Nyhed
Læsetid: 2 min.

Gade vil ikke oplyse, om borgere aflyttes uden retskendelse

Forsvarsminister Søren Gade (V) ønsker ikke at fortælle Folketinget, om indsatsen i Afghanistan muliggør, at borgere i Danmark kan aflyttes uden om domstolene
Indland
24. februar 2009

I et svar til Folketingets Forsvarsudvalg afviser Søren Gade endnu en gang at svare på, om Danmarks indsats i Afghanistan muliggør anvendelse af forsvarslovens paragraf 17. Som Information tidligere har omtalt, så kan forsvarsministeren efter paragraf 17 i forsvarsloven "under krig eller andre ekstraordinære forhold" gennemføre bl.a. aflytninger af telefonsamtaler og anden kommunikation samt åbne postforsendelser, uden at en domstol forinden har godkendt det. Men selv om forsvarsministeren tidligere er blevet spurgt, om han har truffet sådanne "foranstaltninger" efter paragraf 17, har ministeren blot meddelt, at det ønsker han ikke at fortælle til Folketinget. Kun det særlige tys-tys-udvalg, som et flertal i Folketinget i 1988 nedsatte for at holde sig orienteret om efterretningstjenesterne, kan ifølge ministeren få en orientering, "såfremt det måtte være aktuelt".

Kritik fra Cepos

Folketingsmedlem Holger K. Nielsen (SF) har derfor i et nyt spørgsmål spurgt forsvarsministeren, om paragraf 17 overhovedet er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Det mener tænketanken Cepos nemlig ikke er tilfældet. Ifølge artikel 8 i EMRK - som handler om respekt for privatlivet - skal hemmelige overvågningsforanstaltninger opfylde en række retssikkerhedsmæssige garantier. Og hvis disse garantier skal fraviges, kræver det, at Danmark officielt suspenderer dele af EMRK.

Ud fra en række domme afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener Cepos i et notat om paragraf 17, at det skal være klarlagt, hvilke forhold overvågningen anvendes til. Det skal også være defineret, hvilke oplysninger der kan indsamles, og endelig skal det defineres, hvilke kategorier af personer der kan udsættes for overvågning.

Desuden skal der være en tidsmæssig begrænsning af overvågningsperioden, og endelig skal der være regler for, hvordan indsamlede oplysninger kan anvendes og opbevares.

Forsvarsloven indeholder intet af dette. Loven opstiller kun ét krav - "krig eller andre ekstraordinære forhold" - og kravet bliver ikke nærmere uddybet i lovbemærkningerne.

I realiteten er det alene op til forsvarsministeren at afgøre - eller som Cepos skriver i notatet:

"Bestemmelsen tildeler i realiteten forsvarsministeren ubegrænsede beføjelser og diskretion, såfremt der er tale om 'krig' eller 'ekstraordinære forhold', og forsvarsministeren er tilsyneladende i vid udstrækning selv kompetent til at afgøre, om disse betingelser er opfyldt."

Derfor mener Cepos, at forsvarsloven bør ændres, så paragraf 17 lever op til EMRK, og at Forsvarets Efterretningstjenestes "berettigede interesse i at modvirke trusler og angreb mod Danmark kombineres med respekt for danske borgeres grundlæggende retssikkerhedsgarantier."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her