Det føles næsten som om, at hjernen arbejder lidt hurtigere efter en tår af den græsgrønne drik.
Grønkålsæblejuicen bliver serveret sammen med kålrabihummus, havtorneis og rosenkålssalat her i forsøgsspisestuerne på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Og de lækre småretter er bare nogle eksempler på sund mad af lokale råvarer, som måske kan gøre, at vi kan leve længere, men også gøre os gladere eller klogere.
Projekt Opus hedder det fem-årige forskningsprojekt med særligt fokus på børns sundhed som netop har fået 100 millioner kroner af Nordea Fonden. Men i modsætning til tidligere tiders kostråd, så må det godt smage godt.
Og det er på mange måder noget helt nyt i Danmark, fortæller kokken Claus Meyer, der som en del af forskningsprojektet skal stå for at udvikle et nyt nordisk køkken, som også hr. Og fru Danmark kan blive fristet til at lave.
"Ernæringsvidenskab og gastronomi har i mange år været på kollisionskurs. Præster og lærere har ført korstog mod madglæde på linie med kortspil, dans, utroskab etc. Og sundhed har lige siden handlet om mådehold," forklarer Claus Meyer.
At noget er sundt, er for mange mennesker derfor sjældent ensbetydende med, at det smager godt. Forskning i sundhed og velsmag er nemlig så godt som ikkeeksisterende herhjemme, fortæller Claus Meyer:
"Det er jo næsten en regionaløkonomisk katastrofe. Vi har de fremmeste fødevareforskere, unge stjernekokke i massevis og nogle af verdens førende sensorikere."
Alligevel har Danmark ikke nogen madkultur, der er værd at skrive hjem om. Og det er måske en af årsager til, at diverse 'Spis frugt og grønt'-kampagner ikke har lavet stort om på danskernes madvaner.
Fede børn er triste børn
Fedmeproblemer er især blevet tydelige blandt danske børn og unge.
Ernæringsforsker Kim Fleischer Michaelsen viser to klassebilleder frem. Det ene er taget af en 5. klasse i 80'erne - det andet i 90'erne. På det første billede er der ingen af de tyve børn, der har synlige vægtproblemer. På billedet fra 90'erne er der tydelige tykke kinder og maver hos fem af børnene.
"Et stigende antal af de danske skolebørn er overvægtige, så når man siger, at fedmekurven er knækket, så dækker det over en social ulighed, hvor de rige er blevet tyndere og de fattige federe," forklarer Kim Fleischer Michaelsen.
Fedme er imidlertid ikke det eneste problem for børn, der får for meget sukker og fedt og for lidt fibre og grønt. Børnenes livsglæde er også synligt påvirket af dårlig kost, fortæller fødevareforsker Inge Tetens fra Danmarks Tekniske Universitet.
Og maden kan måske også være en af forklaringerne på forskellige problemer med indlæring og opførsel i skolen. I hvert fald skal forskerne undersøge, hvordan det påvirker 1.600 8-10-årige børn at blive fodret med sund mad igennem en længere periode.
"Du er, hvad du spiser, siger man, men det du spiser, kommer også til udtryk i forhold til, hvad du lærer i matematik," siger Mogens Hugo fra Nordea Fonden om den glade givers valg af lige netop det her forskningsprojekt.
Og ambitionerne for OPUS er store. Udviklingen af et nyt nordisk køkken og viden om, hvordan maden påvirker børns trivsel, skal ikke bare komme de udvalgte få til gode, mener ankermanden bag projektet Arne Astrup:
"Det nye nordiske køkken skal ud og virke i virkeligheden på skolerne og fabrikkerne og i institutionerne og familierne."
Brugerdreven forskning
Derfor har projektet allerede fra starten tænkt i, hvordan den nye viden bedst kan udbredes til en langt bredere gruppe end kollegerne i fødevareforskning og deltagerne i forskningsprojektet.
"Vi vil lave undervisningsmateriale til folkeskole- og gymnasieklasser om mad, sundhed og trivsel, ligesom vi vil tilbyde elever på ungdomsuddannelserne at skrive projekt omkring sundhed og fødevarer her. Det med at engagere folk er en integreret del af forskningen," fortæller kommunikationschef Jakob Søby Bang.
Claus Meyer medgiver, at det kan lyde øretæveindbydende, at en elite af forskere og kokke skal bestemme, hvad vi skal spise. Han understreger derfor vigtigheden af at inddrage både børn, forældre og lærere direkte i forskningen og forsøgene, så alle kan føle det er deres projekt.
"Men der ligger en afsindig forførelsesudfordring forude, hvis vi skal tager kampen op mod guldkorn, nutella og burger," slutter Claus Meyer.
Det er helt fint, at Nordea Fonden sætter dette projekt i søen.
Det er helt privat finansieret og dermed uafhængigt af myndigheder , politikere og interesseorganisationer - jeg tror ikke et sådant projekt effektivt kunne laves i offentligt regie.
Hvad er der nu galt med burgere, man kan jo bare lave dem sunde. Problemet er jo forøvrigt, at der ikke længere er tid til at lave ordentlig mad og at god mad koster kassen, hvis den skal købes ude i byen. Det er jo fint nok at skabe viden om sund mad, men det er jo bare ikke noget der bliver virkelighed ude på skolerne, økonomien tæller langt højere end noget andet. Hvor meget er det forøvrigt der er sat af til sund mad i daginstitutionerne er det 10 kr pr barn pr. dag. Gad vide hvor meget grønkålsæblejucie man kan få for det?
Mads,
det er 15 kr. Men deraf skal der ikke kun betales mad, men også løn til det madlavende personale.