Læsetid: 1 min.

Hedegaard: Personkvoter duer ikke

Hellere grønne skatter kombineret med EU's kvotesystem, siger klimaminister
Connie Hedegaard tror ikke på systemet med personlige CO2-kvoter.

Connie Hedegaard tror ikke på systemet med personlige CO2-kvoter.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

11. februar 2009

I modsætning til sin tidligere britiske ministerkollega David Miliband er Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard ikke tilhænger af CO2-rationering via personlige CO2-kvoter.

"Personlige CO2-kvoter forekommer temmelig urealistisk og meget besværligt," siger ministeren.

Hun mener, at en ordning med personkvoter og CO2-kreditkort vil indebære et stort administrativt bureaukrati.

"Hvem skal opgøre forbruget ved dagligvareindkøb, og hvordan skal den forælder, der kører meget til fodboldkampe, kompenseres? Selv om det også er vanskeligt, tror jeg mere på kvotesystemer på regionalt og internationalt niveau," siger Connie Hedegaard.

Hun sigter til systemer som EU's nuværende CO2-kvotesystem, der sætter en ramme for CO2-udledningerne fra energiselskaber og tunge industrier. Inden for rammen bevilges virksomhederne kvoter, som de kan handle indbyrdes.

Netop nu har dette system sine egne problemer med dramatisk faldende CO2-priser, fordi krisen mindsker CO2-udledningerne og efterspørgslen på kvoter, samtidig med at kriseklemte virksomheder kaster kvoter på markedet for at skaffe hurtig kapital. Tirsdag nåede prisen på CO2-kvoter for første gang under 10 euro pr. ton CO2. Mange frygter, at de lave kvotepriser vil forsinke investeringer i klimavenlig energiteknologi. Derfor kaldes der nu på EU-indgreb i form af en politisk fastsat prisbund for CO2.

"Vi bør bevare kvotehandelssystemet, men hvis vi ikke indretter det rigtigt nu, risikerer hele systemet at komme i miskredit, og vi vil ende med at ødelægge det helt og kaste 20 års udvikling bort," siger Gerhard Mulder, CO2-analytiker hos Royal Bank of Skotland.

Som supplement til det eksisterende kvotesystem tror Connie Hedegaard på et grønnere skattesystem som redskab til at motivere danskerne til klimavenlig adfærd.

"I forbindelse med skattereformen lægger vi op til, at det skal kunne betale sig at tænke grønt og energirigtigt. Det tror jeg er en bedre model end personlige kvoter," siger ministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Kan det komme bag på nogen, at Connie Hedegaard foretrækker at de nederste med kun det nødvendige forbrug skal være med til at betale for de riges overforbrug? Det er jo som det altid har været. Det nye er at den forløbende klimakatastrofe og udtømningen af ressourcerne ikke længere gør den vej farbar. Har den ikke været det hele tiden, så er den i hvert fald død nu, nedsivningseffekten.

Hvordan ser et bæredygtigt klassesamfund ud? Det har vi stadig til gode at få en forklaring på fra fru Hedegaard.

"Hvem skal opgøre forbruget ved dagligvareindkøb, og hvordan skal den forælder, der kører meget til fodboldkampe, kompenseres? Selv om det også er vanskeligt, tror jeg mere på kvotesystemer på regionalt og internationalt niveau," siger Connie Hedegaard.

Du er nu meget sød, Connie. Som om dette er relevant for løsningen af den krise, bæredygtigheden og energiforsyningen befinder sig i.

Men du kan sikkert ikke gå længere inden for de rammer, der er afstukket for dine udfoldelsesmuligheder.

@Niels-Holger Nielsen

"et bæredygtigt klassamfund".

So ein ding gibt's nicht.

Contradictio in adjecto is Latin for a contradiction in itself or a contradiction in terms.

hilsen

Niels-Holger Nielsen

@Rolfsen

Da jeg gik i skole blev det vist oversat med "modsigelse i grundledet"?

@Thierry

Danmarks mest overvurderede politiker. Men som Rolfsen siger: Hun gør hverken fra eller til, det er baglandet vi skal have fat i.

Problemet, for baglandet er, at de ikke har en plan. Det kunne nemt blive til vores problem. So oder so.

Opvarmningens budskaber vælter ind:
Havet er begyndt at give op mht. CO2-absorbtion.
Det er skovene også. Især sidstnævnte er på vej mod en negativ balance.
Antarktis i almindelighed og Vestantarktis i særdeleshed, for slet ikke at nævne den Vestantarktiske halvø smelter og har gjort det i halvtreds år, fastslår nye undersøgelser.
Husdyr og afgrøder yder mindre jo højere opvarmningen bliver.
Der er svær tørke i Kina, Argentina, Australien, Texas, Californien, Kenya og Mellemøsten, ligesom store dele af Afrika, Sydamerika og Sydeuropa har mindre ødelæggende tørker (endnu).
Metangassen giver sig fra havbunden og tundraen spøger i baggrunden.
Ellers forsigtige videnskabsfolk i hobetal advarer mod konklussionerne IPCCs 4. Assesment report, fordi de for længst er gjort ugyldige af hændelserne ude i virkeligheden.
En ny orkansæaaon truer og Connie er kun i gang med at diskutere hvor meget det mon går an at overstigr IPCCs udledningsmål.

Nu skal vi lige have reddet bilindustrien og alt hvad dertil hører, bankerne, som skabte krisen og politikernes svedne røv, så kan vi måske komme til realitetsforhandlinger, hvis Peak Oil ikke er slået igennem inden (ellers gør det, når (?) der kommer gang i hjulene igen).

Rådvildhed er ikke en mangelvare.

Det er fandeme uhyggeligt du.

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Det er ikke længere relevant at advare mod tipping points, scenariet ruller allerede ubønhørligt.

Kan det virkelig passe, at magthaverne ikke har en plan, eller er de måske bange for at den bliver afsløret?

Nu skal man ikke sprede rygter og mismod, men så må vi også kræve adækvate planer.

Niels-Holger Nielsen

@ Rolfsen
Hedder det ikke contradictio in subjekt?

Det er i hvert fald denne øvelse alverdens ledere forsøger at mestre! Snart til fuldkommenhed.

Niels-Holger Nielsen

Mens vi venter på nye udspil kan man med fordel fordrive tiden med at læse Richard Heinberg om den aktuelle situation:

http://postcarbon.org/commentaries

Meget produktiv mand, som har god fod på kriserne.

Se også her:

http://www.richardheinberg.com/

For præcis et år siden blev Climate Code Red lagt på nettet. Mainstream nyhedsmedierne har tiet den ihjel. Nu kan alle snart se, at de (David Spratt & Philip Sutton) bare var lidt før ude end de fleste. De løsninger, som de pegede på er mere aktuelle end nogensinde før. Lad os diskutere CCR i stedet for Hot-Connie!

http://www.civicus.org/new/media/climatecodered_1.pdf

Søren Kristensen

Lille kollektion af personfikserede og meget lidt produktive udsagn:

"Du er nu meget sød, Connie. Som om dette er relevant for løsningen af den krise, bæredygtigheden og energiforsyningen befinder sig i. "

"Thierry: Hedegaard duer ikke."

"Anyhow, - I love Honny Gedehår. She is the best we'll get for some time."

Jeg er hverken sart eller kæreste med miljøministeren. Men hvad med at højne debatnivauet, for miljøet skyld - i den store såvel som den lille skala?

@Søren Kristensen

'Jeg er hverken sart eller kæreste med miljøministeren. Men hvad med at højne debatnivauet, for miljøet skyld - i den store såvel som den lille skala?'

Jeg kan fuldt ud støtte dig Søren Kristensen, men jeg mener, du bør rette din henvendelse om højnelse af debatniveauet til rette vedkommende (der er flere af dem).

Jeg mener oprigtigt, at det er mindre skadeligt at kalde Connie for 'sød' end at foregøgle befolkningen, at vi kan klare klimaproblemerne med 1 ton mindre CO2 og bæredygtigheden med lidt gøgl og en ganske uforpligtende indsats fra miljøministeren og med statsministerens forsikringen om, at ingen fugl, ingen frø (eller hvad det nu var, det var) har fået det værre her i lystige Dannevang i denne regerings tid (og den forrige var såmænd også vækstorienteret, så derfor var den også et problem).

Hvis bare lidt af de problemer som ovenfor er påpeget i de anviste kilder, står til troende (og det gør de givetvis), så er politikerne helt useriøse - og det er ikke os og vores sprogbrug, der er problemet. Langt fra.

Det er jo ikke fordi vi ikke har været inddraget i et forsøg på dialog med Connie tidligere, og vi kan jo bare konstatere, at lydhørhed ikke er en dyd, der søges fremmet i de kredse, hvor ministeren færdes. Hun kan måske ikke handle, så derfor er det da meget pænt at kalde hende sød.