Læsetid: 8 min.

Nekrolog over Skattestoppet

Skattestoppet bliver definitivt gennemhullet efter skattereformen, og Anders Fogh Rasmussen bryder dermed et af sine mest effektive og allerhelligste løfter. Hele tanken omkring skattestoppet, garantien og retorikken har ellers været omdrejningspunktet for de tre valgsejre, men selv om han har brudt sit løfte, er der alligevel næppe nogen vælgere, der vil straffe ham for det
Skattestoppet bliver definitivt gennemhullet efter skattereformen, og Anders Fogh Rasmussen bryder dermed et af sine mest effektive og allerhelligste løfter. Alligevel er der næppe nogen vælgere, der vil straffe ham for det
28. februar 2009

Det var et helt genialt træk af Anders Fogh Rasmussen. Det er de enige om. Hans personlige rådgiver, valgforskere, økonomer og kommentatorer. Skattestoppet var Venstres columbusæg i 2001 og blev en hjørnesten i partiets succes med at fastholde magten op gennem 00'erne.

"Det geniale ved skattestoppet er den position, det efterlader modstanderen i," siger Anders Fogh Rasmussens personlige rådgiver under selve udformningen af skattestoppet sidst i 90'erne, Henrik Qvortrup.

"Altså når oppositionen ikke vil tilslutte sig skattestoppet, hvad mon de så har af skumle planer? Og så er det enkelt og har et stort element af tryghed - det er vælgerne vilde med."

Alt det giver eksperter og politiske kommentatorer Henrik Qvortrup helt ret i. De giver ham også ret i, at den tryghed nu for altid må være spoleret, at skattereformen er et klokkeklart brud med løfterne i skattestoppet, og at det er helt absurd at fastholde skattestoppet som et ultimativt krav i forhandlinger over for oppositionen, når han selv lige har suspenderet det. Men de er også alle sammen enige om, at vælgerne næppe vil straffe ham for det.

Kontraktpolitik

Ordet 'skattestop' blev tilført Venstres vokabularium allerede i en valgannonce fra 1979, men da partiet dannede regering med Schlüter i 80'erne, gled ideerne i baggrunden, og i stedet satsede man på en stærk borgerlig profil med store offentlige besparelser og skattelettelser. Denne linje fastholdt partiet helt frem mod formandsskiftet i 1998, forklarer Hans Mortensen, der er Weekendavisens politiske rapporter og forfatter til bogen Tid til forvandling om Venstres vej til magten i 2001. Faktisk fremgik det allerede af Venstre og De Konservatives fælles valgoplæg op til valget i 1998, men ideerne var sporadiske og ikke tænkt helt til ende. Venstre var stadig for skattelettelser.

"Fogh har siden selv skrevet, at han egentlig bare havde tænkt skattestoppet som en pragmatisk landingsbane for Venstres økonomiske politik, men efter valgnederlaget og i løbet af foråret 1999 blev han klar over, at skattestoppet havde langt større potentiale," siger Hans Mortensen. Nyrups ubehagelige overraskelser med efterlønsreformen og pinsepakken havde givet vælgerne en stærk skepsis over for politikere, der lovede for meget og angsten for, hvad urskovsliberale venstreløver som Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen kunne finde på at gøre ved velfærdsstaten, havde ikke lagt sig.

"Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh havde erkendt, at man ikke kunne vinde på store velfærdsforringelser samtidig med skattelettelser, og her var skattestoppet en hjørnesten og bliver faktisk det første eksempel på kontraktpolitik her hjemme," siger Hans Mortensen.

Kontraktpolitikken var stærkt inspireret af Labour og Tony Blairs vej til magten i England i 90'erne, fortæller Anders Fogh Rasmussens daværende nærmeste rådgiver Henrik Qvortrup. Helt præcist blev de endelige tanker om skattestoppets udformning til i sommeren 1999, hvor Anders Fogh havde læst bogen The Unfinished Revolution af den britiske rådgiver Philip Gould.

"Det var en bog, Søren Pind havde lånt ham, og jeg overtog den, da han kom hjem fra ferie. Siden har det ærgret mig, at jeg gav den tilbage til Søren Pind, for i dag har den bog karakter af et historisk dokument," siger Henrik Qvortrup

"Foghs understregninger i bogen er en direkte opskrift på, hvordan han vandt valget to år senere. Alt det ,Venstre gjorde op til og under valget 2001, var en tro kopi af Labours vej til magten i England. Hvis du bytter 'Labour' ud med 'Venstre' og 'Conservatives' ud med 'Socialdemokraterne' i Goulds bog, så har du drejebogen til Foghs sejr i 2001, og her var skattestoppet selve omdrejningspunktet i det hele."

Ifølge Qvortrup var konceptet at give vælgerne et løfte, som man garanterer at holde. Nogle enkle og præcise løfter, de bagefter kunne holde ham direkte ansvarlig for. Man testede herefter skattestoppet i fokusgrupper, og det havde præcis den ønskede effekt.

"Folk var meget begejstret over pludselig at kunne forstå skattepolitik."

Enkelt og målbart

Foghs skattestop er nemlig næsten ligeså enkelt, som det lyder og hviler på fem ufravigelige principper: 1) Ingen skat eller afgift må sættes op. 2) Hvis skatten eller afgiften opkræves med en procentsats, som for eksempel moms, bliver procenten ikke sat op. 3) Hvis skatten eller afgiften opkræves med et kronebeløb pr. enhed, for eksempel benzin- og dieselafgift, sættes kronebeløbet ikke op. 4) Hvis der 'er tvingende grunde' til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil det ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. 5) Og endelig vil værdistigninger på fast ejendom ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat, ligesom der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejerne betaler i ejendomsværdiskat. Det er til at forstå for høj og for lav. Det er ikke for liberalt og ikke for midtersøgende, og det er frem for alt et troværdigt løfte, som vælgerne meget hurtigt kan tjekke.

"Det særligt geniale ved Skattestoppet er, at det forener alle de elementer, Fogh ønskede at indkapsle ovenpå nederlaget med Uffe Ellemann i 1998," siger valgforsker Christian Albrekt Larsen fra Aalborg universitet.

"Ræsonnementet var, at man måtte ind på midten, hvis man skulle have flertallet, og skattestoppet markerer jo både den flanke, der ikke vil have skattelettelser, og samtidig holder man sig væk fra Socialdemokraterne ved at garantere, at skatterne ikke stiger."

Christian Albrekt Larsen forklarer, at befolkningen generelt er utrolig konservativ anlagt i forhold til politiske visioner, og her var pludselig en politik, der helt dogmatisk lovede dem, at alt ville blive ved det gamle.

"Danmark er jo et ganske mærkværdigt land, hvor man kan tabe valg på at love skattelettelser, og her er skattestoppet nærmest et nykonservativt forsvar mod det bestående," siger Christian Albrekt Larsen og dvæler lidt ved ordet.

"Og selve ordet er en retorisk sprogblomst. Det ligger godt i munden, med to s'er adskilt af fire bogstaver, og så er det en ret præcis beskrivelse af formålet."

Eller som valgforsker Rune Stubager fra Århus Universitet beskriver det: "Det er ekstremt nemt at sige i soundbites."

Rune Stubager påpeger, at det langt fra er alle vælgergruppe, der har et stort behov for at forstå, hvad der kan siges i soundbites. Han refererer til undersøgelser, hvor han har spurgt folk, om politikerne skal gøre, som vælgerne siger, eller om politikerne gerne må gå foran, og der er en meget stærk tendens til at jo mindre uddannelse man har, jo mere mener man, at politikerne bør gøre, hvad der bliver sagt. "Så de, der for alvor er blevet fristet af skattestoppet, er en økonomisk middelklasse - særligt de faglærte arbejdere," siger Rune Stubager.

"Ikke de højtuddannede. Men det er jo også uinteressante vælgere, der ville stemme på oppositionen under alle omstændigheder. Det er de fem procent af vælgerne, der svinger, man ønsker at kapre, og det er typisk folk, der ikke er vanvittigt engageret i samfundet."

De tekniske tabere

Oppositionen har siden introduktionen af skattestoppet haft meget svært ved at finde det rette modsvar til regeringen.

"Faktisk havde Nyrup-regeringen også en art skattestop, for det samlede skattetryk var nemlig nøjagtigt det samme, da Nyrup trådte til, som da han tabte til Fogh," siger Rune Stubager. "Men problemet var, at der inden for det samlede skattetryk blev jongleret med forskellige elementer, og situationen for bestemte gruppe kunne ændre sig ret hurtigt, som for eksempel boligejerne. Og det bliver man straffet for."

Det var også den type teknikaliteter, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved faldt helt igennem på, da de i 2005 forsøgte at introducerer et angreb i form af et 'skatteloft'. Både Stubager og Albrekt Larsen er enige om, hvorfor det aldrig kunne gå.

"Skatteloftet var et langt mere kompliceret koncept. Økonomer havde ellers kritiseret skattestoppet voldsomt, og skatteloftet var egentlig et udtryk for, at Lykketoft havde forsøgt at tage den kritik til sig," siger Christian Albrekt Larsen.

"Men alene det at sige, at de ikke accepterede skattestoppet betød for menigmand, at Socialdemokraterne ville få skatterne til at stige, selv om det ikke var skatteloftets plan. Det endte med at blive et gevaldigt selvmål."

Økonomernes had

I 2007 accepterede også Socialdemokraterne skattestoppet, der i hele sin levetid har været lagt for had af økonomer og vismænd. Programmet er blevet kaldt ufleksibelt, og med en fastfrosset boligskat er skattestoppet også blevet beskyldt for at være selve kimen til boligboblen, der voksede under Foghs regeringstid.

"Det har været et problem, at man har fastfrosset nogle forhold nominelt - altså i kroner og ører," siger økonomiprofessor Jan Rose Skaksen, der var vismand de første år af skattestoppet.

"De gælder særligt boligskatten og de grønne afgifter, der har ligget fast i kroner og ører. Som tiden går, bliver det en mere og mere lempelig skat, fordi alt andet stiger i værdi, og fra en økonomisk stol har det gjort det meget svært at arbejde - man kunne have givet skattelettelser mere fornuftigt, hvis det var det, man ville."

Men Jan Rose Skaksen fremhæver også en række positive konsekvenser af skattestoppet.

"Det har uden tvivl givet en disciplin i de offentlige budgetter, som vi ikke havde før. Vi har et meget højt skattetryk i Danmark, og under tiden har det også være stigende, og det ville det givetvis også have gjort i denne periode, hvis det ikke var for skattestoppet, selv om det naturligvis har udhulet de grønne afgifter og provenuet på boligskatten."

Jan Rose Skaksen er ikke i tvivl om, at den kommende skattereform markerer en slutdato på skattestoppet. Regeringen har ellers forsøgt at kalde det et vindue og krævet af sine kommende forligspartnere, at man fremover fortsat vil tilslutte sig skattestoppet. Har man først engang været utro, er man ikke længere en tro ægtemand, som politiske kommentatorer har beskrevet bruddet, og vinduet har allerede fået kælenavnet 'Det Thailandske vindue', for i Thailand skulle der ikke gælde helt de samme regler for troskab.

"Reformen i sig selv er et klart og meget markant brud på skattestoppet selvom det er annonceret. Nu er der jo en masse afgifter, der stiger og ændringer i rentefradraget er et meget markant brud," siger Jan Rose Skaksen. Det er valgforsker Rune Stubager helt enig i, men han forventer ikke, det vil få nogen konsekvenser for opbakningen til Fogh, der ellers har bygget hele sin politiske personlighed op omkring kontraktpolitik. "Du oplever jo i øjeblikket Fogh og skatteminister Kristian Jensen stå på

tv og se lige ind i kamera, mens de siger at skattestoppet står ved magt. Men jeg tvivler at det brud vil gøre noget særligt indtryk på vælgerne. Så længe de sørger for at der oven i hatten kommer penge til boligejerne, så jeg vil ikke være bekymret for dette løftebrud, hvis jeg var regeringen," siger Rune Stubager.

Heller ikke politisk reporter og forfatter Hans Mortensen mener, regeringen behøver at være nervøse.

"Det er naturligvis et klokkeklart løftebrud, og det er ren retorik at påstå andet. At man så bagefter insisterer på, at man ikke kan være med i skattestoppet lige efter, man selv har brudt det - det er jo absurd. Men skattestoppet har også haft sin funktion, så det betyder ikke så meget for vælgerne længere," siger Hans Mortensen, mens valgforsker Christian Albrekt Larsen ligefrem mener, at regeringen kan komme stærkere ud af bruddet.

"Det kan jo virke handlekraftigt og progressivt i en tid, hvor vi hører så meget om finanskrisen og vækstpakker i USA."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det ikke en undervurdering af vælgerne at mene, at de ikke vil straffe Fogh Rasmussen på hans snart mange brud på sit statiske skattestop og dets konsekvenser med at udhule statskassen. Det sidste vil blive tydeligere og tydeligere, når statskassen ikke længer få overskud ved de høje oliepriser, det store afkast på pensionsopsparingen og indtjeningen på skibsfarten. Netop 3 ting der har givet Fogh overskuddet i statskassen og som han har annonceret som hans fortjeneste.
Hvis det var så må nedgangen i økonomien også være Fogh Rasmussens fortjeneste, men her er det mærkeligt nok en udvikling der er kommet ude fra.
Men det kan være at regeringen og DF holder op med at trække Anker Jørgensen op af hatten hver gang de mener at socialdemokraterne skat have en på hatten. For hvis de 2 oliekriser og en verdensomspændende lavkonjunktur og et stigende forbrug i Danmark var Anker Jørgensens skyld så må den økonomiske krise i lige så høj grad være Fogh Rasmussens skyld.

Per Erik Rønne

Så vidt jeg husker talte Fogh og andre Venstrefolk allerede under sidste valgkamp om et 'vindue' i skattestoppet i forbindelse med en større reform. Så man kan vel ikke tale om at han nu bryder et valgløfte.

@Dorte Sørensen: "Er det ikke en undervurdering af vælgerne at mene, at de ikke vil straffe Fogh Rasmussen på hans snart mange brud på sit statiske skattestop og dets konsekvenser med at udhule statskassen."

Nej, det tror jeg desværre ikke, at det er. Min opfattelse af danskerne er desværre tiltagende den, at de vil stemme på de politikere, der kan give dem flest mulig penge ned i egen privat lomme. Politik i dag er reduceret til stort set intet andet end kortsigtet fordelingspolitik. Solidaritet, hvad pokker er det?

Tilsyneladende ingen større overvejelser om, hvor det på længere sigt fører os hen, i hvert fald ikke så snart man står inde i stemmeboksen. Først når det hele for alvor begynder at bryde sammen, så vil brokkeriet begynde - og, lur mig, mon ikke det er de økonomisk kortsigtede danskerne, der vil stå forrest i klynkekoret, selvom de selv har stemt sig, og deres medborgere, ned i suppedassen?

Er det ikke sådan, at menneskesindet degenerer i medgang? For meget medgang gør simpelthen sløv, hvis ikke direkte dum. I de igangværende skatteforhandlinger tilføjes dette gigantiske reservoir af dumhed et ekstra skvæt.

Boligejerne, for eksempel, denne demokratiske mafia, får atter engang at vide, at de er noget ganske særligt, hævet over andre. Der bliver puslet og nusset om dem, og skiftet ble på dem, hver eneste gang de i grådig økonomisk kortsigtethed kommer til at gøre bukserne.

Søren Kristensen

Politikere kan bryde alle de løfter de vil. Hen under aften bliver de bedømt på om de har skaffet middelklassen flere jobs, højere løn, lavere skatter og fladere prisstigninger. Indtil nu er det gået godt for VKO og om fortjenesterne skyldes egne evner eller konjunktuererne interesserer ikke vælgerne. På den baggrund har Fogh oparbejdet en stor goodwill i befolkningen og vi skal først mærke virkningerne af en ressesion før krydserne flytter sig for alvor. Men det går den rigtige vej.

Thomas Kristensen

Fogh har ved nærmest samtlige "reformer" han har stået fadder til, sagt at de skulle gennemføres med det "bredest mulige flertal".

Det "bredest mulige flertal" for denne regering er 90 mandater. Enhver form for forhandling udover VKO-flertallet undgåes. Der laves lokumsaftaler med DF og resten af folkestyret kan rende og hoppe. I mine øjne lyver Fogh vælgerne lige op i hovedet hver gang han siger "bredest mulige flertal", for det er han slet ikke interesseret i.

3 uger før forhandligerne om rødvinsreformen blev indledt, stod Fogh på et pressemøde og sagde at han og regeringen ikke ville stille krav før forhandligerne kom i gang. Dermed var der åbent for brede forhandliger om reformen med partier i hele folketingssalen. Ikke desto mindre, såsnart det forslag man har udarbejdet med DF lander på bordet, stilles der 3 ultimative krav for at kunne få lov til at forhandle med regeringen. Endnu engang har Fogh løjet om sine intentioner.

Fogh er blevet knaldet for kreativ bogføring og han lyver tilsyneladene rent rutinemæssigt overfor pressen og vælgerne. Får det nogen konsekvenser? Næppe, for der er jo ingen der for alvor hænger ham op på det og går i kødet på ham. Det virker som om at det er i orden at lyve og vildlede hvis man er politiker.

Skattestoppet er efter min mening en omgang smart spin. Uanset om det bliver brudt eller ej er jeg sikker på, at Fogh vil hævde at det består. Så er det så'n set ligegyldigt hvem der måtte sige at det ikke er sandt. Dansk politik handler ikke længere om politik, men om hvem der kan spinne bedst og der er Fogh helt klart i verdensklasse.

Gid han måtte få job i Nato snarest muligt.

Ivar jørgensen

Skattestoppet blev vel allerede brudt da man indførte medielicensen, som jo er en klokkeklar beskatning, uanset at det hedder noget andet.

Dorte Sørensen

John Fredsted med de nyeste undersøgelser er flere dansker - og det skulle især være kvinderne -, der ikke mener at Fogh Rasmussens skattereform er god hverken for egen fortjeneste eller for samfundets videre udvikling. Derfor skrev jeg om en undervurdering af vælgerne. Håber ikke at det bare er en udlægning, som jeg håber på og ikke er virkelig.
PS::Vanen tro afviser regeringen alle beregninger, der ikke giver alle en gevinst ved skattereformen som forkerte og direkte ondsindede.

Søren Kristensen

"Dansk politik handler ikke længere om politik, men om hvem der kan spinne bedst og der er Fogh helt klart i verdensklasse."

Ja. Oppositionen, med de tre musketerer Villy Søvndal, Helle Thorning og Margrethe Vestager i spidsen, begår den kapitalbrøler, alt for ofte at stille sig forurette op og kritiesere ham for det, i stedet for selv at spinne. Forurettetheden er en position i dansk politik, som Pia Kjærsgaard for længst har sat sig godt og grundigt på og er derfor i virkeligheden ikke et ledigt standpunkt. Oppositionen må, hvis den ikke vil vente på regeringens held slipper op, selv komme op med noget politik med kant og så vidt muligt undgå at surmule, også når der er faktisk er grund til det. En kat der spinner er, som bekendt, mere charmerende end en kat der surmuler og er der noget vælgerne reagerer på så er det charme. Det var en kompliment til Pernille Rosendahl-Teil, som har den forunderlige evne at hun, ligesom Pia Kjærsgaar, kan surmule med et glimt i øjet og der vel græser for hvor længe "Mor Danmark" kan blive ved. Det lysner, med andre ord, på mange måder i øst.

Søren Kristensen

For nu at være seriøs: Som amatørnumerolog har jeg bemærket at statistikken tyder på at en af de vigtigste egenskaber politikerne skal besidde, for at blive statsministerkandidater, er at de hedder Rasmussen. Derfor vil jeg anbefale at Helle Thornings næste spin-manøvre består i at skifte navn til Helle Thorning Rasmussen. På den måde vil hun kunne komme en evt. Pernille Rasmussen-Theil i forkøbet. Det samme gælder for øvrigt også en evt. Villy Rasmussen og en Marianne Rasmussen. Rip, Rap og Rup Rasmussen. Som det så klogt er blevet formuleret.

John Fredsted

@Dorte Sørensen: Det ville da være rart, hvis der var noget om den undersøgelse. Men lad os nu se, hvordan det udvikler sig, når/hvis det viser sig, at selvsamme mennesker skal skære privatøkonomisk ned til fordel for det offentliges økonomi.

For noget sådant ville jo betyde tiltagende farvel til nye samtalekøkkener, flere charterture og andet overflødig luksus, og det er velsagtens for de fleste moderne mennesker en kende for brutal en virkelighed at skulle leve i.

Niels Christensen

Jeg forstår slet ikke problematikken. Under valgkampen sagde man at man ville lave en skattekommision, og evt. lave ændringer, det gør man nu.
Det regeringen forhåbentlig bliver straffet for er dens mangel på mod til for alvor at lave ændringer.

Hvordan kan man kalde det skattelettelse???

Jeg har undersøgt grundigt min økonomi efter 1.1.2010.
Jeg får ca. 27.000kr (min løn er ca. 330000kr) MINDRE udbetalt fra næste år samt risiko at miste yderlige ca. 100.000kr i mine værdier.

Jo. Jeg har fået lyst at arbejde mere ... for at betale mine ekstra regninger fra SKAT.

HVORFOR SKET DET???