Læsetid: 5 min.

'Jo mere du presser på, jo hurtigere kommer du til'

Indehavere af private sundhedsforsikringer tilbydes hjælp til at navigere sig gennem det opsplittede offentlige sygehusvæsen, hvor det ellers er op til patienten selv at sikre sig den rette behandling
For 64-årige John Prag har det været lidt af en kamp at få den rigtige behandling for hans to diskusprolapser. -Det har betydet meget for mit forløb, at jeg har været opmærksom på, hvad det er for nogle undersøgelser og aftaler, jeg har haft, så jeg har kunnet holde dem fast på det.

For 64-årige John Prag har det været lidt af en kamp at få den rigtige behandling for hans to diskusprolapser. -Det har betydet meget for mit forløb, at jeg har været opmærksom på, hvad det er for nogle undersøgelser og aftaler, jeg har haft, så jeg har kunnet holde dem fast på det.

Anders Birch

23. februar 2009

Selv om der i Danmark er lige ret til behandling i det offentlige sundhedsvæsen, er der ikke lige adgang til behandling.

Sådan lyder kritikken fra flere eksperter, som peger på den manglende koordinering og informationsudveksling mellem praktiserende læger, specialpraksiser og sygehuse som en af hovedårsagerne til, at der er en tæt sammenhæng mellem patienters uddannelsesniveau og adgang til sygehusvæsnet.

Det er nemlig op til patienterne selv at holde styr på, om de kommer til de rigtige behandlinger, og om tidsfrister og ventelister overholdes. Og det rammer særligt de ressourcesvage, som har svært ved at kommunikere med læger, og som har en ringe forståelse af systemet. Samtidig tilbyder forsikringsselskaber som Falck Healthcare deres kunder at fungere som 'advokat' i forhold til behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen - en ydelse, som danskere uden privat forsikring ikke har mulighed for at benytte sig af, og som eksperter vurderer, vil bidrage til at uligheden i sundhedsvæsnet forøges yderligere.

Skuffet og frustreret

For 64-årige John Prag har mødet med det offentlige sygehusvæsen været en hård og opslidende oplevelse. Den tidligere ingeniør, der bor nord fra København, har siden august sidste år lidt af stærke smerter i ryggen fra to diskusprolapser i nakken. En skade i knæet sidste forår førte til flere operationer og en ny knæskal, og sidste efterår fik han tilmed konstateret bugspytkirtelbetændelse som følge af galdesten, som han muligvis skal opereres for.

Men trods de mange problemer og smerter har John Prag under hele sit sygdomsforløb selv måttet presse på for at få stillet en korrekt diagnose, sikre, at de rigtige folk fik papirerne fra undersøgelserne, og rykke sygehusene, når de ikke videresendte henvisningerne eller glemte at indkalde ham.

"Jeg er både skuffet og frustreret. Hvis ikke jeg rykkede folk, så skete der ikke noget,"siger han.

Direktør for Dansk Sundhedsinstitut, DSI, Jes Søgaard, forklarer, at det i dag er op til patienten selv at skabe et sammenhængende patientforløb i det offentlige sundhedsvæsen.

"Hovedproblemet er, at det danske sundhedsvæsen er blevet så fragmenteret. De enkelte komponenter i et patientforløb er i dag meget opsplittede, og det betyder, at det ofte er op til patienten selv at finde vej gennem systemet, hvis man da ikke lige er så heldig at have en rigtig engageret praktiserende læge til at hjælpe sig," siger han og understreger, at det går hårdt ud over de ressourcesvage patienter, der har sværere ved at presse sig på.

"Det er da alt andet lige lettere at komme gennem systemet, hvis man er god til at tage knoglen og sige til en lægesekretær, at man ikke har tænkt sig at vente tre måneder på en tid," siger han.

Fra den ene ø til en anden

Det tog John Prag næsten fire måneder at overbevise lægerne på hospitalet om, at han skulle have den MR-scanning, der i december afslørede, at han havde ikke bare én diskusprolaps, som lægerne havde antaget, men to. Et par dage før jul fik han derfor besked om, at han ville blive henvist til et andet sygehus, som skal undersøge, om der er behov for operation. Da John Prag i slutningen af januar endnu ikke havde modtaget en indkaldelse, ringede han til hospitalssekretæren, der kunne oplyse ham om, at henvisningen endnu ikke var skrevet, men ville blive udfærdiget hurtigst muligt. Samtidig var en henvisning i forbindelse med hans bugspytkirtelbetændelse bortkommet, hvorfor han først hørte fra hospitalet halvanden måned senere, hvor de fortalte, at henvisningen var forsvundet på mærkværdig vis.

"Det har betydet meget for mit forløb, at jeg har været opmærksom på, hvad det er for nogle undersøgelser og aftaler, jeg har haft, så jeg har kunnet holde dem fast på det. Men det er helt utroligt, at det skal være sådan," siger John Prag.

Administrerende direktør i Lægemiddelindustrien og tidligere sygehusdirektør for Herlev Hospital, Ida Sofie Jensen, understreger, at "den stærke patient" har lettere ved at tjekke sine sygdomme på internettet, presse på for at komme til speciallæge og få fulgt op, når der skal søges egen læge.

"Det store problem her i landet er, at sundhedsvæsnet i dag hovedsageligt er beregnet på akutbehandling. Man skal selv opdage symptomer og selv søge behandling. Det er meget lidt opsøgende arbejde og opfølgning. Vi har afinstitutionaliseret og 'ambuleret' sundhedsvæsnet, hvor man skal gå fra den ene isolerede ø til den anden. Det er en systemfejl, som vi bliver nødt til at være bevidste om, hvis vi skal samle de mindre ressourcestærke op," siger hun.

Dårlig kommunikation

Selv om John Prag mener, at han har måttet kæmpe for den rette behandling i sygehusvæsnet, er det hans overbevisning, at han har haft lettere ved at komme igennem end mange andre patienter.

"Jeg tror faktisk, at jeg har fået positiv særbehandling. Jeg har selv arbejdet inden for sundhedsvæsnet, jeg forstår fagudtrykkene og ved, hvad lægerne taler om, og det har hjulpet mig meget," siger han.

Netop kommunikationen både mellem de enkelte dele i sygehusvæsnet, men også mellem læger og patienter er et af de punkter, som professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Allan Krasnik mener kan være årsag til skævvridningen i adgangen til behandling.

"Det er afgørende, at der er en god kommunikation mellem læge og patient. Særligt ved svage grupper er der mulighed for misforståelser, når læge og patient ikke taler samme sprog. Læger har desværre ikke altid de nødvendige forudsætninger for at kunne forstå deres patienter," siger Allan Krasnik, der har forsket i ulighed i sundhedsvæsnet.

Forskningsprojekter med hjerte - og kræftpatienter har vist, at der er en tydelig social ulighed i adgangen til behandling, forklarer Jes Søgaard, DSI.

"Undersøgelserne viser, at adgang til behandling er kulturelt-socialt betinget, og det er nærliggende at forestille sig, at det blandt andet udspringer af dårlig kommunikation mellem læger og patienter," siger han.

De svageste overses

Det fragmenterede offentlige sundhedsvæsen er for mange så stort et problem, at det har skabt et marked for forsikringsselskaber, der agerer 'advokat' for patienter med en privat sundhedsforsikring. Falck Healthcare tilbyder de af deres kunder, der er patienter i det offentlige, at fungere som tovholder på behandlingsforløbene, så alle tråde til sundhedsvæsnet holdes samlet og ventelister, tidsfrister osv. overholdes.

En ordning, som muligvis løser problemerne for nogle, men som overser de svageste, mener Allan Krasnik.

"Forsikringerne løser jo kun problemerne for dem, der er så heldige at have råd. Jeg mener, at det er mere rimeligt, hvis det offentlige sundhedsvæsen sikrer, at en sådan funktion bliver tilgængelig for alle patienter," siger han.

Det samme pointerer Jes Søgaard.

"Man har set den samme tendens på Island, hvor sygeplejersker hopper fra i det offentlige for at rådgive private patienter om, hvordan de bedst kommer igennem deres forløb i sygehusvæsnet. At vi nu ser det samme i Danmark viser, at der er et behov, men jeg mener ikke, det er holdbart, at det kun er dem, der har råd til det, der kan få hjælp. Det vil bare øge uligheden i sundhedsvæsnet yderligere, når de, der i forvejen har sværest ved selv at klare sig igennem, også er dem, der ikke kan få hjælp af en forsikring," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Christensen

Rigtig god artikel.
Et af problemerne kan skyldes, at man ikke længere indlægger mange patienter (fint på en måde), men hvis man er indlagt er det (nogen gange) den først modtagne afdeling, der holder styr på forløbet.
Prøv at snakke med patienter, der har været alvorligt syge, og hør hvor mange af dem der havde været på 'herrens mark', hvis de ikke havde haft en pårørende som tovholder, og allerbedst hvis vedkommende er læge eller sygeplejerske.

Jeg har selv prøvet at være advokat/tovholder for en alvorligt syg. Det var næsten et fuldtidsjob, og meget opslidende.
God og vigtig diskussion.
Stor tak til Information for at tage emnet op!