Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forlænget skattestop giver kæmpehul i statskassen

Staten kommer til at mangle mange flere penge, end hvad regeringen har fremlagt i sit skatteforslag, hvis ikke man beslutter helt at droppe skattestoppet fra 2015, advarer overvismand. Finansministeriet regner faktisk med en ændring af skattestoppet om syv år
Indland
27. februar 2009
-Hvis ikke politikerne som led i et skatteforlig vedtager, at man fra 2015 opgiver den fundamentalistiske videreførsel af skattestoppet, kommer vi til at mangle endnu flere penge, end det, som regeringen har fremlagt nu-, siger formanden for Det Økonomiske Råd, Peter Birch Sørensen.

-Hvis ikke politikerne som led i et skatteforlig vedtager, at man fra 2015 opgiver den fundamentalistiske videreførsel af skattestoppet, kommer vi til at mangle endnu flere penge, end det, som regeringen har fremlagt nu-, siger formanden for Det Økonomiske Råd, Peter Birch Sørensen.

Jeanne Kornum

Regeringen knytter store forventninger til den øgede aktivitet og dermed de ekstra penge i statskassen, som den kommende skattereform vil skabe. Men de forventninger kan kun indfries, hvis politikerne er indstillet på at sige farvel til skattestoppet fra 2015.

Sådan lyder advarslen fra formanden for Det Økonomiske Råd, overvismand Peter Birch Sørensen.

"Hvis ikke politikerne som led i et skatteforlig vedtager, at man fra 2015 opgiver den fundamentalistiske videreførsel af skattestoppet- og dermed begynder at lade afgifterne og ejendomsværdiskatten følge prisudviklingen - så kommer vi til at mangle endnu flere penge, end det, som regeringen har fremlagt nu," lyder advarslen fra overvismanden.

Han henviser til, at statskassen om få år vil mangle 14 mia. kr. i statskassen, fordi de store generationer går på pension. Ifølge regeringen vil dens skatteforslag skabe mere aktivitet og skatteindtægter i samfundet og dermed fylde ca. 5,5 mia. kr. i dét hul.

"Men der kommer til at mangle meget mere, hvis skattereformforliget fastfryser afgifterne og ejendomsværdiskatten ud i det uendelige. Derfor er det vigtigt at tage beslutningen nu," siger Peter Birch Sørensen.

Skattestop spiser 30 mia.

Skattestoppet betyder, at en lang række afgifter bliver fastfrosset på det sammekrone-øre-niveau år efter år. På grund af inflationen vil indtægterne fra disse afgifter dermed blive mindre og mindre værd. Og dét betyder ifølge beregninger fra AE-rådet, at skattestoppet i 2019 - når skattereformen er fuldt indfaset - vil have 'spist' 30 milliarder kroner af statskassen, siden stoppet blev indført.

"Og dét er vel at mærke den værst tænkelige skattelettelse. Hvor skattereformen i det mindste er med til at øge beskæftigelsen, så har skattestoppet ikke anden effekt, end at afgifterne på for eksempel tobak gradvist bliver relativt billigere," siger chefanalytiker Martin Madsen fra AE-Rådet.

Det var et ultimativt krav fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at parterne bag den kommende skattereform skulle kunne skrive under på et fortsat skattestop, der i alle detaljer ser ud som det, vi kender i dag.

Men et fuldstændigt uændret skattestop i forhold til det, der gælder i dag, er faktisk ikke, hvad Finansministeriet har regnet med i regeringens skatteudspil.

I sine beregninger af udspillets langsigtede effekter går man således ud fra, at fastfrysningen af en række afgifter vil blive opgivet efter 2015, og at afgifterne herefter vil blive 'indekseret' - altså følge prisudviklingen. Dog går man ud fra, at stoppet for ejendomsværdiskatten vil fortsætte uændret, oplyser Finansministeriet.

I Skatteministeriet oplyser man derimod, at skattestoppet vil gælde uændret, uden nogen indeksering.

Grænseløst hykleri

Netop den store usikkerhed om, hvad der egentlig er gældende, kræver, at politikerne skærer igennem, mener Peter Birch Sørensen - og gerne med det mere 'intelligente skattestop', hvor ejendomsværdiskatten og afgifterne følger inflationen.

"Det gør man allerede med energiafgifterne i dag. Men det kræver en konkret politisk beslutning," siger han.

Gruppeformand Ole Sohn fra SF angriber regeringen for "hykleri ud over alle grænser".

"Forud for sidste valg sagde de, at de ikke ville røre ved skatterne. Efter valget nedsatte de en skattekommission, uden at vælgerne var forberedt på det. Og nu kommer de med en løgn om, at skattestoppet skal fortsætte, fordi de ikke vil sige til vælgerne, at hele deres regnestykke forudsætter, at indekseringen træder i kraft efter 2015," siger han.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) sad i skatteforhandlinger i går og ønskede derfor ikke at give nogen kommentar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man kunne måske anlægge en anden synsvinkel, nemlig at inflation er noget skidt.

Inflation udhuler værdien af lønninger , opsparing og pensioner. (Og det er typisk de "svage grupper" , der rammes mest af inflationen.)

Så hvis man vælger at fastholde det fornuftige skattestop, så må man "bare" føre en politik, der undgår inflation.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort i virkelighedens verden - men en "indeksering" af skatte-og afgiftssystemet vil ene og alene fritage politikerne fra at skulle "tale med vælgerne" og stå til ansvar , når økonomien overopheder.

Det er sådan set snyd, at skjule de politiske realitere gennem "indeksering".

I det hele taget har politikerne det med at camouflere tingene - tag f eks momsen på 25%. Den er indregnet i prisskiltene i butikkerne.

Tænk hvis butikkerne istedet skulle skilte med prisen uden moms ,og man så hver gang man købte oplevede at kassedamen sagde "og så skal jeg lige have 25% oveni til staten" ? Vi ville blive sure hver gang.

Tiden efter 2015 ligger ikke så langt fremme, men Danmark bliver nu nødt til inden da at gøre det mere attraktivt for de raske og rørige ældre medborgere at blive på arbejdsmarkedet i længere tid - krisen varer nok ikke til længere end til udgangen af 2010 / begyndelsen af 2011, og så er der igen tryk på kedlen og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Jeg vil hævde at en typisk dansk 65årig mand eller kvinde med et interessant arbejde sagtens kan blive på arbejdsmarkedet til de er 70 (eller lidt mere?). (Dem med et "nedslidende møj-arbejde" kan for mins skyld godt pakke sammen og tage det lidt let,når de er feks 60 eller 62 ?).

Hvorfor er det i øvrigt sådan, at man i internationale organisationer (FN , FAO, WHO m v) skal tage sin afsked med pension, når man er 60 ? - Bør man ikke hæve pensionsalderen i disse organisationer til noget mere realistisk og nutidigt ? (Danmark er jo med til at betale disse organisationers pensioner.)

thomas andersen

til Robert :

"Jeg vil hævde at en typisk dansk 65årig mand eller kvinde med et interessant arbejde sagtens kan blive på arbejdsmarkedet til de er 70 (eller lidt mere?). " ..

Ja det kan de godt. Men hvorfor skulle de dog gøre det hvis de nu synes at de gerne vil nyde de måske sidste 5-20 år af deres liv med at tage sig af børnebørnene, lave nogle dejlige rejser eller bare nyde stilheden i deres sommerhus. Se, det har regeringen og økonomer ikke forstået. Et velfærdssamfund er andet end uhæmmet forbrug. Velfærd er for mange et liv med familie og oplevelser, at kunne tage sig af hinanden efter et langt arbejdsliv. Det er jo der hvor den økonomiske kæde hopper af. Fordi penge ikke gør lykkelig.

Kære Thomas Andersen.

Lad det være op til hver enkelt, hvad han/hun helst vil.

For mit eget vedkommende, så er jeg sådan indrettet, at jeg ikke kan tåle sommerhus-agtig stilhed eller at ligge på en sandstrand i mere end max ½ time - så skal der ske et eller andet.

At være "reserve-børnehave" for børnebørn er bestemt heller ikke lige min kop te.

Mit arbejde er - og det er jeg glad for - meningsfuldt og skaber positive ting/værdier for andre. Det er noget ret vigtigt fopr mig.

I øvrigt så er dagens danskere ikke skyldig i "uhæmmet forbrug". Mine afdøde bedsteforældre ville sikkert mene ,at dagens standard år 2009 er vild luksus og syndigt overforbrug - vores børnebørns levestandard kommer til at ligge på et niveau, der vil få os til at måbe (hvis vi får lov at leve længe nok).

Hvis man læser andre folks erindringsbøger, så slå det én , at ældre mennesker har det med at synes, at alt er så "uhæmmet" i forhold til, da de var unge. Det er altså et alderdomstegn, når man begynder at synes, at verden er af lave.

thomas andersen

Robert :
nu handler det her ikke om ordet "uhæmmet" men om at regeringen (og vist også radikale og sikkert flere) gerne vil "tvinge" ældre, på den ene eller den anden måde, i arbejde til langt over de 60 eller 65 år. Min pointe er at velfærd for mange (de fleste?) er andet end penge, men at det valg snart ikke længere er reel. Og så er det ikke som du siger op til den enkelt selv længere.

I øvrigt så må se tiden an hvad angår vores børn / børnebørn og deres forbrug. Der er et klimaproblem der godt kan sætte en stopper for ihvertfald nogle former for forbrug.

Søren Kristensen

Robert:
"- krisen varer nok ikke til længere end til udgangen af 2010 / begyndelsen af 2011, og så er der igen tryk på kedlen og mangel på kvalificeret arbejdskraft."

Ja, det gør den nok - hvis ikke det går ligesom med Irakkrigen, hvor man heller ikke helt havde taget folkets inderste ønsker i ed, således at det der forekommer let, pludseligt bliver svært. Så står vi en dag i arbejdsløshed til halsen, med en uduelig offentlig sektor, nedslidte skoler, hospitaler og veje og alt det andet vi ikke fik taget os af, fordi vi har havde for travlt med at bevilge hinanden lønstigninger og skattelettelser, forgylde bankdirektører, bygge samtalekøkkener og køre i firehjulstrækkere. Men intet er så ond at det ikke er godt for noget. For er der noget der kan komme frem på en hullet vej, så er det en firehjuler. På den led er jeg såmænd også en slags optimist.

Søren Kristensen

Ikke sådan at forstå at folk ønsker krisen, men hvem siger de ønsker at arbejde mere end de allerede gør?

Den fascistiske ideologi, hvor statens behov står over individets, breder sig som mug i dansk politik.
Det skal kunne betale sig for staten, syge sendes hjem fra sygehusene, de unge skal uddannes sig efter statens behov osv.
Samtidig undergraves frihedsrettighederne, for statens skyld, sidste forslag er at DR skal kunne lave ransagninger, hvis folk ikke betaler licens.
Hele terror-komplekset, lugter langt væk af fascistisk tankegods.