Læsetid: 2 min.

’Information er ukritisk over for 11. september’

Information svigter, når de ikke opklarer sandheden bag terrorangrebet den 11. september 2001. Det mener et netværk, der i går demonstrerede uden for Information
Syv mennesker demonstrerede i går uden for Information.

Syv mennesker demonstrerede i går uden for Information.

Kristine Kiilerich

25. februar 2009

Det er løgn, når USA siger, at terrorangrebet 11. september 2001 var terror - de planlagde det selv. Sådan lyder anklagen fra 9/11-netværket, der kræver, at sandheden om USA's rolle kommer på bordet. Det burde Information for længst have sørget for, mener netværket, som i går demonstrerede uden for Information. "Information lever ikke op til sin egen målsætning om at være kritisk. De burde have udboret sagen til bunds," sagde arrangør for demonstrationen og medlem af 9/11-netværket Bo Richardt.

Den neokonservative tænketank i 90'ernes USA Project for the New American Century skrev i september 2000, at forandringsprocessen ville blive lang, "medmindre en katastrofal og katalyserende begivenhed fandt sted."

Kun et år efter disse ord blev skrevet, og ni måneder efter den neokonservative George W. Bush blev valgt som præsident, indtræf katastrofen.

9/11-netværket, der er en udløber af et lignende netværk i USA, mener ikke, at det var spor tilfældigt. Og den forklaring burde have set dagens lys i Information, mener Bo Richardt: "Det nytter ikke, at det kun er dem med en bestemt interesse i katastrofen, man hører. De er hamrende inhabile i opklaringen af forbrydelsen. Det burde Information afsløre, i stedet for at lade hele lortet ligge og stinke."

Han mener, at Information har svigtet sin rolle som samfundets vagthund, når de kun har bragt magthavernes egen forklaring.

Lever op til pligter

Men det er Informations chefredaktør Palle Weis uenig i. Han mener, at Information har levet helt op til sine forpligtelser: "Det er vores pligt at forholde os kritisk til den politiske virkelighed, og det har vi gjort til fulde," siger han og peger på Irak-krigen som eksempel.

Palle Weis understreger, at netværket ikke har været afskåret fra debatten: "Vi har bragt deres kronikker og givet dem taletid til at udfolde deres teori. Men vi lader os ikke spænde for en vogn."

Demonstrationen får ikke Information til at ændre sin dækning af 11. september, fastholder Informations chefredaktør:

"Det er altid dejligt, når nogen brænder så meget for noget, at de vil møde op og demonstrere. Men det ændrer ikke ved vores redaktionelle arbejde," siger han.

Syv mennesker var mødt op til demonstrationen i Store Kongensgade. Men det skuffer ikke: "De fleste synes, vi er ude i hampen. Vi forventer ikke andet, end at græsset gror. Bevidstheden breder sig mere, end hvis vi ikke var her," siger Bo Richardt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Angelica Correa

"Jeg var ikke klar over de mange nye undersøgelser i løbet af de sidste mange år."

Og det er så her at mediernes ukritiske passivitet rinder en i hu.

Angelica Correa

Jakob Rasmussen

Mon ikke det er en artikel som den jeg linkede til for et par dage siden?

http://jp.dk/nyviden/article1654301.ece

JP er desværre billige nok til afslutte artiklen med at lade en eller anden samfundsvidenskabeligt uddannet anfægte de naturvidenskabelige resultater.

Ophavsartiklen kommer bedre rundt. Den kan findes her:

http://www.videnskab.dk/composite-1945.htm

Og den videnskabelige artikel som det hele handler om, kan hentes direkte her:

http://www.bentham.org/open/tocpj/openaccess2.htm

Christoffer Sørensen

Angelica Correa:

Finanskrisen og andre større kriser har vist, at man selv bliver nødt til at researche informationer.

På en måde er finanskrisen positiv på den måde at vi får ryddet papiraviserne af vejen og folk lærer at læse mere på nettet. Med det vil mainstream medier miste deres defacto monopol og forhåbentlig vil folk læse mere varieret og fra flere kilder.

NYHED!

Forskergruppe påstår at have fundet nanosprængstof i World Trade Center

For første gang nogensinde er der øjensynligt fundet beviser for, at det ikke var de to fly, men derimod et højeksplosivt nanomateriale, der fik New Yorks tvillingetårne til at styrte sammen 11. september 2001.

Af Morten Lund, tirsdag 07. apr 2009 kl. 09:51

http://ing.dk/artikel/97728-forskergruppe-paastaar-at-have-fundet-nanosp...

En international forskergruppe, med deltagelse af blandt andre Niels Harrit fra Københavnsk Universitet, har netop publiceret en ny rapport, hvori de påstår at have fundet beviser på tilstedeværelsen af såkaldt supertermit, et nanosprængstof, i støvet fra World Trade Center (WTC).

»Det her er et gennembrud rent fagligt. Det er første gang, nogen påviser på højeste videnskabelige plan, at der var eksplosiver i World Trade Center,« siger Niels Harrit til videnskab.dk.

Christoffer Sørensen

Erik Jensen:

Jeg må indrømme at jeg er i tvivl.

http://videnskab.dk/content/dk/teknologi/dansk_forsker_eksplosivt_nanoma...

Den danske forsker skriver på siden.

http://videnskab.dk/content/dk/teknologi/dansk_forsker_eksplosivt_nanoma...

"Resterne af nanotermit kan man se direkte i et mikroskop, men vi har ikke ledt efter kemiske spor af konventionelle sprængstoffer. Det har NIST i øvrigt heller ikke."

Hvorfor har de ikke testet for konventionelle sprængstoffer? Det lyder underligt.

Angelica Correa

Videnskabelige analyser er et omfattende arbejde, og man kan ikke tjekke for alting på én gang. En begrundet mistanke har fået dem til at kigge efter termit, og nu opfordrer de til at man også kigger efter konventionelle sprængstoffer.

Angelica Correa

Thomas Dahl

Forresten er de små jernsfærer et klokkeklart bevis på at NIST har taget grumme fejl da de blankt afviste at der var smeltet metal på gound 0.

Christoffer Sørensen

Angelica Correa:

Nu er jeg ikke ekspert i sprængstoffer, men jeg har selv lavet sprængstoffer efter opskrifter i Anarkistens Håndbog mm :)

Det er altså ikke særlig svært at lave analyser af de stoffer, der eventuelt skulle være tilbage efter en eksplosion. Du putter noget af støvet i en opløsning og lægger det ind i kromatograf og finder på den måde sammensætningen.

Og man skal også passe på med at kalde det et bevis, det beviser intet, hvor jeg opfatter bevis som en endegyldig sandhed. Der er en sandsynlighed for det, hvilket er noget helt andet.

Lad os nu se, hvad disse data kan bruges til, før vi drager konklusioner.

Angelica Correa

Christoffer Sørensen

Nu har de jo anvendt flere forskellige bekostelige analysemetoder, og artiklen fylder 25 sider alene med termitundersøgelserne. Men du har da ret i at man bør tjekke for alt muligt. Og det er skammeligt at de officielle undersøgelseskommisisoner har forsømt at gøre dette.

Ang. beviser. Indtil for ganske kort tid siden benægtede de fleste "debunkere" pure at der overhovedet fandtes jerndråber i støvet, for de vidste godt hvad det ville betyde. Nu hvor det er efterhånden er et faktum der er umuligt at komme udenom, forsøger de blot at negligere jerndråberne som værende "normale" på en brandtomte. Som om det er normalt at jern smelter ved en almindelig hydrocarbonbrand! På den måde rykker man hele tiden grænsen for hvad der kan kaldes suspekt og hvad der kan kaldes verifikation af en hypotese. Og det er denne relativisering af videnskabelig evidens jeg opponerer imod. Den er dybt problematisk, fordi folk ender med at tro at der skal så meget som en skriftlig bekendelse fra eksempelvis Bush eller Cheney til, før en mistanke om deres (mulige) medskyldighed kan kaldes begrundet.

Faktisk skulle der intet mindre til før folk fattede at grundlaget for Irak var kalkuleret humbug: et papir hvor det stod sort på hvidt at man agtede at lyve for befolkningen.

Bortset fra det, har du selvfølgelig ret i at man skal forholde sig kritisk til alt hvad man læser.

Angelica Correa

Vil I se noget interessant?

Søg på thermite på wikipedia og læs afsnittet under 'history'.

Prøv nu at google følgende tre ord:
harrit thermite wikipedia

Tryk cached under det øverste hit (wikipedia-siden), og se igen afsnittet 'history'.

CIA eller andre interessenter har været hurtigt med historie-retteblækken...

Angelica Correa nu hvor du udtaler følgende: "Nu hvor det er efterhånden er et faktum der er umuligt at komme udenom, forsøger de blot at negligere jerndråberne som værende "normale" på en brandtomte." er det så ikke underligt at i den undersøgelse som skulle påvise "nanothermit" i støvet efter WTC bygningerne ikke er medtaget sammenlignende undersøgelser fra andre bygninger for at kunne dokumentere at kompositionen af støvet fra WTC adskiller sig markant fra andet sammenligneligt byggeri?

I Harrits et.al. undersøgelser er der ingen statistisk grundlag for at kunne konkludere at den kemiske komposition af støvet fra WTC adskiller sig fra hvad der kan forekomme i andet itilsvarende byggeri og derfor har forfatterne til rapporten ikke grundlag for at konkludere som de gør: at der var "nano-thermit" i de tre World Trade Centre som styrtede sammen d. 11. september 2001 og at det var dette nano-thermit som var årsagen dertil.

Hvis der findes en tilsvarende kemisk komposition i andre tilsvarende bygninger må det logisk set betyde at de materialer som Harrit et.al. påstår er nano-thermit er naturligt forekommende indenfor byggeri hvor stål, gips, aluminium m.m. indgår med mindre du mener at det i stedet beviser at disse bygninger er blevet mineret med nano-thermit på samme måde som rapporten påstår er tilfældet med World Trade Centrene?

Christoffer Sørensen

Vil man have Bush og banden i retten, er der allerede hjemmel til det,

http://www.prosecutionofbush.com/

Angelica, jeg har været inde på Wikipedia og kan ikke se noget fordækt ved det. De har fjernet referencen til undersøgelsen men ved navns nævnelse. Desuden er det enkelt at føre den ændring tilbage i en wiki.

Heinrich R. Jørgensen

Angelica Correa:
"CIA eller andre interessenter har været hurtigt med historie-retteblækken..."

På Wikipedias history page burde man kunne se hvilke ændringer der er foretaget, og hvem der har foretaget disse.

Det kan man måske ikke se i dette tilfælde?

Angelica Correa

Thomas Dahl

Jeg er ikke sikker på om jeg forstår dig ret. Hvis det du mener er at man burde have undersøgt støvet fra andre stålbygninger der helt sikkert var kollapset pga. brand, så er svaret vel det enkle, at da dette aldrig er sket i historien hverken før eller siden 2001, så er der intet relevant kollapset byggeri at sammenligne med.

Man er nødt til at tænke sig til at hverken tyngdekraften eller hydrocarbonbrande kan smelte stål, men det er åbenbart meget svært at forstå for visse mennesker.

Hvis du mener at man skal undersøge kompositionen af stående bygninger, kan man jo bare spørge ingeniøren. Jeg tror næppe en sådan vil fortælle dig at man har lavet søjlerne af jernkugler, eller at man har sammensat dem af metaloxider der sænker jerns smeltepunkt mest muligt med henblik på at mindske brandsikkerheden...

I øvrigt er statistik ikke et presserende værktøj når man foretager en kvalitativ analyse - hvis der er mug i osten, så er den muggen - men det er da altid fint hvis man har en kontekst af data at sætte sin analyse ind i. Det har man som nævnt bare ikke her, fordi fysikkens love har virket upåklageligt alle andre dage end 11/9 2001.

Angelica Correa

Christoffer og Heinrich

Ok, jeg er desværre ikke særlig skarp udi it. Jeg bemærkede bare at nogen havde være lynhurtig med at få renset denne historie fra wikipedia. Christoffer kan måske se hvem og evt. begrundelse?

Angelica Correa

Du taler udenom spørgsmålet.

Det grundlæggende problem i rapporten er at det ikke er sandsynliggjort at de materialer som der påstås at være fundet, ikke findes i sammenligneligt byggeri uanset om de stadig består eller er revet ned. Det er at foretrække at sammenligne med byggerier fra samme tidsperiode fra USA da byggeteknik og materialer kan forventes at have været ensartet.

Problemstillingen i rapporten tager ikke hensyn til om de selvsamme stoffer der bliver analyseret for, forekommer naturligt i andet byggeri og derfor kan rapporten ikke bruges til at konkludere at der blev brugt nano-thermit til at rive WTC bygningerne ned med. Havde der været spor af stoffer som med al tydelighed ikke burde forekomme i byggeri såsom brisante sprængstoffer som: trotyl, PETN, RDX m.m. ville det være grund til skepsis men de stoffer som der fundet i rapportens undersøgelser er der ikke noget unormalt over at finde i byggestøv.

Helt basalt påstår rapporten, gennem den implicitte påstand at der var nano-thermit i støvet fra WTC bygningerne, at sammensætningen af støvet derfor afviger fra hvad man normalt ville finde af stoffer i byggeri, men rapporten medtager ikke undersøgelser eller statistik som kan underbygge dette. Uden en referanceramme at sammenligne WTC støvet med umuliggøres en verificering af påstanden om at støvets sammensætning adskiller sig fra det normale, hvilket invaliderer rapportens konklusion i den nuværende form.

Derfor kan rapporten ikke bruges som bevis for at World Trade Centrene blev revet ned gennem brug af nano-thermit.

Nu siger du : "I øvrigt er statistik ikke et presserende værktøj når man foretager en kvalitativ analyse - hvis der er mug i osten, så er den muggen - men det er da altid fint hvis man har en kontekst af data at sætte sin analyse ind i. Det har man som nævnt bare ikke her, fordi fysikkens love har virket upåklageligt alle andre dage end 11/9 2001."

Men netop her er en kvantitativ undersøgelse påkrævet for at kunne påvise at nano-thermit var tilstede i store nok mængder til at kunne foråsage WTC-bygningerns kollaps, hvilket jo ikke er tilfældet i rapporten som kun påstår at have fundet spor af nano-thermit men ikke gør noget forsøg på at vurdere mængden af dette.
Rapporten påstår at der er både ureageret nano-thermit samt reaktionsprodukterne derfra og ud fra de prøver der er undersøgt burde det være muligt at komme med et bud på hvor meget nano-thermit der var blevet brugt til at rive WTC-bygningerne ned med, men der er ingen bud på dette vital spørgsmål, hvilket igen umuliggør en efterprøvelse af sandsynligheden for at World Trade Centrene blev revet ned ved hjælp af nano-thermit.

Christoffer Sørensen

Angelica:

Vedr. wikipediarettelserne:

Jeg kan se, at det er

http://en.wikipedia.org/wiki/User:Tom_harrison

der har været inde og fjerne teksten om den nye undersøgelse.

Dette er der ikke noget fordækt i.

Jeg tror det Thomas Dahl henviser til, at det er smartest at lave en test mod en bygning, der minder om WTC for at kunne konkludere om indeholdet af nanotermit er normalt eller ikke. Bygningen behøver således ikke at være sprængt eller påfløjet.

Det ville jeg også gøre for at kunne udelukke eventuelle fejl ved selve testen.

Lad os nu gå videnskabeligt til værks. Hvis Bush skal knaldes, skal der ordentlige beviser til, der kan holde i retssal.

Og jeg kan godt forstå, at det er svært at påvise helt præcist hvad der er sket. I mit arbejde arbejder jeg indirekte med store beholdere i metal, der indeholder diverse svejsninger. Et tilfælde med en beholder der ikke opførte sig som den var designet til, var det utroligt svært at påvise helt præcist hvad der var grunden til opførelsen, selvom der var utrolig mange vidende folk involveret.

Videnskabeligt arbejde som dette er ufatteligt vanskeligt.

Interessant - nu på TV2 tekst-TV side 307 side 3.
Imorgen den 8.april er følgende på programmet til kl 8:45. : NY KONSPIRATIONSTEORI OM WORLD TRADE CENTER : "Der var anbragt sprængstof i bygningerne."

Mon ikke at frygten for den slags opklarende TV-focus vil foranledige megen skinger debat fra interessenter, der ikke kan lide at sandheden om begivenhederne den 11. september endelig kommer frem i dagens lys ?
Allerede nu ?

Christoffer Sørensen

Videoen, der viser eksplosionerne i tårnet, er for tam og slet ikke overbevisende nok. De siger at det er let at se, at det er eksplosioner og de kommer med et tal på hastigheden af eksplosionen. Den beregning vil jeg gerne se, før jeg tror på det.

http://www.youtube.com/watch?v=dtx_GcFCs6c

Til gengæld vil jeg sige, at disse videoer

http://www.youtube.com/watch?v=V0GHVEKrhng

http://www.youtube.com/watch?v=XtKLtUiww80

http://www.youtube.com/watch?v=Vz43hcKYBm4

er MEGET overbevisende, specielt når man tænker på den amatøragtige præsentation af NIST rapporten og hvordan de nærmest løj på TV fremfor bare at sige "ok, her er en fejl".

Det mest skræmmende her:

* Inkompetent CIA
* Inkompetent FBI
* Inkompetent NIST
* Inkompetent præsident

Ifølge den sidst linkede video er jernet allerede smeltet om og man har ødelagt beviserne. Det er ret belejligt, må jeg sige.

Christoffer Sørensen

Folkens, hvad kan konsekvenserne af at Bush og vennerne var indblandet i dette her?

Henrettelse kan ikke være nok, de har været skyld i over 1 million menneskers død.

Det er tragisk dette her, meget tragisk.

Det er forholdsvis usandsynligt at Bush og hans venner vil blive bragt for en rigsret.
Alene af den grund at det amerikanske folk idag er udenfor indflydelse.
At Nixon blev fældet skyldtes insidere i systemet såvel som godt Journalistisk arbejde af Washington Post der holdt fast i nakken på historien indtil Nixon var væk.
Om den nye vinkel på fundet af sprængstofferne i WTC er nok til at ændre situationen vil vise sig.

Men imens vi venter så tag f.eks et godt kig på de video's på You Tube der viser George Bush siddende på en stol i en 3., klasse i Florida medens at eleverne læser højt af historien om en kæleged.
Apropos skyldspørgsmålet, så er det billeder af en præsident i kamerafocus med et talende og afslørende ansigt, der sidder der på stolen og flakker med øjnene efter at være blevet informeret om at den første eksplosion har fundet sted i WTC tårn 1.

Hvad en trænet psykolog kan sige om de ansigter Bush skærer ved den lejlighed ved jeg ikke - men i min optik viser Bush megen dårlig samvittighed og måske bekymring for om deres 11.september-plot lykkes som planlagt.

Angelica Correa

Thomas Dahl

"de stoffer som der fundet i rapportens undersøgelser er der ikke noget unormalt over at finde i byggestøv."

Det er måske ikke noget unormalt ved støvets komponenter, men der er som sagt for tredje gang noget unormalt ved deres form. Du får ikke stålbjælker til at omdannes til mikroskopiske jernsfærer uden ekstraordinært høje temperaturer. Dette er som sagt for anden gang den primære årsag til at debunkere går i benægtelses- og stigmatiserings-mode når de hører om støvprøverne samt de floder af smeltet jern og brændende(!) stålbjælker som redningsarbejderne observerede på ground 0.

"Uden en referanceramme at sammenligne WTC støvet med umuliggøres en verificering af påstanden om at støvets sammensætning adskiller sig fra det normale, hvilket invaliderer rapportens konklusion i den nuværende form."

Sludder. Det du taler om er at man potentielt kan falsificere påstanden om at man har fundet noget unormalt i støvet. At en hypotese potentielt kan modbevises, gør den ikke invalid; det styrker tværtimod dens videnskabelighed. Og det fantastiske er, at da Harrit et al. har lagt deres resultater frem, står det nu enhver frit for at undersøge lignende byggeri, og hvis de kan påvise at lignende skyskrabere har en sammensætning der svarer til den fundne, og hvis de er fulde af små jernkugler eller i det mindste bliver til jernkugler når man hælder flybrændstof ud over og sætter ild til, jamen så falder Harrits hypotese til jorden. Hvis ingen formår at gøre dette, så står Harrits argument omvendt stærkere end deres.

Det er i øvrigt påfaldende at dine rigide krav til videnskabelig evidens ikke gælder NIST, som end ikke respekterer det mest fundamentale krav til god videnskabelig metode: at man lægger data frit frem så ens peers kan gå dem igennem og replicere analysen.

uffe kristoffer kabell

Thomas Dahl
Det vigtige der hele tiden Udelades ,er at det er :
Udetoneret Nanothermit ,der blev fundet,og kan findes
langt ud i fremtiden,i hulrum,overalt i New York.
Udetoneret sprængstof er vel næppe "standard" i
bygningskonstruktion ?

Angelica Correa

"Ifølge den sidst linkede video er jernet allerede smeltet om og man har ødelagt beviserne. Det er ret belejligt, må jeg sige."

Der er aldrig blevet udført en rigtig polititeknisk undersøgelse af den forbrydelse. Beviserne blev fjernet og destrueret. Utallige samstemmende øjenvidneberetninger blev ignoreret. Alt hvad der er af "beviser" for bygningernes faldmekanismer bygger på "videnskab", hvor man har konklusionen som antagelse. Osama blev udnævnt som den skyldige af Bush-insidere i massemedierne under en time efter angrebets begyndelse. Ingen amerikaner er blevet fyret for inkompetence i forbindelse med forsvaret af USA. Pentagon vil ikke vise det fly der ramte, selvom dette ville hjælpe deres troværdighed betydeligt. Hvilken tosse kan tro på at dette ikke er et cover-up.

Heinrich R. Jørgensen

Christoffer Sørensen:
"Folkens, hvad kan konsekvenserne af at Bush og vennerne var indblandet i dette her?

Henrettelse kan ikke være nok, de har været skyld i over 1 million menneskers død."

Konsekvenserne burde blive, at vi erkende svaghederne ved hvordan USA er organiseret, f.eks. forfatningsmæssigt, præsidentens magt, kontrol med den hemmelige tjenester og hvad der ellers kunne læres af denne situation.

GWB i sig selv er ligegyldig, og har alle dage været det. Han er en dukke, hvis tråde andre har trukket i. Hvis han slutter sine dage som "strange fruit", er det så absurd, at det næsten er komisk...

Angelica Correa

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvorvidt de neokonservatives våde imperialistiske fantasier som udlagt i papiret "project tor the new american century", stadig var relevant i 2001, så har de her beviset for at Irak-krigen og pre-emptive wars generelt blev planlagt straks efter Bushs tiltrædelse som præsident i januar 2001 (OBS: førstehåndkilde):

http://www.youtube.com/watch?v=ky2t_tDsZrk

Christian de Coninck Lucas

Det er utroligt -- tænk på alt det bræk, som bliver skrevet for at sælge aviser. Men en anden årsag til terrorisme end onde arabere og Al- Qaeda er åbenbart en "non-story".

Ligesom fx. de amerikanske journalister der har fundet god dokumentation for at KBR/Halliburton ulovligt har solgt atomvåben teknologi.

Sådan er der så meget....første stop er Project Censored online!!

Angelica Correa

"Men det er Informations chefredaktør Palle Weis uenig i. Han mener, at Information har levet helt op til sine forpligtelser: "Det er vores pligt at forholde os kritisk til den politiske virkelighed, og det har vi gjort til fulde," siger han og peger på Irak-krigen som eksempel."

Palle, det er for tidligt at hvile på laurbærrene...

Ang. en retssag mod personer i New world Order -konspirationen, der om muligt kan kobles op på at have deltaget i 11.september-angrebet.

Systemet / "De" er aldrig blevet retsforfulgt for at have løjet om månelandingerne. Aldrig blevet retsforfulgt for deres andel i mordene på M L King JFK og Robert Kennedy.

"DE" er ganske enkelt vant til at slippe for tiltale hvad "DE" end har gjort, og "DE" føler sig sikkert også sikre på at "DE" heller ikke bliver tiltalt denne gang.

"DE" kan måske ligefrem more sig kongeligt når Morten Resen på direkte morgen TV kører debatten hen ad det forkerte spor ved at spørge til "de vanvittige konspirationsteoretikere".
Tænk hvis Morten Resen var gået ud af en helt anden tangent ligesom Uffe Kristoffer Kabell i hans seneste indlæg.
"DER LIGGER UEKSPLODERERET NANOTHERMIT OVER HELE NEW YORK."

Det er da et udsagn der er til at forstå.
FORDI - Det ganske enkelt er en sensation.

PT følger jeg ikke med i TV-aviser, så jeg skal ikke kunne sige om de har nævnt AT DER LIGGER UEKSPLODERET NANOTHERMIT OVER HELE NEW YORK FRA TERROR- BEGIVENHEDERNE den 11.September 2001.

Skal der skabes en retssag mod "DE SKYLDIGE" bag 11.september-angrebet kan det idag såvidt min vurdering kun ske i form af en slags skuespil på enten teater eller film og sådan ! ! !
Men den slags skue(spil)processer kan også være meningsfulde i al deres magt og vælde !

Angelica Correa

"Sludder. Det du taler om er at man potentielt kan falsificere påstanden om at man har fundet noget unormalt i støvet."

"Det er i øvrigt påfaldende at dine rigide krav til videnskabelig evidens ikke gælder NIST, som end ikke respekterer det mest fundamentale krav til god videnskabelig metode: at man lægger data frit frem så ens peers kan gå dem igennem og replicere analysen."

Ovenstående udtalelser viser med al tydelighed at du ikke har forstået hvad jeg skrev og at du ikke har indsigt i hvordan videnskabelige undersøgelser foretages. Der på skrivende tidspunkt stadig ingen som har modbevist NIST-rapportens veldokumenterede konklusioner og ej heller er der nogen som har en veldokumenteret forklaring der viser at den amerikanske regering skulle have stået bag terrorangrebet d. 11.september 2001.

At fortsætte med at postulere at den amerikanske regering skulle have udført 9/11 terroranslagene er fuldstændigt forrykt og helt ærligt så bør ingen almindeligt, læs fornuftigt, tænkende individer acceptere anden forklaring end den officielle som fremlagt af NIST.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
" "Ny konspirationsteori [...] " "

Ny? Ny? Ja, godmorgen, fristes jeg til at sige over TV2 epokegørende afsløring ;-)

Det er fint at medierne tager det op, men den måde det tages op ("ny konspirationsteori", "de vanvittige konspirationsteoretikere") tjener nu snarere til at marginalisere og latterliggøre nogle der stiller spørgsmålstegn ved officielle sandheder.

Inger Sundsvald

Egentlig mener jeg bare, at hvis det er helt ude i hampen, hvad er det så for forskere vi har på universiteterne? Og hvorfor serverer TV2 så den slags for den undrende befolkning?

Hvis det ikke er helt gak, gak, hvorfor kommer der så ikke en undersøgelse? Og hvad er den officielle sandhed?

Angelica Correa

Thomas Dahl

Dit seneste indlæg viser med al ønskelig tydelighed at du ikke har nogen argumenter. I stedet for at specificere hvad du er uenig i, repeterer du bare dit evigt ligegyldige mantra om at der ikke er noget at komme efter, samt din børnehavepropaganda om at "så var der de gode der troede på Bush og NIST, og så var der de dumme der troede på noget andet". Jeg betragter dine kommentarer som renset for substans og derfor ubrugelige i forhold til debatten såvel som sagens opklaring.

Inger Sundsvald

Jeg tiltror Busch alverdens nedrigheder. Men hvad har man politikere til, og ikke mindst Obama? Til at fortie ’sandheden’ fordi den er for pinlig for det politiske liv?

Ingen kan vel forvente at Information opklarer sagen, eller at og syv mennesker i demonstration foran avisen eller ihærdige debattører får en undersøgelse. Men hvad skal man så sætte sin lid til? Der er flere spørgsmål end svar.
Debatten her har da kun fået mig til at tvivle yderligere på alt og alle.

Angelica Correa

Inger Sundsvald

"Egentlig mener jeg bare, at hvis det er helt ude i hampen, hvad er det så for forskere vi har på universiteterne?"

Jeg vil sige modige forskere med integritet og respekt for kernen i deres arbejde. Rigtig mange epokegørende naturvidenskabelige opdagelser har været foretaget af dissidenter fra etablissementet, og det er et klokkeklart sundhedstegn at der er plads til dissidens i en forskningsinstitution. Vi bør i alle tilfælde prise os lykkelige for at dette stadig er muligt i Danmark, mens forskere i USA ofte bliver fyret eller som minimum sat i gabestokken på FOX News hvis de kritiserer regeringen.

"Hvis det ikke er helt gak, gak, hvorfor kommer der så ikke en undersøgelse?"

Tydeligvis fordi dem der bør undersøges, har magt nok til at forhindre at det sker.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Debatten her har da kun fået mig til at tvivle yderligere på alt og alle."

Det er vigtigt, at gøre opmærksom på, at der er er meget vigtig sag der skal tages op igen, og blive behandlet seriøst.

Jo længere tid der går førend det sker, desto større grund til at tvivle på politikere, magthavere og medier.

Hvis du synes der er grund til at være opgivende, og mene at det ikke nytter noget at gøre opmærksomhed på den utilfredsstillende situation, er du i samme bås som de fleste mennesker. Det er såre naturligt at opgive når man ikke opnår resultater, og det er givetvis også strategien blandt de der ønsker at der ikke skal foretages flere undersøgelser - nemlig at folk skal opgive.

Angelica Correa

Inger Sundsvald

"Jeg tiltror Busch alverdens nedrigheder. Men hvad har man politikere til, og ikke mindst Obama? Til at fortie ’sandheden’ fordi den er for pinlig for det politiske liv?"

Jeg mindes at Søren Pind begræd offentliggørelsen af Guldbrandsens film "Dagbog fra Midten", der udstiller en flok forvoksede teenagere lege med danskernes fremtid. Pinds anke var at "folket ikke kunne tåle at se hvordan pølser og politik blev til". Nogle politikere mener åbenbart at "demokratiet" fungerer bedst uden transperans... :)
Hvad angår Obama, så tror jeg ikke det er pinagtigheden der holder ham tilbage, men nærmere frygten for sit eget liv samt for det vredesudbrud der måske nok ville komme fra resten af verden, hvis man erkendte at 11/9 var et selvattentat hvis mål var at bøffe olien og puste til islamofobien.

"Ingen kan vel forvente at Information opklarer sagen, eller at og syv mennesker i demonstration foran avisen eller ihærdige debattører får en undersøgelse."

Nej, men et vedholdende og voksende kollektivt pres kan af og til skabe underværker. Det er netop dette der har skabt resultater for alle historiens borgerrettighedsbevægelser.

Inger Sundsvald

Angelica Correa

Når jeg stiller spørgsmål ved den ’officielle sandhed’, så er det fordi sådan én har det med at forandre sig, på samme måde som en officiel hemmelighed bliver til en offentlig hemmelighed, fordi noget slipper ud.

Det er kedeligt, at sådan en ’sandhed’ skal svæve frit i luften, og afgøres af hvad man som almindelig borger, uden særligt kendskab til det videnskabelige, TROR der er sket.

Som jeg oplever det, så er der efterhånden rigtig mange almindelige mennesker som tror, at den officielle sandhed er blevet til en offentlig løgn.

Angelica Correa

Inger

"Det er kedeligt, at sådan en ’sandhed’ skal svæve frit i luften, og afgøres af hvad man som almindelig borger, uden særligt kendskab til det videnskabelige, TROR der er sket."

Så sandt, så sandt. Og derfor er et eneste rimelige - og noget alle burde kunne samles om - vel at der bør foretages en uvildig, tilbundsgående undersøgelse. Indtil det sker, er der ingen borger der kan vide præcist hvad der er foregået. Og der er ingen der kan guide dig; det må du nok bare affinde dig med. Jeg har affundet mig med for længst, at det eneste der er 100 % sikkert er at den officielle historie er løgn.

Nu må det være på tide at Information sætter foden ned og lukker for udbredelsen af de åbenlyse løgne og maniske vrangforestillinger fra konspirationsgalningenes side. Det tjener ikke et mediehus som Information at det lægger plads til forskruede meninger og vrangforestillinger på dens hjemmeside som iretteligt hører til i den nu hedengagne "En skør, skør, verden".

Angelica Correa

Jeg har aldrig før hørt så totalitære tilkendegivelser som Thomas Dahls her på Informations hjemmeside. Men jeg håber at Information fortsat og ucensureret vil lade ham udtrykke sine anti-demokratiske holdninger i dette forum.

uffe kristoffer kabell

Thomas Dahl .
Ha ha - jeg skrev til information,at det var pinligt for avisen,at information måtte ty til at indkalde det ekstreme højre,Ristinge-Dahl ,til ar forsvare Information ,for at forsvare massemorderen Bush.
Det plejer ikke at være Informations mærkesager,at forsvare massemordere ,men i Bush tilfælde ,har Information ,gjort en undtagelse ,af Uforklarlige årsager.
Information har gjort det HELT klart for ekspræsident Bush ,at Information,på Ingen måde er kritisk overfor andet end det teknisk manglende bevis på masseødelæggelsesvåben. Moralsk udtaler man sig heller ikke om det "uetiske" i at fortsætte en krig,der aldrig skulle have været påbegyndt.'
Man kommer til den konklussion ,at Information også direkte ER truede ,hvis de vælger at lægge en skarpere kurs imod amerikansk udenrigspolitik.
Min konklusion er at information ER TÆMMET-Nu er der Ingen Fri avis mere-alle er styret af mediemonopolerne desv ærre Inklusivt Information.
Beviset på at vi reelt lever i et Sovjetlignende diktatur ,med total kontroleret presse.
Pinligt at Information ikke kan forsvare deres egen avis.!
Ps. Altid en fantastisk oplevelse at læse dine indlæg Angelica Correa -du har læst dine lektier.Har du ikke en blog,hvor jeg kan blive fan?
Mvh

Sider