg fik kuldegysninger af var:
”S, SF og DF”
”V + DF + S”
Det er lige så slemt som det nuværende med VK + støtteparti.

Hvis det drejer sig om at ønske, så er det en regering med
S, SF og RV og hvor flertal kun kan opnås med EL.
Her er man i visse tilfælde nødt til at søge samarbejde med V og K, når EL ikke vil give køb.

Men jeg kunne sagtens forestille mig
S, SF i en mindretalsregering, hvor de må arbejde hen over midten med RV, V eller K, og altså lave politik, som om det var et demokrati, altså samarbejde for det almene.

Her kommer DF måske ind i billedet, måske især med krav for pensionister. Jeg er ikke i tvivl om, at DF vil være parat til en del, og være med i forlig, for at holde på vælgerne og mandaterne. Kun håber jeg så at V og K vil vise sig så ’anstændige’ som der er tegn på at nogle af folketingsmedlemmerne er.

Der vil nok gå en del år før V og K ligefrem kan indgå i en regering med S, for ikke at sige S og SF. Men jeg anser det ikke for usandsynligt, den dag de har været i opposition en tid, og har frigjort sig fra det vamle samarbejde med DF og fra Foghs diktatur.

Faktisk bryder jeg mig ikke om hverken rød eller blå/brun blok, men foretrækker flertalsstyre i samarbejde med mindretallet.

Skulle jeg ønske mig noget mere, så vil det være, at SF bliver rigtig stort, men giver afkald på statsministerposten, mod til gengæld at få flere ministerposter – i en overgangsperiode, og at EL får mindst 4% at stemmerne, hvilket er en fordobling.

Inger Sundsvald

Og så har jeg for resten et ønske til:
At når DF er kørt lidt i baggrunden, så vil medierne ikke være på pletten for at udbrede budskabet om at ’muslimerne kommer’ på forsider og helsider og i enhver nyhedsudsendelse. Måske vil paranoiaen så aftage i befolkningen.

Inger Sundsvald

Nu skal Venstres Ungdom til at holde møde med nazisterne i aften. Fogh er på vej væk, og Pia Kjæsgaard har ingen problemer med Løkke Rasmussen.

Mon ikke næste valg bliver spændende?

Mit luftkastel er naturligvis at S & SF kan danne regering alene, - alternativt kunne jeg godt tænke mig at vinde 5-10 millioner i Lotto, ... men nu må jeg smutte, - Sancho Pancha kalder ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

du lægger reelt op til fortsættelse af blokpolitikken, ved at ønske rød stue som basis for en kommende regering.

Selv har jeg temmeligt svært ved at se hvad der forener rød stue, udover pseudofællesskabet "rød stue".

Du har ikke kommenteret min hypotese om muligheden for en fremtidig SF+K+RV regering, med et regeringsgrundlag baseret på humanisme, pragmatisme og anstændighed. Det er måske for langt ude i hampen?

Det er faktisk lige før jeg tror det ville være en god idé for SF, hvis de op til næste valg lancerer som et parti der har f.eks. humanisme, pragmatisme og anstændighed som kerneværdier, og klart melder ud, at de er klar til at indgå i et regeringssamarbejde med enhver de deler disse værdier. Men hvad SF vælger at gøre, må de selvfølgeligt selv om...

Heinrich R. Jørgensen:

"Hvis jeg vinder, ønsker jeg mig en flaske god champagne eller to. Og hvis får din Pyrrhus-sejr, ville en måneds forbrug af blodtryksnedsættelse medicin og sovetabletter vel være et udtalt ønske?"

Hvis jeg vinder, tror jeg nu nnok at jeg vil foretrække en enekeltbillet til et land, der ikke bliver styret af kyniske socialt nationalistiske folkepartier.

Jeg siger top!

Inger Sundsvald:

"Nu skal Venstres Ungdom til at holde møde med
nazisterne i aften."

Ja, de er meget konsekvente i det parti. I 1930erne flirtede de karftige med nazisterne i Tyskland, i 2001 gjorde de Dansk Folkeparti stuerent, og i 2009 sætter de kronen på værket ved at blåstemple de danske nazister.

Som de selv siger: Venstre ved du, hvor du har!

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Ja, jeg lægger nok op til blokpolitik, men kun som en overgangsperiode. Det er helt urealistisk, set fra mit synspunkt at se et reelt samarbejde lige efter at VKO-blokken har tabt. Men måske på sigt.

Jeg kunne sagtens se en SF+K+RV-regering for mig, hvis det ikke lige var for manglen på netop ”humanisme, pragmatisme og anstændighed”. Så det er nok lidt langt ude.

Jeg kan godt se hvad du mener med ”pseudofællesskabet”. Den ’røde stue’ er meget lille (EL), men de er ikke pragmatiske.

S og SF er nok pragmatiske, men mangler på store områder humanisme og anstændighed.

RV kan måske betegnes som humanistiske og anstændige, men er ikke pragmatiske nok og har en fordelingspolitik som hører hjemme hos liberalisterne, efter min mening.

V og K har jo før været liberale borgerlige partier. Jeg ved ikke hvad de er nu.

Hvis bare alle partier førte politik efter hvad de virkelig tror på, så ville vælgerne ikke være så meget i tvivl.

jooo - hvis der så var lidt "humanisme, pragmatisme og anstændighed" tilbage hos K, så kunne jeg da godt forestille mig en anden regeringskonstellation som inkluderede dem, men hverken Lene eller Brian tegner det billede på min nethinde, og at Naser så muligvis også kommer til, gør det ikke bedre.

Inger Sundsvald

Per Thomsen

Det er helt utroligt hvor meget en leder for et parti betyder. Når jeg tænker på, at engang i fortiden rottede bønder og arbejdere sig sammen imod borgerskabet i landboforeninger og faglige sammenslutninger, så er der sket et par forandringer siden.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Jeg siger top!"

Så lad os da sætte en god flaske champagne på højkant. Top.

Hvis jeg vinder, kan vi jo nyde den sammen, og glæde os over forbedringen ;-)

Inger Sundsvald

Nåh jo, V og K er hverken humanistiske, pragmatiske eller anstændige. De er bare en flok opportunistiske taburetklæbere, som vil gøre hvad som helst for at beholde magten.

SF i samarbejde med DF.....

I må da vist have haft mareridt - det bliver aldrig virkelighed.

Mon ikke de radikale når at komme til fornuft inden næste valg, så det bliver en SF-S-RV-regering.

Inger Sundsvald

Tove Lodal

Mareridt - det var også min første tanke. Håber du får ret. Men skulle noget sådant ske, så forudser jeg, at EL bliver meget stor, eller at der sker en opsplitning af SF.

@Inger

Det får jeg.

SF og DF har slet ikke samme værdigrundlag - for det første - og for det andet så vil en masse medlemmer melde sig ud af SF i dyb frustration over at Gert Petersens gamle parti går i samarbejde med DF.

Så vågn blot op af mareridtet.

Inger Sundsvald

Tove Lodal

Du lyder meget skråsikker, men du må da indrømme, at man kan komme i tvivl?

Hvis man synes at der er anstændighed og humanisme hos VK+O, så kommer man hurtigt ud af vildfarelsen, hvis bare man tænker på de mennesker som mister arbejdet i denne tid og må gå fra hus og hjem, uden at regeringen gør andet end at tænke på skattelettelser for de bedst stillede, og måske på at det ville være godt for økonomien, hvis der var 100.000 arbejdsløse eller flere (det reelle tal er nok mindst 6-700.000).

Man kan også tænke på de 59.000 børn som lever i isolation p.g.a. fattigdom. Og så er der jo også børn og voksne i asylcentrene. Egentlig kunne man blive ved med mislykkede reformer o.s.v., men I kender jo selv remsen. Listen er alenlang.

Hvad SF reelt vil gøre i en magtposition, har vi til gode at se. Jeg kan godt frygte det værste.

Bo Klindt Poulsen

Jeg tror helt ærligt også, at en S-SF-DF-regering (eller lignende) er urealistisk. Jeg er enig i, at skellet mellem S og DF er ved at udviskes (og det er bestemt ikke kun DFs skyld!), og at SFs nye "pragmatikere" også i hastig fart drejer mod højre.

Men for mig at se er denne konstellation snarere et sindbillede på et sandt CEPOS/180 grader-mareridt. Jeg tror, I overser, at selvom DF ofte bliver skældt ud for at være Socialdemokratiet Classic, så indeholder partiet altså også en del (top-)folk med helt klar borgerlig baggrund. Også - og måske især - når det gælder økonomisk politik, erhvervspolitik, miljøpolitik og skattepolitik. Fx erhvervsordfører Colette Brix, miljøordfører Jørn Dohrmann, skatteordfører Mikkel Dencker - og, tror jeg, Tulle himself, hvis liberalistiske baggrund i Fremskridtspartiet af og til dukker frem (undtagen når han savler over pensionister).
Et formaliseret S-SF-DF-samarbejde ville, tror jeg, få partiet til at knække og være problematisk for en ikke uvæsentlig del af partiets vælgere, som kommer til DF med en klar borgerlig profil og primært tiltrækkes af muslim-bashing.

Den samme analyse tror jeg kan overføres på SF. På trods af alt er der stadig en socialistisk fløj i SF, som heller ikke ville kunne tåle et sådant samarbejde og få partiet til at knække.

S er ikke problemet i sådan en konstruktion - det er yderfløjene i SF og DF, som givet ville afskalle - måske til nye partier à la SF-VS-skismaet.

@ Inger

Ja, jeg lyder skråsikker, men jeg har været medlem af SF i 27 år, og jeg kan slet ikke få øje på grundlaget for sådan et samarbejde.

Et SF-DF-samarbejde er urealistisk alene af den grund at SF vil gøre op med "dem-og-os" - samfundet som DF er fortaler for og hvorfra DF henter næring.

SF's værdigrundlag er social retfærdighed, ligestilling, solidaritet og omsorg for naturen. Sådan var det i går, sådan er det i dag og i morgen. - Det grundlag er ikke DF's.

Desuden har vi i SF et udbredt medlemsdemokrati som ville sætte en stopper for så kætterske tanker.

De Radikale er jo et meget usikkert moment - lige for tiden ser det jo ret skidt ud for dem, og står de med kun 5 mandater efter næste valg, så kan de jo være bange for at det vil koste deres politiske liv hvis de går i regering med S og SF, for uanset hvor højreorienteret S er blevet, så vil VKO jo kalde det en socialistregering.

Så jeg tror næste regering bliver mere eller mindre bestemt af K.

V og S kan ikke nærme sig hinanden, og hvis R afviser SF, har K valget imellem S(frit valg mellem SF og DF som støtte) og V(med DF som støtte, eller i regering). Og der er selvfølgelig kun en ting der kan få K til at vælge S-løsningen, og så er spørgsmålet om S vil acceptere en K-statsminister, bare for at få brudt dødvandet?

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

ser du ingen mulighed for at K ville indgå et regeringssamarbejde med SF? Eller med RV?

Hvis man ser bort fra den sædvanlige mobberetorik og lign. blandt de politiske patier, ser jeg fllere ffællesnævnere mellem disse, end mellem f.eks. K og S.

Men måske får Per Thomsen 2/3 ret - de partier der systematisk går efter vælgersegmentet med højst 12 års skolegang, nemlig S og DF, har både meget kompatible dagsordener og mange folketingssæder. Det er nok kun V (ligeledes med mange sæder) der vil være med på dén galaj). Sådan er det ukvalificere demokrati - de fleste er som bekendt hverken kloge eller vidende, og så må de jo bestemme.

Heinrich R. Jørgensen

Tove Lodal,

med al respekt, så har spørgsmålet om mulige konstellationer vel lagt dig på sinde i mindst 27 år. Har du ikke skænket det en ærlig tanke? Eller er det blot de rød/grønne mod de blå/brune - punktum?

Det er usandsynligt, at der bliver flertal til den konstellation, men måske flertaler for andre muligheder for andre konstellationer (hvor SF måske kunne indgå).

Nu må du ikke skuffe, Tove. Du plejer at format til væsentligt mere :-)

Selvfølgelig har spørgsmålet luret i baggrunden, men helt ærligt, så er det jo først nu der er udsigt til et egentligt regeringssamarbejde.

Der har aldrig været tale om andre konstellationer eftersom vi intet har tilfælles med de borgerlige partier.

Så det er de rød-grønne mod de borgerlige som du skriver Heinrich,

Bo Klindt Poulsen

Heinrich, du skriver:
"Hvis man ser bort fra den sædvanlige mobberetorik og lign. blandt de politiske patier..."

Og her rammer du efter min mening ned i kernen. Du forudsætter, at et parti som K fx vil have politikere med en idealisme, som lader dem se gennem mobberetorikken.

Du er romantiker :-)

De enkelte partier er så fastlåste i deres egne selvbilleder og ikke mindst i deres egne middelmådige politikeres repræsentation af disse selvbilleder.

Desuden tror jeg myten om S-V regeringen i 78-79 skræmmer...

Kære Heinrich R. Jørgensen
jeg tror da ikke at det ville være umuligt for K at være i stue med R, men har store tvivl om hvorvidt selv en statsministerpost kunne få dem til at sluge SF som regeringspartner, - højst som støtteparti, a la DFs aktuelle rolle.

Og det er jo mandater det drejer sig om, så en regering bliver nok med enten S eller V. Kan V håndtere DF hvis fogh smutter til Nato? ... jeg har mine tvivl, og hvis mandaterne ikke giver S, SF & R majoritet, så tror jeg nok mest på SKR, - er fogh smuttet, så med Helle i førersædet, ellers med Lene.

Og det er da muligt at det kun er S og DF der bejler til en person som mig (der ikke engang har så meget som en afgangseksamen fra folkeskolen), men det ændrer ikke på at de to partiers grundlag er diametrale modsætninger på flere områder.

Heinrich R. Jørgensen

Tove Lodal:
"Så det er de rød-grønne mod de borgerlige"

Jeg synes det er meget ærgerligt, hvis SF kun har én hest at spille på. Ærgerligt for SF og ærgerligt for illusionen om at vi har et velfungerende og modent repræsentativt demokrati, der kan sammensætte en regering.

Bo Klindt Poulsen:
"Du er romantiker :-)"

Det er vist første gang jeg har fået dét skudsmål. Men måske har du lidt ret - og det er vel ikke det værste man kan blive kaldt :-)

Bo Klindt Poulsen:
"De enkelte partier er så fastlåste i deres egne selvbilleder og ikke mindst i deres egne middelmådige politikeres repræsentation af disse selvbilleder."

Jeg er ikke uenig, men i mange politiske partier trives (eller vantrives) flere fraktioner, der er holdt kraftigt under fode af Fogh I-III regimernes politik med at de politiske partier skal forhandle sig til 90 mandater om en endelig tekst, der så sendes til lovbehandling, uden nogen forståelse for at høringsrunderne er til for at andre kan høres.

I S er venstre blokken som jeg ser det, trådt under fode. Hvad har de at sige? Jo, Pernille har meldt sig under fanerne og laver lidt ballade blandt mumierne, og venstregrupperingens store håb, Mette Frederiksen, har netop erklæret sin kærlighed til den totalitære stat.

I V findes det såkaldte højskolevenstre, og frihedsentusiasterne, og begge har ikke fået et ben til jorden i et årti. Men de findes vel stadig i partiet?

Der fandtes engang forstandige folk i K. Sådan nogle der havde bogreoler i private, konsumerede kultur, nogen man kunne føre en dannet samtale med, og som sjældent havde proletarnavne som Lene, Brian og Henriette. De findes vel stadig et sted i baglandet? Mon ikke de dukker op på scenen igen en gang, når Papa Fogh ikke længere styrer alt og alle med sine drejebøger?

Sven Karlsen:
"få dem til at sluge SF som regeringspartner, - højst som støtteparti"

Spørgsmålene er vel så, om det er godt nok for SF at være støtteparti? Næppe vil jeg tro. Det vil sikkert være større end R og K, og vil sikkert insistere på både at deltage i regeringsgrundlaget og tage fuldt medansvar for projektet.

Sven Karlsen:
"så tror jeg nok mest på SKR"

Dét er en konstellation jeg ikke havde tænkt over. Det er bestemt en mulighed.

En anden konstellation der måske er mere sandsynlig (pga. politisk forenelighed og antallet af folketingssæder) er en SKO regering. Ja, hvorfor ikke?

Sven Karlsen:
"S og DF [...] de to partiers grundlag er diametrale modsætninger på flere områder"

De skal lefle for de lavtuddannede - det er deres vælgerbase. Det er groft sagt et kone parti hhv. et mande parti i min optik.

I øvrigt har det undret mig meget, at du tidligere har erklæret dig som S-supporter. Har Helle lovet dig et nyt tandsæt på statens regning eller hvad får dig til at sympatisere i den retning? Som regel er jeg helt på bølgelængde med dine betragtninger, og det eneste jeg kan erindre at have undret mig over, er netop din udtrykte sympati for S. Jo, de gjorde meget godt engang, men i min optik har det været småt med de gode gerninger i de seneste 4-5 årtier.

Realitetstjek (og -chok):

S-DF-SF-flertallet og -samarbejdet eksisterede i mange år i det gamle Københavns Amt og fortsætter endda i det nye Region Hovedstaden, dog som mindretal, idet EL ikke ville være med og i stedet danner formelt flertal sammen med RV, V og C.

S-Regionsformanden er dog valgt særskilt (og med ELs stemmer), så hun, der sikrede sig magten i mange år gennem regeringssamarbejdet med DF (og SF) alligevel har kunnet blive siddende, selv om hendes konstellation er kommet i mindretal.

Tove Lodal:

"Et SF-DF-samarbejde er urealistisk alene af den grund at SF vil gøre op med "dem-og-os" - samfundet som DF er fortaler for og hvorfra DF henter næring."

Ja jeg skal da lige love for at SF ønsker at gøre op med dem-og-os" - samfundet . Også i den grad.

SFs store rorgænger løser jo simpelthen problemet ved at bede "dem" om at skride ad Helvede til!

Bjarne F. Nielsen

Der skal senest afholdes valg oktober 2011, altså om knapt 3 år.

Jeg tør ikke udelukke, at VK-regering bliver valgt for fjerde gang, men håber på et regeringsskifte. Og da er

SF + S + RV vel mest sandsynlig.

Kommer EL over spærregrænsen, så vil der nok
være behov for et eller flere mandater til at nå de 90.

Og så kan jeg ikke tro andet, end at EL vil levere og som støtteparti. Ellers fortsætter den blå VK-regeringen, og det må jo være et værre alternativ end en rød regering, også for EL.

Kære Heinrich R. Jørgensen,
jeg er ikke S-supporter, men derimod socialdemokrat ;-)

At det, som jeg lægger i den etiket, så er svært at få øje på i dagens parti på tinge, får mig ikke til at skamme mig over min selvudnævnelse.

Jeg kan da føle mig stødt over at høre, at nutidige topfolk i partiet taler nedsættende om "anakronistiske principper" og i den stil, men det er jo ikke noget specielt for S, -det hører man jo også i både V, K og R.

Og det er vel det der støder mig mest ved de sidste 10-15 års politiske scene: påstanden om, at nogen har opfundet et nyt politisk princip, som de præsenterer som en "Vision" ... en vision er en målsætning, en handlingsplan eller i bedste fald et samlingspunkt, - men aldrig et princip. Tværtimod, så skal principperne være på plads, for at man kan bygge en vision på dem.

Nå, - nu ryger jeg ud af en tangent ... sorry - stopper! ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

jeg kan heller ikke forliges med at principper og grundholdninger er gået fløjten i dansk politik.

S har på mange områder en flot fortid, og traditionelt stået for meget godt. Det samme kan siges om V og K, og netop i disse traditionelt store partier trædes alt egen historie og værdier under fode.

Jeg har fornemmelsen af, at de har læst en eller anden plat personlig udviklingsbog - "Get Popular Fast" - fra guds eget land, der forklarer hvordan man med mimik og bedrag manipulerer andre til at mene at man er noget, alt imens man i løbet af processen er blevet en tom, værdiløs skal.

Du skal have lov til at være socialdemokrat, hvis du vil være det. Ligesom jeg tidligere i tråden måtte acceptere at blive kaldt "romantiker", kan det være en nogen fandt på at kalde "nostalgiker" ;-)

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jeg takker ærbødigst for din tilladelse til at være socialdemokrat;-)

Men jeg er nu også misundelig over at du er blevet kaldt "romantiker", - det opfatter jeg som prædikatet på en person der prøver at skabe noget positivt at samles om, både i politik og hverdag, så tillykke med det!