"Så kommer der også en række miljømæssige gevinster, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her," sagde Skattekommissionens formand, Carsten Koch, da han i går fremlagde den regeringsnedsatte kommissions bud på en skattereform.
Reformudspillet skal bl.a. "understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet," men ved præsentationen fyldte det grønne ikke meget. Af selve rapporten fremgår det, at klimagevinsten ved kommissionens forslag til justerede grønne afgifter kan blive en reduktion af de danske udledninger af drivhusgasser med, hvad der svarer til 1,9 mio. ton CO2. I forhold til dagens udledninger - svarende til 70,5 mio. ton CO2 - er der tale om en reduktion på 2,7 pct.
De justerede energi- og miljøafgifter bidrager i forslaget med et merprovenu på otte mia. kr. og dækker dermed knap en fjerdedel af de nye skatteindtægter, som kommissionen har brug for til dækning af de foreslåede skattelettelser.
De otte mia. er en forhøjelse på godt 10 pct. i forhold til dagens grønne afgiftsprovenu på knap 76 mia. kr. Men det er samtidig for lidt til at indhente det, de grønne afgifter er kommet bagud under regeringens skattestop.
"Skattestoppet har siden 2001 medført en real udhuling af afgifterne svarende til et provenutab på omkring 12 mia. kr. i 2009 (...) Det er udtryk for en reel nedsættelse af afgiftsbyrden," konstaterer Skattekommissionen, der påpeger, at energi- og miljøafgifterne i dag er på et lavere niveau end for 20 år siden.
Skuffelse og tilfredshed
Mens energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi (DE) kalder det ekstra grønne afgiftsprovenu på otte mia. kr. "ambitiøst", finder Martin Lidegaard, formand for tænketanken Concito, udspillet "skuffende".
"Dette er ikke noget, der kan danne grundlag for en ny grøn markedsøkonomi. Af de otte mia. kr. udgøres de to mia. af allerede vedtagne EU-kvoter, og 1,5 mia. vedrører vandmiljø og andet uden egentlig klimaeffekt. Derfor er der kun nye klimarelaterede afgifter for fem mia. kr. Det er en ret lille og uambitiøs stigning," siger Martin Lidegaard.
Han er ellers enig med cheføkonom Frans Clemmesen, DE, i, at skatteudspillet overvejende har fat i de rigtige områder: Erhvervslivet, landbruget og til dels transporten.
"Afgiftsforslaget respekterer et langt stykke ad vejen, at de nationale energi- og miljøafgifter alene bør pålægges de ikke-kvoteregulerede sektorer, dvs. transport, boliger og landbrug," siger Clemmesen med henvisning til, at energiselskaber og tunge virksomheder i dag er reguleret via EU's CO2-kvoteordning.
Han kalder kommissionens forslag om at øge afgiften på brændsler med 15 pct. fornuftigt, fordi den vil ramme sektorer uden for kvoteordningen.
"Det er imidlertid ulogisk at øge elafgiften med fem procent. Dette forslag vender den tunge ende nedad og har ingen miljømæssig begrundelse."
Ingen kørselsafgift
Blandt afgiftsforhøjelserne i Skattekommissionens buket er en ny energiafgift på erhvervene, der i dag i modsætning til husholdningerne er stort set friholdt. En sådan afgift kan sikre 1,5 mia kr. Dertil foreslås bl.a. en afgift på kvælstofudledning fra landbruget i stedet for de hidtidige gødningsplaner samt en afgift på den kraftige drivhusgas methan fra landbrugets køer og grise. De to nye afgifter vil give statskassen 1,75 mia.
I transportsektoren vil kommissionen lægge en grøn ejerafgift på nye varebiler og samtidig justere personbilernes grønne ejerafgift. Tilsammen ca. 1,5 mia. nye skattekroner.
Derimod går Skattekommissionen uden om en kørselsafgift med henvisning til, at et roadpricing-system ifølge regeringen ikke kan være klart før 2015.
Det skuffer Det Økologiske Råd, der forleden fremlagde et bud på en grøn skattereform med bl.a. en kørselsafgift på 35 øre pr. kørt kilometer - i sig selv nok til et skatteprovenu på 10 mia. kr.
"Skattekommissionen har gode, grønne forslag, men går ikke langt nok," siger rådets formand, Chr. Ege.
Det Økologiske Råds samlede grønne skatteforslag pegede på et provenu på 15 mia. kr.
