En arkaisk kæft-, trit- og retning-kultur truer med at underminere Forsvarets evner til at løse internationale missioner. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Forsvaret om årsagerne til organisationens akutte personalemangel.
Alene i 2008 forlod 1.492 medarbejdere Forsvaret. Det bidrog til at udhule bemandingen, så der lige nu mangler blandt andet 350 officerer. Det betyder, at de, der er tilbage, skal udfylde både to og tre stillinger på én gang.
Det giver dårligt plads til at være en god leder. Og dårlig ledelse er dybt problematisk for Forsvarets fremadrettede virke. For uden gode ledere falder personellet fra. Hvad værre er: De pressede officerer forhindrer Forsvaret i at rekruttere nye ledere til at fylde hullerne, fordi konstabler og sergenter opfatter officererne som "arrogante" og lidet attraktive rollemodeller.
Det siger Annemette Ruth. Hun er kommandør og afdelingschef for Forsvarets Personeltjeneste, og begrunder sine udsagn i den første dybdeborende rapport, som Forsvaret har bestilt om årsagerne til manglen på personel.
Ingen plads til ledelse
Hullerne i Forsvarets personel har nået "et kritisk niveau" ifølge den nye rapport, der bygger på interviews med knap 500 medarbejdere.
Ifølge analytikerne fra konsulentvirksomheden, som står bag rapporten, er de vigtigste grunde til Forsvarets problemer materiel- og netop personelmangel. Manglen på materiel fører til frustrationer. Og når personalet går, stiger arbejdspresset på dem, der bliver tilbage, hvilket skaber yderligere afgang.
Men andre faktorer væver sig ind i de grundlæggende ressourceproblemer og accelererer den negative effekt. Det gælder ikke mindst lederne i Forsvaret. De eksekverer en kommando-kultur, som nutidens medarbejdere har svært ved at kapere. Nok er ledelseskulturen i Forsvaret under forandring, står der i rapporten:
"Men den gamle ledelses-kultur skaber stadig frustration. Medarbejderne beskriver den som 'mere styring end ledelse', hvilket blandt andet betyder, at lederne i den gamle ledelseskultur anvender dialog i langt mindre omfang, end medarbejderne ønsker det."
Annemette Ruth uddyber problematikken. Hun understreger, at Forsvaret allerede har mange dygtige ledere. Og pointerer, at organisationen har knivskarpt fokus på at dreje den arkaiske kultur i en moderne retning med mere dialog og anerkendelse. Derfor udarbejdede Forsvaret sidste år et nyt ledelsesgrundlag, der definerer god lederadfærd.
Men de knappe ressourcer sætter en bremse på de progressive tiltag: Det er "rigtig, rigtig svært" for Forsvarets ledere at investere i personlig udvikling og orientere sig i forhold til god ledelsesadfærd, når hverdagen går med at skaffe materiel og fylde huller i amputerede grupper, fortæller Annemette Ruth.
Problemerne med ledelse har imidlertid endnu en konsekvens: De bremser den interne rekruttering af konstabler og sergenter til Forsvarets lederuddannelser. På den måde kan hullerne i geledderne af blandt andet kompetente officerer strække sig mange år ud i fremtiden.
Rekrutteringen halter af to årsager. De soldater, som har dygtige ledere, bliver afskrækkede af de vanskelige forhold, lederen skal lede under - klemt som en lus mellem to negle mellem det politiske ambitionsniveau og virkelighedens ressourcemangel, fastslår Annemette Ruth.
Men de soldater, som udsættes for dårlig ledelse, forskrækkes også: De arrogante ledere inspirerer nemlig ikke til at gå officersvejen. I stedet kommer reaktionen: "Jeg vil ikke være ligesom ham", siger kommandøren.
Rapporten udlægger officerens image som "en væsentlig barriere" i den interne rekruttering. Kolleger, der kommer tilbage fra officersskolen, opfører sig anderledes og distanceret, står der. Derfor lyder anbefalingerne til Forsvaret, at det bør arbejde med "positive rollemodeller", så det ikke kun er "de bøjede søm" eller "den overlegne stræber", der tegner billedet på en officer.
Benhård prioritering
På bundlinjen står, at den nye rapport giver anledning til at råbe vagt i gevær, hvis Forsvaret skal fungere i fremtiden. Det mener i hvert fald Pernille Frahm, stedfortræder i Forsvarskommissionen (SF):
"Vores succes i internationale missioner står og falder med personellet. Derfor skal fokus være på uddannelse, ledelse og materiel, der er i orden. Det betyder i mine øjne, at man må lave en benhård prioritering i det nye forlig, hvor for eksempel tanken om at anskaffe kampfly, når vi er så sølle gående, er uacceptabel," siger hun.
Hos de konservative tager Tom Behnke, ligeledes stedfortræder i Forsvarskommissionen, situationen roligt. Han henviser til, at kommissionen netop nu arbejder på et nyt forlig, som skal sikre overensstemmelse mellem ambitioner og realiteter i Forsvaret. Desuden kalder han det "noget vrøvl", at medarbejderkvaliteten falder omvendt proportionalt med, at afgangen tager til og henviser til, at Danmark er kendt for at have de bedste soldater i verden.
Læs også 2. sektion side 6-7
Der er mange gode pointer i rapporten, men Forsvaret burde også komme til den erkendelse, at den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik er ret upopulær blandt de unge, som Forsvaret så gerne vil uddanne. Anders Fogh's parløb med Bush/Cheney har været endnu mere upolulært hvilket ikke burde undre Forsvaret,
Især når selvsamme unge mennesker slukker for TV2 Nyhedernes overfladiske pladder og finder langt mere dybdeborende stof på internettet eller i yderst velresearchede bøger, der desværre demonstrerer hvordan krige ofte manipuleres til at bryde ud af private profitinteresser i bl.a. USAs elite.
Altså hvis Forsvaret seriøst vil modernisere sig, få økonomien til at køre og måske finde penge til at købe kampfly (please, ikke JSF), må de kunne være politisk ukorrekte og levere uafhængige analyser af terror og grundlag for krig. Politikerne har jo bevist at de ikke kan håndtere det...