Læsetid: 2 min.

Foghs spindoktor sletter sine spor

Det er som hovedregel forgæves, når journalister forsøger at kontrollere Foghs spindoktor. 'Et demokratisk problem,' mener mediejurist. Socialdemokrater raser
Anders Foghs spindoktor Michael Ulveman får tilsyneladende systematisk slettet alle sine arbejdsrelaterede sms-er, som derfor ikke journaliseres, og det er problematisk, mener mediejurist.

Anders Foghs spindoktor Michael Ulveman får tilsyneladende systematisk slettet alle sine arbejdsrelaterede sms-er, som derfor ikke journaliseres, og det er problematisk, mener mediejurist.

Rune Evensen

17. februar 2009

Statsministerens spindoktor, Michael Ulveman, kan tilsyneladende spinne løs, uden at pressen og dermed offentligheden har mulighed for at kontrollere, om han gør det inden for lovens rammer.

Ritzau har gennemgået samtlige de gange, der de senere år er blevet søgt om aktindsigt i pressechefens korrespondance med eksempelvis journalister. Svarene fra ministeriet afslører, at de, der søger aktindsigt, som regel søger forgæves - de får ikke det ønskede udleveret.

Det er beklageligt og i strid med reglerne, mener mediejurist på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, der også har læst svarene fra Statsministeriet igennem.

"Offentligheden skal kunne kigge myndighederne i kortene for at vurdere, om de gør det godt nok. Det gælder også en pressechef. Men den kontrol sættes ud af kraft i dette tilfælde. Det betyder, at vi ikke kan kontrollere, om pressechefen eksempelvis sender korrekte eller manipulerede oplysninger," siger Oluf Jørgensen og kalder det 'et demokratisk problem'.

"Svarene tyder på, at Statsministeriet ikke opfatter pressebetjeningen som det, man kalder administrativ sagsbehandling. Men det er galt," siger Oluf Jørgensen og hæfter sig specielt ved, at Michael Ulveman tilsyneladende systematisk får slettet alle sine arbejdsrelaterede sms'er, som derfor ikke journaliseres.

Netop spindoktorens sms'er var centrale for nylig, da det forlød, at han skulle have forsøgt at lægge pres på TV2 for, at stationen skulle anvende en bestemt - i nogles øjne regeringsvenlig - politisk kommentator. Også i forbindelse med filmen Den Hemmelige Krig var Ulveman under beskyldning for at have sendt urigtige oplysninger via sms til en række medier og politikere.

Socialdemokraternes Morten Bødskov vil have Fogh på banen.

"For os at se dækker regeringen over de her vel 20-30 spindoktorers arbejde, hver gang den får mulighed for det. Og det er på trods af, at spindoktorerne er offentligt lønnede, og at deres arbejde udelukkende er at få regeringen til at fremstå så godt som muligt. Fogh må kunne svare på, hvorfor offentligheden ikke må få indsigt i spindoktorernes arbejde på samme måde som andre embedsmænd," tilføjer Bødskov.

SF's Jesper Petersen efterlyser også klarhed fra Fogh og stiller spørgsmålet: "Hvad prøver regeringen at dække over?"

Statsministeriet ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, men juridisk chef Anne Kristine Axelsson forklarer i en mail:

"Sms anvendes normalt til beskeder af mere formløs karakter og vil derfor sjældent være et sagskridt af betydning for en sag."

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Er der ikke noget med, at SMS beskeder teknisk set kan opfanges af de rette udstyr, der befinder sig i nærheden af de relevante sendemaster?

Det krænker naturligvis brevhemmeligheden hvis nogen læser andres beskeder, men teknisk set er det vel ikke ulovligt at opsætte og ibrugtage sådant udstyr?

Men når teleselskaberne i kontrast med terrorlovenes generelle intention ikke vil logge SMS beskeder, kunne der måske være behov for en privat service, der loggede dele af SMS trafikken, og i tilfælde af en dommerkendelse vedr. specifikke telefonnumre, kunne udlevere en liste af med afsendte og modtagne SMS beskeder?

Der er da i alvorlig grad noget at komme efter.

Skulle juridisk chef Anne Kristine Axelsson’s sms-kommentar stå til trående, kune man jo heller ikke fremlægge overvågning af elektronisk kommunikation, i dette tilfælde sms-er, som bevis i danske retssale med samme mærkværdige begrundelse.

Altså at der skulle være tale om en betydningsløs form for kommunikation. Det kan således kun bekymre yderligere, at det er en jurist i Statsministeriet, der forudskikker eventuelt bevismateriales stilling på forhånd på denne måde.

Jeg er alvorligt bange for at Hugo Barlach ikke har forstået, at der aldrig nogensinde er noget at komme efter,når det gælder Anders Fogh Rasmussen og hans regering,og dermed basta!

Uanset om statministeren fører landet ud i ulovlige angrebskrige, begår kreativ bogføring, begår magtfordrejning eller kaster Danmark ud i en direkte og langvarig konfrontation med mere end en miliard muslimer er svaret altid det samme. Der er ikke noget at komme efter. Det er simpelthen et princip de har...

Bjarne F. Nielsen

Per Thomsen:

"Uanset om statministeren fører landet ud i ulovlige angrebskrige, begår kreativ bogføring, begår magtfordrejning eller kaster Danmark ud i en direkte og langvarig konfrontation med mere end en miliard muslimer er svaret altid det samme. Der er ikke noget at komme efter. Det er simpelthen et princip de har..."

Enig. Der er i høj grad noget at komme efter.

Per Erik Rønne

Per Thomsen skrev:

=
Uanset om statministeren fører landet ud i ulovlige angrebskrige
=

Måske skulle Per Thomsen genlæse grundlovens §19 stk. 2: »Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. ...«

Såvel indsatsen i Afghanistan som den nu afsluttede i Irak er godkendt af en flertal i folketinget; det samme kan vist ikke siges om den danske indsats i eksempelvis Kosovo-krigen - men her hade vi jo også en radikal udenrigsminister.

Michael Skaarup

hvis man skulle lade tvivlen komme ulvemann til gode, kunne man sige. OK Ulvemann. Igår var det sidste dag du kunne slette sms'er, og fra i dag, vil en slettet sms, koste dig jobbet.

Dernæst skal fjogh have et kursus i forvaltningsloven. Så kan der ikke være tvivl. Alt skal dokumenteres og skulle kunne fremlægges og gennemgåes for uregelmæssigheder, af borgere der søger aktindsigt. Sådan er det...

Det kunne jo tænkes at dukkefører ulvemann, har hånden så langt op i fjogh, at fjogh ikke længere kender forskel på sin rygrad og ulvemann arm.

Men som den kære Per Thomsen skriver. Så er der jo aldrig noget at komme efter hos Anders Fjogh...men sådan er det, når der grød imellem ørerne og bomuld mellem benene.

Per Erik Rønne:

"Såvel indsatsen i Afghanistan som den nu afsluttede i Irak er godkendt af en flertal i folketinget; det samme kan vist ikke siges om den danske indsats i eksempelvis Kosovo-krigen - men her hade vi jo også en radikal udenrigsminister."

Der er faktisk noget der hedder international lov, min kære ven, og overfaldet på Irak var i klar modstrid med folkeretten, uanset hvad flertallet i det danske folketing så end mener.

Hvis Danmark og USA havde været et fattige land i Den Tredje Verden havde Anders Fogh Rasmussen for længst siddet og rusket tremmer i Haag sammen med sin gode ven George Walker Bush, anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden...

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende og praktisk forslag fra Michael Skaarup.

Det er for slapt, at noget sådan ikke forlængst er sat i værk.

Hvis der ikke umiddelbart er nogen instans til at tage initiativ til noget sådan, kunne Folketingets § 20 spørgsmål vel bruges til at spørge om, hvordan Statsministeren vil sikre at SMS'er ikke slettes, og hvordan han vil sikre at ministeren og embedsmændene alle er bekendt med Forvaltningsloven?

Søren Kristensen

I stedet for ser det nu ud til at han (Fogh) belønnes med en international toppost, i hvert fald på nogle dage.

Bortset fra det synes jeg spindoktorer skal have lov til at slette alle de SMS´er de vil, på deres egen mobiltelefon. Deres opgave er jo sådan lidt håndboldtræneragtigt, at stå på sidelinien og råbe gode råd. Hvis det bliver alt for åbenlyst, hvilke banaliteter de fyrer af, ryger charmen måske, og der skal jo også være lidt til den dybdeborende journalistik.

Christian de Coninck Lucas

SMS beskeder kan sagtens opsnappes og endda i mange tilfælde rekonstitueres efter sletning, men det er jo helt sort at vi rent faktisk diskuterer den slags tiltag.

Spindoktorer eller de, der hyrer dem på iores regning, skal ikke tro at transparens er en by i Rusland. Det er jo utroligt med dette skred i dansk politk, fra "ret skal være ret" til "går den så går den". Samtidig kræver det altså også den dybdeborende journalistik, og det kan vi jo ikke se til Christiansborg efter.

Endnu et minus i Fogh's og regeringens karakterbog. Der er ved at være fyldt op...

Ti gengæld er det jo skønt at en dansk minister tilsyneladende belønnes af fremmede magter, for at legimitisere deres korporatiske korstog med dansk udenrigspolitik og "krige". Det er glimrende, og måske kan han gå fra NATO til CIA til Chase Manhatten når den tid kommer.

GUD hvor er jeg træt af status quo.

Jeg er nok teknisk lidt bagefter, men mine SMS'er sletter sig selv når memoryen er fuld - jeg kan ihvertfald aldrig finde de gamle - og jeg ved faktisk ikke hvordan man flytter en SMS over i noget der kan registreres varigt. (Min mobil er en oldsag.)

SMS'er er iøvrigt oftest stavet på en pudsig facon og med mærkværdige forkortelser o s v .

Hvis der er noget af vigtighed, så plejer jeg at bede om en mail med en rekapitulation - SMS'er er normalt ikke meget værd.

Det virker lidt hyklerisk, at bøvle over nogle SMS'er.

Det , der virkelig betyder noget , siges normalt over en kop kaffe .

Nogle SMS fra eller til gør hverken fra eller til. Det er hele dette spindoktoruvæsen, der er problemet og som er demokratisk illegitimt. At statsministerens spindoktor kun er den værste top på isbjerget er såmænd blot at forvente, men problemet er ikke ham og hans manipulationer.

Problemet er Goebbels, heksedoktorer, troldmænd, sandsigere, propagandister, manipulatorer og folk, hvis overbevisning og overtalelsesevne kan købes for klingende mønt. Og hvis retning udelukkende afhænger af den bedst betalende.

I de herskendes tjeneste. Som altid.

Det er demokratisk illegitimt, fordi demokrati bygger på et OPLYST folk. Manipulatorisk omgang med data og informationer baseret på interesserne hos dem med den største pengekasse, bidrager ikke til folkets oplysning.

Når man er ansat til at lyve, er det såmænd ligegyldigt, om den største pengekasse er vores egne penge.

Tænk, hvis Nixon dog bare havde kendt Anne Kristine Axelsson i sin tid, - så havde alt hvad der blev sagt på de famøse Watergatebånd jo været ugyldigt retsmateriale, - bare noget snak, som kun kunne klassificeres som "betydningsløs kommunikation"

;-)

i dagens DK og med tidens teknologiske stade, kan enhver form for kommunikation arkiveres og journaliseres automatisk - alt, - lige fra almindelige telefonsamtaler over SMS og MMS til e-post.

Og Staten har jo sine egne eksperter til den slags i PET, så det kan heller ikke være noget der ville blive særligt dyrt.

Heinrich R. Jørgensen

Gad vide hvorfor SMS logning blev indført som en del af terrorlovene? Det ville have det nemmeste i verden?

Svaret er måske, at staten via sandsynligvis PET allerede fik udført en sådan logning, uden offentlighedens kendskab?

Hvis det er en plausibel tese, var et sådant spørgsmål måske værd at rette til PET, via et § 20 spørgsmål.

Samtidigt ville denne tese faktisk være den mest logiske forklaring på, at PET har vægret sig mod at udlevere beviser baseret på SMS trafik. Hvis en sådan logning blev kendt, ville fremtidige efterretninger om amatørerne hastigt svinde ind.

Men mod de professionelle nytter SMS logning næppe. De skifter givetvis mobil og SIM dagligt via taletidskort, sender kun SMS'er i kryptisk kodesprog, osv.

Ligesom en professionel næppe tager en mobil med når forbrydelser sker. Hvis der foregår SMS logning, sker der givetvis også en logning af hvor de fysiske mobiler befinder sig (dvs. hvilke sendemaster de tilknyttes løbende) og hvilket SIM kort der er i dem.

Heinrich R. Jørgensen

Rettelser:
- "Det ville have været det nemmeste i verden."
- "værd at rette til Justitsministeren, via et § 20 spørgsmål."

Michael Skaarup

Jens Bryndum.

Logningbekendtgørelsen omfatter kun afsender og modtager registrering. Vi skal et smut forbi Sverige og FRA-loven før indholdet af sms'er bliver gemt.
Med lidt "held" bliver Ulvemanns sms'er opbevaret i Sverige. Dette afhænger dog af hvilket teleselskab Ulvemann benytter.

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jeg tror nu ikke at folk gider at skifte SIM-kort, - jeg ser flere og flere mennesker med mere end en mobil i lommen/tasken, og det er vel den nemmeste løsning, - så skal man heller ikke lige komme i tanker om "hvem man er", før man svarer, men kan se det på modellen.

Men selvfølgelig har du ret, - der er masser af muligheder for at lave numre(sic! - hehe!) ... fidusen er bare, at når folk skal have styr på den slags, så kvajer de sig ofte i en presset situation, og statsministeren eller pressechefen kommer måske til at ringe til en journalist fra sin "uofficielle", og så er basis for lidt bashing ... hvis journalisten ikke er en af deres tilbedere ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Hvis SMS logning kan gennemføres lovligt af staten, forudsætter det, at en lov giver hjemmel til det.

Grundlovens § 72 afklarer det:
"Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse."

Hvis SMS logning foregår, er spørgsmålet om der findes en lov der hjemler det. Forsvarsministeren har vist lov til at afgøre om landet er i krigstilstand, hvilket vist kunne hjemle bl.a. SMS logning, men har vist hidtil ikke svaret på hvilken "status" Danmark har.

Hvis nogen kender reglerne, og kan afvise tankespindet, vil det være fornemt. En bekræftelse af muligheden vil også være fornemt ;-)

Ja, - desværre ved vi jo ikke om vi er i krig. Søren Gade svarede så sent som 28. jan. d.å. på en forespørgsel om emnet i Folketinget:

"Men ifølge svaret, så finder Gade ikke, "at der inden for rammerne af en besvarelse af spørgsmål" fra Forsvarsudvalget "kan gives oplysninger om anvendelse af forsvarslovens paragraf 17, herunder i den konkrete situation"." (http://www.information.dk/180892)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

når jeg skrev om "professionelle" tænkte jeg på velorganiserede kriminelle - mafiosi, narkohandlere, traffickers og lyssky personer af den tunge kaliber. Og givetvis også en del agenter for efterretningsvæsener o.lign. på fremmed grund.

En professionel tyv slæber sandsynligvis heller ikke sin (tændte) mobil med på bræk? Hvis man står på mole 22 tirsdag morgen kl. 02:22 og er i gang med noget kriminelt, er det jo meget tænkeligt, at kun meget få personer et tilsluttet de nærmeste sendemaster på det tidspunkt. Kigger man på de mobiler der bevægede sig i både før og efter klokkeslettet i +/- et par timer, bliver der næppe mange kandidater tilbage. Så kan man spore dem videre - nogle arbejder måske havnen, nogle bor i lokalområder, osv. Til sidste er listen kort, og hvis man tror de samme tyve har lavet andre bræk, er det jo bare at sammeligne listerne fra andre bræk. Metoden er supernem, og lader sig gøre med med meget beregnet regnekraft, på ganske kort tid, temmeligt automatiseret.

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jeg er naturligvis enig i dine betragtninger om det uhensigtsmæssige i at tage sin mobil med på bræk, - hvis altså den pågældende mobil kan spores til en selv ;-)

Anyhow - re. logning af sms, mm. - så er det åbenbart i fuldt sving. Populært kaldes det "Logningsbekendtgørelsen" og skulle have hjemmel i antiterrorloven fra 2002. Den trådte i kraft 15. september 2007, og §1. lyder:

"Udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til slutbrugere skal foretage
registrering og opbevaring af oplysninger om
teletrafik, der genereres eller behandles i
udbyderens net, således at disse oplysninger vil
kunne anvendes som led i efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold."

Se evt. http://www.enhedslisten.dk/node/8391

eller hele bekendtgørelsen http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L63/Bilag/7/351262.PDF

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

tak for linket.

Det eneste udvalg der vil vide, om Danmark er i krig eller ej, er formodentligt "Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne".

Det har fem medlemmer, og hvis Holger K. Nielsen eller andre gerne vil have et svar, kan han vel spørge medlemmet Anne Baastrup (SF) om hun kan afkræfte, om der skulle være grund til at bekymre sig unødigt. Svaret bliver naturligvis, at det han hun ikke udtale sig om, men et nærstudie af mimik og synlig fortvivlelse indtil hun finder den rigtige grimasse og det rigtige svar, plejer at afsløre realiteterne ;-)

Og hvis udvalget ikke ved om landet er i krig, kan man vel spørge udvalgets formand, Morten Bødskov (S), om at indkalde til et udvalgsmøde, så udvalgets medlemmer kender svaret.

Ja, ufine tricks, men vi er jo også (måske) i krig ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

tak for de seneste to links også.

Iflg. bekendtgørelsens § 5 og § 5, stk. 3, fremgår det klart (omend utydeligt), at mobiltelefoners roaming registreres.

Alle SMS, EMS og MMS beskeder lagres, og det samme sker med alle e-mails.

Der står i loven intet om at indholdet af SMS, EMS, MMS og e-mail beskeder skal logges. Men der står intet om, at de ikke må logges. Og der står eksplicit, at data skal kunne bruges til efterforskning og retsforfølgning. Så hvorfor skulle det ikke ske?

§ 8 siger, at lagringen af dataene kan lagres af andre steder end af operatørerne, dvs. at dette kunne lagres af f.eks. et statsligt selskab.

§ 9 siger, at dataene skal lagres et år, hos udbyderne. Der står så vidt jeg kan læse intet om, at dataene der lagres skal slettes; og hvis dette er tolkningen, er de lagrede data jvt. § 8 eksplicit undtagede.

Krænkes § 8, er der heller ingen sanktion (dvs. straf) for det. Det er eksplicit undtaget også.

Det er Big Brother pakket ind i techno-babble, vildledende formuleringer og andet. Det er en lov, der så vidt jeg kan tolke de, giver staten stort set uhindrede muligheder for at lagre alle de oplysninger de vil, i uendelig tid.

Kære Kære Heinrich R. Jørgensen,

men du må da indrømme at antiterrorpakken fra 2002 er effektiv, - vi har ikke haft et eneste terrorangreb siden den blev vedtaget ...måske skulle den omdøbes til "Løveskræmmerloven"?

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"man kæmper vist ret hårdt for at få et svar"

Ja, nogle af demokratiets store vagthunde er på barikaderne (deriblandt ingen politikere), og det er godt at se.

Ole Espersen er tidligere Justitsminister, og Ole Stig Andersen er tidligere PET chef, og i min logik er der derfor al mulig grund til at antage, at disses herrer formodninger derfor ikke er grundløs paranoia.

At politikerne en bloc er nogle skvat, der fumler rundt, alt imens retsstat og andet går i opløsning, er ikke nyt. Det pres Holger K. Nielsen o.a. lægger, kunne være langt, langt større. De er nogle duksedrenge alle til hobe.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"måske skulle den omdøbes til "Løveskræmmerloven"?"

Tænker du på manden, der gik rundt og knipsede sine fingre ofte. Og når han blev spurgt hvorfor han gjorde det, svarede "for at holde løverne væk".

Og når folk replicerede "jamen, der er jo ingen løver", svarede "ja, netop." ?

Heinrich R. Jørgensen

Selv de samme gamle vittigheder kender vi...

Nå, hvis nogen skulle få den idé, at der nok er tale om én skizofren person der skriver til sig selv under to identiteter, kan PET givetvis bedes om at afkræfte tesen.

Ja, faktisk kan de lige så vel gøre det med det samme. De følger uvægerligt med alligevel ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"jeg er naturligvis enig i dine betragtninger om det uhensigtsmæssige i at tage sin mobil med på bræk, - hvis altså den pågældende mobil kan spores til en selv ;-)"

En telefon med taletidskort kan i det mindste spores til ens geografiske færden, og hvem man kommunikerer med. Desuden er det både telefonen og SIM der kan spores, separat! Så selv om nogen skifter SIM kort dagligt, og sætter det i den samme mobil, så er der stadigt logget alt hvad der skal til for at spore personens bevægelser i telefonens levetid.

Heinrich R. Jørgensen

Måske ville det være et fif til Holger K. og ligesindede, hvis de spurgte Justitsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, om at få adgang til de nærmere regler om denne registrering og opbevaring, f.eks. via § 20 spørgsmål?

Eller måske kunne nogle emsige journalister søge aktindsigt i samme?

Kære Kære Heinrich R. Jørgensen,

nu skal det ikke blive til en teknisk udredning om, hvordan man anonymiserer sin brug af mobiltelefon, men:

** telefonen kan jeg naturligivis købe via Den Blå Avis eller lignende - med lidt omtanke skulle det nok kunne gøres rimeligt "sporløst".

** taletidskortet (SIM) ville jeg nok få en tilfældig person til at købe til mig, og jeg har ikke fornemmelsen af at der er den store kontrol på den identitet (om nogen) der kræves for at aktivere det.

-- og alt sammen ville jo kun have til formål at kommunikere med en begrænset gruppe, som derfor ville være udstyret med "anonyme" mobiler efter samme princip, og derfor kun havde dem tændt på aftalte tidspunkter, så en opklaring af min identitet ville kræve én af to ting:

enten at jeg blev opserveret på et overvågningskamera med mobilen aktiv, og via andre omstændigheder kunne identificeres (f.eks. besøg i en bank)

eller at man via infiltration af gruppen kunne lytte sig frem til min identitet.

Hvis et givent sæt mobiler kun blev brugt til en isoleret aktion af f.eks. højst et par døgns varighed, tror jeg at det ville være ret svært at gennemføre en identifikation.

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

du har ret i, at ingen ved at du skulle være bruger af hverken mobiltelefon eller SIM kort. Hvis du har telefonen tændt 1 time dagligt midt på dagen, typisk når du ikke er hjemme, og kun taler med dine forbryder kompis'er, der følger samme mønster, har du ret i, at ingen ved meget om dig.

Men lad os sige, at en af dine kompiser bliver snuppet med hans telefon, telefonnummeret bliver afsløret eller lignende, tager det næppe lang til før forbrydernetværket er kendt.

Metoden er simpel nok. Først sammenkæder man de telefonnumre der har ringet sammen, dernæst finder man de mobilertelefon og SIM kort der har været anvendt, og tjekker om ejere eller brugere kan identificeres. Naturligvis er svaret nej, med mindre nogen har kvajet sig. Så finder man frem til de geografiske placeringer af mobiler og SIM kort over tid (når der har været tændt). Vi ved nu lidt om placeringer osv., hvilket potentielt kunne hjælpe en del. Opholder en person sig ofte samme sted, er det sikkert vedkommendes bolig, "arbejdsplads" e.lign.

Dernæst kan man være kreativ, og formoder at nogen alligevel har kvajet sig. Nogen har sikkert en anden mobiltelefon til almindelige opkald, og har den sikkert med sig når slyngelfonen bruges. Køres en sammenkøring på hvilke telefoner og SIM kort blandt alle i verden, der var tændte på samme steder, eller blev tændt og og slukket disse steder, vil der sikkert vise sig et mønster af nogle telefoner, hvor en persons slyngelfon og en anden telefon har været samme sted samtidigt. Hvis der er tale om en rejse, f.eks. en times kørsel tværs over Fyn hvor begge telefoner er tændt, vil der være tale om få hundrede personer der har rejst samme rute med samme hastighed. Telefoner der falder ud på interesselisten, kan sikkert sammenholdes med om de også er tændt på slyngelfonernes yndlingsopholdssteder, osv.

At der i løbet af et år er måske 20 mio. telefoner i omløb i Danmark, og måske 25 mio SIM kort, betyder ikke nødvendigvis, at der kræves enorm regnekraft til beregninger og forespørgsler, eller at datamængderne er så store, at det er uhåndterbart.

Sven Karlsen:
"Hvis et givent sæt mobiler kun blev brugt til en isoleret aktion af f.eks. højst et par døgns varighed, tror jeg at det ville være ret svært at gennemføre en identifikation."

Ja, det er svært, men langt fra umuligt. Hvis alle skifter mobiler og SIM kort hver dag, bliver det meget vanskeligt. Men man kan stadigt lede efter mobiler og SIM kort der kun er i brug én dag, og som geografisk befinder sig de interessante steder. Måske har nogen kvajet sig ved at købe flere SIM kort samtidigt, hvorved SIM kortene måske er i rækkefølge. Måske køber nogen deres mobil + SIM kort det samme sted hver dag, og så er det jo bare med at få en liste over hvilke mobiler og SIM kort det pågældende sted har solgt.

Hvis man formulerer nogle snedige metoder til at finde den slags mønstre, kan én computer på én time overkomme mere end hvad 1.000.000 mennesker ville kunne undersøge tilsammen på en arbejdsdag.

Kære Heinrich R. Jørgensen,
jeg håber at du tilgiver at jeg stopper min deltagelse i øvelsen her, - din udfordring er interessant, og jeg vil ikke spå om hvem der overbeviste hvem, hvis vi løb tråden ud, men den slags tankeeksperimenter tager jeg helst kun face-to-face over et par spande kaffe og en flaske grappa eller to ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"den slags tankeeksperimenter tager jeg helst kun face-to-face"

Det er nok også det klogeste, inden PET dukker op, og påstår at jeg har publiceret en håndbog i hvordan terrorister undgår sporing via ens mobil(er), og tager mig i forvarring...

Det sjoveste ville være, hvis PET dukkede op, og ville købe designet til en sådan løsning. Men det sker næppe, af den simple grund, at de givetvis allerede har et kørende. Det jeg har beskrevet, er faktisk meget enkelt både at designe og udføre.

Tjahh, - og så er de jo nogle fattige stakler, de PETere, så de kunnenok dårligt betale dig for skrivetiden, langt mindre end en rimelig konsulentløn ... de penge skal jo bruges til vigtige "informanter" ... hehe!

Heinrich R. Jørgensen

Heldigvis er der andre der har råd, Sven ;-)

Desuden jeg ville næppe blive ansat af en efterretningstjeneste. En person der offentligt hylder whistleblowers, insisterer på at danne sin egen selvstændige mening om alt og alle, lufter denne offentligt og ikke er bleg for at lade handling følge ord (walk the talk), lukker man simpelthen ikke indenfor dørene sådanne steder.

Arrrhhh - kære Heinrich R. Jørgensen ... hvordan ved jeg nu at det ikke bare er dit snedige dække for at lokke os enfoldige på glatis ...?

Nåh-nej ... det ville jo være en semi-intelligent strategi, og dermed er efterretningstjenester automatisk udelukket som dine bagmænd ... men måske er du financieret af en af mine tidligere arbejdsgivere der stadig har et horn i siden på mig?

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"hvordan ved jeg nu at det ikke bare er dit snedige dække for at lokke os enfoldige på glatis ...?"

Det kan du ikke vide. Det er ikke muligt.

Sådan er virkeligheden så sjov. Det simple spørgsmål kan aldrig besvares, men den tilsyneladende umulige opgave påstås gladeligt at være den rene barnemad.

Og blot for at give dig lidt at gruble over, så findes der også simple opgaver, som enhver kan finde ud af hvordan skal løses på meget enkel vis, men som i praksis ikke lader sig gøre.

Pointen er, at der er metoder til at finde ud af, om noget har en løsningsmetoder, og om løsningsmetoder i praksis lader sig praktisere.

Forhåbentlig får Karen Hækkerup øjnene op for, at hendes departementschef Anne Kristine Axelsson er en kæmpe risiko at have ved sin side ...

Heinrich er rigtig i det konspiratoriske hjørne i dag. Jo, teknisk set er det overraskende nemt at aflure en anden persons SMSer - men det kræver, at du tidligere har kunnet studere den interessante mobil i et par minutter med fuld adgang til dens indre. Og hvis nogen med større tekniske muligheder holder øje med trafikken, er den illegale modtager nem at spore. Men hvis du erklærer, at du blot aflurer i åbenhedens navn, slipper
dommeren dig nok fri med det samme.

Et PS til Rønne, der åbenbart tror der gælder særlige love for radikale udenrigsministre. Dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo blev vedtaget juni 1999 af samtlige partier undtagen EL. Danmark var dog blevet en erklæret slyngelstat allerede under Poul Schlüter med flådeblokaden mod Irak i 1990.

Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamand:
"Heinrich er rigtig i det konspiratoriske hjørne i dag"

Trådens causerier fandt sted medio februar 2009. Næsten fem år senere er palaveren formodentligt kun interessant, hvis man anlægger et historisk perspektiv?

Af mine kommentarer fremgår det klart, hvor lidt jeg vidste om statslig og efterretningsmæssig overvågning. I dag ved stort set enhver, at overvågningen også dengang var massiv. Om hin enkelte så tør tro det de ved, er en anden historie.

Mine kommentarer illustrerer hvor godtroende jeg dengang accepterede at moderne stater (trods alt) tjente folket og befolkningen, eller forsøgte at gøre det. I dag burde enhver rationel person vide bedre.

Mine betragtninger om hvordan logning af mobildata på simpel vis kunne omsættes til anvendelig information for f.eks. politifolk, har vist sig ikke at være fabulerende tankespind. I dag ved enhver, at efterretningstjenester dengang kunne langt, langt mere end det -- men undlod at gøre opmærksom på det.