Nyhed
Læsetid: 5 min.

Lovforslag skaber monopoltilstand på elmarked

Energiminister Connie Hedegaard har fremsat et forslag, der fuldstændigt ændrer balancen mellem forbrugere og elselskaber. Mens professor mener, det skal ses som et led i statens salg af DONG, frygter erhvervslivet, at forslaget vil koste forbrugerne milliarder af kroner
DONG-s kraftvarmeværk Avedøreværket, som producerer el, får fremover mulighed for at hæve prisen på el, hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget.

DONG-s kraftvarmeværk Avedøreværket, som producerer el, får fremover mulighed for at hæve prisen på el, hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget.

Indland
24. februar 2009

Oprindeligt var lovforslaget L3 tænkt som en beskyttelse af forbrugeren, men nu har energiminister Connie Hedegaard (K) fremsat et ændringsforslag, der betyder, at distributører af el med DONG i spidsen fremover får nemmere ved at hæve prisen på el og dermed sende ekstra milliardregninger til forbrugerne.

Erhvervslivet frygter, at det kan sende prisen på distribution af el i vejret med 30 procent.

Professor og ekspert i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Frede Hvelplund, mener, at ministerens ændringsforslag skal ses som et forsøg fra statens side på at gøre det statsejede DONG klar til et salg på forbrugernes bekostning, fordi lovforslaget fjerner loftet på de danske elpriser, og på den måde gør distribution af el i Danmark til en langt mere givtig forretning. I modsætning til i dag, hvor loven fastsætter en klar grænse for, hvad et selskab kan tjene på at eje et distributionsnet.

"Hvis ændringsforslaget bliver til noget, er der udsigt til et skred i priserne på el i opadgående retning, som danskerne ellers i årtier har været beskyttet mod. Et historisk skred, der får større betydning for elforsyningen i Danmark end dengang, staten solgte kraftværkerne," siger han og tilføjer:

"Det her forslag vil føre til en egentlig monopoltilstand. Hvor der før var regulering af netselskabernes priser, vil der fremover ikke være nogen kontrol med de priser, selskaberne kan tage for deres distribution. De kan fordoble prisen, og ingen vil kunne gøre noget ved det."

Uacceptabelt argument

Frede Hvelplund peger på, at loven med energiministerens ændringsforslag har taget en drejning: væk fra den forbrugerbeskyttelse, der var lovens udgangspunkt, til et forslag, der favoriserer netselskaberne så meget, at det kun kan forklares med, at energibranchen har ført pennen i den nye tekst.

"I indledningen til energiministerens ændringsforslag står der direkte, at ændringsforslaget er fremsat for 'at opnå enighed med branchen'. Det er svært at forstå, at nogen vil være bekendt at skrive det - også selv om det er målet. For det er et helt uacceptabelt argument, når enighed med branchen handler om at sælge forbrugernes rettigheder," lyder det fra Frede Hvelplund.

Dertil kommer - vurderer professoren - at regeringens ønske om at sælge DONG tydeligt skinner igennem i ændringsforslaget.

"Regeringen vil gerne sælge DONG, men det er kun interessant for en køber, hvis der er penge at tjene. Det har der ikke rigtig været hidtil, men hvis der ikke længere er skridsikre klausuler, der bremser prisen på el-distribution, bliver DONG et attraktivt køb. I sidste ende kommer forbrugerne til at betale for det, når prisen på el bagefter skyder i vejret," siger Frede Hvelplund.

Utilfreds erhvervsliv

Ændringsforslaget til den nye lov om sikring af forbrugerhensyn i elforsyningen består af række tekniske og vanskeligt juridiske specifikationer. Ifølge Frede Hvelplund er konsekvensen af ændringsforslaget dog helt grundlæggende, at grænsen for de priser, netselskaberne i fremtiden må tage for deres distribution, forsvinder, og at netselskaberne samtidig får en række svært gennemskuelige beregningsmodeller, de kan bruge til at hæve tarifferne.

Den vurdering deler flere repræsentanter for både almindelige forbrugere af el og danske virksomheder.

Økonom i Forbrugerrådet, Martin Salomon, kalder ændringsforslaget for bekymrende, fordi det på alle de centrale punkter understøtter industriinteresserne i energisektoren - på bekostning af forbrugerne.

"Der er særligt problematisk, fordi man skal huske på, at der er tale om en sektor bestående af naturlige monopoler. En sektor, som alene bliver reguleret af den lovgivning, der nu ser ud til at give dem alle fordele," lyder det fra Forbrugerrådet.

I Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), der repræsenterer en stor del af erhvervslivet, er man heller ikke tilfredse med ændringsforslaget.

"Det her forslag udvander fuldstændig reguleringen af prisen på el, og selskaberne får tilmed nye muligheder for at hæve den del af el-prisen, der stammer fra distributionen med 30 procent," siger formand for FSE, Peter L. Nielsen.

DONG afviser

I DONG hæfter man sig omvendt ved, at selskabet nu får incitament til at effektivisere - i modsætning til tidligere, hvor gevinster over prisloftet skulle modregnes ved at sænke tariffen næste år.

"Det vil også komme forbrugerne til gode, fordi DONG og andre netselskaber nu får et fornuftigt incitament til at foretage investeringer i effektiviseringer til fordel for forbrugeren," lyder det fra vicedirektør i DONG, Knud Pedersen, der samtidig peger på, at lovforslaget også indeholder elementer, der regulerer branchen væsentlig mere ned hidtil.

Energiminister Connie Hedegaard er lige nu i USA og har ikke været til at træffe for en kommentar, men kontorchef i Energistyrelsen, Thomas Bastholm Bille, afviser også kritikken.

"Hvis man ser samlet på lovforslaget L3, så vil forbrugeren stå bedre i forhold til den situation, der har været gældende frem til i dag," lyder det fra Thomas Bastholm Bille, der ikke vil uddybe, hvordan forbrugeren kan stå bedre i en situation, hvor prisloftet forsvinder, og selskaberne får flere muligheder for at hæve prisen.

Pres fra energibranchen

Kontorchefen i Energistyrelsen understreger dog, at ændringsforslaget og ønsket om at opnå enighed med branchen ikke i første omgang stammer fra energiministeren, men fra partier uden for regeringen.

Thomas Bastholm Bille ønsker ikke at nævne, hvilke partier det drejer sig om, men blandt kilder på Christiansborg og i energibranchen er der bred enighed om, at det er Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der efter førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget er blevet presset af energibranchens interesseorganisation, Dansk Energi, og efterfølgende har krævet, at ministeren udarbejdede et ændringsforslag, der favoriserede netselskaberne.

Hverken DF eller Socialdemokraterne har dog oplevet forløbet på den måde. Energipolitisk ordfører i DF, Morten Messerschmidt, siger, at det vigtigste for ham har været, at selskaberne fortsat har penge til at vedligeholde elnettet. Til fordel for forbrugerne.

Energipolitisk ordfører fra Socialdemokraterne, Kim Mortensen, peger på, at det for ham har været vigtigt, at netselskaberne får mulighed for at finansiere det kabellagte elnet, som selskaberne har forpligtet sig til at lægge i jorden i de kommende år.

" På den baggrund er jeg enig i, at det er rimeligt, at man opnår enighed med energibranchen, men det er energiministerens ændringsforslag," siger Kim Mortensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Genskab andelselskabsformen!

Vi så jo, hvordan det gik i Californien, da Enron havde success med at få dereguleret el-markedet..... "burn baby, burn".....
Det er udmærket at bruge elprisen til at regulere forbrugernes adfærd, men er det klogt at stopfodre private selskaber med gevinsten?
Hvem siger, at man ikke kan effektivisere elnettet i offentligt regi?
Og er der ikke tale om så central infrastruktur, at staten bør bevare kontrollen?
Endelig mener jeg at vide (ret mig, hvis jeg tager fejl) at Dong sidder på en væsentlig del af rettighederne til olien i den danske undergrund. Er det smart at sælge selskabet nu, hvor olien er historisk billig, og hvor vi ved, at vi går en tid med olieknaphed i møde?
Verden har udvundet 1100 milliarder tønder olie de sidste 150 år. Heraf over 500 mia blot de sidste 25 år. 150 mia de sidste 5 år.
Der er 1000 mia tibage (+tjæresand og skiferolie, som er uhyre problematiske).
Do the math!
Måske en god ide at bevare lidt kontrol med denne ufatteligt værdifulde naturresource.

Det er ikke godt, hvis hensigten er at sælge DONG til en kapitalfond .

Hvis priserne kan hæves frit i en situation hvor leverandøren reelt er monopolist, så er DONG's kunder desværre blevet en flok fine malkekøer , som mange gerne malke - Kastrup Lufthavn og teledanmark er ikke eksempler, der bør efterlignes.

Christian De Coninck Lucas

Jeg forstår ikke hvad dette skal gøre for Danmark. Ti gengæld forstår jeg udmærket hvad det gør for internationale energi karteller.

Spørgsmålet er, hvorfor regeringen lader sig presse af en flok bankfolk og rescource spekulanter.

Dette lovforslag må stoppes.

Niels østergård

Ja, det kan ikke gå hurtigt nok med at deregulere elforsyningen. Bare se hvor fantastisk det går med de totalt deregulerede kapitalmarkeder. Og hvorfor ikke tage vandforsyningen med når man nu er i gang? På det område har man jo også høstet store succeer. Bl.a. i Bolivia.

Christian De Coninck Lucas

Jeg griner NIels....fordi det er sandt (yikes!).

Hvad kan vi som privatpersoner gøre for at stoppe denne sindsyge profitjagt, der er ved at rive klodens systemer fra hinanden?

Min vurdering er klar. Opgør med bankkartellerne og de meget rige familier bag. De kører hele verden rundt i deres spil, tilsyneladende i en evig jagt på privatiesering af netop rescoucer.

Jeg er så træt af det, at hvis en hypotetisk repæsentant for den amerikanke penge - og 'Defense' elite spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at melde mig frivlilligt til at rejse til Mars for at starte forfra ville jeg sige ja. Vi er aktivt igang med at nedbryde biosfæren, tiden siden anden verdenskrig har været domineret af ekstreme hemmeligheder, retssikkerheden trues og monopoler beskyttes med mafia metoder.

Hvorfor skal vi i den retning? Selv ret borgerlige kredse er begyndt at se, der er noget helt galt.

Jep, - lad os få solgt DONG .... til en hedgefond, der kan dissekre det og skille det ud i 5-7 separate selskaber der kan opfinde nye måder at kvaje sig på og platte hinanden indbyrdes, for så til sidst at sende regningen til os, - som vi så må læse i skæret af et stearinlys!

Elforsyning må vurderes som en strategisk infrastruktur og ressource og kan - ligesom en række andre områder - ikke overlades til privat profitmaksimering udenfor enhver form for demokratisk kontrol. Det kan godt være at priserne under alle omstændigheder (energimangel) bliver højere, men sådanne prisstigninger skal ikke anvendes til at fore lommerne på dem, der allerede har så rigeligt.

Elforsyning skal hvile på bæredygtighed, vedvarende energi og den kendsgerning, at der ikke i fremtiden vil kunne skaffes energi til opretholdelse af et samfund, der - som vores - forbruger, hvad der globalt ville svare til, hvad adskillige jordkloder kan klare.

Kan vi ikke sælge politikerne, økonomerne og de ledende ideologiske frimarkedstænkere i stedet for - til genopdragelse i et bæredygtigt samfund?

Ja for søren, stakkels elselskaber. Siden Dong overtog el forsyningen i København, har de hævet de faste afgifter (inden køb af strøm) med ca. 600 %! Nu er de faste afgifter for Dongs private el kunder i hovedstaden ca. 1000 kr per år, samtidig med at el prisen er højere i dag. Det må give lidt penge, med næsten 1 mio. kunder.
Dong energy city blev sidste år "kåret" som landet dyreste hvad angår de samlede udgifter for kunderne (el pris + transmissionsudgifter).
Dongs private kunder betaler ca. 60 øre per kilowatt og mellem 23 og 50 øre i transmissionsafgift, så en prisstigning på eks 30% vil give Dong over en mia. kr ekstra, ved et el salg på 12.000 gw! Ak ja, og selve el prisen hos Dong er som udgangspunkt næsten det dobbelte af gennemsnitsprisen i 2009 for el i Østdanmark!

Christian De Coninck Lucas

"Det måtte efterhånden være af offentlig interesse, at Bilderberg-logemedlemmerne Connie Hedegaard og Anders Eldrup tvinges til at stå frem og fortælles os andre, hvad det er, de og regeringen har gang i."

Aldeles enig! Jeg har forsøgt at engagere Hedegaard om dette -- jeg blev afvist. Miniseren mener hun tager del i Bilderberg som privatperson, selvom Bilderberg tydligt har indflydelse. Angående Eldrup er der vist kun stilhed.

Max Trifunovich

Man skal også huske på at vi er på vej ind i en krise som kommer til at vare meget længe og vil blive meget hård. Hvis staten fratager sig selv retten til at kunne sænke priserne på el og transport, kan det hele ende op med at vi sætter folk i en frygtelig knibe. Derudover kan de høje energipriser nedsætte vores konkurrencedygtighed.

Arbejdsløshed, høje energipriser, økonomisk depression = revolution; og hvem har lyst til det...

Max Trifunovich

Blot en bemærkning til: Kan privatisering af DONG være presset igennem af EU?

Christian de Coninck:
'Miniseren mener hun tager del i Bilderberg som privatperson'

Hun er måske til møderne som privatperson, men udfører deres globalist planer som en offentlig person, selvom det selvfølgelig aldrig kan bevises, lugter det langt væk af Bilderberg.

Niels østergård

Visse vasse, der er da ingen krise. Har selv hørt Statsministerfruen love at der er masser af wienerbrød hvis vi skulle blive brødflove. Og revoluyionen er de også kommet i forkøbet ved at indføre politistaten...jo, fremtiden er lys. Stearinlys.