Læsetid: 3 min.

Kritik af forslag om bøvse- og prutteafgift på køer

Skattekommissionens forslag om en klimaafgift på methan-udslip fra køer og grise giver ikke landmændene incitament til at mindske methan-udslippet, mener ekspert. Det er på tide, at landbruget tager ansvar og gør noget for miljøet, svarer Skattekommissionen
18. februar 2009

Står det til Skattekommissionen, skal landmændene til at betale for den drivhusgas, som deres dyr udleder. Prisen i form af en methan-afgift lyder på 600 kroner pr. ko og fem kroner pr. svin.

"Landbruget er det mest støttede erhverv overhovedet. Det er på tide, at landmændene begynder at betale for den forurening, de er skyld i", siger Peder Andersen, der er institutleder på Københavns Universitet og medlem af Skattekommissionen.

Methan er en kraftig drivhusgas; 21 gange så stærk som CO2. Gassen udledes fra dyrene, når de har fordøjet deres mad og bagefter slår prutter eller bøvser. En bil udleder i gennemsnit 2,7 tons CO2 om året. Til sammenligning udleder en gennemsnits-ko methan svarende til fire tons CO2. Ifølge Skattekommissionen vil en methan-afgift på længere sigt betyde færre forurenende dyr og mindre methan-udslip. Til gengæld vil afgiften også betyde dårligere konkurrenceevne og mindre vækst, mener Dansk Landbrug.

"Forslaget vil ødelægge den danske fødevareeksport, og i sidste ende vil produktionsafgifter jo ikke øge skatteprovenuet, for produktionen forsvinder simpelthen", siger Peter Gæmelke, præsident i Dansk Landbrug.

Han forudser, at en afgift vil få mange kød- og mælkeproducenter til at rykke til udlandet.

"Det forekommer besynderligt, at Skattekommissionen lægger op til afgifter på methan og kvælstof. En afgift på køer får ikke verdens befolkning til at drikke mindre mælk. Produktionen flytter bare til andre lande, og køerne prutter også syd for den dansk/tyske grænse," siger Dansk Landbrugs præsident.

Konkurrenceevnen

Ekspert i livscyklusanalyser Bo Weidema fra firmaet 2.-0 LCA consultants er enig.

"Forslaget vil blot betyde, at danske køer bliver mindre konkurrencedygtige, og at produktionen flytter ud på marginaljordene, f.eks. i Amazonas. Kun en global skat eller kvote vil være effektiv," siger Bo Wiedema.

Men ifølge Skattekommissionen er det ikke et argument, at produktionen vil flytte til udlandet.

"Det er de danske målsætninger, der er vigtige, og det er dem, vi skal opfylde. Derfor er det ligegyldigt, om produktionen rykker til udlandet. Det afgørende er, at alle erhverv skal belastes lige meget", siger Peder Andersen.

Incitament mangler

Afdelingschef ved Fødevareøkonomisk Institut Alex Dubgaard kritiserer kraftigt Skattekommissionens udspil.

"Forslaget giver ikke landmændene økonomisk incitament til at ændre produktionsteknologien, for uanset hvor lidt eller meget methan, det enkelte dyr udleder, vil afgiften være den samme", siger Alex Dubgaard, der undrer sig over, at Skattekommissionen ikke i stedet har foreslået en afgift på kvægfoder eller gødning.

"I stedet for kun at reducere bestanden skal landmændene have et incitament til at reducere udslippet pr. dyr. Det kan de f.eks. gøre ved at ændre på fodersammensætningen eller ved at håndtere husdyrgødningen bedre. Foder med mindre kulhydrat og mere plantefedt får køerne til at bøvse mindre. Og husdyrgødning, der sendes til et biogasanlæg, udleder væsentligt mindre methan," siger Alex Dubgaard.

Andre afgifter, tak

Formand for Det Økologiske Råd Christian Ege foretrækker også andre afgifter. Han er enig i, at Skattekommissionens forslag ikke giver landbruget nogle handlemuligheder til at nedbringe udledningen gennem en renere produktionsform. Christian Ege foreslår en afgift på gylle, som ikke bioforgasses, det vil sige udnyttes til biogasfremstilling.

"Husdyrbrugerne kan så slippe for afgiften, hvis de bioforgasser deres gylle. Dermed sænkes methan-udslippet, samtidig med at der produceres energi, som kan erstatte fossile brændstoffer," siger Christian Ege.

Peder Andersen fra Skattekommissionen vil ikke afvise afgifter på foder og gylle.

"Der er jo en klar forbindelse mellem foderet og forureningskilden, så det er en logisk måde at gøre det på. Det er sådan set ligegyldigt, hvordan man gør det, bare det rammer methan-udslippet", siger han.

Peder Andersen er klar over, at en afgift vil være belastende for landbruget, og landmændenes reaktion kommer heller ikke bag på ham.

"Det er en politisk vurdering, om forslaget kan lade sig gøre. Vælger man at beskytte landbruget, bliver man nødt til at belaste andre erhverv endnu mere. Landbruget vil endnu en gang ikke være med til at gøre noget for miljøet. De er sluppet udenom igen og igen, og det gør de måske også denne gang," siger Peder Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu