Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsikringspatienter i klemme

Med en sundhedsforsikring i hånden ender folk i et juridisk hul. De risikerer ikke at kunne klage over fejlbehandling til Patientklagenævnet. Og forsikringsselskabernes læger kan slippe for Sundhedsstyrelsens kontrol. Det møder hård kritik
Med en sundhedsforsikring i hånden ender folk i et juridisk hul. De risikerer ikke at kunne klage over fejlbehandling til Patientklagenævnet. Og forsikringsselskabernes læger kan slippe for Sundhedsstyrelsens kontrol. Det møder hård kritik
Indland
18. februar 2009

Folk med sundhedsforsikringer risikerer at ende med en lang næse, hvis de bliver udsat for lægesjusk. Forsikringsselskabernes læger er nemlig langt fra altid underlagt autorisationsloven. Og det har store konsekvenser: Det fratager patienterne mulighed for at klage over fejlbehandling til Patientklagenævnet. Lægerne slipper for at skulle leve op til kravet om "omhu og samvittighedsfuldhed". Og Sundhedsstyrelsen skal ikke føre kontrol med, om lægerne udfører deres arbejde godt nok.

Det møder hård kritik fra patienterne:

"Det er et kæmpe problem, at man ikke har lige rettigheder til at klage, hvis man har en sundhedsforsikring i forhold til den offentlige sygesikring," siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter, en paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark.

Også de praktiserende læger mener, der bør være klare retningslinjer på området: "En læge bør være underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn, så snart vedkommende har en behandlende eller diagnosticerende rolle. Hvis forsikringsselskabernes læger får besked på, at de skal være lidt strikse med at udlevere scanninger og ydelser, risikerer patienter ikke at få den nødvendige behandling. I det forsikringsbaserede amerikanske sundhedssystem, er der for eksempel ingen tvivl om, at der bliver spekuleret i, hvilke behandlinger man kan unddrage folk," siger Henrik Dibbern, næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Omvendt peger Henrik Dibbern også på risikoen for overbehandling:

"Det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen kan gribe ind, hvis der eksempelvis sidder en læge i et forsikringsselskab og sender folk til unødvendige røntgenundersøgelser, som kan have skadevirkninger. Ved sådan noget som CT-skanninger af hjernen er der jo en risiko for, at patienten kan udvikle kræft, så lægens vurdering af behovet for en skanning og patientoplysning om risici har stor betydning," siger han.

Papir-læger

Problemet med læger, der ikke er underlagt autorisationsloven, opstår, når kunder i selskaber som Topdanmark og Codan gerne vil til neurolog, ortopædkirurg eller anden speciallæge. Som Information skrev fredag, går kontakten ofte gennem forsikringsselskabernes egne læger, der både kan diagnosticere og planlægge behandlingsforløb, frem for patientens egen praktiserende læge.

I nogle tilfælde er reglerne klare: Hvis de bliver visiteret videre med det samme uden en egentlig undersøgelse, er lægerne i forsikringsselskabet såkaldte "papir-læger" - altså administrative læger, der ikke er omfattet af autorisationsloven. Foretager forsikringsselskabernes læger derimod en egentlig undersøgelse af kunden, er de underlagt loven. Men mellem de to yderpunkter findes en gråzone, hvor det er nødvendigt fra sag til sag at afgøre, om lægerne er underlagt et ansvar.

Anna Murphy, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, erkender, at "grænsen bliver noget flydende", når det kommer til vurderingen af, hvorvidt forsikringsselskabernes læger er omfattet af autorisationsloven.

"Man er kun underlagt lægelig autorisation, hvis der forelægger et egentligt læge-patient-forhold med en behandling af patienterne. Hvis man bare krydser af eller vurderer skriftligt materiale og bliver sendt til speciallæge, er der ingen patientbehandling, og så hører det ikke til under autorisationsloven. Laver man en decideret undersøgelse eller behandling af patienten, er der tale om et egentligt patient-lægeforhold," siger Anna Murphy.

Sikkert og vist

Direktør i Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Peter Bak Mortensen peger også på, at der er tale om en gråzone.

"Jeg tør ikke give et sikkert svar på, hvornår kunderne i forsikringsselskaberne kan klage til os. Det kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde," siger han.

Peter Bak Mortensen mener dog ikke, at der er tale om lægefaglig virksomhed, når forsikringsselskaberne automatisk visiterer patienter videre til speciallæger. Her er der tale om en administrativ læge, som sagsbehandler uden direkte patientkontakt.

"Hvis de på baggrund af oplysninger om helbred træffer beslutninger om, hvorvidt de skal til speciallæge, lyder det som lægefaglig virksomhed. Men jeg ved ikke så meget om, hvad forsikringsselskabernes læger foretager sig," siger han.

- Man kan vel også forestille sig, at den samme læge hos forsikringsselskabet nogle gange foretager en lægefaglig vurdering og andre gange ikke gør?

"Ja, det er sikkert og vist."

Peter Bak Mortensen er dog ikke stødt på konkrete sager, hvor der er blevet klaget over forsikringsselskaberne.

Lektor i sundhedsret ved Århus Universitet Helle Bødker Madsen bekræfter de to myndigheders opfattelse af reglerne:

"Det springende punkt er, om en læge udøver sundhedsfaglig virksomhed, altså undersøger, diagnosticerer, behandler, fører journal og så videre. Dette beror på en konkret vurdering. Hvis Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet i en konkret situation vurderer, at der ikke er tale om sundhedsfaglig virksomhed, er den ikke omfattet af de særlige regler til beskyttelse af patientsikkerheden," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja ih hvor det er godt i det private sundhedsvæsen - hvorherre bevares for en gang inkompetente skidesprællere der har fået overført milliarder af skattepenge til den sektor.

Principielt har det danske sundhedssystem været sådan i mange år, at staten via Patientforsikringen dækkede behandlingsgarantien gratis, - på trods af at en stor del af sundhedsvæsenet (praktiserende læger, psykiatere, kirurger, psykologer og mange andre specialister, er selvstændige virksomheder.

Den simple regel er, at hvis en behandler har opnået autorisation under sundhedsministeriet, så er man dækket af Patientforsikringen.

Men nu risikerer vi at man begynder at spekulere i det, - ikke bare fra forsikringsselskabernes side, men også fra f.eks. privathospitalerne.

Hvad skal man gøre ved det? Tjahh, - det er et dilemma, men svaret på hvem der bliver vinderen er enkelt: forsikringsselskaberne.

Fortsætter man med uændrede regler, så kan forsikringsselskaberrne spekulere imod statens egenforsikring, og bliver de private sundhedsudbydere pålagt at forsikre sig, så får forsikringsselskaberne bare flere kunder.

Og gæt så hvem der bliver taberne ....?

Sikke noget juristeri!
Det afgørende må være om lægen træffer en beslutning, der har betydning for patientens helbred.
Hvor svært kan det være?

Jytte Hestbech

Det er en meget interessant artikel. Desværre har journalisten ikke forstået dybderne i dette bedrageri.
I Fakta-kolonnen i andet afsnit, kan man se, at hun henviser til lovens kommenterede udgave. Her kan man se, at begrebet "administrativ læge" beskrives uden at der henvises til en § i loven. Det er nemlig aldrig blevet vedtaget, at en stor gruppe lægeligt arbejde ligger udenfor Lægelov-Admiistrationslov-Lægeløfte og Sundhedsstyrelsens tilsyn.
Begrebet dukker op i bogen Lægeloven-kommenteret udgave. I bogens 3. og 4.udgave. Begrebet er aldrig defineret eller nævnt i Lægeloven. Ved de Sundhedsvidenskabelige Fakulteter undervises de vordende læger da også i Lægeloven/Autorisationsloven, som den er vedtaget i Folketinget. Lovene gælder for alt lægeligt arbejde, så snart den pågældende har fået sin autorisation.
Jeg ved ikke hvad den pågældende overlæge i Sundhedsstyrelsen havde i tankerne, men fritagelsen fra Lægeløfte og Lægelov har vist sig at være en test på lægernes evne til at afgrænse sig fra korruption. Alt for mange har glemt sin lægelige viden, for at blive en populær medarbejder, som kan få mange opgaver og tjene godt, når vedkommende forstår sin arbejdsgivers behov.
Men det er ikke alle "administrative læger", der skriver med "ført hånd".
Mere om disse ulovligheder og myndighedernes forholden sig til dette på hjemmesiden www.jyttehestbech.dk