Læsetid: 2 min.

’Information er ukritisk over for 11. september’

Information svigter, når de ikke opklarer sandheden bag terrorangrebet den 11. september 2001. Det mener et netværk, der i går demonstrerede uden for Information
Syv mennesker demonstrerede i går uden for Information.

Syv mennesker demonstrerede i går uden for Information.

Kristine Kiilerich

25. februar 2009

Det er løgn, når USA siger, at terrorangrebet 11. september 2001 var terror - de planlagde det selv. Sådan lyder anklagen fra 9/11-netværket, der kræver, at sandheden om USA's rolle kommer på bordet. Det burde Information for længst have sørget for, mener netværket, som i går demonstrerede uden for Information. "Information lever ikke op til sin egen målsætning om at være kritisk. De burde have udboret sagen til bunds," sagde arrangør for demonstrationen og medlem af 9/11-netværket Bo Richardt.

Den neokonservative tænketank i 90'ernes USA Project for the New American Century skrev i september 2000, at forandringsprocessen ville blive lang, "medmindre en katastrofal og katalyserende begivenhed fandt sted."

Kun et år efter disse ord blev skrevet, og ni måneder efter den neokonservative George W. Bush blev valgt som præsident, indtræf katastrofen.

9/11-netværket, der er en udløber af et lignende netværk i USA, mener ikke, at det var spor tilfældigt. Og den forklaring burde have set dagens lys i Information, mener Bo Richardt: "Det nytter ikke, at det kun er dem med en bestemt interesse i katastrofen, man hører. De er hamrende inhabile i opklaringen af forbrydelsen. Det burde Information afsløre, i stedet for at lade hele lortet ligge og stinke."

Han mener, at Information har svigtet sin rolle som samfundets vagthund, når de kun har bragt magthavernes egen forklaring.

Lever op til pligter

Men det er Informations chefredaktør Palle Weis uenig i. Han mener, at Information har levet helt op til sine forpligtelser: "Det er vores pligt at forholde os kritisk til den politiske virkelighed, og det har vi gjort til fulde," siger han og peger på Irak-krigen som eksempel.

Palle Weis understreger, at netværket ikke har været afskåret fra debatten: "Vi har bragt deres kronikker og givet dem taletid til at udfolde deres teori. Men vi lader os ikke spænde for en vogn."

Demonstrationen får ikke Information til at ændre sin dækning af 11. september, fastholder Informations chefredaktør:

"Det er altid dejligt, når nogen brænder så meget for noget, at de vil møde op og demonstrere. Men det ændrer ikke ved vores redaktionelle arbejde," siger han.

Syv mennesker var mødt op til demonstrationen i Store Kongensgade. Men det skuffer ikke: "De fleste synes, vi er ude i hampen. Vi forventer ikke andet, end at græsset gror. Bevidstheden breder sig mere, end hvis vi ikke var her," siger Bo Richardt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

https://www.youtube.com/watch?v=18_5bO7iWVI

Om man har lidt tid over så ser denne 13 minutter lange video...

Osama bin laden er aldrig officielt anklaget for 9/11....

Larry Silverstein var gode venner med Netanyahu og Ehud Barrack var meget hurtig i et BBC interview på dagen at udnävne Osama bin Laden som "the culprit"..
Gå tilbage os se på de danske nyhesudsendelser på dagen.. det giver lidt perspektiv på händelsen.. Experter var inde i DR studiet og TV2 og tale om begivenhederne.. Deres umiddelbare teorier matcher ikke rigtigt den offcielle historie men 19 kaprere med hobbyknive

Sider