Nyhed
Læsetid: 4 min.

Krisen udhuler de offentlige overenskomster

Faldende lønninger i det private kan ende med at skære tusindvis af kroner af de offentlige ansattes løn i de næste år. Mens eksperterne nu kritiserer fagforeningerne for at have oversolgt overenskomsten 08 til deres medlemmer, vil FOA helt afskaffe sammenhængen mellem privat og offentlig løn
Sygeplejerskerne ser ikke ud til at få de lønstigninger, de sidste år blev stillet i udsigt.

Sygeplejerskerne ser ikke ud til at få de lønstigninger, de sidste år blev stillet i udsigt.

Christian Als

Indland
10. februar 2009

Det gav røde næser at strejke i kulden i det tidlige forår 2008, men det så ud til at være det værd. For da sidste års langstrakte konflikt om løn i den offentlige sektor var slut, stod sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter tilbage som sejrherrerne, der kunne se frem til lønstigninger på omkring 13 procent mere over de næste år.

Nu ser det ud til, at det eneste, sygeplejerskerne, pædagogerne og sosu-assistenterne i virkeligheden fik ud af deres kamp for mere løn, er en lang næse. En almindelig sosu-assistent kan ifølge Informations beregninger se frem til omkring 5.000 kroner mindre - og hvis krisen for alvor begynder at stramme til, endnu mindre - om året, end resultatet af forårets forhandlinger lagde op til. Det samme gælder for sygeplejersker, pædagoger og resten af de ansatte i den offentlige sektor.

Selv siger Dennis Kristensen, der er formand for sosu-assistenternes fagforening, FOA, da også, at der er en "ubehagelig overraskelse i vente" til mange af dem i den offentlige sektor, der ellers havde store forventninger til sidste års forhandlinger.

"Jeg frygter det, der kommer til at ske med lønnen. For som det ser ud nu, bliver lønstigningerne væsentligt lavere end forventet, og mange vil få sig en alvorlig skuffelse," siger Dennis Kristensen.

Krisen bremser lønnen

Forklaringen er den, at der i de offentlige overenskomster er indbygget en mekanisme, der betyder, at de offentlige lønninger én gang om året bliver reguleret i forhold til lønstigningerne i det private erhvervsliv. Den reguleringsmekanisme betyder, at de private lønninger skal stige med én procent for, at de offentlige lønninger kan stige med 0,8 procent.

Sådan er betingelserne for lønstigninger alle steder i det offentlige - helt uafhængigt af resultaterne af de enkelte medarbejdergruppers egne overenskomster. Og skal sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenternes lønstigninger nå op på 13-procent-niveauet, skal lønningerne i det private stige med mindst fire procent både i 2009 og 2010, vurderer sekretariatschef i fagforeningernes forhandlingsfællesskab KTO, Jørgen Holst.

Under overenskomstforhandlingerne sidste år viste Finansministeriets prognoser da også klart, at lønstigningerne i det private i de næste år, ville nå det niveau, men nu peger både erhvervslivet og KTO på, at lønstigningerne i det private under ingen omstændigheder kommer op på fire procent. Finanskrisen bremser simpelthen for enhver lønstigning, og det mest sandsynlige er i stedet, at de private lønningerne går i nul eller ligefrem bliver negative i de næste år.

"Billedet er et helt andet i dag, end det var i foråret. Jeg er netop vendt tilbage fra møder med virksomheder rundt omkring i landet, der gerne vil vide, om det er muligt at udskyde allerede aftalte lønstigninger eller helt aflyse dem. Og i forbindelse med de kommende lønforhandlinger vil virksomhederne også vide, om det er muligt bare at lade lønniveauet fortsætte uændret," siger chef for lønstatistik i Dansk Industri, Steen Nielsen, og understreger, at det ikke er usædvanligt, at virksomheder laver såkaldte 'nulløsninger' med deres medarbejdere ved lønforhandlinger. Man har bare ikke set det i de seneste års opsving.

Fagforeningernes fejl

Professor i arbejdsmarkedspolitik og overenskomster ved Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen mener, det vil komme bag på mange ansatte i det offentlige, at de nu alligevel ikke kan se frem til de lønstigninger, de var blevet stillet i udsigt.

"Det er helt sikkert, at lønstigningstakten vil falde i det private, og det påvirker direkte lønudviklingen i det offentlige. Det er der nok mange offentlige ansatte, der vil blive negativt overrasket over," vurderer han.

I Jørgen Steen Madsens øjne er problemet ikke reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster, men at fagforeningerne undlader at fortælle deres medlemmer, at de langtfra er sikre på at få de lønstigninger, de tror, de siger ja til ved afstemningen om resultatet.

"Reguleringsmekanismen er sat ind for at sikre, at lønnen i den offentlige sektor følger med de private lønninger, samt for at sikre, at lønnen i det offentlige ikke overskrider det niveau, samfundsøkonomien kan holde til," siger Jørgen Steen Madsen og tilføjer:

"Fagforeningerne tydeliggør bare ikke for deres medlemmer, at deres lønudvikling i virkeligheden er afhængig af en reguleringsordning og ikke - som mange medlemmer nok forestiller sig - af resultaterne ved forhandlingsbordet."

Væk med mekanismen

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen mener, det er betænkeligt, at fagforeningerne på den måde sælger deres forhandlingsresultater uden at gøre opmærksom på, at resultaterne er betingede af udviklingen i den private sektor.

"Det er en farlig forenkling, men det handler om, at resultatet skal formidles så pædagogisk og medieorienteret som muligt. Her går det tabt, at meget skal gå op i en større enhed, før resultatet nogensinde bliver til noget på medlemmernes lønsedler."

Dennis Kristensen afviser, at han og FOA kunne have gjort meget mere for at informere om reguleringsmekanismen.

"Når vi lægger overenskomstresultatet frem for medlemmerne, fremgår betydningen af reguleringsmekanismen tydeligt af det materiale, vi beder dem om at stemme ja til."

Til gengæld mener formanden for FOA, at det nu er tid til at gøre op med reguleringsmekanismen, så de offentlige ansattes løn fremover bliver uafhængig af lønstigningerne i det private.

Lektor ved Aalborg Universitet og forsker i løndannelse Jørgen Stamhus er enig i, at de lavtlønnede grupper i den offentlige sektor ville stå langt bedre uden reguleringsmekanismen.

"Tiden er kommet til at overveje den nærmere. Som det ser ud i dag, ville sygeplejerskerne og sosu-assistenterne klart stå bedre i deres lønforhandlinger uden reguleringsmekanismen. For der er jo mangel på dem, og på normale markedsvilkår burde det jo føre til lønstigninger - uanset hvad der sker andre steder," pointerer Jørgen Stamhus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hvor er vi henne hvis offentligt ansatte, i lighed med bankdirektører, pludselig skal til at aflønnes efter værdien af det arbejde de udfører?

Lars Peter Simonsen

Ja, men at arbejde med mennesker, disse besværlige og uregerlige tingester, kan naturligvis ikke sammenlignes med den store og utroligt vigtigt gerning det er at manipulere og skalte og valte med folks arbejdspladser, opsparing, hus og hjem m.m., og i sidste ende nationaløkonomien....
Vi sku' jo nødig risikere at det lige pludselig ku' blive attraktivt at varetage disse funktioner i offentligt regi, tænk dog på hvad dert ville betyde for de private aktører på disse områder!
(Ironi grænsende til sartkasme kan være anvedt i ovenstående)

Anders Jørgensen

Man høster som man sår..... Så vidt jeg husker har Dennis Christensen aldrig været ked af at de private lønninger ikke kunne stikke af (jvf. reguleringsmekanismen) men nu hvor det "koster" hans egne er han pludselig klar til at slippe tøjlerne. Det er sgu for billigt og en skam at man ikke i nærværende artikel har fået den pointe fremhævet.
Min agenda er ikke at diskutere løn. Men man kan altså ikke både blæse og have mel i munden (heller ikke selv om det er populært at prøve)

Bjarne Thyregod

Anders Jørgensen du husker ikke så godt for så sent som 11. august 2008 udtalte Dennis kristensen sig til Politiken om netop reguleringsordningen.

Dennis Kristensen sagde da at man skulle erstatte reguleringsordningen med en egentlig automatisk Dyrtidsregulering således at de offentlige lønninger udviklede sig reelt.

Ligeledes ønskede han at Overenskomstperioden blev forkortet.

Så Anders Jørgensen kritikken er fejlplaceret.

Bjarne Thyregod

Kunne debattører ikke prøve at forholde sig til fakta istedet for beskyldninger rettet mod personer.
Nu kunne jeg ved en simpel Google søgning finde en artikel med overskriften: FOA: Afskaf reguleringsordningen
http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=99343

Denne artikel viser tydeligt Dennis Kristensens holdning til reguleringsordningen og er stik mod beskyldningen fra en debattør rettet mod ham.

Anders Jørgensen

Jeg må undskylde misforståelsen af mit indlæg men også opfordre til at man faktisk læser hvad jeg skriver. Jeg skriver netop at Dennis Kristensen ikke har villet lade de private lønninger stikke af (og det har de ikke kunnet pga. reguleringsordningen). Begge ovenstående indlæg har fuldstændig ret mht. Dennis Kristensens modstand men i glemmer at se på datoen og indholdet i Dennis argumentation.
Han argumenterer netop for at der NU er mulighed for at de offentlige lønninger kan stige. Til gengæld advares der samtidig i artiklen "fundet efter en simpel søgning på google" mod at fjerne ordningen. Dette netop med henvisning til at den længe har været rigtig god for de offentligt ansatte.
Jeg mener således ikke at der er den store forskel mellem min opfattelse af Dennis Kristensens argumenter for eller imod reguleringsordningen og da slet ikke hans faktuelle tilgang til samme.

Så måske en nærlæsning af teksterne kunne hjælpe ;-)