Læsetid: 5 min.

Folke-socialisterne fejrer forvandlingen

Fra Fjällräven til fokusgrupper og fra revolutionsparti til regeringsdrømme. SF fylder 50 år, men de seneste fem år har måske rykket partiet mest. Kritikken er næsten forstummet - kun enkelte er bekymrede for magtens pris
Villy Søvndal får uforbeholden ros for det store forarbejde op til det seneste valg, der gav en fordobling af SF-s mandattal. Enkelte er dog bekymrede for, at partiet er ved at bevæge sig for langt væk fra udgangspunktet.

Villy Søvndal får uforbeholden ros for det store forarbejde op til det seneste valg, der gav en fordobling af SF-s mandattal. Enkelte er dog bekymrede for, at partiet er ved at bevæge sig for langt væk fra udgangspunktet.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

13. februar 2009

Hvis en enkelt gammel græsrod kniber sig selv i armen, når SF i morgen indleder sin to-dages fejring af partiets 50 års-fødselsdag på søndag, er det helt forståeligt.

Da partiet for 10 år siden fejrede fødselsdag på spillestedet Pumpehuset i København, var der godt nok både hvide balloner og konferencierer i festkjoler. Men underholdningen var den dengang menige MF'er Villy Søvndals duetter med kollegaen Pernille Frahm. Gamle travere om socialismens lyksageligheder. I morgen bliver det anderledes.

Jubilæumsfesten er henlagt til IT-Universitetets innovative og symbolspækkede rammer. Topunderholdningen står stand-up-komikeren Omar Marzouk og den 23-årige sangstjerne Sys Bjerre.

Og hvor det politiske højdepunkt ved festlighederne for 10 år siden var et veloplagt tilbageblik på partihistorien fra SF's grand old man, nu afdøde Gert Petersen, så vil nyvalgte MF'ere som miljøordfører Ida Auken og integrationsordfører Astrid Krag i år føre an i et "dilemmaspil":

"Året er 2020. SF sidder i regering. Men hvordan vil SF håndtere skiftet fra opposition til regeringspartner? Og er partiet i stand til at klare de store politiske udfordringer, der venter forude," lyder oplægget.

Sådanne dilemmaspil er ikke ligefrem kendt fra andre partier. Og at SF's medlemmer nu for alvor skal vænnes til tanken om at have regeringsansvar, understreger - meget mere end festunderholdning og smarte omgivelser - den ekstremt store forvandling, partiet har gennemgået, siden Villy Søvndal blev formand i 2005.

Han blev anset som en lidt slidt Fjällräven-socialist, der snarere ville trække SF et nøk længere ned mod spærregrænsen end op mod ministerbilerne. Men på bare fire år har han gjort forudsigelserne til skamme.

SF's medlemstal er tredoblet, mandaterne i Folketingssalen er mere end fordoblet - og samtidig har man udviklet en partiorganisation med langt mere centraliserede beslutninger, end man tidligere har været vant til i partiet.

I tæt parløb med gruppeformand Ole Sohn samt pressechef Claus Perregaard og den unge strategiske rådgiver Thor Möger Pedersen lagde Søvndal en fast hånd om roret på hele partiets kommunikation og strategiske tænkning.

"Nogen har tolket det som topstyring. Men det er helt forkert. Det er en ny ledelses-tænkning, som er nødvendig i politik," siger formand for Folketingets miljøudvalg Steen Gade, der ellers støttede nuværende MF'er Pia Olsen Dyhr i formandsopgøret mod Søvndal.

Ordet "nødvendighed" går igen hos stort set alle de SF'ere fra partiledelse, folketingsgruppe og hovedbestyrelse, som Information har talt med.

Siden partiets landsmøde i 2007 med et overvældende flertal godkendte, at SF skulle gå efter regeringsmagten, har nødvendigheden af at flytte sig og indgå kompromiser været et bærende argument "i en fuldstændig irriterende grad", som en kilde udtrykker det.

Hvorfor stemte de på os

Ingen har lyst til direkte at kritisere de ryk, det nye og stærkt ledelsesorienterede SF har taget.

"Der er meget lidt intern kritik og det kan måske godt se lidt tamt ud. Men sådan er det, når det går så godt," siger medlem af Europaparlamentet Margrete Auken.

Men flere steder er der dog lidt bekymring at spore. Spørgsmålet er, om SF risikerer at fjerne sig for langt fra sit ståsted.

"Min store bekymring er, at vi flytter os så meget for at komme i regering, at vi ved valget efter får et kæmpe-smæk, fordi vælgerne har glemt, hvorfor de stemte på os", siger således kulturordfører Pernille Frahm.

Alle er dog enige om uforbeholden ros til det store forarbejde, som Villy Søvndal satte i gang inden seneste valg. For første gang gennemførte SF detaljerede fokusgruppeundersøgelser af, hvordan både deres vælgere og potentielle vælgere opfattede partiet.

Processen mundede ud i den succesfulde valgkamp, der mere end fordoblede SF's mandattal i 2007. Men det førte også til uvante beskyldninger - fra såvel Enhedslisten som regeringspartierne - om populisme. Noget, der ellers altid gør ondt, hvis man er venstreorienteret.

"Venstrefløjen har jo haft en tilbøjelighed til at mene, at befolkningen er reaktionær, og hvis man lytter til vælgerne, så er man populist. Det, vi har gjort, er i virkeligheden at gøre op med forestillingen om, at vi skulle være en særlig avantgarde . Vi har i stedet lyttet til vælgerne og givet dem en stemme," siger miljøordfører Ida Auken.

Nye grænser

Med valget fik SF en historisk fornyelse med hele 13 mandater - blandt andre tidligere SFU-formænd som Jesper Petersen og Astrid Krag, der straks blev trukket ind i den centrale partiledelse.

Samtidig satte Villy Søvndal og Ole Sohn for alvor gang i at tilnærme sig Socialdemokraterne og midtervælgerne - og dermed også at presse grænserne for, hvad man kan tillade sig som SF'er.

Da Villy Søvndal for et år siden erklærede, at islamisterne i Hizb-ut-Tahrir kunne "gå ad helvede til", gibbede det mange steder i partiet - og enkelte kritiske røster rejste sig.

Og da partiet i august lancerede sit fælles integrationsudspil med S, havde man opgivet sine ultimative krav om at afskaffe 24-årsreglen og tilknytningskravene.

SF's Asylpolitiske Netværk nedlagde sig selv, og flere meldte sig ud i protest mod, at "SF's ledelse er mere optaget af, hvad der giver stemmer end i flygtningenes rettigheder."

Men mere ballade blev der trods alt ikke - og centralt i partiet noterer man sig, at SF ikke har mistet nogle vælgere til Enhedslisten på den konto.

Regeringsdueligheden blev igen demonstreret, da Finansloven blev vedtaget med SF's stemmer i december.

Og den ultimative triumf opnåede Søvndal, da han med støtte fra Socialdemokraterne fik held til at presse sig ind til forhandlingsbordet om Bankpakke II - og efterfølgende kunne lancere en fælles skattealliance med S. En alliance, hvor begge partier blandt andet har som mål at hæve grænsen "markant" for, hvornår man skal betale topskat.

Medvind giver ro

Der er med andre ord flyttet meget store hegnspæle i det parti, SF's medlemmer kan fejre fra i morgen. Og det er bemærkelsesværdigt, hvor afdæmpet kritikken har været fra et ellers altid diskussionslystent bagland.

"Så længe der er medvind, er der ro," siger en kilde.

Andre fremhæver, at medlemmerne er utålmodige efter at komme ud af oppositionsrollen - og i øvrigt kan se, hvad den store professionalisering af ledelse og kommunikation i partiet har kastet af sig.

Margrete Auken advarer dog mod alt for stor tiltro til egne evner.

"Hvis vi fortaber os alt for meget i, hvor dygtige og professionelle, vi er - så kommer knivene til at flyve gennem luften den dag, det begynder at gå den anden vej," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margrete Auken:

"Hvis vi fortaber os alt for meget i, hvor dygtige og professionelle, vi er - så kommer knivene til at flyve gennem luften den dag, det begynder at gå den anden vej"

Det behøver man da vist ikke være professor i finsk og sauna for at regne ud.

Da Marianne Jelved havde fantastiske meningmålinger og var "radicool" kunne hun til sidst næsten gå på vandet. dte varede indtil stand-up komentatorerne blev trætte af hende, og begyndte at dømme hende ude.

Så var det Naser Khaders tur til at gå på vandet, indtil stand-up kommentatorerne begyndte at skrive om sort arbejde og hans plankeværk.

Nu er det Villy Søvndals tur til at være mediernes darling, men der kommer med sikkerhed et tidspunkt, hvor han er kommmet så langt til højre, at han ikke kan komme længere uden at falde ud over kanten. Og så har de borgerlige medier ikke længere noget motiv til at bakke op om Den Store Rorgænger.

Og når den dag kommer, kan Søvndal være sikker på at han vil få samme tur i mediemaskinen som Jelved og Khader. Og det bliver præcis den dag, hvor Margrethe Aukens spådom vil begynde at gå i opfyldelse...

martin sørensen

Socialismen må aldrig blive. "Flink", at være en socialistisk organistion så er man per defination en kamp organisation.

Villig til at kæmpe til sidste blodsdråbe, for den idiologi der i bund og grund halder om at vi skal i fælles kamp. Deles om de resurserne der er på en rundklode hvor alt er begrænset. Socialismen står i direkte modsætning til liberalismen hvor individet med rundsave på albuerne, kæmper mod fælleskabet, for at være sin egens lykkes smed.

liberalismen mener i modsætning til socialismen at væksten kan forsætte evigt. uden begrænsninger,

Socialismen er altid i dirkete opisonen mod den måde at se på verden.

Villy søvndal har ikke gået på kompromis med de grundlæggede principper i socialismen nej, han udviklet en ny form for "praktisk socialisme". der styres med et kompas der alttid viser mod det røde. på turen mod det røde den ægte socialialisme, ja der kan man godt navigere skibet af andre knap så røde, ruter hvis den direkte kurs mod det røde føre os direkte i mod farlige rev.

Hvad er så moderne socialisme ?. det er faktisk et velfærdssamfund alla det Danske, et samfund der kærligt varetager borgens behov for, sundhed, lærdom, og pleje. et samfund der lever i økologisk harmoni med den natur der omgiver samfundet dvs væksten må aldrig gå på kompromis med natur rigdommen, vi må aldrig ødelægge vores natur for gør vi dette så er vi ikke ægte moderne praktiske socialister.

min personlige eneste kritik er måske at vi er blevet lidt for flinke i kampen, jeg savner lidt mere direkte kant mod det borgerlige. Et "rødt tæske hold", der bevist banker Fogh i hovet og viser danskerne hvor løgnagtigt utroværdig han og venstre reelt er.

Vores SF politikere er dygtige, de er inde i deres stof ja ofte langt bedre end de fleste af vores modstandere, dette gør at vores politikere taler meget "politisk" når, de fremstår i medierne. denne saglighed, flyver helt enkelt over hovet på langt de fleste Danskere her har villy virkeligt gjort en foreskel for man kan godt være både saglig og folkeligt forståelig, på en og samme tid.

Så lidt mere kant alla villy, i et rødt tæske hold. tak !!!

Jeg mener ikke vi er blevet flinke i denne process, nej vi er blevet lettere at forstå. Det er hele forskele på vores succes.

Lennart Kampmann

Villy kan lige så godt forberede sig på den dag han bliver statsminister. Så vil han forstå Foghs position meget bedre. For den dag sidder Pia K. med hans ædlere dele i hånden og klemmer når han udtaler sig uden tilladelse.
På det tidspunkt er der kun folkeparti tilbage - socialismen er også ved at være en for stram skjorte for SF.

Men for en gangs skyld har Per Thomsen fat i noget: Der er langt til næste valg og blot fordi man er populær midt i perioden, betyder det jo ikke at man får mandater som man har omtale.

Nyd beruselsen og glem ikke at tage en panodil når det bliver tømmermændstid.

med venlig hilsen
Lennart

thomas andersen

Måske er SF eneste parti der følger med tiden. Unge gider ikke beton socialisme men de vil godt en anstændig og ansvarlig verden med fokus på miljø og hjælp til 3. verden. Det skal så ikke koste dem for mange penge, for de er jo rigtig storforbrugere af tøj og elektroniske dimseting, og det med at bo på kollegie orker de ikke rigtig så en 2- værelses er vel det mindste. Her rammer SF jo fint. Ægte socialisme har det ikke meget at gøre med, men hvad skal vi i Danmark med dét. Jeg var engang medlem og blev ret bekymret da jeg hørte socialpædagogen og folkeskolelæreren om deres økonomiske løsninger for Danmark. Så hellere de friske vinde i SF. Tillykke til SF .. godt gået at i slap for gammeldags socialisme og et frokrampet syn på "kapitalismen".

Lennart Kampmann

martin sørensen fortsætter den lalleglade tradition der er indenfor socialismen med at redefinere socialisme til den passer til ens nuværende tilholdssted. I Sovjetunionen var det også en yndet beskæftigelse, og man endte på et tidspunkt med en internationaliseringsmodel, der hed "socialisme i et land".

SF vil gerne magten så de lægger sig på knæ og tager bukserne ned, helt frivilligt. Det er naturligvis meget i takt med tidens ånd; Alt er indpakning, indholdet er aldeles uvedkommende.

Tja hvad skal man med holdninger? Det handler jo om at bestemme, ikk? Jeg græmmes.

med venlig hilsen
Lennart

Martin Sørensen:

"Jeg mener ikke vi er blevet flinke i denne process, nej vi er blevet lettere at forstå."

Mener du da, at du er let at forstå, Martin?

thomas andersen

Lennart : du siger det jo selv

"Det er naturligvis meget i takt med tidens ånd; Alt er indpakning, indholdet er aldeles uvedkommende"

Nemlig : SF følger med tiden ... er det virkelig så slemt

Martin Sørensen:

"min personlige eneste kritik er måske at vi er blevet lidt for flinke i kampen, jeg savner lidt mere direkte kant mod det borgerlige. Et "rødt tæske hold", der bevist banker Fogh i hovet og viser danskerne hvor løgnagtigt utroværdig han og venstre reelt er."

- Amen! SF der tigger og be'r om at få lov til at være med i finanspakke, deltager i borgerlig finanslov og gudhjælpemig i ditto forsvarsforlig, er der sgu ikke meget "rødt tæskehold" over.

Simon Kongshøj

En tråd, hvori jeg er enig med Per Thomsen *og* Lennart Kampmann, uden at det er en selvmodsigelse?

*kigger ud af vinduet efter grise, der flyver.*

vh Simon

Niels Østergård

Eller Socialistisk Fornægtelse. Men SF er vel stadig en forkortelse at Soialist Folkeparti? Måaske de burde gå sammen med VKO og S og danne Det Nationalsocialistiske Folkeparti. Men vel mere I Orwells ånd med old-speak her? Altså når old-speak reelt er transformeret til new-speak. Eller noget? Ikke fordi jeg gider deltage i diskussionen. Det er jo lidt som at diskutere hvorvidt X-faktor er et bedre koncept end Talent. Og sådan er der så meget man kan sidde og diskutere, mens tingene bevæger sig videre ude i den virkelige verden...

Lennart Kampmann

@ Simon Kongshøj

Ja selv om ting er usandsynlige, betyder det jo ikke at de er umulige.

Men når Per Thomsen ytrer noget fornuftigt er der stor sandsynlighed for at ramme denne usandsynlighed ;)

Fortsat god dag
Lennart

"med venlig hilsen
Lennart"

Hvis Lennart Kampmann selv mener, at han er venlig, så vil jeg sgu nødig møde ham en dag, hvor han er ond i sulet...

Henning Ristinge

Hvis jeg havde haft magt nok var SF slået ind på denne kurs i 1992, men bedre sent end aldrig, og tiden var jo nok heller ikke moden dengang.

Henning Ristinge:

"Hvis jeg havde haft magt nok var SF slået ind på denne kurs i 1992, men bedre sent end aldrig, og tiden var jo nok heller ikke moden dengang."

Stakkels Ristinge, det må da have være hårdt, sådan at have henslæbt sit liv som et miskendt geni...

Tak til Bo Nielsen for én gang til at sende et super godt link, der af uransagelige grunde åbenbart er blevet slettet af Information.

Selvfølgelig er der ikke længere nogen der gider betonsocialisme. "Arbejdernes frigørelse må være deres eget værk", det behøver vi ikke et elitært avantgardeparti til at gøre for os.

Henning Ristinge

Jep det var svært, og medførte at jeg blev partiløs i en periode Thomsen, og jeg var tæt på det sted hvor beslutningerne blev taget på tidspunktet.

Modsætningen mellem idealer og realpolitik er en sund og frugtbar modsætning Inger.

Der er ingen der er tjent med at man, som salig Axel engang formulerede det, 'holder fanen så højt at benene ikke kan nå jorden' - så lad os overlade det til Bo, Per og ELerne