Nyhed
Læsetid: 4 min.

Hvad blev der af kritikken af politiet?

Midlerne til politiet stiger støt samtidig med, at kriminaliteten falder. Alligevel kommer politiet gang på gang igennem med budskabet om, at de ikke har mandskab og midler nok til at holde gaderne trygge, fordi medier og politikere blindt køber politiets budskaber, mener historiker Mette Volquartzen
Politiske beslutninger om midler og mandskab til politiet træffes alt for ofte alene på baggrund af politiets egne rapporter på de forskellige indsatsområder. Et speciale efterlyser uvildige eksperter til at vurdere mål og midler.

Politiske beslutninger om midler og mandskab til politiet træffes alt for ofte alene på baggrund af politiets egne rapporter på de forskellige indsatsområder. Et speciale efterlyser uvildige eksperter til at vurdere mål og midler.

Bax Lindhardt

Indland
16. februar 2009

Nultolerance, synligt politi og hårdere straffe er blevet en del af hverdagen siden 1990'erne, hvor politikerne for alvor fik smag for at slå hårdt ned på kriminalitet. Det har betydet støt stigende millionbevillinger til politiet fra 1990 frem til i dag trods det faktum, at kriminaliteten har været faldende, forklarer cand.mag. i historie Mette Volquartzen.

"Det er meget absurd. I 1996 er statsminister Poul Nyrup ude at sige, at nu må der gøres noget imod knivvold, samtidig med, at der kommer en rapport, der konstaterer, at der ikke er kommet mere knivvold på gaderne. Det er et godt eksempel på, at den objektive virkelighed ikke hænger sammen med den måde politikerne reagerer på."

Mette Volquartzen har skrevet et speciale om politiets rolle i retssamfundet, der snart udkommer som bog. Især måden politiet optræder i og bruger medierne, har hun gennemgået nøje.

"I 1990'erne bliver mediemarkedet for alvor frit, og det betyder, at krimistoffet og politiet får meget mere omtale end nogensinde før. Og politiet er rigtigt dygtige til at profilere sig i medierne," forklarer Mette Volquartzen.

I princippet gør politiet bare det samme som alle andre faggrupper, mener Mette Volquartzen: De prøver at få flere ressourcer til deres område og få bedre arbejdsvilkår. Men politiet har en speciel rolle som tryghedsskabende myndighed, der skal værne om retssikkerheden, og den rolle lægger de efter Mette Volquartzens mening ikke nok vægt på:

"At politiet i 1999 og 2003 melder ud, at kriminaliteten er stigende - stik modsat al viden er en ting, men det utrolige er, at vi synes, at vi virkelig har taget krimiseriernes tese til os: Det er systemet, der er råddent: Det er aldrig politiets skyld," mener Mette Volquartzen.

Flere penge

Men politiets organisatoriske mål om flere beføjelser og flere penge, overskygger de faktiske problemer med kriminalitet. I 1995 laver politiets egne eksperter f.eks. en rapport om organiseret kriminalitet til Folketinget Retsudvalg. På det tidspunkt er der rockerkrig med konflikter og vold mellem de rivaliserende grupper Bandidos og Hells Angels.

"Det kan godt være, at der er rockerkrig, men det er helt forvrænget at sige, at den organiserede kriminalitet er et af tidens vigtigste kriminalitetsproblemer. Alligevel beder politiet få lavet om på nogle retspolitiske principper, og det gør de på et grundlag, som ikke bare er forkert, men til tider også præget af opdigtede statistikker," siger Mette Volquartzen med henvisning til, at politiet overdrev, hvad HA'erne rent faktisk var dømt for.

"Det virker også helt ude af proportioner, at politiet oplyser, at der er 4.000 rockere i deres registre, når der ifølge politiets egne oplysninger kun er ca. 100 medlemmer af de rivaliserende rockerklubber," påpeger Mette Volquartzen.

Ingen konspiration

De forskellige specialafdelinger inden for politiet er ifølge Mette Volquartzen præget af meget stærke subkulturer, hvor det eneste fokus er at få bugt med rockerne, banderne eller narkoen. Men retssikkerheden bliver ofte glemt i den måde at arbejde på, mener Mette Volquartzen:

"Det handler ikke om nogen bevidst konspiration i politiet, men i de her specialgrupper har de en dagligdag og en bestemt måde at gøre tingene på, som overskygger, at det måske ikke er helt rimeligt at overdrive, hvad rockerne laver, for at få lempet reglerne, så de kan få ram på dem."

I sidste instans er det politikernes ansvar, at stramninger af lovgivningen og øgede ressourcer til mere politi også bygger på veldokumenterede fakta.

"Vi har jo trods alt ikke en politistat, så det er stadig politikerne, der bestemmer, at der skal bruges flere ressourcer på rockerne eller på Christiania. Men jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er politiets egne eksperter, der laver de her rapporter, f.eks. omkring organiseret kriminalitet og isolationsfængsling, og at de ikke kan stå for en nærmere prøvelse," siger Mette Volquartzen.

Trods manglen på uvildige eksperter, har begge rapporter betydet lovændringer og betydelig indgreb i et stort antal borgeres rettigheder, mener Volquartzen:

"Som historiker chokerer det mig, hvor subjektive politiet er i deres afrapporteringer. Men fejlen ligger for mig at se i, at der ikke er mere kontrol med politiet, og at de kan få lov at lave de her rapporter, som er så fulde af mangler og som har så alvorlige konsekvenser for vores samfund."

Ukritisk presse

Det burde være en af pressens vigtigste opgaver at være kritiske over for politiet, men Mette Volquartzens gennemgang viser, at det langt fra er tilfældet.

"Pressen går virkelig med på myten om, at politiet bare gør deres bedste, og at det er systemets skyld," siger Mette Volquartzen.

Hun nævner Berlingske Tidendes Cavlingprisvindende artikelserie om konsekvenserne af politireformen som eksempel:

"Mange af artiklerne handler jo bare om dårligt politiarbejde og ikke om reformen. Det kan godt være reformen er noget skidt, men jeg synes, der mangler en kritik af selve politiets magtapparat."

Politiet får efter Mette Volquartzens mening ikke nødvendigvis for mange penge, men de bliver brugt forkert.

"Afviklingen af velfærdsstaten har jo i stigende grad gjort, at politiet får en rolle som socialarbejdere, men det er der ikke særlig meget fokus på. Eksempelvis bruger politiet enormt mange uofficielle ressourcer på psykisk syge, og ifølge eksperter i psykiatrien og udvalget bag politireformen er den direkte årsag overgangen til distriktspsykiatrien for 25 år siden, men hvorfor løses problemerne med de psykisk syge ikke med ordentlige forhold frem for, at politiet skal håndtere den opgave," slutter Mette Volquartzen.

Rigspolitiet har ikke ønsket at svare på kritikken, før bogen udkommer.

Mette Volquartzens speciale 'I tryghedens navn - om politiets rolle i det senmoderne retssamfund' udgives som bog af Center for Rets- og Politiforskning på Frydenlunds Forlag den 1. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

...men sådan er samfundets prioritering jo: sygeplejerske-eleven må klare sig med SU, mens politiaspiranten får fast løn og når der er brug for flere penge til ordensmagten, skaffes de ved nedskæringer i sundhedssektoren.

Søren Nørbak

""At politiet i 1999 og 2003 melder ud, at kriminaliteten er stigende - stik modsat al viden er en ting, men det utrolige er, at vi synes, at vi virkelig har taget krimiseriernes tese til os: Det er systemet, der er råddent: Det er aldrig politiets skyld," mener Mette Volquartzen."

- Nu er der ingen henvisning, men hvis vi antager at Volquartzen har ret, så er det stadig et faktum at volden er støt stigende i det danske samfund (http://www.dkr.dk/ftp_files/WEBDOX/PDF/dkr_mat_149.pdf side 23). Måske skulle Volquartzen lige nævne det? Personligt synes jeg at det er godt at politiet får flere midler når volden i samfundet stiger, men sådan er vi så forskellige.

"Men retssikkerheden bliver ofte glemt i den måde at arbejde på, mener Mette Volquartzen: " og "Men jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er politiets egne eksperter, der laver de her rapporter, f.eks. omkring organiseret kriminalitet og isolationsfængsling, og at de ikke kan stå for en nærmere prøvelse," siger Mette Volquartzen."

- Umiddelbart er det vist ikke kun politi rapporter der "ikke kan stå for en nærmere prøvelse", det ville være rart hvis Volquartzen voldsomme antiparti mod politiet kunne holdes på et minimum, men der er åbenbart svært.

"Afviklingen af velfærdsstaten har jo i stigende grad gjort, at politiet får en rolle som socialarbejdere, men det er der ikke særlig meget fokus på. "

- Afviklingen? Sjov, sidst jeg kiggede i finansloven så er der aldrig nogensinde i Danmarks historien blev brugt flere penge i den offentlige sektor, absolut eller relativt, end i 2008/2009.

Søren

Lars R. Hansen

Der rejses en væsentlig og vigtig debat - lige indtil:

"Afviklingen af velfærdsstaten har jo..."

Ødelægger troværdigheden - de offentlige finanser har aldrig udgjort en større andel af bruttonationalproduktet end i dag. Hvorfor undergrave sin egen, i øvrigt helt rimelige, position med sådan et åbenlyst usagligt statement.

Søren Kristensen

Lad os for sjov antage at det er rigtigt både at de offentlige finanser aldrig har været større og at velfærdsstaten er under afvikling. Ligger der så måske ikke en politiopgave i at finde ud af hvad faen der foregår?

Dorte Sørensen

Søren Kristensen
Er en af årsagen ikke, at regeringen og DF bruger flere og flere af de offentlige midler på al den kontrol og styring , som Fogh Rasmussen har indført trods sit valgløfte fra 2001 om at ville afskaffe minuttyranniet

Nej, volden er ikke stigende. Det er altid en god ting at læse følgeteksten, istedet for blot at kigge billeder.

"I alt er der i perioden fra 1987 til 2007 foretaget 12 voldsofferundersøgelser. Alle viser de, at 2-3 pct. udsættes for vold hvert år, og der i de sidste 20 år hverken er nogen tendens til stigning eller fald i befolkningens faktiske udsathed for vold."

(http://www.dkr.dk/ftp_files/WEBDOX/PDF/dkr_mat_149.pdf, side 23)

Det kurven viser, er en stigning i de hændelser der kommer til politiets kendskab, og er en følge af den øgede tendens til at anmelde vold (dokumenteres i samme link).

Søren Nørbak

Jo Sven Karlsen, der er kommet mere volden i Danmark absolut, det er korrekt at der RELATIVT, ikke er sket en stigning, men når befolkningen vokser, vokser antallet af voldstilfælde. Når det absolutte antal af voldstilfælde stiger har politiet brug for flere midler, hvilket Volquartzen burde nævne, men hun har mere travlt med tillægge politiet lyssky motiver. Jeg står ved hvert et ord af min kritik.

Søren

Jamen så tager vi da talværdierne:

"Som det ses af figur 3.2, stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980erne til midt i 1990erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra midt i 1990erne og frem til 2007 har været en faldende tendens, dog med en mindre vækst fra 2006 til 2007. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alle årene i det nye årtusinde været under en halv million."

Eller se på fig. 3.2. i den nævnte publikation, - volden er nok steget, men til gengæld er der sket et fald i andre opgaver, og det samlede antal straffelovssager som politiet har skullet behandle, er faldet.

Fra 2000 til 2007 har der været en stigning på ca. 2000 voldssager, men til gengæld et fald på ca 50.000 sager totalt, så selv hvis der var 25 gange så meget arbejde med en voldssag som med en "almindelig" straffelovssag, så er der ingen stigning.

Søren Nørbak

Sven Karlsen, jeg er dig svar skyldig. Jeg har ikke tid i dag til at grave tallene frem, men det er umuligt at sige om færre straffelovsovertrædelser betyder mindre resurse forbrug. Det tager faktisk over 25 gange så mange resurser at løse en voldssag i forhold til spirituskørsel, selvom de begge er straffelovsovertrædelser. Dog kan det tyde på at jeg var for hurtigt ude med dele af min kritik, MEN kriminalitets tallene er kun en del af min kritik! Det er tydeligt at Volquartzen personlige holdninger til politiet har en afgørende rolle i hendes bedømmelse af vores politi, når personlige holdninger afløser fakta bevæger vi os ud i det uredelige.

Søren

Thomas Ole Brask Jørgensen

Hvor er det dog trist at en Kollega har begået et sådan tendentiøst speciale.

Jeg synes artiklen er interessant og har svært ved at se det tendentiøse. For mig at se handler kritikken netop om, at fakta og ikke personlige følelser bør afgøre lovændringer og justitsministeriets ressourcer. Prøv at læs følgeartiklen:

http://www.information.dk/182654

Det handler jo om, at vi gerne vil have at statteydernes penge bliver brugt fornuftigt.

@Søren Nørbak:

Din påstand om den stigende vold i Danmark er usand. Det dokument du henviser til (http://www.dkr.dk/ftp_files/WEBDOX/PDF/dkr_mat_149.pdf) siger netop at volden i Danmark i dag er uændret ifht. for 13-37 år siden. Den graf du (tilsyneladende) henviser til på side 23 viser en stigning fra 1960 og frem til i dag, men det er en stigning i antallet af voldsepisoder som politiet har fået kendskab til og en graf for det faktiske antal voldsepisoder. Med andre ord er det en graf, der viser en stigning i anmeldelser af vold. I teksten på samme side står:

"I alt er der i perioden fra 1987 til 2007 foretaget 12 voldsofferundersøgelser. Alle viser de, at 2-3 pct. udsættes for vold hvert år, og der i de sidste 20 år hverken er nogen tendens til stigning eller fald i befolkningens faktiske udsathed for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det er nødvendigt at se på decimalerne, for at vurdere udviklingen, jf. den mere præcise analyse af voldsudviklingen i afsnit 4 nedenfor. Her skal alene nævnes, at denne analyse bekræfter, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i danskernes oplevede risiko for at blive udsat for vold de sidste tyve år. "

Altså er der IKKE nogen ændring. Det samme fremgår af de overordnede tabeller i starten af dokumentet (Tabel 1.1, 1.2 og 1,3), som viser at der IKKE er nogen nævneværdig ændring i antallet af voldsepisoder i Danmark. Hverken siden 1970'erne og op til i dag og ej heller de sidste godt 10 år, hvor man har lavet mere præcise undersøgelser. Hvis der er en ændring, så er volden faktisk faldet en smule frem til i dag.

Det ovenstående taget i betragtning, så er det ret dumt af dig at fremsætte en usand påstand og så linke til data, der netop modsiger samme.

Kan se at Sven Karlsen er kommet mig i forkøbet. heh

Mht. det stigende befolkningstal, så ligger det på omkring +5‰ per år i øjeblikket. Betydningsløst med andre ord.

Jørgen Nielsen

Side 22 i rapporten:

"Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980erne. Forholdsmæssigt er stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980erne og frem til 2007 er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer som hærværkstilfældene. I en kort periode, sidste halvdel af 1990erne, ser det ud, som om udvik-lingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning, og i 2007 politiregistreres det hidtil største antal voldstilfælde siden 1960. Der er tale om en seksdobling."

@Jørgen Nielsen: Hvad er din pointe?

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Hans Karlsen

Jeg medgiver gerne at artiklen (uddrag af specialet), som et tidligere indlæg bemærker, rejser en interessant debat. Men citatet nedenunder fortæller alt om Volquartzens ærinde:

"Afviklingen af velfærdsstaten..."
Hvis dette citat er et gennemgående træk for resten af specialet så kan man vel næppe sige, at det ikke er tendentiøst .

Ulrik Jørstad Gade

@Thomas Jørgensen

Tendentiøst? I modsætning til objektiv, mener du? Er det et krav, før man har ret til at fremsætte argumenter, at man først demonstrerer, at man ikke har nogen holdning til noget?

Eller vendt om: At du med denne ene af Volquartzens formuleringer synes at mene, at du har afsløret hende som venstreorienteret, kan da ikke have afgørende betydning for vægten af hendes argumentation. Bør vi ikke hellere forholde os sagligt til de argumenter, hun fremfører i artiklen og ikke mindst i specialet, frem for at affeje dem med den besynderlige nedvurdering, "tendentiøst"?

Hvad blev der af kritikken af politiet?

Den druknede i bandeskyderierne i københavns gader.

... og "bandeskyderierne" er en konsekvens af regeringens enøjede og fanatiske had til Christiania, og de deraf afledte pålæg til politiet...

Regeringen og politiet ønsker ikke mindre kriminalitet, - regeringen vil bare bevise at de kæmper for et højreorienteret spritter samfund, mod et venstreorienteret tjad-ditto ... og politiet vil bare have flere penge.

Og vi andre? Tjahh, - vi får så den tvivlsomme fornøjelse af at betale for vores egen begravelse!

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Ulrik Jørstad Gade

Hvordan kan jeg mene andet når Information netop vælger at trække dette citat frem i artiklen. Har du læst hendes speciale? Jeg har endnu ikke og det kan da godt være hun har vigtige pointer, men det er historikerens opgave at være så objektiv som overhovedet muligt i sin formidling. Jeg siger blot at hendes politiske holdning ikke skal indflydelse i hendes bedømmelsen af politiet. Det har intet at med at man ikke må have en holdning og det ved du så ganske udmærket.

Thomas Ole Brask Jørgensen

At gøre med. undskyld de manglende ord.

Thomas Jørgensen

Ingen personlige politiske synspunkter er relevante ved nogen som helst kritik af noget som helst.

En relevant kritik kunne være at det danske politi har den tvivlsomme ære at være det politi i europa, der befolkningsantallet taget i betragtning, har skudt og dræbt flest mennesker i 2007.

Det kommer bag på selv politiforbundet. Jeg kan godt naturligvis godt levere dokumentation.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Hans Hansen

Så er vi jo enige mht polititiske synspunkter i et speciale, disputas eller videnskabelige artikler.

Det lyder interessant. Vil du postere et link?

Nu skal man jo også lige tænke på at det politiet samlede mandskabsstyrke kun er 50% af EU gennemsnittet. Så engang igen er vi undermålere.